Feature
Læsetid: 11 min.

Familie fik ikke lov til at tage nyfødte tvillinger med til Danmark – nu har de ventet i et halvt år

I over fem måneder har de herboende irakere Chia Sadiq og Ameera Qasim ventet på at få deres nu seks måneder gamle tvillinger til Danmark. Babyerne har opholdt sig hos to fremmede familier i Irak siden sommer. De danske myndigheder afviser at hastebehandle sagen, og senest har Udlændingestyrelsen bedt de to babyer om at få foretaget en dna-test hos generalkonsulatet i Istanbul. Man må ikke opstille så umulige hindringer, siger juraprofessor
Ægteparret Chia Sadiq, 44, og Ameera Qasim, 30, bor i i en lejlighed på 82 kvadratmeter i Skovlunde nær København. Hos sig har de deres toårige søn Josef, mens deres nu seks måneder gamle tvillinger, Jonas og Sarah, bor hos to fremmede familier i Irak, indtil de danske myndigheder har behandlet deres sag. Et arbejde der nu har stået på i snart et halvt år. 

Ægteparret Chia Sadiq, 44, og Ameera Qasim, 30, bor i i en lejlighed på 82 kvadratmeter i Skovlunde nær København. Hos sig har de deres toårige søn Josef, mens deres nu seks måneder gamle tvillinger, Jonas og Sarah, bor hos to fremmede familier i Irak, indtil de danske myndigheder har behandlet deres sag. Et arbejde der nu har stået på i snart et halvt år. 

Indland
9. januar 2019

De burde være fem, men de er kun tre i familiens lejlighed i Skovlunde vest for København.

Siden juli har det irakiske ægtepar Chia Sadiq, 44, og hustruen Ameera Qasim, 30, sammen med deres toårige søn Josef levet uden deres nu seks måneder gamle tvillinger Jonas og Sara, der blev født under et ufrivilligt ophold i Irak.

Da parret ikke havde de fornødne papirer på tvillingerne, blev først Chia Sadiq tvunget til at rejse tilbage til Danmark for at passe på sønnen Josef, og siden hen måtte Ameera Qasim gøre det samme på grund af sygdom uden at have de nyfødte tvillinger med sig.

Straks efter hjemkomsten i juli søgte Chia Sadiq om familiesammenføring af de to nyfødte og om at få sagen hastebehandlet. Anmodning om hastebehandling blev afvist, og i dag – over fem måneder senere – har Udlændingestyrelsen endnu ikke truffet en afgørelse. Det fremgår af sagen, som Information har fået aktindsigt i.

Senest har Udlændingestyrelsen den 19. december skrevet et brev til Chia Sadiq:

»Udlændingestyrelsen skal bede dig om at orientere dine børn om, at de skal tage kontakt til den Danske Ambassade i Istanbul (Danmark har ingen ambassade i Irak, red.) inden seks uger fra i dag, således at der kan foretages mundskrab til brug for dna-undersøgelsen,« hedder det i brevet.

Det er vel at mærke, selv om Chia Sadiq og Ameera Qasim både har vandrejournaler og scanningsbilleder af graviditeten fra det danske sundhedssystem, der dokumenterer Sara og Jonas’ eksistens, samt to fødselsattester fra et hospital i Bagdad.

»Jeg gik til vores læge og spurgte, om han kunne skrive et brev, hvor han bekræfter, at journalen er ægte. Men han sagde: ’Jeg har jo selv udfyldt det her – hvad skal jeg ellers gøre? Vil du have en selfie med mig og journalen’,« siger Chia Sadiq, der har boet i Danmark siden 1995, efter han flygtede fra Saddam Husseins regime. I dag arbejder han som tolk.

I strid med lov og principper

Laust Leth Gregersen, der er politisk chef i Red Barnet, er meget uforstående overfor, at myndighederne ikke vil hastebehandle sagen af hensyn til børnenes tarv.

»Det virker for mig fuldstændigt imod al sund fornuft, at man som dansk myndighed ikke kan se, at det her skriger på en hastebehandling. Hvornår er det så, der skal hastebehandles, hvis det ikke er i en situation som denne, hvor børnene er så små,« spørger Laust Leth Gregersen.

Ifølge Jens Vedsted-Hansen, der er professor i jura på Aarhus Universitet og tidligere medlem af Flygtningenævnet, kan Udlændingestyrelsen godt kræve bevis for, at børn, der søger opholdstilladelse hos mennesker i Danmark, faktisk er børn af de såkaldte referencepersoner.

Problemet i den konkrete sag er bare, at Udlændingestyrelsen har anvendt sine standardkrav for bevismateriale uden at tage stilling til den helt specielle situation, der er baggrunden for, at forældre og børn blev adskilt.

»Det er forudsat i forarbejderne til udlændingeloven, at man skal afpasse de bevismæssige krav alt efter, om der er særlige vanskeligheder ved at fremskaffe sædvanligt bevismateriale,« siger Jens Vedsted-Hansen og fortsætter:

»Ud over den tilsyneladende mekaniske brug af standardproceduren – som i sig selv kan være i strid med udlændingeloven og med almindelige forvaltningsretlige principper – er der ligeledes et problem med hensyn til pligten til at tillægge barnets interesser eller tarv høj vægt, hvilket Udlændingestyrelsen skal gøre ifølge FN’s Børnekonventions artikel tre

Psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er bekymret for den nu langvarie adskillelse mellem forældre og de nyfødte børn.

»Ved at fratage barnet kontakt med sine forældre risikerer man at udsætte barnet for et alvorligt traume,« siger hun.

»Det første leveår er enormt grundlæggende for barnets udvikling senere i livet, og den tilknytning, børnene ellers ville have fået til forældrene, bliver jo frataget, når man adskiller dem fra forældrene. Og det kan få nogle store konsekvenser for barnet gennem hele livet.«

Men de danske myndigheder har ikke været til at rokke, og tvillingerne Sara og Jonas opholder sig altså nu på sjette måned i Irak uden deres forældre, da myndighederne ikke har tilladt, at de kom til Danmark, mens familiesammenføringssagen færdigbehandles.

Affødt af familieintrige

Det hele begyndte, da Chia Sadiq i 2016 inviterede sin svigermor og svigerfar på besøg i Danmark via et besøgsvisum. Snart måtte han sande, at de havde brudt hans tillid, idet de brugte deres besøgsvisum til at komme herop og søge om asyl. Det blev starten på en familieintrige.

»Jeg blev meget vred,« forklarer Chia Sadiq i dag.

Ameera Qasim, der har opholdstilladelse i kraft af familiesammenføring med Chia Sadiq i 2015, blev bedt af hendes far om også at søge asyl i Danmark, men Chia satte sig imod, hvorefter svigerfaren vendte ham ryggen.

»Han sagde: ’Hvis Ameera ikke gør det, skal I skilles’. Til sidst kontaktede jeg selv Udlændingestyrelsen vedrørende Ameeras far, for jeg var meget imod, at han ville misbruge systemet. Det var ligesom her, at kontroversen begyndte. Min svigerfar havde dog været imod vores ægteskab lige fra begyndelsen, da det var hans plan, at Ameera i stedet skulle giftes med sin fætter.«

Ifølge Chia Sadiq begyndte Ameeras familie efter episoden at true ægteskabet »med en tvangsskilsmisse«, som det fremgår i Chias anmodning om hastebehandling til Udlændingestyrelsen, der er dateret til at være modtaget den 31. juli.

»Herefter begyndte de med at tvinge Ameera til at lave falske anmeldelser til politiet og sociale myndigheder mod mig,« siger han.

Den 14. april 2017, hvor Ameeras forældre fortsat opholdt sig i Danmark, meddelte Ameera Qasim til Udlændingestyrelsen, at samlivet med Chia var »ophævet«. I den periode opholdt Ameera sig både hos Chia og hos hendes forældre, der boede på Asylcenter Avnstrup. Et brev, der – på trods af at parret aldrig blev skilt – senere skulle vise sig at få yderligere konsekvenser for parret og ikke mindst for de nyfødte tvillinger.

Det fremgår af senere skrivelser fra Ameera Qasim, at hun blev presset af sin egen far ad flere omgange til at forlade Chia Sadiq, men at hun på intet tidspunkt ønskede at lade sig skille. Derudover fremgår det, at Ameeras far på hendes vegne havde konstrueret en falsk voldsanmeldelse mod Chia, hvilket bevirkede, at hun for en stund blev overført til et krisecenter.

Herfra tog Ameera Qasim igen kontakt til Chia Sadiq, som hentede hende hjem fra krisecenteret. Chia Sadiq lagde straks mærke til, at Ameera Qasim ikke gik normalt, og kort tid efter – i november 2017 – blev hun diagnosticeret med sklerose.

I december 2017 opdagede parret, at Ameera Qasim var gravid, og i foråret 2018 overtalte Ameeras far hende til at rejse til Irak for at besøge sine søskende, inden hun blev højgravid. Chia Sadiq var imod besøget, men Ameera valgte alligevel at tage afsted på det, som hun havde regnet med skulle være et kort visit. Men det blev opholdet i Irak ikke.

Tilbageholdt af egen familie

I mellemtiden havde Ameeras far og mor annulleret deres asylansøgning, og i foråret 2018 rejste de – kort før Ameera Qasim skulle på besøg – tilbage til Irak.

Her valgte faren og resten af familien i Irak at tilbageholde Ameera Qasim, og dermed blev tingene pludselig meget alvorlige. Dels fordi graviditeten blev mere og mere fremskreden, og dels fordi Ameera Qasim havde behov for medicin og jævnligt opsyn fra sin læge i Danmark.

»Det lykkedes Ameera at få kontakt til mig via en telefon hos naboens datter. Vi planlagde, at jeg tog til Irak for at redde hende ud – jeg kommer normalt kun i de kurdiske regioner, så jeg var ikke så glad for at tage til Bagdad, men det lykkedes mig at komme til hovedstaden,« siger han og understreger, at han er kurder.

Chia Sadiq og Ameera Qasim var desperate, for der skulle ske noget nu, hvis de skulle have en chance for at nå til Danmark, inden hun skulle føde.

Tidligt om morgenen den 1. juli, hvor det var planen, at Ameera Qasim skulle reddes ud, gik alt næsten så galt, som det kunne. Det lykkedes ganske vist Chia Sadiq at få Ameera Qasim ud af huset og ind i en bil, efter han havde været i håndgemæng med Ameeras bror. Og inden de fik startet bilen, kom hendes fætter farende ud ad døren med en pistol og skød efter dem, fortæller de.

»Det lykkedes os at slippe væk, selv om de både skød efter os og forsøgte at køre efter os,« siger Chia Sadiq.

Samme formiddag havde Chia Sadiq planlagt, at de skulle tage flyet tilbage til København, men da de – efter at have rystet familien af – kom ud i lufthavnen, mødte de endnu en forhindring.

Chia havde oprindeligt bestilt en afgang et par dage tidligere, men havde skiftet reservationen til denne dag. Men på trods af ombookingen var lufthavnspersonalet ikke overbevist, og de kom ikke med flyet hjem til København.

Det lykkedes dem ikke at finde en ny afgang før to dage efter, men tidligt om morgenen den 3. juli fik Ameera Qasim voldsomme veer, og vandet gik. Få timer senere kom Sara og Jonas til verden i Irak.

»Jeg bad til, at fødslen ikke skulle ske dernede,« siger Chia Sadiq, for nu havde han og hans kone fået en ny hovedpine: De to nyfødte, Sara og Jonas, havde ikke opholdstilladelse i Danmark.

Mens Chia Sadiq var rejst ned til Ameera Qasim, blev deres førstefødte søn, Josef, passet af naboen hjemme i Danmark. Chia Sadiq havde oprindeligt aftalt, at der maksimalt ville gå tre dage, før han kom tilbage til Danmark, men nu var han nødt til at udsætte den aftale med yderligere et par dage.

Da vuggestuen fik nys om, at Josefs forældre ikke var hjemme, gav de kommunen besked, hvorefter Chia Sadiq fik et opkald fra Ballerup Kommune, der truede med at tvangsfjerne Josef, hvis ikke forældrene var der til at tage vare på deres barns tarv.

Tidligere havde kommunen i flere skrivelser udtrykt deres bekymring over, at Ameera Qasim ikke var i Danmark til at tage sig af Josef.

Derfor blev Chia Sadiq nødt til at rejse hjem alene hurtigst muligt, mens Ameera i første omgang blev i Irak og passede på de nyfødte tvillinger.

Kampen med myndighederne

Det første Chia Sadiq gjorde, da han kom tilbage til Danmark, var at tage kontakt til de danske myndigheder, der anbefalede ham at søge om familiesammenføring.

»Myndighederne sagde, at jeg skulle søge om familiesammenføring, og at jeg ville modtage et brev, hvorefter jeg kunne rette henvendelse til den danske ambassade og få visum til børnene.«

Chia søgte straks om familiesammenføring og anmodede i samme ombæring om at få sagen hastebehandlet på grund af hensynet til Ameera Qasims »sikkerhed og helbred«, som Chia Sadiq skrev i ansøgningen, samt hendes opholdsgrundlag, som ville frafalde, hvis hun ikke snarest vendte hjem til Danmark.

»De (familien, red.) vil slå Ameera ihjel, fordi det er en æressag. Så i første omgang blev vi nødt til at rejse væk til et mere sikkert område, så Ameera og børnene kunne være i sikkerhed på en hemmelige adresse,« forklarer Chia Sadiq.

Hos de danske myndigheder fik Chia Sadiq flere modstridende oplysninger, hvor de »først sagde A, så B, så C,« som Chia Sadiq forklarer det. Og den vejledning, som myndighederne først gav Chia, holdt ikke stik. Tvillingerne kunne nemlig ikke komme til Danmark på et såkaldt processuelt ophold, fik Chia Sadiq nu at vide.

Udlændingestyrelsen fandt ikke grundlag for at hastebehandle sagen, og kort tid efter tog sagen yderligere en ny drejning. I Irak blev Ameera Qasim, som opholdt sig på en hemmelig adresse, ramt af et skleroseanfald, der nær havde gjort hende lam.

Derfor blev hun nødt til at rejse hjem til Danmark uden tvillingerne. De måtte af juridiske årsager – de har hverken rejsedokument eller ret til at opholde sig i Danmark, når de ikke er født i landet – blive i Irak, hvor de nu bliver passet af to familier, indtil de danske myndigheder træffer en afgørelse i deres ansøgning om familiesammenføring.

Ameera Qasim mistede ikke sin opholdstilladelse, men i dag – seks måneder efter nedkomsten – lever Chia Sadiq og Ameera Qasim fortsat uden deres tvillinger, og Udlændingestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

»Vi lever op til undersøgelsespligt«

»Børn i den her alder skal ikke være uden sin far og mor. Og nu kommer Udlændingestyrelsen et halvt år efter og siger, at vi skal lave den her dna-test,« siger Chia Sadiq.

Han er meget uforstående over for de danske myndigheders ageren, fordi parret har flere dokumenter fra det danske sundhedsvæsen med lægelige redegørelser for graviditeten samt scanningsbilleder af Ameera Qasims mave tilbage fra januar, der tydeligt viser to fostre.

Han fortæller, at han ofte hører fra familien, der passer Sara, mens det imidlertid er et stykke tid siden, han har hørt fra familien, der tager sig af Jonas.

Udlændingestyrelsens kontorchef, Kirsa Reinholt, mener ikke, at de har sagbehandlet i strid med udlændingeloven, men at de »tværtimod« lever op til deres undersøgelsespligt.

»Børnene er undfanget på et tidspunkt, hvor moren havde forladt sin mand. Derfor har vi bedt om en dna-undersøgelse for at fastslå, om ægtefællen er far til børnene. Det har vi pligt til at undersøge ud fra hensynet til barnets tarv, fordi vi ikke kan risikere at familiesammenføre børn til en person, de ikke er i familie med,« skriver Kirsa Reinholt i et svar til Information.

Men juraprofessor Jens Vedsted-Hansen er ikke overbevist om, at sagsforholdet – at børnene er undfanget på et tidspunkt, hvor moren havde forladt sin mand – kan begrunde Udlændingestyrelsens krav om DNA-undersøgelse.

»Når dette krav i realiteten ser ud til at umuliggøre familiesammenføring, kunne det overvejes, om der ikke er andre måder til at sikre, at manden faktisk er deres far. Det ligger vel under alle omstændigheder fast, at kvinden er deres mor, og dét skulle sådan set være nok til, at de kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf ni, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere sagen.

Information har brugt Chia Sadiq som tolk i 2010

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ingen ordentlighed tilbage. Kun ondskab!

Steen Meyer, Søren Jensen, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Carsten Wienholtz, kjeld jensen, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Ib Gram-Jensen, Gert Romme, Jette Randrup, John Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, David Breuer, Carsten Mortensen, Arne Lund, Bjarne Andersen, Søren Fosberg, Elisabeth From, Steffen Gliese, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Rystende-
Myndigheder herhjemme forbander de tvangsmæssige normer omkring forældres pres om arrangeret ægteskab og lige her støtter de det indirekte. fy for F...Stakkels børn og forældre.

Lillian Larsen, Søren Jensen, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Anne Eriksen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, David Breuer og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Absurd - jo mere det bliver tydeligere, at folk bare ligner hinanden og har ret meget til fælles, ikke mindst i form af praktiske problemer, jo mere ondskabsfuldt forsøges det at skabe en fornemmelse af fremmedhed.

Lillian Larsen, Søren Jensen, Johanna Haas, Anne Eriksen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Mortensen, Torben Skov og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man kan ligeså godt spørge, Arne Lund: er dette en følge af det afkoblingen af danskernes tusindårige forhold til deres nationale religion med folkeskoleloven af 1974, som har sendt en masse mennesker ud på Herrens mark i forhold til at forholde sig til simple trosforhold, således som de forekommer i stort set hele den os omgivende verden. Folk har simpelthen ingen idé om, hvad tro betyder, og derfor opbygger de alle mulige fordomme om betydningen af religion for folk, der har en kulturel baggrund, hvor troen spiller en hovedrolle. - Paradoksalt nok er det lettere at forholde sig til religion, hvis man er bevidst om kilden til bestemte opfattelser; men når man ikke, som mange mennesker i dag i især Nordeuropa, kender denne, kan man heller ikke udsætte de tanker, den igennem kulturen påfører folk, en afbalanceret overvejelse, det bliver dogmatik - som Max Weber for calvinisternes vedkommende præsenterede det i sin berømte bog om arbejdsetik. Det ligner nøjagtigt det, som Freud på individuelt plan påviste, at førsproglige oplevelser betyder for mennesker i deres senere liv: at man ikke kan blive de bindinger kvit, som man ikke kan begrebsliggøre. Sammenkædet med janteloven på en særdeles uhensigtsmæssig måde kommer mange til at opfatte andres afvigende måde at leve på som en anklage imod ens egen livsform.

Steen Bahnsen, ingemaje lange, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Andersen

Endnu en fjer til Inger Støjberg. Er der ingen nedre grænse for ondskaben.

Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jette Randrup

Nyfødte børn skal være hos deres forældre.
De danske myndigheder skal være en samarbejdspartner, ikke splitte en familie ad.
Hastebehandling er da oplagt her.

Lillian Larsen, Steen Bahnsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Viggo Okholm, Carsten Wienholtz, John Andersen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Børnekonventionen, som Danmark har ratificeret i henhold til kgl. resolution af 5. juli 1991, men endnu efter 27 år ikke har haft tid til at indarbejde i dansk lovgivning, er egentlig så krystal klar, at den på ingen måde kan fortolkes.

Og efter Børnekonventionen har en myndighed faktisk kun en eneste mulighed, og det er at varetage barnets tarv - og at gøre fuld ud. Men trods konventionens totale entydighed er dette altså et tilfælde, der berører 2 lande, Danmark og Iraq, og her kan man ikke umiddelbart bruge konventionens tekst.

Til gengæld kan Danmark altså bringe dette dybt ubehagelige tilfælde ud af verden på få minutter, hvis viljen er til stede. Men man kan altså fastslå, at dette er Danmark og her er viljen desværre ikke det.

https://www.boerneraadet.dk/boernekonventionen/forkortet-udgave-af-fns-b...

Lillian Larsen, Steen Bahnsen, Marie Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, John Andersen, Anne Eriksen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ib Gram-Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det må kræve en særlig form for umenneskelighed at håndhæve praksisser, som adskiller nyfødte fra deres mor, nægter børn grøntsager og at fejre successerne med kage og begejstring.

Hvem har ansvaret for, at verden er blevet så ond, at mange berettiget frygter, at flygtninge skal overbelaste egen biotop og derfor bliver afstumpede i deres forsøg på at beskytte sig?

Mit bud er : magtens - følg pengene - asociale, grådige, stupide, korrupte del og hersk politik.

Lillian Larsen, Steen Bahnsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal Danmark ikke være en "asyl-magnet", men derfra og så til at behandle helt små børn - og deres forældre - som det åbenbart sker her, det er så brutalt og så ubarmhjertigt, at jeg skammer mig over at være dansker.

Lillian Larsen, Steen Bahnsen, Johanna Haas, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, John Andersen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er altså sjovt, at der tales om det der asylmagnet - for det er ikke rigtigt til at pege på et tidspunkt, hvor vi har været det.

Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Jette Randrup, Hans Larsen, John Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Steffen, du ved jo godt, at 'de afviste asylansøgere kun er her for madens skyld'. Var der ikke een, der sagde sådan? Nå, men tydeligvis for mere end den nærige kost, man tildeles på asylcentret, f.eks. fordi man er i livsfare i udrejselandet. Nå, man må åbenbart iflg støjberg og co risikere at betale med sit liv for sin forbrydelse, også selvom det er småting. Tilmed at straffe deres børn er ondt.

Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Johanna Haas, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Fint artikel der giver godt indblik i virkeligheden, og de mange problemer, der er i forbindelse med at leve i et fremmed land mens der stadig er masser af konflikter og hensyn til familie(r), religion og kultur hjemmefra.
Set med danske briller, kan man undres over Ameera Qasims families modbydeligheder. Hvad pokker har de gang i?

Johanna Haas, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Randi Christiansen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

Denne historie bekræfter en systematisk politik. Gennem bl.a. asyl- og immagrantpolitik skal danske mentaliteter ændres og politikken skal sikres frit råderum. I Norge tabte UNE (Utlenningenembda) en sak i Højesteret for at have foretaget ikke-juridisk holdbar deportering af en familie til Kabul. Svaret var, selvfølgelig i juridisk-politisk sprogbrug', vi går til domstolene igen og samtidig laver vi en lov som passer til vores politik og afgørelser. Det går ikke uden Regeringsgodkendelse. Er Danmark sikker på I ikke er på vej samme sted hen?
Ialfald er asyl- og immigrantpolitikken baseret på en autokratisk pligt-etik: loven er alt, mennesket intet. Dette er også totalitarismens og fascismens politiske grundlag. DK er ikke i nærheden af politisk totalitarisme eller fascisme, men der arbejdes kraftigt på mentaliteterne, og enhver demokrat bør bekymre sig for, hvordan politiske kræfter understøtter og nærer autokratiet gennem at at anvende affekt politik og ikke viden.

Steen Meyer, Johanna Haas, Steen Bahnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Rauf H. Zadeh, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@ John Pløger,

Jeg læser dit indlæg på den måde, at du mener, der er skred i de danske holdninger omkring flygtninge og asylretten. Og at dette skred sker gradvis ved at stramme lovgivningen, og dermed tilvænne vælgerne til mere restriktive holdninger. - Altså salami-metoden.

Og jeg tror virkelig, du har ret. For når man i en årrække har levet udenfor Danmark, og kun været på et årlig få-dages besøg, så mærker man virkelig forskellene i holdningerne fra år til år, hvilket vi ikke tror, danskerne i Danmark gør.

Dette holdnings-skred var længe om at komme i gang, man mærkede kun svage tendenser. Men omkring 2011 skete der et voldsomt skred over et enkelt år. Og siden har dette holdnings-skred været markant fra år til år.

Steen Bahnsen, Christel Gruner-Olesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg kunne ønske, der var en forsker, måske en kandidatstuderende på journalistik, der ville gå ind i de mange år med undersøgelser af folks prioritering af politiske spørgsmål op til valg.
Hver eneste gang igennem mange år introducerede spørgerne indvandrerspørgsmålet, og hver eneste gang blev det henvist til en meget lav placering. Vi skal helt op til sidst i 90ene, før der indtræffer et skred, hovedsageligt forårsaget a DFs begyndende propaganda og utilfredsheden med afviklingen af velfærdssamfundet må man tro.

Steffen Gliese

Hvis udviklingen fortsætter, som den foregår nu, vil der gå 3-400 år, før vi er i tæt på et flertal af muslimer; men i løbet af det tidsrum vil intet være som idag. Tænk tilbage på, hvordan samfundet så ud for blot 25 år siden, da internettet begyndte at vinde udbredelse.

Hele sagsbehandlingen er fuldstændig udenfor skiven - og jeg begriber ikke, hvordan man som sagsbehandler i Udlændingestyrelsen kan leve med at udsende skrivelser med en så absurd ordlyd som denne:
»Udlændingestyrelsen skal bede dig om at orientere dine børn om, at de skal tage kontakt til den Danske Ambassade i Istanbul (Danmark har ingen ambassade i Irak, red.) inden seks uger fra i dag, således at der kan foretages mundskrab til brug for dna-undersøgelsen,«
Der er tale om to nyfødte børn! Hvordan i alverden orienterer man to nyfødte om den slag?
Jeg er klar over, at Udlændingestyrelsen bruger en del "copy -paste", men styrelsen burde alvorligt overveje, at højne kvaliteten af sagsbehandlingen ved at udføre den individuelle sagsbehandling, som de er forpligtet til. Hvis de rent faktisk tog dette krav alvorligt i hele sagsgangen ville skrivelser og dokumentationskrav formodentlig være tilpasset den specifikke sag langt bedre end vi ser her, hvor den fornødne dokumentation for forældreskabet jo allerede foreligger i form af vandrejournal fra graviditet, lægelig erklæring osv.
Den langommelige sagsbehandling - sagens særlige omstændigheder taget i betragtning - er efter min vurdering udtryk for en grov tilsidesættelse af elementære medmenneskelige hensyn, herunder barnets tarv, og det er udenfor enhver tvivl desuden en helt unødig ekstra belastning for ægteparret, særligt for moderen, der har sklerose. Sklerose er en sygdom, der medfører ekstra træthed og ekstreme ekstra belastninger er ikke gavnlige.
Jeg er også stærkt forbløffet over at erfare, at en kontorchef i Udlændingestyrelsen til et landsdækkende dansk dagblad udtaler følgende i forbindelse med styrelsens søforklaring om at styrelsens krav om en dna analyse sker udfra et hensyn til barnets tarv:
»Børnene er undfanget på et tidspunkt, hvor moren havde forladt sin mand. Derfor har vi bedt om en dna-undersøgelse for at fastslå, om ægtefællen er far til børnene. Det har vi pligt til at undersøge ud fra hensynet til barnets tarv, fordi vi ikke kan risikere at familiesammenføre børn til en person, de ikke er i familie med« [...]
Det ville være ubehageligt for ethvert ægtepar, at den slags stod i en landsdækkende avis, og dermed ligger i cyber space til evig tid - frit tilgængeligt for enhver ondsindet rygtesmed, men i forhold til skildringen af, at kvinden har været truet på livet er den (sø)forklaring, som kontorchefen giver Information da decideret uansvarlig. Rent bortset fra, at det juridisk set er irrelevant i forhold til familiesammenføring med moderen. Så hvad skal det til for?
Har man som kontorchef i Udlændingestyrelsen ikke såvel pligt som erfaring nok til at udvise det fornødne hensyn til familiens sikkerhed før man skriftligt kommer med udtalelser som disse? Man behøver jo ikke trykke "send" på en mail til en avis før man har tænkt sig om og læst sin mail igennem og har overvejet, om den mail man har komponeret kan skade de berørte i sagen.
Juridisk set burde det i forhold til en familiesammenføringsag, som det fremgår af artiklen, være uden betydning, da moderen udenfor al rimelig tvivl allerede kan dokumentere, at hun er børnenes biologiske mor uden en dna test. Børnene kan jo så rent formelt familiesammenføres med moderen og på den måde få lov at leve sammen med deres mor, deres far og deres storebror. Og med hinanden. For i øjeblikket er de også adskilt fra hinanden, som det fremgår:
"Han [børnenes far] fortæller, at han ofte hører fra familien, der passer Sara, mens det imidlertid er et stykke tid siden, han har hørt fra familien, der tager sig af Jonas".

Steen Bahnsen, Randi Christiansen, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese og Rauf H. Zadeh anbefalede denne kommentar
Rauf H. Zadeh

jeg har været i kontakt med familien fra starten af, derfor jeg kender problematikken udmærket, jeg kan godt forstå deres magtsløse frustrationer, vred og mistillid til systemet. Mange aftner satte jeg sammen med Chia og Amira og har været vidne til deres smerter som faldt dråbevis far deres øjne. De har prøvede alt for at opnå hjælp, og har adskillige gange rettede forgaves mundtlig såvel som skriftlige henvendelse til udlændinge myndigheder. Deres råb om hjælp blev ignoreret og blev de forladt til sig selv. Dette var et meget klart retningslinje som blev tegnet af myndighederne, det var et pres og indirekte opfordring til familien til at forsøge at smugle deres børn til Danmark, som heldigvis parret var meget klog og ikke kom til denne drastiske løsning. Chia har på grund af dette ulykkelige situation mistede sit job og begyndte derfor at arbejde få timer om ugen som fagtolk. Han gjord alt for at klare sig i den dramatiske situation. Der var mange smertefulde følelser som ikke er beskrevet i artiklen. Parret er ikke asylansøger, de har opholdstilladelse her i landet og burde i følge internationale børnekonventioner ikke de 6 måneder gamle tvillinger havnes i en bureaukratisk splittelse / umenneskelige stramninger og dermed en bevidst fremmedgørelses tilstand fra deres forældre og hinanden. Her er sitet far Inger Støjberg " Man skal tage sit barn med til Danmark med det samme, hvis man vil familiesammenføres. Og i hvert fald senest efter tre måneder. Man skal ikke efterlade sit barn i hjemlandet i årevis. Hvis man søger inden tre måneder, så får man sit barn med. Hvis man ikke søger inden for tre måneder, så får man ikke sit barn hertil, det er meget, meget enkelt. ".
Sådan starter institutionelle racisme og fascisme.
Dansk. F... parti og regeringen ønsker et meget stramt udlændinge politik i alle områder, deres mål er et rent hvidt samfund, et land uden fejlfarver!! et rent dansk race med de rigtige gener, et land uden forkerte!! religioner som islam, jødedom... De er bedøvende ligeglad med at hvor godt du taler og skriver dansk, hvor meget kender du til deres ukendt og udefineret danske normer og kulturen!!! om du spiser svinekød hver eneste måltid, om du skifter dit navn til et rent dansk, om du er kristen eller konverteret, om du er første anden, tredje ... generation, om du er Folketingets medlem fra de Konservative, Venstre, Socialdemokratiet, SF eller Enheds Listen... er du altid og for evigt en fremmed, og de fremmed som dig og mig er stemplet som krimimale. Derfor set fra bl.a. Dansk F... Partiets optik har vi ikke en anstændig plads i dette samfund. De presser de vel eller dårlig fungerede etniske minoriteter til at live i et parallelt samfund / udkant samfund. I det vedtager de at stoppe alle permanente opholdstilladelse og indfødsretten og måske familiesammenføringer.
Fascismen starter med at give et billeder af udlændinge som krimimal og farlige, så gør/ manipulere de advare samfundet med at vi skal passe på de er farlige mørkhudet udlændinge!!! De gør selvfølgelig, hvad de kan, for at tegne et meget forkert og skævt billede af bestemte udlændinge grupper, så den medmenneskelighed og venlighed forsvinder ganske stille af sig selv og bliver estrades med had. Via deres magtfulde media starter de derefter med at omvende samfundets moralsk og politiske holdninger og gør den politiske atmosfære parat til fysiske konfrontationer og vold fra de yderliggørende rivaler fra begge sider som angrib og selvforsvar.
For at beskytte borgerne mod de kriminelle! Kommer nu marcherende de samfundets elite /engle, supper helte med loven i hænderne fra især Dansk F. parti sammen med socialdemokrater, venstre, De konservative … og legaliser den fjendtlighed som de selv har plantet. Næste trin er at finder et sikkert sted for eksempel en de af de Øre i Danmark eller ... " koncentrations lejerne " for de farlige og udviste kriminelle elementer ”familier og børn”. Så vil dette kursforandring eller paradigmeskifte fortsætter og udvides ganske stille mod alle ikke vestlige etniske minoriteter/ udlændinge. Af konsekvenserne kan pege på samfundet eskalerende økonomiske og socialt uligheder og polarisering.
Så kære læser bekæmp uligheden og pas godt på menneskerettighederne og de udsattes rettigheder. For netop at beskytte de udsatte og minoriteter mod staternes overgreb blev der for 70 år siden lavet den globale menneskerettigheds konvention.
Vi skal derfor vogte og passe godt på dine og mine, vores Menneskerettigheder hvor og når som helst.

Steen Bahnsen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Morten Fals og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Er der noget, der forhindrer forældrene i at tage til Irak og være sammen med deres børn?

Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen, det var dig jeg sad og ventede på; alle andre har allerede givet udtryk for min mening om sagen, men endelig kommer du med lidt ukvalificeret modstand.

Et modspørgsmål til dine bovlamme insinuationer: Er det gået helt hen over hovedet på dig, at Danmark deltog i en koalition, som dræbte op mod en million civile irakere, og at vi medvirkede til at gøre Irak til et samfund, hvor retsordenen ikke rigtigt fungerer? Åbenbart, siden du kan spørge så dumt.

Man må formode, at faderen har opfyldt alle kriterier for at få asyl. Familiesammenføringen burde derfor være en formalitet. At bureakraterne ikke kan finde ud af deres egne formalia tyder på, at det ikke kun er det formelle i sagen, som giver besværligheder, men derimod den politiske styring, som spænder ben for forløbet.

"Børnenes tarv" er netop et formelt kriterium, som almindeligvis trumfer alle andre kriterier, men som i disse år stadig oftere bliver ofret på det alter, hvor regeringen forsøger at købe det fremmedfjendske partis opbakning til sin politik. Det minder om noget, Trump kunne have fundet på: Ad os tage børnene fra forældrene, så kan det være, at de alle sammen bliver væk.

Steen Bahnsen, Randi Christiansen, Johanna Haas, Christel Gruner-Olesen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen og Morten Fals anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Niels Duus Nielsen
10. januar, 2019 - 06:31

Du formoder …. og konkluderer på din egen formodning.

og du skriver: "Lad os tage børnene fra forældrene". Er det da ikke forældrene, der er rejst fra deres små børn?
Kunne moderen i det mindste ikke være blevet ved sine små børn i stedet for at rejse fra dem?

I Irak er der mig bekendt en anden kultur også hvad angår børn.
En af mine kurdiske venner blev som nyfødt givet til en moster, som ikke kunne få børn.
Det er måske sådan noget, der ligger bag, at forældre efterlader sine små børn? - selvom jeg som dansker ikke forstår, at de kan få sig til det.

Niels Duus Nielsen

Niels K. Nielsen - ja, jeg formoder - vi hører jo efterhånden ikke om andet end stramninger af reglerne, så hvis han har fået ophold, må alt jo være i orden. Det ville jo næsten være et mirakel, hvis manden fik asyl uden at opfylde alle reglerne, Inger Støjberg ville jo få mindst et føl på tværs.

Og jo, forældrene er rejst fra børnene, i forventning om, at Danmark er en velfungerende retsstat, i modsætning til det land, som de flygter fra. Men Danmark er på visse punkter blevet en apartheidstat med første- og andenrangs borgere.

Synes du virkelig, at det er okay, at man ikke kan regne med at få en fair behandling af de danske myndigheder, når man betragtes som en andenrangsborger?

Steen Bahnsen, Steffen Gliese og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen: det fremgår af artiklen, at det var tungtvejende omstændigheder, der tvang familien til at efterlade børnene i Irak. Hvis du genlæser artiklen med et åbent sind, tror jeg, du til vil kunne se det.
Mht. din bekendte, der som nyfødt blev givet til en moster, der ikke kunne få børn: Man kunne se det som en kærlighedsgave fra den ene søster til den anden - og dermed som en smuk beslutning om at forsøge at skabe balance i universet - eller lidt enklere udtrykt - et forsøg på at slukke sin søsters sorg. Barnet bliver jo i familien, om man så må sige. Din kurdiske bekendte har sandsynligvis været dobbelt elsket: af sin biologiske mor og af den mor, vedkommende voksede op hos, dvs vedkommendes moster, fra hvem der jo også har været moderkærlighed.
I Mellemøsten er en sådan familiehistorie ikke helt usædvanlig - og den nærmeste familie er større end den er i fx. Danmark.Det er alt andet lige med til at sikre børnene.
Jeg har hørt en lignende historie før fra en ven. Og jeg synes det var en meget smuk historie.Her ved jeg med sikkerhed, at barnet fik "dobbelt op" på kærlighedskontoen.

Steen Bahnsen, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Niels K. Nielsen: det fremgår af artiklen, at det var tungtvejende omstændigheder, der tvang familien til at efterlade børnene i Irak. Hvis du genlæser artiklen med et åbent sind, tror jeg, du til vil kunne se det.
Mht. din bekendte, der som nyfødt blev givet til en moster, der ikke kunne få børn: Man kunne se det som en kærlighedsgave fra den ene søster til den anden - og dermed som en smuk beslutning om at forsøge at skabe balance i universet - eller lidt enklere udtrykt - et forsøg på at slukke sin søsters sorg. Barnet bliver jo i familien, om man så må sige. Din kurdiske bekendte har sandsynligvis været dobbelt elsket: af sin biologiske mor og af den mor, vedkommende voksede op hos, dvs vedkommendes moster, fra hvem der jo også har været moderkærlighed.
I Mellemøsten er en sådan familiehistorie ikke helt usædvanlig - og den nærmeste familie er større end den er i fx. Danmark.Det er alt andet lige med til at sikre børnene.
Jeg har hørt en lignende historie før fra en ven. Og jeg synes det var en meget smuk historie.Her ved jeg med sikkerhed, at barnet fik "dobbelt op" på kærlighedskontoen.

Beklager at jeg fik afsendt kommentaren to gange: det var ikke til at se, at den var gået igennem i første omgang..

Søren Kristensen

I en sag som denne er en dobbeltkommentar på sin plads, men som det hedder i overskriften: "og senest har Udlændingestyrelsen bedt de to babyer om at få foretaget en dna-test hos generalkonsulatet i Istanbul.". Det er simpelthen ikke i orden, enten at forlange sådan noget af helt små børn eller at kalde forældrene for babyer og hvem siger i øvrigt at generalkonsulatet i Istanbul ligger inde med udstyr til DNA-test? Omvendt kan man jo også opfatte det som en åbning, at Udlændingestyrelsen overhovedet er interesseret i at vide hvem de små mennesker egentlig er.

Michael Friis

At give et barn til en barnløs i familien var normalt i Danmark engang. Dengang hvor danskere havde mange børn. Men hvor er det relevant? Jeg genlæste den tragiske historie, og der er skrevet "hvor de nu bliver passet af to familier," - det skal vel forstås som venner/bekendte og ikke egne slægtninge.

Tak til Rauf H. Zadeh 10. januar, 2019 - 03:09 for hans lange skriv. Det ville være dejligt, hvis Rauf ville belyse Ameera Qasims families handlinger. De virker uforståelige i vestlig kontekst og er i grunden årsagen til al dette morads.

Til Michael Friis: jeg ved ikke, hvorfor Niels K. Nielsen bruger sin kurdiske bekendtes historie i sin komnentar til artiklen, men det er tilsyneladende forvat bevise sin antagelse. Niels K. Nielsen antager tilsyneladende, at menneskelige handlinger kan deles op i to hovedkategorier: vestlige vs. ikke-vestlige handlinger og at det udfra ens egen respektive forståelsesramme bliver umuligt at forstå "den andens" handlinger.
Som du skriver står der intet om bortgivne børn i artiklen. Så i forhold til denne er den del af Niels K. Nielsens kommentar og mit svar til ham ikke relevant. Men jeg har tilladt mig at kommentere en kommentar.

Rauf H. Zadeh

Mange tak for din kommentar, Jeg vil meget gerne pointere at jeg ikke har nogen kontakt til Amira´s familie og kender dem knap så godt. Mit kendskab til dem er kun via vores samtaler og møder med både Chia og Amira. Men i forbindelse med,
”At give et barn til en barnløs i familien var normalt i Danmark engang. Dengang hvor danskere havde mange børn. Men hvor er det relevant? Jeg genlæste den tragiske historie, og der er skrevet "hvor de nu bliver passet af to familier," - det skal vel forstås som venner/bekendte og ikke egne slægtninge".
Det er en meget human og solidarisk holdning og sætter jeg stor pris på dit forslag /spørgsmål. Men ægteparret som biologisk forældre har først og fremmest den afgærende ret til at have og beholde deres børn, og et er det de gør alt for at opnå dette ønske. jeg selv ikke er en Iraker men samtidig er det vigtigt at fortælle, at mig bekendt bort adoptering af børn ikke er en general tradition i Irak eller Mellemøsten. Derudover både sikkerhedsmæssige og økonomisk situationen efter krigerne i Irak er meget kaotisk og kritisk, hvilket gør det at en stor del af befolkningen ikke har råd til deres egne børn. Samtidig er det også vigtigt at forstå at vi snakker og skriver om en familie der har opholdstilladelse her i nutidens Danmark og ikke en Danmark under anden verdenskrig eller før. Alle statistiker viser at vi har et relativ lavt fødsel og børnetal her i landet, derfor adaptere mange barnløse ægtepar deres børn fra andre lande i Asien som Indian, Vietnam, Filippinerne og... Desuden er denne familie ikke et børnerig familie til at bortadoptere deres ene elle begge børn til andre familier, venner eller adaptions institutioner.
Til sidst og ikke mindst det er jo de udlændinge myndigheder og- regeringens umenneskelige stramnings-politik der har forhindret til at denne familie forenes igen. Det har aldrig været deres ønske at to små spædbørn / tvillinger bliver passet af to forskellige fremmede eller ikke fremmed familier i Irak. Da Chia Sadiq rejste til Irak for at rede forgæves sin familie var det først og fremmest Ballerup kommunens truede ægteparret med anbringelse af deres herboende to- tre årige søn. Her blev Chia Sadiq tvunget til at forlad sine tvillinger og sin syge kone i Irak og rejse straks hjem igen. Og derefter Amiras sygdom og hendes akut behov for behandling og medicin gjord det at hun mod sin egn vilje forlod også sine små børn der i Irak.

Niels K. Nielsen

Johanna Haas
10. januar, 2019 - 13:36

Desværre, Johanna var min kurdiske vens opvækst så dårlig, at det var medvirkende til, at han flygtede til Danmark. Han var ikke elsket, fortæller han.

Disse dysfunktionelle overbefolkede klankulturer i Mellemøsten er årsag til megen ulykke.

En anden kurdisk bekendt er nu på sin 3. kone. Den første var en dansker, så han kunne få dansk statsborgerskab og blive her. Han er 55 år, lille og fed og sidder dagen lang i Bazaren og ryger vandpibe - altså ikke særlig attraktiv for en kvinde, ville en dansker tænke. Alligevel er han som nævnt blevet gift igen i Irak med en 23 årig - og han forsøger på alle mulige måder også at få hende familiesammenført, så hun kan komme herop. Han har selv et par ejendomme i Irak, og kunne jo bare rejse hjem for at leve med sin kvinde, hvis han elsker hende.

De fremmede behøver jo altså ikke altid at skulle familiesammenføres her i landet for at lade sig forsørge af de naive danskere. De burde jo bare tage hjem og bygge deres familier og egne samfund op.
Men de tager jo nu som bekendt også hjem - som parret i artiklen - og de politisk forfulgte - på ferie vel at mærke for at vende tilbage til honningkrukken.

Randi Christiansen

Platugledetektoren er endnu ikke opfundet

Rauf H. Zadeh

Niels K. Nielsen
Om du kender en kurder som ......, er en stor generalisering og fordomme. Der er ca. 50 milioner kurder, lige som de 5 milioner dansker tænker og lever på forskellige måder som kan være forkerte eller rigtige. Det kommer an på det optik vi bedømmer hvad er rigtigt eller forkert. Jeg har en del danske og ikke danske + 60 venner som af forskellig årsage har giftede sig med unge piger fra Thailand og Filipiner ......da de ikke kunne kommer sammen med unge kvinder her hjemmet
Er det forkeret eller rigtigt?
Hvor mange gange i vores liv har du eller jeg skiftet kærste? Hvor mange ægtskaber bland danskers så vel som minoriteter med et andet etnisk bagrund end dansk går i opløsning om året, hvilket lang de fleste gifter sig igen og igen. At blive skilt eller gå fra hinanfen er også det samme både i ægtskab og kærste forholdet . Forskellen er at ægtskabet er en bindende juridisk aftale mellem et par hvor lang de fleste blandt både minoriteter og dansker føleger det.
Mens kæresteforhold er ikke en bindend aftale mellem parret, og viker derfor opløsninger af disse forhold mere normale / ikke forkert og ej heller så dramatisk som i ægtskabet.
Så hvad er rigtigt og hvad er forkeret, hvad er moralsk og hvad er umoralsk? Eller er det en forbrydelse?

Hvis der er fejl i min tekst, skyldtes det at jeg er ikke så perfekt i dansk især når jeg skriver fra en telefon.

Niels K. Nielsen: jeg er helt enig med Rauf H. Zadeh i hans svar. Der sker så meget i et menneskeliv. Og man kan aldrig vide, hvordan andre menneskers liv ser ud indefra med mindre man har talt med dem om det
Vi skal huske, at se hinanden som individer frem for som repræsentanter for en gruppe. Hvis der er noget vi ikke forstår i mødet med hinanden, så må vi jo spørge. Hvis spørgsmålene kommer fordi "den anden" vil en det godt er det helt i orden.

Jeg var gymnasielærer på Metropolitanskolen i mange år. Det var et gymnasium på Nørrebro med landets største andel af elever med såkaldt "anden etnisk baggrund". Og jeg kan på den baggrund helt ærligt sige, at mennesker generelt har rigtig meget tilfælles med hinanden; der er langt mere der binder os sammen end der skiller os ad. Der findes ingen uoverstigelige modsætninger mellem almindelige muslimer og almindelige kristne fx. Den modsætning der er i forhold til religion er modsætningen mellem religiøse fanatikere, som findes i alle religioner, og almindelige mennesker.