Læsetid: 6 min.

Debatten om den nedslidte arbejders pensionsalder er udtryk for, at politikerne ikke holdt løftet om bedre arbejdsmiljø

Socialdemokraternes udspil om tidligere pensionsalder er blevet et brandvarmt valgkampstema. Forbedret arbejdsmiljø, som var forudsætningen for Velfærdsforliget fra 2006 om senere tilbagetrækning, er nemlig aldrig blevet til noget. Information svarer på fem af debattens hotte spørgsmål
Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsordning er tænkt til særligt at kunne komme arbejdere med fysisk krævende job til gode. 

Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsordning er tænkt til særligt at kunne komme arbejdere med fysisk krævende job til gode. 

Jakob Dall

1. februar 2019

Hvorfor er pensionsalder et valgkampstema?

Det er ikke overraskende. De politiske partier bag Velfærdsforliget fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder, og senere tilbagetrækningsreformen fra 2011, har selv skabt problemet. Velfærdsforliget tager udgangspunkt i, at den gennemsnitlige levetid stiger, og danskerne derfor kan blive længere på arbejdsmarkedet. Men det tager til gengæld ikke højde for, at der er ulighed i levealder mellem lavtuddannede og højtuddannede, og at alle ikke kan arbejde til de er over 70.

Dernæst mener kritikere som Per Christensen, formand for 3F, at regeringen har fejlet i forhold til at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet, som ellers var hele forudsætningen for at hæve pensionsalderen løbende, som aftalt i Velfærdsforliget:

»Dengang talte man om, at betingelsen for, at man overhovedet kunne overveje at hæve pensionsalderen løbende, var, at man kigger på at øge kompetencerne og nedbringe nedslidningen,« har Per Christensen udtalt.

Endelig har et bredt flertal i Folketinget forringet efterlønnen. Så når selv Lars Løkke Rasmussen (V) er klar til at diskutere Socialdemokratiets nye valgkampsudspil om differentieret pensionsalder, er det ikke kun for at afmontere enigheden mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om behovet for tidligere pension i en kommende valgkamp. Men også fordi de fleste – herunder også eksperter – er enige om, at der er et problem, som man ikke har fået løst. At venstrefløjen og S-formand Mette Frederiksen så ikke tror på, at Lars Løkkes velvilje rækker til, at et nyt pensionsforlig kan nås før et valg, er en anden sag.

Hvordan kan en differentieret model se ud?

Socialdemokratiet har foreslået, at objektive kriterier skal afgøre, hvem der skal have ret til at gå to-tre år tidligere på pension. Omdrejningspunktet skal altså være antallet af år på arbejdsmarkedet, f.eks. 40 år. Men statsministeren er bekymret for finansieringen – det er dyrt at give folk ret til mere pension – og han mener desuden, at det er svært at lave en objektiv ordning. Det siger han med henvisning til, at Venstre allerede i 2011 undersøgte muligheden for en differentieret pensionsalder uden at komme op med noget. Også i fagbevægelsen har man diskuteret forskellige modeller uden at komme med egentlige bud.

»Danmark er ikke der i dag, hvor man kan kigge 40 år tilbage og kortlægge folks arbejdsliv,« har Løkke forklaret. Eksperter giver i onsdagens Politiken statsministeren ret. Dog kan man lade borgeren selv indhente indkomst- og skatteoplysninger, som dokumentation for antallet af år på arbejdsmarkedet, fremhæver professor Bent Greve.

Men hvad med den nedslidte VVS’er, der kun har været 38 år på arbejdsmarkedet? Og hvad med den museskadede DJØF’er og den stressramte skolelærer? Ønsker Socialdemokratiet virkelig at spille faggrupper ud mod hinanden? Hos akademikerforbund som AC, hvis medlemmer har længere uddannelser, har man eksempelvis foretrukket individuelle vurderinger frem for kollektive rettigheder og advarer mod one size fits all-tilgangen. I stedet skal det tydeliggøres gennem sundhedsfaglige kriterier fra læger eller på baggrund af medicinforbrug, hvad der kan karakteriseres som nedslidning, så selve grundlaget for en individuel vurdering af den enkeltes problemer bliver bedre, mener Bent Greve.

Er forbedret førtids- og seniorførtidspension løsningen?

Men har Danmark ikke allerede et system, der kan fange de nedslidte, der må forlade deres arbejde pga. af smerter, før de når pensionsalderen? Jo, og igen: Folketinget har været opmærksom på problemet med nedslidning. De hidtidige løsninger fungerer bare ikke.

Ved tilbagetrækningsaftalen i 2011 indførte man f.eks. en ny seniorførtidspension målrettet borgere, der højst har fem år tilbage på arbejdsmarkedet. Men ordningen bliver stort set ikke brugt. Da loven blev vedtaget, skønnede embedsmændene, at der i år ville være 7.400 på seniorførtidspension, men det er kun blevet til omkring 1.300 ifølge Mandag Morgen.

En forklaring er, at kriterierne for tildeling af seniorførtidspension er de samme som for tildeling af førtidspension. Man kan med andre ord kun få seniorførtidspension, hvis man virkelig er syg. Nedslidning tæller ikke som en særlig eller ekstra begrundelse for tildelingen. Og det kan man ikke bruge til noget, lyder det f.eks. fra NNF, som bl.a. organiserer de slagteriarbejdere, der har nogle af de mest nedslidende job på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at seniorførtidspensionen ikke giver nedslidte lønmodtagere ret til at trække sig, når kroppen ikke kan mere. Og netop rettigheden er afgørende, påpeger flere. Endelig har der været massiv kritik af Mette Frederiksens (S) egen førtidspensionsreform, der siden er blevet justeret.

Onsdag spillede De Radikale ud med et forslag om en ny seniorpension til personer, der har dokumenteret varigt og betydeligt tab af arbejdsevne som erstatning for seniorførtidspension, hvor det nye er, at der ikke skal være krav om arbejdsprøvning. Ligesom nedslidte automatisk skal have ret til et fleksjob eller et ressourceforløb. For at finde finansiering vil De Radikale indfase den aftalte stigning i folkepensions- og efterlønsalderen et halvt år tidligere. Det afviser Venstre, mens Socialdemokratiet ikke mener forslaget løser problemerne, fordi ordningen »kun vil hjælpe cirka 1.000 mennesker om året«.

Er forbedret arbejdsmiljø bedre end tidlig pension?

Fagforbundet 3F har faktisk tidligere været imod differentieret pensionsalder, fordi man mener, at det vil stå i vejen for bestræbelser for et bedre arbejdsmiljø, når de hårdest belastede kun behøver at arbejde et vist antal år.

»Herefter er de nedslidte lønmodtagere med kroniske smerter, nedsat funktionsevne og et antal sygedage langt over gennemsnittet ikke længere arbejdsgivernes hovedpine. Hertil må vi aldrig nå. Det er en stor falliterklæring at indrette arbejdsmarkedet, så nogle jobgrupper ikke kan klare at arbejde til den enhver tid gældende pensionsalder. I stedet må vi stræbe efter et bæredygtigt arbejdsmarked,« hed det i en kronik af bl.a. formand Per Christensen sidste år.

Siden er 3F kommet frem til, at man ønsker, at en anciennitetsordning svarende til en differentieret pensionsalder skal gå hånd i hånd med en gentænkning af seniorførtidspensionen. Eksperter og fagforbund afviser det desuden som en myte, at danskere ikke gerne vil arbejde så længe som muligt, hvis arbejdsmarkedet ellers er til det.

I Sverige er der f.eks. en afskedsbeskyttelse, der forhindrer, at man kan fyre seniorer, og selv om man kan trække sig tilbage som 61-årig, bliver mange på jobbet. Ligesom man i Tyskland har gode erfaringer med at gøre arbejdslivet attraktivt for ældre lønmodtagere i de sidste år på arbejdsmarkedet, fremhæver professor Per H. Hansen i Politiken. Indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet har imidlertid gennem flere år oplevet faldende bevillinger, og hver femte medarbejder i Arbejdstilsynet er ifølge 3F skåret væk. Enhedslisten mener ligesom SF heller ikke, at man kan snakke pensionsalder uden at snakke bedre arbejdsmiljø. Til gengæld ønsker Enhedslisten også, at man helt sætter den planlagte stigning i pensionsalderen på pause.

Hvis skyld er nedslidning?

Venstres tidligere minister Søren Pind pegede på et andet dilemma i debatten, da han på Twitter skrev: »Er folk blevet vanvittige? Højere automatisk pension fordi man ryger og drikker mere end gennemsnittet og ikke kan leve op til kravene for at få førtidspension?«

I Berlingske Tidende har forskere fremført, at den korte levealder skyldes en generel usund livsstil og ikke hårdt fysisk arbejde. »I dag er det den usunde livsstil, der fører til en kortere levealder for erhvervsuddannede og ufaglærte,« sagde sundhedsprofessor Jakob Kjellberg. I Politiken efterlyser arbejdsmiljøforsker Andreas Holtermann nuancer. Andre faktorer spiller også ind: »Sociale forhold og livsvilkår hænger ofte sammen med, hvilken type job du har. Eksempelvis kan et tungt fysisk job være en barriere for at leve et sundt liv,« siger han.

Endelig viser de foreløbige resultater af en undersøgelse af 23.500 esbjergensere, at hårdt arbejde er mindst lige så dårligt for helbredet som rygning og overvægt, fortæller overlæge Gert Thomsen til DR Syd.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremlagde tirsdag udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.
Læs også
Vores forslag om en differentieret pensionsalder løser ikke alle problemer, men det er et skridt i den rigtige retning for mange nedslidte. Derfor er min opfordring til venstrefløjen og Information: Lad ikke det bedste blive det godes værste fjende
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kom vi fra pensionsalder til at det er planlagt at folk bliver nedslidt af at arbejde?

Rikke Nielsen, Steen Obel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Såvel psykist som fysisk arbejdsmiljø må under alle omstændigheder forbedres for mange. Det må være teknisk muligt før drømmene om at robotterne vil komme til at overtage mange enkle arbejdsopgaver bliver virkelighed.

Michael Andresen

Det undrer også mig, at partierne i bedste kz-stil kalkuleret planlægger at udnytte den danske arbejdskraft, så slaverne kan arbejde sig, måske ikke ihjel, så i hvert fald indtil de er så slidte, at de kun har overskud til at være hjemme og i øvrigt koste samfundet milliarder i pleje.

Hvad med om man kiggede på, om visse erhverv kunne indrettes bedre og evt arbejde et lavere timeantal, så alle er sikret en alderdom og et seniorliv, hvor man ikke er evigt mærket af sit arbejdsliv.

Lever vi måske ikke i den klogeste, mest innovative og teknologisk bedste tid nogensinde?

Egon Stich, Christina Balslev, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Werner Gass, Carsten Mortensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

ja, måske ville det være enklere - og reelt billigere- for fællesskabet - at genopfinde retten til efterløn. Og bedre for den enkelte. Folkepension betyder ca. 5000 kr. netto. Efterlønnen udbetales i niveau med dagpengene: ca. 15. 000 kr. netto - rent og pænt efter et regneark. Førtidspensionen er svær at spå om - men mere udbetalt end folkepensionen - og involverer et stort bureaukrati og uværdige pinsler.

Alvin Jensen, Mogens Holme, Anina Weber og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Det ser ud til at Kristiansborg har indset, at førtidspensionsreformen og afskaffelsen af efterlønsordning har genskabt de problemer ordningerne havde været en løsning for.
Man har ved ændringerne især hæftet sig ved 'undt i rumpen syndromet', det at der var nogle halv- eller helstuderede røvere havde valgt at gå på efterløn for at få tid til ar spille golf.

Sådan går det hvis udgangspunktet er objektive kriteriebasserede rettigheder. De kan altid misbruges af nogle få som opfylder disse kriterier, selv om ordningen ikke var tiltænkt dem.

De akademikere der udløste misundelsen, havde nok råd til at spille golf for egen regning alligevel, men hvorfor sige nej til et økonomisk tilskud man havde erhvervet sig ret til?

Ved en differentieret pensionsalder kommer man ikke udenom en individuel vurdering.
Og den skal baseres på helbredsmæssige kriterier og ikke placeres i et jobcenter som er styret af politiske og økonomiske hensyn.

Karsten Aaen, Jane Jensen, Alvin Jensen, Anina Weber og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg synes hellere at S med Mette Frederiksen burde tage et opgør med det rigide og umenneskelige regime som bl.a. hendes egen periode som beskæftigelses minister har skabt vedrørende førtidspension og hele den beskæftigelsesmæssige indsats, som ekskluderer og invaliderer de berørte yderligere.
Endvidere skal vi tilbage til at adskille beskæftigelse fra en solidarisk socialpolitik baseret på individuelle og skønsmæssige afgørelser af, hvad der tjener den enkelte bedst, så værdigheden som samfund og menneske reetableres som udgangspunkt i mødet mellem system og borger.

Dette nye forslag fra S risikerer blot at blive endnu et byrokratisk mareridt - det har vi allerede så hvorfor gentage det.

Karsten Aaen, Lars Løfgren, Jane Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Anina Weber og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

Ved at have fulgt udviklingen på arbejdsmiljøområdet siden 1970-erne, bl.a. med forskning i substitution af farlige stoffer, må jeg konkludere, at arbejdsmiljøet ligger uden for de regeringsbærende politikeres indflydelsessfære.
Det er reelt arbejdsgivernes domæne.
De kan kun lave forlig, som kan give en illusion om et bedre arbejdsmiljø.

Steen Obel, Kurt Nielsen og irene christoffersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Se det er jo rigtig smart det her. Nu hvor politikerne, kickstartet af Mette Frederiksens valgteaser - eller bommet alt efter temperament, står overfor konkrete spørgsmål omkring differentieret tilbagetrækning, som ingen anstændig socialdemokrat har kunnet svare fornuftigt på siden 1922, henholder de sig til at vi først skal se på de for længst bebudede forbedringer af arbejdsmiljøet, inden der for alvor sættes ind med konkrete lovforslag. Osv. Det er en evighedsmaskine af gratis omgange og den skal kun vedligeholdes hvert fjerde år. På kort dansk hedder det snik snak, når det ikke hedder valgflæsk. Man kan ikke, på samme tid, bede den hårdtarbejdende del af befolkningen om at blive længere tid på arbejdsmarkedet og samtidig tilbyde tidligere pension - til det hårdtarbejdende folk. Det siger jo sig selv.

Kristian Rikard, Flemming Berger og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Der er ingen der tvinges til at arbejde.

Men det interessante er hvis man skal være 40 år på arbejdsmarkedet så er der rigtigt mange akademikere der kan stoppe som ca. 60 årige da rigtigt mange har deltidsarbejde mens de studerer.

Når raske lønmodtagere ikke tager demokratimuligheden i egen hånd og selv solidarisk laver forsikringsordninger tilpasset folks indbyrdes individuelle ambitioner og behov, men tørrer aben af på politikere eller fagbosser, så risikerer lønmodtageren en magtfuldkommen udbytning i håb om, at magthaver 'vennerne' tryller noget op af lommen på nogen og ned i lommerne på sig selv, nepotisk.
Det er uklogt med parlamentarisk flertalsdiktatur, når direkte demokrati ordnes ligeså let blandt mennesker som i industrien blandt maskiner og store systemer.

"Debatten om den nedslidte arbejders pensionsalder er udtryk for, at politikerne ikke holdt løftet om bedre arbejdsmiljø"

Noget af en fortænkt konklusion

Arne Albatros Olsen

Fundamentalt set har de borgerlige med DF og socialdemokratiet grundlæggende forringet velfærdsaten, derunder osse pensions ordninger som efterlønnen, den sociale sektor, uddannelsesektoren og sundhedssektoren, og nu kommer de allesammen som frelsende engle med nye reformer, som skal gøre alt godt igen.

Regner de befolkningen for idioter med en korthedshukommelse eller ?