Læsetid: 7 min.

Danmark bevæger sig stadig længere væk fra en bilpark bestående af klimavenlige elbiler

Godt nok blev elbilsaget fordoblet i 2018, men for hver ny elbil i den danske bilbestand voksede bestanden af benzin- og dieselbiler med 46. Bjerget af ’fossile biler’, der skal væk for at sikre klimamålene, bliver altså stadig større. I Norge udgjorde elbiler 31 pct. af bilsalget i 2018 – i Danmark 0,7 pct.
Bjerget af benzin- og dieseldrevne biler, der skal fjernes for at sikre klimamålet, bliver stedse større, ikke mindre.

Bjerget af benzin- og dieseldrevne biler, der skal fjernes for at sikre klimamålet, bliver stedse større, ikke mindre.

Sofie Holm Larsen

5. januar 2019

»Elbiler kom i stødet i 2018,« skriver FDM på sin hjemmeside. Med henvisning til den netop offentliggjorte statistik for bilsalget i det forgangne år konstaterer bilisternes interesseorganisation, at »elbiler tog et gevaldigt spring frem i 2018« med 1.545 nye elbiler indregistreret.

Salgsstatistikken leveres af De Danske Bilimportører, og her noterer direktør Gunni Mikkelsen i en pressemeddelelse, at »2018 blev et ganske fint år for elbilerne holdt op mod året før«.

Ser man imidlertid på det samlede bilsalg og den samlede bilbestand, er billedet et ganske andet. Realiteten er, at Danmark kommer længere og længere væk fra målet om at udskifte parken af benzin- og dieseldrevne biler med biler uden CO2-udledning, en forudsætning for at leve op til det officielle mål om et CO2-neutralt Danmark i 2050.

En granskning af den samlede statistik fra De Danske Bilimportører fortæller således, at hver gang bestanden af elbiler i 2018 voksede med én, blev bestanden af ’fossilbiler’ udvidet med godt 46. Set over en flerårig periode – 2015-18 – er der kommet 90 ekstra fossilbiler til, hver gang elbilparken er vokset med én.

Med andre ord: Bjerget af benzin- og dieseldrevne biler, der skal fjernes for at sikre klimamålet, bliver stedse større, ikke mindre.

»For hver ekstra benzin- og dieselbil, der bliver solgt, vil der de næste 15-20 år være et ekstra fossilt energiforbrug og CO2-udslip knyttet til den pågældende bil. Og jo mere bilparken vokser, desto mere bidrager det til udtømning af det samlede CO2-budget, vi har tilbage,« siger transportøkonom Niels Buus Kristensen, medlem af det regeringsudpegede Klimarådet og forskningsleder på Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

59.000 flere sorte biler

Tallene for salg i 2018 fortæller, at der blev indregistreret 1.545 nye elbiler, svarende til 0,7 procent af årets bilsalg. Dertil blev der solgt 3.128 plug-in hybridbiler, der er karakteriseret ved at have både benzin- og elmotor. Til gengæld blev der solgt næsten 214.000 benzin- og dieselbiler, som dermed udgjorde 98 procent af årets totale bilsalg.

Elbilsalget på 1.545 stk. er en fremgang i forhold til 2017, hvor den påbegyndte indfasning af registreringsafgiften på elbiler afskrækkede forbrugerne og bragte salget ned fra et højdepunkt i 2015 på godt 4.000 nye elbiler til blot 700 i 2017. Fremgangen i 2018 afspejler bl.a. flere og bedre elbilmodeller på markedet.

Årets salg betyder, at der nu er en dansk elbilbestand på 10.000. Men samtidig er der en bestand af benzin- og dieselbiler på næsten 2,6 millioner. Og mens elbilbestanden voksede med 1.273 – nysalget minus afmeldte elbiler – så voksede bestanden af fossilbiler med over 59.000. Det betyder godt 46 flere fossilbiler i bilparken for hver ekstra elbil. Elbilernes andel af Danmarks samlede bilbestand er på ydmyge 0,39 procent.

»Det er godt, at der er solgt flere elbiler i 2018, men det er rigtigt, at der samtidig bliver flere og flere af de biler, vi skal af med for at holde klimamålet,« siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance.

»Den fortsatte vækst i antallet af biler er resultatet af, at politikerne i både 2016 og 2017 har nedsat den generelle registreringsafgift. Denne lavere bilbeskatning har betydet en bevægelse væk fra kollektiv transport og over i personbiler.«

Samtidig har den langvarige politiske usikkerhed om elbilernes vilkår fået forbrugerne til at holde igen med de grønne biler og vælge en benzin- eller dieselbil i stedet.

Folketinget fritog for mange år siden de tidligste elbiler for registreringsafgift, men i 2015 besluttede et politisk flertal den gradvise indfasning af afgiften med start i 2016 og fuld indfasning i 2022. Det gik som nævnt voldsomt ud over elbilsalget i 2016 og 2017 og udløste langvarige politiske diskussioner om på ny at ændre vilkårene.

Kort før jul blev der omsider opnået politisk flertal for atter at afgiftsfritage elbiler, men kun for en toårig periode. Hvad der herefter skal ske, afhænger bl.a. af den kommission, regeringen netop nu er ved at nedsætte for i løbet af 2019 at granske tiltag, der kan sikre de grønne bilers udbredelse, men også dække det store hul i statskassen, der opstår i takt med, at de fossile biler og dermed provenuet fra brændstofafgifterne forsvinder.

Dramatisk indsats nødvendig

Regeringen har som sin ambition meldt ud, at alle nye personbiler fra 2030 skal være ’lavemissionsbiler’, det vil sige elbiler, plug-in hybridbiler, hybridbiler eller lignende, samt at nye biler fra 2035 skal være ’nulemissionsbiler’. Det sidste indebærer, at nysalg af hybridbiler, der kan lave et mindre tilskud af el via benzinen i tanken, skal stoppe. Konsekvensen af denne målsætning kan ifølge regeringens vurdering blive over én million elbiler og plug-in hybridbiler i 2030.

Men jo mere bestanden af traditionelle fossilbiler bliver ved med at vokse de kommende år, desto mere omfattende og længerevarende vil deres CO2-belastning af klimaet blive. Og en målsætning om en million grønne biler om 12 år betyder i sig selv og i snit 83.000 flere hvert år – milevidt fra bestandsvæksten i 2018 på sammenlagt 4.664 elbiler og plug-in hybridbiler.

Så der skal ifølge både Lærke Flader og Niels Buus Kristensen en dramatisk indsats til, hvis elbilerne for alvor skal kunne begrænse den fortsatte ekspansion af den fossile bilbestand.

»Hvis vi skal nå Danmarks klimamålsætning for 2050 og ikke mindst nå at leve op til den politiske ambition om en million elbiler i 2030, så skal vi på den korte bane kickstarte omstillingsprocessen og få vækstraten for elbilsalget til at stige markant over de næste år. På lidt længere sigt bliver elbiler formentlig konkurrencedygtige med fossilbiler selv med den nuværende afgiftsstruktur. Men det niveau, vi er på nu, er for lavt til at nå det samlede mål,« siger Klimarådets transportøkonom.

Klimarådet udsendte i september en rapport om elbiler, der bl.a. anbefaler et kontant tilskud på mindst 50.000 kr. ved køb af elbil i stedet for den omskiftelige fritagelse fra registreringsafgiften. Rådet anbefaler også, at det såkaldte batterifradrag på registreringsafgiften gøres permanent og ikke ophører i 2022, som regeringen ønsker.

Ifølge rådets eget forsigtige skøn vil disse tiltag løfte det årlige salg af elbiler til ca. 6.900 i år 2025 suppleret af et salg af plug-in hybridbiler på 8.400 årligt. Gennemføres forslagene nu, vil det samlede elbilsalg fra nu til 2025 nå op på 100.000 – stadig langt fra regeringens ambition om én million i 2030.

Grønne firmabiler

Både Klimarådet og Dansk Elbil Alliance foreslår, at registreringsafgiften i fremtiden beregnes på en ny måde, så det i mindre grad er bilens værdi og i højere grad dens miljømæssige belastning – udledning af CO2, NOx og partikler samt støj – der bestemmer afgiftens størrelse. Beregnet på den måde vil elbilerne blive yderligere begunstiget i forhold til fossilbiler.

Lærke Flader peger på gevinsten ved at indføre en lavere beskatning af grønne firmabiler.

»Det har vist sig at være et ekstremt effektivt redskab i lande som Norge, Sverige, Tyskland, England og Holland. Virksomhederne vil gerne lease flere grønne biler, så medarbejderne får mulighed for at vælge dem, men med dagens firmabilbeskatning vil de færreste medarbejdere vælge en grøn bil. Derfor skal beskatningen laves om,« siger Lærke Flader.

Hun påpeger, at øget efterspørgsel fra virksomheder på grønne leasingbiler både vil udvide markedet for leasing af elbiler samt bane vej for et vigtigt brugtvognsmarked for elbiler, eftersom virksomheder typisk udskifter firmabiler med godt to års mellemrum.

En lavere beskatning af grønne firmabiler indgik faktisk i regeringens klimaudspil fra efteråret, og der er flertal for det i Folketinget. Det kiksede imidlertid at få det med i forhandlingerne om elbiler før jul, fordi oppositionen valgte at forlade forhandlingerne i utilfredshed med regeringens generelle ambitionsniveau på området.

I en skriftlig kommentar til Information noterer energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at salget af elbiler er steget.

»Men salget af elbiler er stadig meget lavt, og det skal vi have gjort noget ved,« erkender han.

Lilleholt kalder det »en enorm opgave« at nå regeringens mål om stop for nye benzin- og dieselbiler i 2030.

»Derfor nedsætter vi en kommission, der skal sikre, at vi når vores mål samtidig med, at vi fortsat kan finansiere vores velfærdssamfund. Kommissionen vil blive nedsat om ganske kort tid.«

Ifølge ministeren vil regeringen supplere afgiftsfritagelsen de næste to år med udvidede parkeringsmuligheder for elbiler.

»Derudover arbejder vi for, at såvel taxier som offentlige busser gennemgår en total grøn omstilling frem mod 2030.«

»Når alt det er sagt, er nøglen til en omstilling af transportsektoren en yderligere teknologiudvikling, der presser priserne mere ned,« mener Lars Chr. Lilleholt.

Danmark 0,7 pct., Norge 31,2 pct.

Udviklingen i det danske elbilsalg står i skarp modsætning til årets salgstal i Norge.

Her fortæller Opplysningsrådet for Veitrafikken (OFV), at der i 2018 blev solgt over 46.000 nye elbiler svarende til, at 31,2 procent af de nyregistrerede biler var elbiler – i Danmark var tallet som nævnt 1.545 og andelen 0,7 procent.

Medregnes plug-in hybridbiler, kommer de grønne bilers salgsandel i Norge op på 49,1 procent (mod 2,1 procent for Danmark), og inddrages også køb af brugte biler, bliver de grønnes andel næsten 52 procent. Omkring hver anden solgt bil i Norge i 2018 var altså en el- eller plug-in hybridbil.

Ifølge OFV er det norske salg af benzin- og dieselbiler samtidig faldet med 8,1 procent.

I øjeblikket står omkring 40.000 nordmænd på venteliste til køb af en elbil, og prognosen for 2019 varsler et elbilsalg på 70.000. Den officielle ambition i Norge er, at alle nye biler fra 2025 skal være nulemissionsbiler.

I Sverige udgjorde el- og plug-in hybridbiler 8,1 procent af bilsalget i 2018.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Mortensen
  • Johnny Christiansen
  • Klaus Cort Jensen
Niels Møller Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Johnny Christiansen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Cort Jensen

Minimering af CO2-belastningen fra transportsektoren er nødvendig, hvis CO2-nul-målet i 2050 skal nås. Det opnås ikke ved at erstatte fossilbiler med elbiler. Det kræver, at mest muligt bilkørsel flyttes til kollektiv trafik, og det opnås kun, men ikke nødvendigvis alene, ved at gøre kollektiv trafik gratis. Valget står imellem at tage skridtet nu eller være fodslæbende. Jo før skridtet tages, jo bedre vil vi være stillet i den fremtid - der nærmer sig dag for dag.

Gratis kollektiv trafik er både velfærd, skattelettelse og miljøgevinst, og gør samfundet 6 milliarder kroner rigere hvert år :

https://klauscort2.blogspot.com/2018/12/gratis-kollektiv-trafik-er-bade-...

Mogens Holme, Finn Egelund, Verner Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Vibeke Hansen, Flemming Berger, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Ken Sass, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
patrick scholer

Hvor stort et problem vil det være at fjerne afgifter fra elbiler og hente det tabte provenu på merbeskatning af fossile brændstoffer og køretøjer?

Morten Balling, Jørgen Dahlgaard og John Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Forestil det at det faktisk bliver gratis at køre med fx jernbanerne. Det ville sikkert reducere bilparken øjeblikkeligt, med det resultat at de resterende bilister kommer meget hurtigere frem på vejene, med det resultat mange anskaffer sig en af de nu mange brugte biler i udbud, med det resultat at vejene bliver fyldt op af halvgamle og utidssvarende biler.
Måske handler det mere om at vi skal begrænse pendler-kulturen og holde lidt igen med udbygningen af vejnettet og satse lidt mere på at reparere det der er? Det eneste man jo kan være helt sikker på, når man bygger en ny vej, er at der kommer flere biler.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Lillian Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rigmor Madeleine Lond

Artiklen viderebringer ukritisk en påstand om, at elbiler er “klimavenlige” og at de er “uden CO 2 udledning”. Det er lodret forkert. I produktionen af elbiler udledes store mængder CO 2 og produktionen har desværre andre miljøskadelige effekter.

Se fx artiklen her fra den 24.11.15, som beskriver problemerne med elbiler:
“Le Monde - Émissions de CO2  : l’impasse de la voiture électrique”.

Bedre offentlig transport er vejen frem (bogstavelig talt). Og ligesom vi må vænne os af med at spise kød vil det bedste være at arbejde for at minimere vores transportbehov.

Det er særdeles vanskeligt og svært at se ske på kort sigt. Men uanset hvad er elbiler ikke en klimavenlig løsning.

Mogens Holme, Trond Meiring, Flemming Berger, Torben Skov, Bettina Jensen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar

Og forhåbentlig får man også på et eller andet styr på det forfærdelige miljøsvineri det er at fremstille batterier. Men det er jo heldigvis noget der flytter foeureningen væk fra Danmark hvad der formodentlig er mange el-bils fortalere der er glade for.

Frank Hansen, Jens Winther, Lars F. Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Klaus Cort Jensen, for at reducere transportsektorens omfang (herunder reducere pendling) og forbedre den kollektive transports omfang og brugbarhed, er det nødvendigt at opnå større befolkningstæthed og befolkningscentralisering.

Forslag:

Skat på pendling: i stedet for befordringsfradrag, bør man pålægge skat pr. km afstand fra bopæl til arbejdsplads).
Omlægge ejendomsskatterne: ejendomsskatterne (incl ejendomsværdiskat) i de store byer og deres nære forstæder burde reduceres markant og skatterne forøges i landområderne.
Den kommunale udligning omlægges, således at kommuneskatterne i de store byområder reduceres og det bliver dyrere at bo i landområder.
Billigere byggegrunde i/ved de store byer. De fleste boliggrunde udstykkes og sælges af kommunen. I dag går kommunen (og det kommunale By & Havn i København) én-sidigt efter at opnå den højest mulige salgspris. Derfor bliver boligerne dyre. Man kunne i stedet lægge begrænsninger på husleje eller salgspris mod at sælge grundene billigere.

Hilbert Larsen

Man kan plukke artikler som underbygger ens tro/religion f.eks. som en kommentar der her henviser til en fransk artikel fra 2015 – som i øvrigt kritiseredes fra flere sider.

Derfor tillader jeg mig at henvise til to nyere og danske artikler:
https://www.danskelbilalliance.dk/fakta-om-elbiler/hvor-meget-co2-udlede...
https://www.dn.dk/nyheder/myte-elbiler-er-slet-ikke-klimavenlige/

Overgangen til elbiler kan ikke gå for hurtigt. Hver fossilbil der sælges i dag vil sandsynligvis skulle skrottes inden den er udtjent. Hvem vil have disse kulafbrændere til at spy deres affaldsstoffer op i hovedet på sig, når vi har mulighed for at køre i elbiler.
I en nær fremtid med stor andel af vedvarende energi i strømforsyningen, er det indiskutabelt at drivmidlet til transport bør være el – både af hensyn til CO2, støj, anden forurening og ressourceforbrug.
Forbrændingsmotorer larmer, sviner og udnytter kun en lille del af brændstoffet.

Klaus Cort Jensen

Kære Jens Winther. Det er rigtigt at kollektiv trafik er mest nødvendig og har de største fordele i tæt befolkede områder. Men hele Danamrk er sådan set ret tæt befolket, især hvis man sammenligner med det øvrige Norden. Og folk flytter allerede til byerne.
Jeg har foreslået at afskaffe kørselsfradraget eller befordringsfradraget, som det også kaldes. Så giver man i det mindste ikke tilskud til pendling i bil.
Men jeg mener, at alle skal bo hvor de vil, uden af den grund at blive udsat for negativ særbehandling. Gratis kollektiv trafik bør også indebære øget busbetjening i landområder, menr jeg.

Klaus Cort Jensen

Kun træer er klimavenlige. Døde ting/varer såsom biler kan kun være mere elller mindre klimabelastende.

@Klaus Cort Jensen, lyntog med halvtimesdrift mellem Sønder Felding og Aarhus? Gratis busser i 10 minutters drift mellem Bording og Billund? Glem det!

Jo, Danmark er tyndt befolket i størstedelen af landet - arealmæssigt er der vel kun en bæredygtig befolkningstæthed i 10% af landets 45.000 km2. Faktisk er alt udenfor Storkøbenhavn og Stor-Aarhus tyndtbefolket. Derude vil effektiv kollektiv trafik aldrig blive bæredygtig. Vi kan ikke bare lad folk bo, hvor de vil, og overlade regningen til CO2-regnskabet og den økonomisk og miljømæssigt bæredygtige del af samfundet!

Norge og Sverige er endnu mere tyndtbefolket - og hvad så? Det reducerer jo ikke vores problem, at andres problemer er større! Til gengæld er der flere store byer i Sverige end i Danmark.

"Skat på pendling: i stedet for befordringsfradrag, bør man pålægge skat pr. km afstand fra bopæl til arbejdsplads)."

Flyt 50.000 offentlige arbejdspladser ud af København. Flyt alle arbejdspladserne så de ligger max 500 m fra en station.

@Nils Bøjden, det tjener ikke noget fornuftigt (og slet ikke noget miljømæssigt) formål at flytte offentlige arbejdspladser ud fra København. Det er rent idioti.

Hvis vi mennesker ville gøre noget effektivt for et fremtidigt liv på Jorden,
har det alt for ringe effekt, med alle de Hovsaløsninger, der er blevet præsteret indtil nu.
Da det kun har den samme effekt, som hvis alle Jordens mennesker,
tissede i havet en enkelt gang om året.

"det tjener ikke noget fornuftigt (og slet ikke noget miljømæssigt) formål at flytte offentlige arbejdspladser ud fra København. Det er rent idioti."

Det er så din holdning. Min er at man skal flytte de offentlige arbejdspladser. Indtil nu er det de forkerte arbejdspldser der er flyttet. Man har flyttet små specialiserede funktioner. Flyt i stedet store dele af centraladminsitrationen hvor generalisterne hærger. Det eneste der ikke skal flyttes er udenrigsministerier og kontrolinstanser for regering og folketing.

Som f.eks DSB der flyttede administrationen til Høje Taastrup lige ved siden af stationen. Og som flytter deres centralværksted fra Sydhavnen til Næstved Eller PostDanmark der har flyttet administration til Kastrup ved metro station og motorvej og distributionscentraler ud i landet.

Jacob Mathiasen

En oplagt metode til at reducere transporten i Danmark - uden at det behøver gå ud over nogen - ville være at indføre skattefradrag for virksomheder, som opretter hjemmearbejdspladser. Fradraget kunne passende være det samme som transportfradraget. Evt. en deling mellem firma og medarbejder.

Det ville give overskud på betalingsbalancen, mindre forurening, færre syge og døde - og meget andet. Det er mao. udelukkende positive effekter hele vejen rundt.

Hvorfor er dette ikke gjort for længe siden? Selv indlysende og lavt hængende "frugter" er åbenbart for svære for politikerne.

Helene Kristensen

Skat på pendling: i stedet for befordringsfradrag, bør man pålægge skat pr. km afstand fra bopæl til arbejdsplads.
Så nu skal arbejdsløse altså også straffes for at følge regeringens påbud, nemlig at være villig til at køre fra Gedser til Skagen, hvis der er et job. Det er jo ikke alle, der uden videre kan flytte familie eller har råd til at købe hus helt derude hvor kragerne vender og der ingen lejeboliger er.

"Skat på pendling: i stedet for befordringsfradrag, bør man pålægge skat pr. km afstand fra bopæl til arbejdsplads."

Det er et rigtigt Københavner forslag

@Helene Kristensen, tjah, de gule veste brokkede sig jo også over, at Macron ville øge afgifterne på benzin og diesel for at reducere CO2-udledningen. Det er åbenbart kun snak, at der skal gøres noget ved klimaproblemet. Så snart der bliver gjort noget afføder det kun brok.

@Nils Bøjden, jeg troede, at jyder ville gøre noget for klimaet.. Tager jeg fejl?

Det har karakter af en overspringshandling at diskutere salget af elbiler i Danmark. Elbiler er langt dyrere end biler hvis fremdrift er baseret på intern forbrænding og kan kun sælges med betydelige tilskud. Det kan man så more sig med at give i en lille håndfuld superrige lande. Den ubekvemme sandhed er imidlertid, at Danmarks andel af verdens CO2-udslip, som også har betydelige gavnlige konsekvenser, kun udgør en promille. Det er derfor fuldstændig ligegyldigt hvad vi gør på området, og det uanset om teorien om CO2 som den magiske knap, der determinerer klimaet, holder vand eller ej.

De store folkerige lande i Asien, Afrika og Sydamerika kan simpelthen ikke matche de enorme offentlige tilskud, som der skulle til for væsentligt at øge andelen af elbiler.

Lad os lave en lille beregning over en alternativ investering. Der er noget som tyder på, at et tilskud på 50,000 kr per elbil vil få markedet til at rykke i hvert fald blandt first movers. Hvis vi antager at biler udskiftes hvert femte år og at bilparken er på 1.6 millioner biler kræver det et tilskud på 16 milliarder kr om året i en perpetuitet for over en 10-15 årig periode at udskifte og fastholde den danske bilpark til elbaseret fremdrift. Hvad ville vi opnå med en sådan investering? Transportdelen af det danske CO2-udslip på en promille af verdens udslip ville falde bort. Det er fuldstændigt negligabelt og uden nogen betydning overhovedet.

Alternativt kunne Danmark investere 16. milliarder kroner om året i en perpetuitet indenfor materialeforskning og udvikling af nye mere effektive batteriteknologier. Hvis denne forskning førte til udvikling af konkurrencedygtige elbiler ville hele verden af sig selv og uden offentlige tilskud skifte til elbiler over en kortere årrække. Det ville batte noget.

"Der er noget som tyder på, at et tilskud på 50,000 kr per elbil vil få markedet til at rykke i hvert fald blandt first movers. "
'
Det vil alle de velhavende der har råd til el-bil sikker blive begejstret for.

"@Nils Bøjden, jeg troede, at jyder ville gøre noget for klimaet.. Tager jeg fejl?"

Øhh. Jeg tror du forvkesler afstande til arbejde sammen med mængden af offentlig transport med lyst til at gøre noget for miljøet.

Men for alle der bor i byer med strålende offentlig transport og store mængder offentlige arbejdspladser er det selvfølgelig den nemmeste løsning i verden: "Beskat de andre".

@Nils Bøjden, jeg synes mere, at det lyder som: "Københavnerne skal nedbringe CO2, så vi jyder kan køre videre - det er mest praktisk med biler i Jylland"...

Jeg taler jo netop for en større befolkningstæthed gennem urbanisering fordi det i enhver henseende er mere bæredygtigt. Økonomisk og miljømæssigt.

"Jeg taler jo netop for en større befolkningstæthed gennem urbanisering fordi det i enhver henseende er mere bæredygtigt"

Tvangsforflytning af jyder? Det er jeg ikke sikker på bliver populært

https://www.theguardian.com/football/ng-interactive/2017/dec/25/how-gree...
Konlusioner:
Størstedelen af elproduktionen er stadig baseret på fossile brændsler.
CO2 udledningen for produktionen af en elbil overstiger en Otto/Diesel/Wankel drevet bil med ca 40%

Så ja, elbiler er langt mere effektive end biler med forbrændingsmotor. Men evolutioner er langt mere effektive end revolutioner. Og vi skal nok komme der.