Læsetid: 4 min.

Danmark har fisket i engelsk farvand siden vikingetiden. Med Brexit kan det være slut

Onsdag skal fiskeriminister Eva Kjer Hansen i samråd redegøre for Danmarks positioner på fiskeriområdet i forhold til Brexit. I den anledning har vi talt med en ekspert om, hvor store økonomiske interesser der er på spil for de danske fiskere, hvis Storbritannien træder ud af EU uden at indgå ny fiskeriaftale
Danske fiskere – som her i Hanstholm Havn – frygter med god ret et forestående Brexit, fordi danske skibe fisker i britisk farvand. I dag er fiskeriministeren i samråd om konsekvenserne af et Brexit for dansk fiskeri.

Danske fiskere – som her i Hanstholm Havn – frygter med god ret et forestående Brexit, fordi danske skibe fisker i britisk farvand. I dag er fiskeriministeren i samråd om konsekvenserne af et Brexit for dansk fiskeri.

Sille Veilmark

23. januar 2019

Hvis Storbritannien gennemfører Brexit den 29. marts, risikerer Danmark, at økonomien i dansk fiskeri kommer til at sejle. Danmark har altid – i hvert fald siden vikingetiden – haft tradition for at fiske i hele Nordsøen, hvor Storbritannien har en stor del af farvandsområdet.

Men retten til at fiske i europæisk farvand – herunder det engelske – blev først for alvor stadfæstet politisk, da EU i 1983 vedtog den første fælles fiskeripolitiske forordning med princippet om »relativ stabilitet« og fastsatte bestemmelser om bevarelsesforanstaltninger på grundlag af samlede tilladte fangstmængder og kvoter.

Danmarks historiske ret til at fiske i britisk farvand står nu for skud i forbindelse med skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien, der i øjeblikket forhandles på højtryk.

Selv om Brexit-aftalen endnu ikke er på plads, er der dog opnået enighed om, at Storbritannien i en overgangsperiode frem til udgangen af 2020 fortsat vil følge EU’s regler på fiskeriområdet, hvis den samlede udtrædelsesaftale altså vedtages. Det store spørgsmål er, hvilken situation danske fiskere vil stå i fremover?

Lykkes det ikke at få stablet en permanent aftale på benene med Storbritannien, risikerer dansk fiskeri at miste omkring en tredjedel af de samlede landingsværdier, svarende til et tab af fangster i engelsk farvand på mellem 700 millioner og én milliard kroner om året.

Det er altså ikke helt ukomplicerede spørgsmål, som fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) skal svare på onsdag, hvor Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har indkaldt ministeren til samråd for at gøre rede for »status for Brexitforhandlingerne på fiskeriområdet og for Danmarks positioner i forhold til ethvert tænkeligt scenarium, herunder i forhold til en såkaldt ’hård Brexit’«.

Information har op til samrådet talt med Jesper Levring Andersen, professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, der har forsket i Brexit’s økonomiske betydning for dansk fiskeri.

– Hvordan ser fremtiden ud for dansk fiskeri, hvis ikke det lykkes at forhandle sig frem til en ny fiskeriaftale med Storbritannien?

»Det værste, vi kan forestille os ske, er, at Danmark bliver smidt helt ud af den engelske havzone og ikke får lov til at fiske der. Godt en tredjedel af Danmarks samlede fiskerilandinger fanges i den såkaldte UK-zone. Hvis forhandlingerne ender i en sådan ’hård Brexit‘, vil nogle fiskere stå tilbage med voldsomme økonomiske tab og måske personlige konkurser. Det er jo ikke småbeløb, som fiskerne har investeret i deres fartøjer.«

– Er det alle danske fiskere, der kan blive ramt af Brexit?

»Hovedparten af fangsterne i UK-zonen er koncentreret på relativt få fartøjer, da det kræver et fartøj af en vis størrelse for at kunne sejle fra en dansk havn til Shetlandsøerne. I 2016 regnede vi os frem til, at det særligt er 33 fartøjer, der har over 15 procent af deres fangster i UK-zonen, som vil blive påvirket af Brexit. Deres fiskeri er baseret på sild og makrel og tobis, som de stort set kun kan fiske i engelsk farvand.«

– Ud over tabet på op til en milliard kroner om året på fangster i engelsk farvand, så kan Brexit vel også have konsekvenser for de eksisterende handelsaftaler på fiskeriområdet?

»Handelsaftalerne om import og eksport af fiskeprodukter mellem Storbritannien og Danmark kan også blive påvirket. Danmark eksporterer gennemsnitligt for 1,7 milliarder kroner, men importerer blot for 500 millioner kroner om året fra Storbritannien. Så Brexit kan også have en stor negativ effekt for den danske fiskeforarbejdningsindustri, som ofte ligger i nogle områder i landet, hvor disse arbejdspladser er vigtige for den lokale økonomi.«

– Kan man forestille sig andre negative konsekvenser for danske fiskere i forbindelse med Brexit?

»Hvis danske fiskere, der hovedsageligt fisker i UK-zonen, skubbes tilbage i dansk farvand, vil der opstå en øget konkurrence blandt danske fiskere – men i princippet også blandt danske fiskere og andre fiskere i EU-landene, der fisker i Danmark. På den måde kan Brexit have flere effekter, som endnu ikke er analyseret endnu.«

»Et andet element er, at EU’s fiskeaftale med Norge er hængt op på, at norske fiskere har adgang til den nuværende EU-zone, hvori UK-zonen er inkluderet. Hvis UK-zonen ikke længere er en del af EU-zonen, kan dette måske have en effekt på aftalen med Norge, som potentielt kan betyde, at danske fiskere ikke kan få lov til at fiske i den norske havzone.«

– Hvilken betydning har det, at statsminister Lars Løkke Rasmussen sidste år inviterede EU’s Brexit-chefforhandler til Danmark for at sætte fokus på fiskeriet?

»Jeg tænker, at statsministeren gerne vil sende et signal om, at fiskeriet, som historisk betragtes som et primært erhverv, er vigtigt for Danmark. Han sørger for, at fiskeriområdet ikke bliver glemt i mængden af forhandlinger om eksempelvis landbrugsområdet eller finansielle aftaler.«

»Det er primært Frankrig, Danmark, Holland, Belgien og Tyskland, som fisker i UK-zonen, hvorfor andre EU-lande måske ikke prioriterer fiskeriet højt i forhandlingerne. Så Danmark har taktisk forsøgt at holde fanen højt og vise, at fiskeriet er en vigtig del af Brexit-forhandlingerne for os. Vi sælger ikke vores fiskere for at få en god landbrugsaftale. For fiskeriet er vigtigt for mange små lokalsamfund, hvortil man i forvejen forsøger at få flyttet arbejdspladser ud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skal briterne egentlig lade danske kvotekonger fiske deres farvande tomme?

Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Torben Skov, Michael Friis, Jan Jensen, Claus Nielsen, Torben K L Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg er træt til helt ind i sjælen af denne "Hvis og hvis min røv var spids" skræmmekampagne fordi alle erfaringer viser at det altid lander med noget alle mere eller mindre kan leve med.
Sådan er det jo.

Palle Eghjort, Trond Meiring, Michael Friis og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

"Kan man forestille sig andre negative konsekvenser... ?"
Kan man forestille sig POSITIVE konsekvenser - kunne være et godt spørgsmål.
Og hvis ikke, hvad så med at sige til Brussels og Berlin, at da i ikke kan finde en løsning, så vil Danmark lave en bilateral aftale med UK. Hvem ved muligvis kan andre kopiere den.
Stop fedtspilleriet.

Hvad er egentlig problemet for de store danske travlere?

Under opløbet til brexit-afstemningen truede de store danske travler-redere jo med at flage deres fartøjer over på britisk flag.

Og det kan de jo gøre i ro og mag nu, det kræver blot nogle udfyldte formularer samt et britisk flag. Og der skal nok findes en havneplads i Grimsby i grevskabet Lincolnshire. Jeg har i hvert fald altid holdt meget af regionen Yorkshire og Humber.

Problemet er dog nok de færge-store fartøjer, der fanger "skidtfisk", - altså alt småt der rører sig i havet. Herunder også spisefiskeyngel, som der er mest af. De får problemer i Grimsby, hvor fiskerne slet ikke kan acceptere, at man sviner med havets ressourcer på denne ligegyldige måde.

Henrik Leffers, Estermarie Mandelquist, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar