Læsetid: 4 min.

Eksperter sår tvivl om finansieringen i regeringens sundhedsudspil

Eksperter vurderer, at finansieringen i regeringens sundhedsreform er uklar. Blandt andet regner regeringen med, at nedlæggelse af regionsrådene vil frigøre 1,5 mia. kr., selv om administrationen i regionerne i det store og hele videreføres
Regeringen præsenterer sundhedreformen.

Regeringen præsenterer sundhedreformen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

17. januar 2019

Regeringen vil oprette en ’Nærhedsfond’ på seks mia. kr.

Fonden er en central del af finansieringen i det udspil til en sundhedsreform, som regeringen fremlagde onsdag. Pengene fra fonden skal blandt andet bruges til at finansiere nye sundhedshuse.

Men eksperter vurderer, at finansieringen bag fonden er uklar.

1,5 mia. kr. til fonden skal findes ved at nedlægge regionsrådene og ved, at nogle af regionernes opgaver uden for sundhedsområdet »falder bort«.

Regeringen vil desuden finde yderligere 0,8 mia. kr. gennem løbende administrative besparelser på sundhedsområdet frem mod 2025. De penge skal dog ikke gå til fonden, men skal blive i sundhedsforvaltningen og bruges til »mere sundhed«.

Professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, synes, det lyder som høje tal.

»Jeg kan ikke se, hvor de vil spare 2,3 milliarder, for så vidt jeg kan se, så er det kun ganske få opgaver, der bortfalder i regionernes administration,« siger han.

Tidligere cheføkonom i Kræftens Bekæmpelse Jes Søgaard undrer sig over det samme.

»Jeg kan simpelthen ikke se, hvor de penge skulle komme fra,« siger han.

»Så meget sparer man heller ikke ved at spare de her regionspolitikere væk.«

Finansministeriet svarede onsdag ikke på Informations spørgsmål om, hvorvidt det er realistisk at spare så store beløb.

Danske Regioner oplyser til Ritzau, at udgifterne til regionsråd er 80 mio. kr. om året. Regeringen planlægger at lukke rådene fra 2021. Frem til 2025 svarer det altså til en besparelse på 320 mio. kr.

Svært at regne ud

Andre 2,3 mia. kr. til fonden vil regeringen finde »inden for den offentlige investeringsramme«. Finansministeriet svarede onsdag ikke på Informations spørgsmål om, hvordan det skal forstås.

Endnu 1,5 mia. kr. finder regeringen gennem allerede indgåede aftaler fra de seneste to finanslovsaftaler.

Regeringen regner desuden med at kunne smide foreningen Danske Regioners formue på 300 mio. kr. i fonden, hvilket dog kræver, at foreningen stemmer ja til det ved en generalforsamling.

De seks mia. kr. i fonden skal uddeles i årene 2020-2025. Halvdelen af pengene skal være med til at betale for etableringen af nye sundhedshuse, mens resten blandt andet skal bruges til at uddanne flere læger og styrke beredskabet med flere akutbiler.

Nærhedsfonden

Sådan vil regeringen finde seks mia. kr. til en fond, som skal styrke det nære sundhedsvæsen i 2020-2025.

  • Besparelser ved sundhedsreform – bl.a. nedlæggelse af regionsråd: 1,5 mia. kr.
  • Penge fra finanslovsaftalerne for 2018 og 2019: 1,5 mia. kr.
  • Omlægning af pulje til sundhedshuse: 0,4 mia. kr.
  • Anvendelse af Danske Regioners formue: 0,3 mia. kr.
  • Prioritering inden for investeringsrammen: 2,3 mia. kr.

Jes Søgaard mener, det er en god idé at afsætte penge til at styrke det nære sundhedsvæsen. Men han synes, det er svært at blive klog på, hvor stor en del af de seks mia. kr. i fonden der er »nye penge«, og hvor mange der blot findes andre steder i sundhedsvæsenet.

Partiet SF skriver i et notat om sundhedsudspillet, at der reelt kun er tale om 300 mio. kr. i nye penge, som skal fordeles ud over seks år.

2,7 af de seks mia. i fonden er nemlig såkaldte investeringsmidler, som i forvejen er sat af og ville være blevet udmøntet i de årlige aftaler med regionerne. 1,5 mia. kr. kommer som nævnt fra reformens besparelser ved blandt andet at nedlægge regionsrådene, og endelig er der de 1,5 mia., som allerede er sat af i de seneste to finanslovsaftaler.

Urealistisk

Regeringen regner med, at sygehusene fra år 2025 kan spare to mia. kr. på administration om året, når flere opgaver rykker fra sygehusene til kommuner og praktiserende læger. Men det er urealistisk, at man vil kunne høste frugterne så hurtigt, vurderer Jes Søgaard.

»Alle er enige i hensigten. Men det kan ikke ske allerede i 2025,« lyder hans vurdering.

Regeringen har ambitioner om 500.000 færre ambulante behandlinger på sygehusene og 40.000 færre indlæggelser i 2025. Ambitioner, som sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen i Berlingske har kaldt »febertanker«.

»Det har vist sig at være meget svært,« sagde han til avisen om forebyggelse af indlæggelser.

Stadig brug for penge

Lægeforeningen er umiddelbart positiv over for regeringens ambition om at sikre større sammenhæng i det nære sundhedsvæsen. Men foreningens formand Andreas Rudkjøbing er bekymret for, om der vil følge penge nok med til at indfri regeringens mål. Bortset fra de seks mia. kr. i Nærhedsfonden nævner regeringens udspil intet om, hvorvidt der skal tilføjes flere midler til sundhedssektoren.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, skrev i en rapport sidste år, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med to pct. om året frem til 2025, hvis serviceniveauet skal opretholdes i takt med, at befolkningens sammensætning forandrer sig.

»Der er fortsat brug for et solidt og langsigtet økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet. Det ændrer sundhedsreformen ikke på,« siger Andreas Rudkjøbing i en pressemeddelelse.

Finansministeriet svarede onsdag ikke på Informations spørgsmål til denne artikel. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og en række andre ministre med statsministeren i går i regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform.
Læs også
I regeringens sundhedsreform lægges der op til, at de lange ventelister til speciallæger nedbringes, og at borgere fremover skal have ret til hurtig behandling hos en speciallæge. Det kan få sundheden tættere på borgerne, mener eksperter. Men det vil også koste mange penge, og regeringen fremlægger ingen konkrete forslag til, hvordan målet nås
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ruth Gjesing
  • Kurt Nielsen
  • Christian Skoubye
  • Carsten Mortensen
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Ruth Gjesing, Kurt Nielsen, Christian Skoubye, Carsten Mortensen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Statens udgifter dækkes af statens indtægter. Alt andet er bogholdersnak.
Mere interessant er, hvad pengene skal bruges til, og hvordan de administreres.
Og afgørende interessant er om staten formår at reducere sin indblanding i aktiviteterne og dermed forbedre arbejdsforholdene og fjerne kassetænkningen mellem stats- og kommunekasserne.
Altså decentralisering. Men det er nok et naivt håb.

Ib Christensen

Var det ikke nemmer om politikerne brugte deres tilsyneladende kvalifikationer til at spå om fremtiden, til at finde næste uges lotto tal. Så kunne vi lade gevinsten indgå i stats bugetterne, og finansiere alt.
Mit forslag falder selvfølgelig helt fra hinanden hvis det viser sig, det blot er skrædderer der fortæller eventyr og ikke kvalificerede profeter.
Hvordan har LLR's profetier om kommunal reformens geninvester holdt vand?

Arne Albatros Olsen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Sørensen, Nina Højland og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det her såkaldte "løft" af sundhedsvæsenet handler primært om at binde regeringen sammen før valget, og tilgodese DF, der længe har agiteret for nedlæggelse af regionerne.

Som sædvanligt når det gælder Venstres finurlige regnemodeller, viser finansieringen sig at være besmittet med svagheder, der bedst lignes ved huldrens hule ryg i mosekonens bryg - uden substans i virkelighedens verden.

Det minder om en ny omgang centralisering, ligesom SKAT og strukturreformen.
Og hvordan var det lige, det gik med det?

Arne Albatros Olsen, Runa Lystlund, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Svend Erik Hansen, Christian Skoubye, Anne Eriksen, Søren Bro, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Ellen Jeppesen, ingemaje lange, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, jørgen djørup, Kim Houmøller, Lillian Larsen, Philip B. Johnsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En anden ting er ,at nu skal jordrensning være en statslig opgave - det var en af de eneste som regionerne fik overdraget fra amternes miljøopgaver, da Løkke Rasmussen mente at opgaven ville være for belastende hvis en enkel kommune alene skulle stå for oprydningen af fortidens synder. Nu mener Løkke Rasmussen så, at staten kan gøre det bedre og billigere - ja det var et ret stort beløb som Løkke Rasmussen mente at kunne spare. (kilde P1) Det lyder ikke godt for de oprensningerne, der hele tiden har været plaget at penge mangel.
Løkke Rasmussen lægger også op til at de sidste regionsdrevne special skoler/behandlingssteder skal overgå til kommunen - den taktik ved Struktur Reformen i 2007 fik nedlagt mange specialskoler/behandlingssteder med stor viden. Med andre ord Løkke Rasmussen vil aflive de handicappedes sidste gode behandlingssteder med viden og udvikling. Denne taktik fra Løkke Rasmussen er ellers helt i mod hans Supersygehuse, der blev oprettet for at lægerne kunne få den bedste viden og rutine for at kunne give patienterne den bedste behandling.

Anne Mette Jørgensen, Runa Lystlund, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Christian Skoubye, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, ingemaje lange, Ib Christensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Sundhedreformen handler ganske enkelt om besparelser, fremført som en fantastisk fortælling om nærhed og forbedringer. Regeringen maler et billede af glade gamle mennesker og børn behandlet af søde sygeplejersker tæt på patientens hjem. Her er der masser af tid.

Administrationen af den nye sundhedreformen bliver dyrere på grund af flere enheder. Det giver flere, der skal administrere.

Vi bevæger os henimod et folketingsvalg. Finansieringen til dette projekt er så kompliceret og uigennemskuligt, at regeringen håber på, at vælgerne kan narres til at tro, at dette er en forbedring af sundhedssystemet, men er i store træk en stor forringelse og en kæmpe spareøvelse.

Sundhedsreformen bliver en regulær kvalitetsforringelse i behandlingen af befolkningen. Regeringen flytter behandling af syge fra de professionelle hospitaler til sundhedshuse og speciallægernes privatklinikker. Speciallægernes klinikker bliver forgyldt og tilsynet med dem bliver mangelfuldt, fordi der ganske enkelt ikke er penge til tilsynet.

Det er med læger som alle andre, de er forskellig dygtige og i små enheder bliver der ikke en second opinion eller vidensfællesskab og vidensdeling.

Sundhedsklinikker kan være en god ting i områder med få indbyggere og for få læger. Er der langt til næste hospital, er det også godt for nogle grupper. De findes allerede mange steder.

Hovedstadsområdet bliver derimod underrepræsenteret i forhold til befolkningsantal med det planlagte antal sundhedshuse i området.

Der skal oprettes 21 enheder af såkaldte sundhedshuse forskellige steder i landet. Planen er, at halvdelen af de 6 milliarder, som ingen ved hvor skaffes fra, uden forringelser af andet, skal bruges til de 21 sundhedshuse. Det giver ca. 143 millioner per enhed. For dette beløb skal der planlægges og bygges nyt eller at eksisterende bygninger ombygges. Disse byggerier er ligeledes også omfattede af drift og vedligehold i flere år.

For at bygge et byggeri som de 21 enheder kræves forberedelser, så som planlægning af projektet, samt beslutning om placering fra kommunal og statslig side, derefter kommer skitsering, projektering, udbud og opførelse med tilsyn. Det tager mindst 3 år. Sikkert forskellig lang tid og efter sundhedshusenes størrelse.

Sundhedshusene bliver givetvis forskelligt store. Flere af de større sundhedshuse kunne blive så dyre, at de skal i EU udbud. Det tager endnu længere tid.

Spørgsmålet står og skriger. Hvor kommer pengene fra.

Vores samfund har fået en sygdom som hedder kommunal og statslig forandringslyst. I stedet for at give nye systemer ro til at bliver implimenteret, finder man på nye med stor forvirring, stress og usikkerhed for de ansatte, hvor systemerne og ledelsesformer ustandseligt bliver ændret. Intet gives tid til at blive indført, implimenteret og forbedret, for snart er et nyr system bedre. Ustandselige ændringer, nedlæggelser og flytning af statslige og kommunale instanser koster mange penge i tabt viden.

Det er et stort problem, når ledere i det offentlige og statslige system planlægger, for pengene er ikke deres egne, pengene er samfundets penge, men de har intet økonomisk ansvar.

Svend Erik Sokkelund, Elisabeth From, Arne Albatros Olsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Christian Skoubye, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Carsten Mortensen, Ellen Jeppesen, Bjarne Bisgaard Jensen og Jesper Sano Højdal anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Regeringens sundhedsreform savner en gennemskuelighed både i økonomi og planlægning.

Vi har at gøre med hele befolkningens sundhed og ikke Hjallerup marked.

Venstre er ganske enkel krejlere og DF sidder og klapper i deres små hænder og roser projektet, indtil noget går galt. Så kommer de i fjernsynet og siger, det havde vi godt nok ikke troet var meningen. Ansvar det er en by i Rusland.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kurt Nielsen, Svend Erik Hansen, Christian Skoubye, Anne Eriksen, Pia Nielsen, Kim Houmøller og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

DF kræver regionerne nedlagt og bl.a. derfor må

" regionerne ... vige for fremskridtet og effektiviteten. Det vil nemlig efter Lars Løkke Rasmussens opfattelse kræve en eller anden form for opgør med regionerne, hvis et så stort antal behandlinger rykkes ud fra sygehusene til billigere rammer hos praktiserende læger og ude i kommunernes sundhedscentre, mv.
"Men dermed kommer statsministeren til at fokusere på et argument for sin effektiviseringsreform, som lugter umiskendeligt af centralisering og dødsdom over de direkte valgte regionspolitikere. Den nødvendige flytning af opgaver kan kun tvinges igennem med andre ved roret end de direkte valgte regionspolitikere. Præcist af hvem og hvordan regionerne skal sættes fra bestillingen, har regeringen endnu ikke villet fortælle."
"Det kan være svært præcist at udpege de patienter og patientgrupper, der ikke længere skal indlægges eller til ambulant behandling på de store sygehuses specialiserede afdelinger, og det synes da også at være noget af det, regeringen har brugt meget tid på. Men det er straks langt sværere at gøre det muligt og overkommeligt at løse disse opgaver andre steder i sundhedsvæsenet. Der er i virkeligheden her, den helt store og afgørende udfordring ligger. Det er samtidig her, regeringen indtil videre har været allermest upræcis og uklar."
"Hvis ikke der samtidig sikres de nødvendige økonomiske ressourcer og de nødvendige kvalifikationer hos medarbejderne ude hos de praktiserende læger, på sundhedscentrene og i kommunerne, vil man lade både borgere og medarbejdere i stikken. Der er tale om en kæmpemæssig udfordring, der vil stille store krav til både økonomi, rekruttering og nytænkning af medarbejdernes arbejdsdeling og samarbejde"
"En sådan indsats vil uden tvivl koste mere, end Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen indtil videre har sat af i regeringens 2025-plan. Dertil kommer, at Lars Løkke Rasmussen tilsyneladende har været monomant optaget af at stække regionspolitikernes magt til fordel for et nyt embedsstyre, mens hans interesse for at give medarbejderne den fornødne magt og de fornødne kompetencer til at løfte opgaverne godt og effektivt har været så godt som fraværende."
Citeret fra http://kritiskdebat.dk/news.php?readmore=320

Det bliver dyrt, det kommer til at gøre ondt, og de politiske beslutninger flyttes længere væk fra den enkelte. Nu gælder det om at holde sig rask det næste årti - Jeg gyser ved tanken om det kaos der slippes løs med fortsat effektiviseringsmål og for få midler til at gennemføre planen.

Elisabeth From, Anne Mette Jørgensen, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Desværre er det ikke muligt at overskride statens budget. Det forhindrer Finanspagten.
https://www.eu.dk/da/fakta-om-eu/politikker/oekonomisk-politik/finanspagt
Finanspagten hjælper ikke EU ud af krisen https://www.information.dk/debat/2012/03/finanspagten-hjaelper-eu-krisen
Derfor kommer vi nok til at sælge mere ud af arvesølvet - de finder nok noget af fællesskabets ejendom de kan sælge - som med DONG. Mage til dumhed skal man lede længe efter.
Det ender såmend med at vi må privatisere hele lortet - som så kan køre videre men stadig betalt med skatteydernes penge.

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Han låner pengene i Ebberød bank med sikkerhed i løkkefonden og de bilagsrefunderinger, han har tilgode.

En yderligere svækkelse af demokratiet som opfølgning på svækkelsen af demokratiet, som var kommunalreformens skjulte dagsorden. Næste skridt bliver en privatisering af hele sundhedsområdet, så vi bedre kan sammenlignes med USA (Hør hvor vi tramper sagde musen der gik tur med elefanten). Næste skridt bliver en nedlæggelse af kommunerne og næste skridt bliver lukningen af Folketinget så vi kan nøjes med at betale 'den stærke mand'. Der slutter det så.

Vi er nødt til at få befolkningen på barrikaderne, hvis vi vil bevare demokratiet - og det vil jeg gerne. Hvad siger i andre og Information (der vel allerede nu, er tæt på at være den sidste bastion)?

Anne Mette Jørgensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Idag forlyder det fra TV2 NEWS at der er endnu en afledt negativ effekt af Sundhedsreformen.
Regionerne har nemlig ansvaret for busdriften i tyndt befolkede områder.
Såfremt kommunerne skal overtage driften, vil finansieringen smuldre, og buslinjerne som resultat blive nedlagt.
Det vil alt andet lige placere især unge, ældre, syge og ledige på herrens mark, bogstavelig talt.

Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Søren Bro og Runa Lystlund anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Almen praktiserende læger er netop ikke specialister. Desuden har de ikke udstyr til at undersøge patienten. Alligevel siges det at de skal overtage patienter med alvorlige sygdomme. I forbindelse med kol er det ofte nødvendigt med røntgen af lungerne.
Borgmesteren skal have vetoret og alligevel skal der være enstemmighed i rådet. Føj. endnu mere kommunal selvstyre som ikke giver lighed.
Det er ganske enkelt utrygt, da det ikke kan undgås at blive en endnu mere uensartet behandling der tilbydes. Kan man selv beslutte og men kan gå til de " nye " sundhedshuse med mange specialer eller skal man som nu først til egen læge. Mange læger har ikke fulgt op på nyeste viden. Hvad med efter kl 9 og i weekender?
Ja, der skal være fælles kvalitetsmål,men hvem følger og på det. Man kan som patient stadig klage til den allerede eksisterende Anke og Patientskade styrelse. Tak - det tager måneder og i nogle tilfælde år. Patientforeninger er i ofte besat af frivillige og det er utopi at tro, at de kan være til stede 21 steder.
Regionerne og kommuner har haft og har et kompliceret samarbejde, og her i region Hovedstaden skubber de begge aben til hinanden. Dette morads kunne man vel sagtens have ordnet uden den store reform. Det eneste gode jeg kan få øje på er, at der skal være større sammenhæng ml. kommune og hospital. Som det er nu på en lang række parametre er det tidskrævende, til ulempe og direkte til gene i forhold til sundhed.
Allerede under amterne var det samme problematik. Man udskrev patienter til eget hjem en sen fredag aften og det trods patienten ikke var i stand til at klare sig selv. Det gør man stadig.
At de stærke nok skal klare at navigere igennem et uigennemskueligt system er ikke rigtigt. Selv de sundhedspersoner som har ansvaret kan heller ikke hitte ud af det. Der er ansat patientvejledere og ved f.eks second opinion er det den læge patienten ikke er tryg ved der skal videresende til en anden enhed. Regn lige den ud.
Det gode ved hospitalerne er, at man anonymt opfordres til at skrive ros og ris. Dette kan man ikke om egen læge.
Det kommunale selvstyre er dybt problematisk og uretfærdigt. Kommunerne har ikke samme standard og det gælder i høj grad også på det sociale område.
Eks. en person skal gå til træning pga Af kol. Dette anbefales af lungemedicinerne. Patienten/borgeren kan ikke selv magte det off. transport og skal så selv søge i kommunen.
Dette tager år og dag og bruger man ikke fysiske hjælpemidler så, nej. Kommunerne har et rigoristisk og uigennemtænkt regelsæt.
Speciallæger skal man henvises til og det er helt op til egen læge at henvise med mindre man er gruppe 2 medlem. For mange læger er det et fald fra tinderne at henvise.
Jeg er ikke så optaget af om regionsmedlemmer er valgt, men det gode er at de repræsenterer flere kommuner og som sådan er uvildige.
Jeg er bange for, at der er en skjult agenda i den reform.

Arne Albatros Olsen

Først udsulter regeringen hele hospitalssektoren med årlige bsparelser, der forringer alt for patienter og personale, og så kommer Lars Løkke som en anden frelser med en ny og på papiret storslået reform, hvor patienten er i centrum, men regionerne nedlægges, centraliseringen forøges, og så skal det årlige antal indlæggelser lige barberes ned med 40 000.

Det begynder at ligne, det man i sydamerikansk litteratur kalder for "magisk realisme".

Manden er en patetisk hykler, fantast og 100 % utroværdig.

Ud med ham!

Kurt Nielsen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Løkke nedlægger ikke regionerne, han nedlægger demokratiet.

Elisabeth From, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det gode og nære er, at lægehusene kan klare mest muligt - både fagligt og kapacitets mæssigt.
Når der er mangel på læger, er det ganske logisk og forståeligt, at flere henvises til sygehusene.
Lægeforeningen roser da også forslaget.
Men tiden vil vise om det lykkes og hvornår. Det er nemlig en tidskrævende affære.

Anne Mette Jørgensen

lægeforeningen roser og riser. Lægeforeningen skal varetage egne interesser og det gør de og har alid gjort. Prøv du som borger at kontakte dem. Det kan ikke lade sig gøre.
Leo Nygaard, du har tydeligvis ikke erfaring på egen krop, for så ville du have en anden mening.

Jeg så Debatten lige nu. Bemærkelsesværdigt, at Bjarne Hastrup var den der satte fingeren mest præcis i centrum. De andre i systemet forsvarede deres egne positioner. Også bemærkelsesværdigt, at hans pointe kunne være anvendt for år tilbage - og man har gjort det modsatte. Se det selv.

Jamen, Anne Mette - Så vil jeg fortælle en egen historie.
Efter ubehag gik jeg til min læge. Han henviste til test på sygehuset. Tilbage til lægen. Det ser jo pænt ud.......... Hvis lægehuset kunne tage et elektrokardiogram, kunne vi ha` ordnet det på et kvarter.
Er min mening klar nok ?

Runa Lystlund

Leo Nygaard
Det er desværre ikke så enkelt. Har selv været med til at arbejde med en af Supersygehusene i konkurrencefasen. Akkurat dette hospital blev besparet, en beslutning, som efterfølgende er blevet kritiseret. Alle offentlige projekter bliver underbudgetteret af kommuner og stat, for politisk at få dem igennem. Det er vores politikere, der er dybt uprofessionelle og tør ikke budgettere korrekt.

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar