Læsetid: 9 min.

Finanstilsynets formand efter hvidvasksag: Ny særlig enhed skal bekæmpe finansiel kriminalitet

Finanstilsynet skal styrkes, lyder det fra bestyrelsesformand David Lando, der for første gang løfter sløret for en række af de ændringer, der er på vej hos bankernes vagthund. Det betyder, at tilsynet nu har brug for flere ressourcer, siger han
Ifølge formanden for Finanstilsynet, David Lando, er der politiske overvejelser om at give Finanstilsynet mandat til selv at kunne stange bøder ud i hvidvasksager. En beføjelse, som det danske tilsyn hidtil ikke har haft, men som eksempelvis eksisterer i Sverige: »Det vil være en ny rolle for os og en opgave, som kan ligge i den nye enhed,« siger han.

Ifølge formanden for Finanstilsynet, David Lando, er der politiske overvejelser om at give Finanstilsynet mandat til selv at kunne stange bøder ud i hvidvasksager. En beføjelse, som det danske tilsyn hidtil ikke har haft, men som eksempelvis eksisterer i Sverige: »Det vil være en ny rolle for os og en opgave, som kan ligge i den nye enhed,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

28. januar 2019

Da Danske Bank i september 2018 fremlagde sin interne advokatundersøgelse, var det kulminationen på den måske mest omfattende hvidvaskskandale globalt set. Omfanget af mistænkelige pengestrømme i bankens estiske filial løb op i svimlende 1.500 mia. kroner.

Forud for pressemødet var Finanstilsynet selv havnet i skudlinjen, stærkt kritiseret for at stole for meget på de oplysninger, tilsynet modtog fra banken i perioden 2007-2015. 

Med det som bagtæppe bebuder bestyrelsesformand David Lando nu, at der er ændringer på vej hos Finanstilsynet. Der skal oprettes en ny særlig enhed til at bekæmpe finansiel kriminalitet. Samtidig er tilsynet ved at revurdere de såkaldte fit and proper-regler. Og så medgiver han for første gang, at der også er brug for større muskler til statens finansielle vagthund.

»Det er klart, at med de politiske ønsker om et styrket tilsyn, så ville jeg nok være naiv, hvis jeg sagde, at vi ikke godt kunne bruge flere ressourcer. Derfor kommer vi også med et udspil til, hvordan vi kan bruge nye midler,« siger David Lando, der til dagligt er professor på Copenhagen Business School.

Planerne om en ny enhed med fokus på bekæmpelse af finansiel kriminalitet i finanssektoren er en del af en længere redegørelse, der indeholder en række bud på, hvordan Finanstilsynet selv mener, det skal styrkes. 

»Det er tilsynets egen beslutning, som afspejler en højere prioritering af visse indsatsområder. Den endelige form er ikke færdig, men med det store fokus, der er på hvidvaskforebyggelse, er der behov for en stærkere organisatorisk søjle inden for finansiel kriminalitet og adfærdsregulering,« siger David Lando.

Ifølge David Lando er der politiske overvejelser om at give Finanstilsynet mandat til selv at kunne stange bøder ud i hvidvasksager. En beføjelse, som det danske tilsyn hidtil ikke har haft, men som eksempelvis eksisterer i Sverige.

»Det vil være en ny rolle for os og en opgave, som kan ligge i den nye enhed,« siger formanden.

Lando tilføjer, at der også er brug for nye it-investeringer, som kan hjælpe tilsynet med at udnytte de teknologiske muligheder.

»En stærkere it-forankring vil gøre os mere effektive. En computer kan søge en million filer på et øjeblik og komme med advarsler, som et menneske så kan se på,« siger han.

Den samlede redegørelse forventer tilsynet at sende til erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) en af de nærmeste dage, oplyser David Lando.

Vi befinder os på professorens fjerde sals hjørnekontor på CBS med udsigt til Solbjerg Plads i hjertet af Frederiksberg. Finanstilsynets formand har valgt at lade sig interviewe på betingelse af, at vi ikke spørger ind til sagen om Investin Pro – kapitalforeningen styret af Nykredit, som Nordea i 2008 brugte til at investere et milliardbeløb i udskældte skattefiduser hen over den schweiziske udbyttesæson.

Da det i november kom frem i Børsen, at David Lando havde siddet i fondens bestyrelse, måtte han lave en redegørelse om forløbet til erhvervsminister Rasmus Jarlov. I redegørelsen skrev Lando, at han ikke kendte til Nordeas udbytte-ageren. Jarlov har siden på et samråd erklæret, at han ikke ser grund til at betvivle tilsynsformandens evne og troværdighed.

»Jeg har lavet en meget detaljeret redegørelse og har simpelthen ikke mere at tilføje om den sag,« siger Lando.

’What it takes’

At diskussionen om hvidvasksagen også drejer sig om selve Finanstilsynet, er som nævnt ingen overraskelse. Mens sagen har sat tilsynet under lup hos Den Europæiske Bankmyndighed, har man på Christiansborg længe ønsket at styrke vagthunden, og i befolkningen lader tålmodigheden også til at være opbrugt.

I en nyere måling, foretaget af Greens Analyseinstitut, svarede hele 71 procent, at de ikke har tillid til, at myndighederne gør nok for at kontrollere og overvåge bankerne. Om den konklusion var den konservative erhvervsminister, Rasmus Jarlov, klar i spyttet:

»Jeg har heller ikke selv tillid til det setup, vi har i dag. Derfor har vi også sat gang i et større arbejde for at få styrket tilsynet med bankerne,« sagde han til Børsen.

Et centralt tema i debatten har været, om Finanstilsynet har manglet ressourcer i kampen mod de store finansinstitutioner og økonomisk kriminalitet. Politikere, fra højre mod venstre, har flere gange rakt hånden frem, men hverken David Lando eller direktør Jesper Berg har før nu givet udtryk for, at tilsynet har brug for flere midler.

– Det kan virke lidt forvirrende. Er hvidvasksagen ikke et eksempel på, at tilsynet har haft brug for større muskler?

»Har vi følt os overmatchet? Nej. De, der har siddet på hvidvasksagen, har vist, at de har what it takes, og at de kan komme til bunds og kortlægge de mekanismer, der svigtede i banken.« 

»Deres ressourcer har været hårdt trukket på, og det lider kontoret under. På den måde ville det være rart med en større stødpude, der kunne tage sådanne sager,« siger David Lando.

– Så der har ikke været tale om, at Danske Bank og Nordea på grund af deres størrelse har kunnet presse jer?

»Nej, det er en myte. Jeg mener også, man har en historik i tilsynet, som viser, at man godt kan matche de store institutter.«

»Den her ressourcediskussion har været afledt af, at der opstod et folkeligt og politisk pres på Finanstilsynet til at påtage sig opgaver, som egentligt ikke hører under tilsynet. Vi identificerer problemer, giver påbud og påtaler og følger op. Det er andre myndigheder, der graver bankens transaktioner igennem og tager sig af politiefterforskningen,« siger Lando.

Når Finanstilsynets formand nu alligevel åbner op for det med ressourcerne, handler det i høj grad om de stigende forventninger, der er kommet i kølvandet på de mange sager i bank- og finansverdenen.

»Hvis vi skal sikre et tilsyn i absolut topklasse, så vil vi gerne kunne øge antallet af inspektioner inden for hvidvaskområdet, og det kan vi godt bruge nogle årsværk mere til.«

Finanstilsynet og hvidvasksagen

 

  • 2007: Den russiske centralbank advarede Finanstilsynet om »mulig kriminel aktivitet og hvidvask« i bankens estiske filial. Tilsynet rettede henvendelse til Danske Bank.
  • Samme år havde det estiske tilsyn lavet en kritisk inspektionsrapport. Danske Bank skrev til Finanstilsynet, at inspektionsrapporten ikke rejste mistanke om problemer med hvidvask.
  • Senere konstaterede bankens egen undersøgelse dog, at »det havde været mere korrekt at konkludere det modsatte«.
  • Maj 2018: Finanstilsynet fremlagde sin afgørelse om hvidvasksagen. Banken fik otte påbud og påtaler og et ekstra kapitalkrav på fem mia. kroner.
  • Samtidig trak tilsynets daværende formand, Henrik Ramlau-Hansen, sig fra posten. Han var tidligere økonomidirektør i Danske Bank og havde bl.a. haft det øverste ansvar for, at banken overholdt lovgivningen.
  • September 2018: Danske Bank fremlagde sin interne undersøgelse, som fik tilsynet til at genåbne sagen og fordoble bankens kapitalkrav til ti mia. kroner.
  • Finanstilsynet er blevet kritiseret for at have stolet for meget på Danske Banks oplysninger. Det har Finanstilsynet efterfølgende erkendt.

Men inden man taler nye ressourcer, er der en anden ting, der først skal afklares, mener David Lando. Det drejer sig om, at tilsynsledelsen skal have frihed i budgettet til at give højere løn til nøgleansatte.

»Det handler om at opruste på de områder, hvor det er svært at få arbejdskraft. Vi står f.eks. med vigtige udfordringer inden for it-sikkerhed og cyberrisiko. Det er ikke, fordi vi skal være lønførende, vi behøver ikke engang kunne matche lønnen i finanssektoren. Men forskellen kan blive så stor, at man presser folks idealisme,« siger David Lando.

Han peger desuden på, at myndigheden ikke grundlæggende har ændret måden at føre tilsyn på.

»Vi lærer hele tiden, men vi kan ikke eliminere alle risici, og når der sker overtrædelser, så ser man altid dum ud. Nu får vi en enhed, der vil have endnu mere fokus på de finansielle kriminalitetsaspekter, men det er ikke sådan, at vi fundamentalt laver tilsynet om,« siger han.

Strammere regler

Det står dog ikke skåret i granit, at Finanstilsynet altid skal se ud, som det gør nu. Socialdemokratiet har med inspiration fra Storbritannien foreslået en opsplitning af Finanstilsynet, så de opgaver, der handler om at sikre stærk kapital i bankerne, udføres af Nationalbanken. I stedet skal Finanstilsynet fokusere på hvidvask og forbrugerbeskyttelse.

Modellen bakkes op af bl.a. professor Jesper Rangvid fra CBS, en af landets førende forskere i finansiel regulering. David Lando er dog modstander af en sådan opsplitning.

»Det er et stærkt forenklet billede af, hvad der foregår. Der vil være en masse, som ikke falder inden for de to kategorier – tilsyn med kreditgivning, risikostyring, governance (god selskabsledelse, red.) og it-sikkerhed. Hvor skal det foregå?«

Derudover foregår der en »enorm« erfaringsudveksling på tværs af forskellige tilsynsindsatser, mener han.

»Det giver langt bedre koordinering og indsigt blandt medarbejderne. Vi vil simpelthen få et mindre effektivt tilsyn, hvis vi splitter det op. Vores enhedstilsyn er en styrke, fordi sager ikke havner mellem to stole. I stedet for at lave kæmpe forandringer må vi identificere de svagheder, vi har, i vores enhedstilsyn.«

Og en af svaghederne i Finanstilsynet har ifølge kritikere været, at myndigheden har været alt for tilbageholdende med at gribe ind over for bankledelser sammenlignet med vores nabolande. 

David Lando forklarer, at tilsynet netop er gået i gang med en større gennemgang af de såkaldte fit and proper-regler, der udgør kravene til finansbossers egnethed og hæderlighed, og som giver Finanstilsynet mulighed for at fjerne uansvarlige direktører og bestyrelsesmedlemmer fra deres poster. Det skete senest, da Finanstilsynet i oktober – højst opsigtsvækkende – vragede Jacob Aarup-Andersen som ny topchef i Danske Bank.

Til gennemgangen er der nedsat en række faggrupper og udvalg, der skal komme med »mere præcise guidelines« til fit and proper-reglerne for nøglepersoner i finanssektoren.

»Der vil komme en graduering af, om det gælder Danske Bank-størrelse eller et lille pengeinstitut. Men reglerne bliver strammere, og de vil indeholde krav til flere typer. Særligt på fit-delen,« siger Lando, der dog ikke kan gå mere i detaljer på nuværende tidspunkt.

– Er der forskel på ’fit and proper’ i forhold til at være topchef i Danske Bank og formand for det finanstilsyn, der skal kontrollere banken?

»Ikke på proper-delen, altså om du er hæderlig. Men det er klart, at fit – om du kan det, du skal – er meget forskellig. Jeg ville ikke kunne blive fit-godkendt til at være CEO i Danske Bank. Omvendt vil enhver CEO i Danske Bank nok godt kunne blive fit-godkendt til at være tilsynsformand.«

Svingdørskultur

Interviewet er ved at gå på hæld. Det sidste emne i diskussionen om Finanstilsynet, vi når at vende, er de omfattende problemer med den såkaldte svingdørskultur i tilsynet. I 2015 og 2016 havde organisationen en medarbejderudskiftning på opsigtsvækkende 20-25 procent. Det oplyste tilsynet til Information i efteråret.

At embedsfolkene frit kan skifte job, har fået en række politikere og eksperter til at advare mod en udvanding af armslængden mellem Finanstilsynet og finanssektoren. Men spørger man David Lando, beror den diskussion på en misforståelse.

»Hvis du lukker porten fra tilsynet og ud i sektoren, vil vi have ekstremt vanskeligt ved at tiltrække dygtige medarbejdere, fordi man lukker deres karrierespor. Jeg vil snarere tænke, at vi i tilsynet uddanner en masse folk i lov og tilsyn, som gør, at vores sektor bliver dygtigere til at overholde loven.«

– Kan man ikke forestille sig, at medarbejdere bevidst eller ubevidst agerer anderledes, hvis de sidder over for en potentiel arbejdsgiver?

»Lige præcis det dér, er jeg overbevist om, er forkert. Folk agerer ikke mindre kritisk. Sektoren vil helst have dem, der har vist, at de har ben i næsen. Og når folk kommer udefra og ind i tilsynet, så har vi en meget klar habilitetspolitik.« 

»De, der vælger at gå ind i tilsynet, er folk, der har et ønske om at gøre en forskel. Tit kender de trickene derude og er derfor meget bedre til at føre tilsyn,« siger David Lando. 

– På Finans Danmarks årsmøde sagde interesseorganisationens formand, Michael Rasmussen, at finanssektoren nu skulle sætte etik før profit. Hvordan kan Finanstilsynet understøtte det?

»Det er ledelserne, der er nødt til at sætte klare standarder for, hvordan man agerer. Det nytter ikke, at man har en kultur, hvor man belønner dem, der gør det godt ved at bruge epo, for nu at bruge en cykelsportsmetafor. Vi har vores regler om god skik. Men vi kan ikke skrive god etik ind i lovgivningen. Det vil altid være noget, der har menneskelig dømmekraft i sig.«

– Flere har sagt, at finanssektoren har gjort sig skyldig i et klart brud på samfundskontrakten. Er du enig?

»Der har været nogle forfærdelige sager. Så ja, det er helt klart tilfældet, at nogle i sektoren har brudt kontrakten,« siger Finanstilsynets formand.

Den britisk-amerikanske finansmand Bill Browder, der har politianmeldt Danske Bank i en række lande, beskylder nu Danske Bank-ansatte for at have løjet for de franske myndigheder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Oluf Husted
Flemming Berger og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

De sammenspiste.

“Børsens afsløringer af, at Nordea i 2008 under ledelse af den nu tidligere ATP-topchef Christian Hyldahl oprettede en fond gennem kapitalforeningen Investin Pro i Nykredit. En forening, som David Lando fra 2005-2011 sad i bestyrelsen for.
Nordea investerede 17 milliarder kroner gennem fonden, der havde til formål, at spekulere i refusion af schweizisk udbytteskat.”

https://www.information.dk/indland/2018/12/rasmus-jarlov-ingen-grund-bet...

David Lando sammenlignede 6. december 2018 i Deadline finanssektoren med et cykelhold på EPO, der bare det ved den analogi, at hvis finanssektoren er et cykelhold på EPO, er David Lando som Finanstilsynets formand så cykelholdets læge eller er David Lando ‘uvildig’ dopingkontrol?

Flemming Berger, David Zennaro, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Lars Kirkegaard, Michael Waterstradt, Henrik Peter Bentzen, Tue Romanow, Gert Romme, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen, Oluf Husted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Gud, sidder han stadig efter den totale afklædning i Deadline fornylig?

Flemming Berger, David Zennaro, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Lars Kirkegaard, Henrik Peter Bentzen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Det her er slet ikke slut. Hvor stammer pengene fra som div. kapitalfonde bruger til opkøb af udlejningsejendomme i Danmark for tiden. Efterforskning i England har afsløret en betydelig del af sorte penge - måske derfor de nu er rykket til Danmark, hvor kontrollen er ikke eksisterene.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Frede Jørgensen, Lars Kirkegaard, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Torben Arendal, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Oluf Husted og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tak til Martin Bahn,

For at udstille den selvovervurderende CBS professor Lando, der kun kan få min respekt ved at åbne sine årsopgørelser, lige fra året hvor han første gang betaler indkomstskat.

Det samme skulle Finanstilsynet gøre med ledelserne i hele finans-sektoren, altså bruge samfundets frygteligste våben, som også blev brugt imod Al Capone i 1930'erne: "Har du selv snydt i SKAT?"

Også tak for det sort/hvide billede af: "Manden der dårligt nok kan kaste en skygge"

Flemming Berger, Jens Kofoed, David Zennaro, Lars Kirkegaard, Michael Waterstradt, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Tue Romanow, Gert Romme, Carsten Mortensen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Så det går jo åbenbart rigtig godt i Finanstilsynet ...
der er ingen grund til at lave det store om, blot et par årsværk mere.

Hvorfor er man dog ikke spor tryg ved professor David Lando ??

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Lars Kirkegaard, Michael Waterstradt, Oluf Husted, Michael Friis, Carsten Mortensen, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Det er dybt problematisk med disse sager, hvor befolkningen efterlades med et indtryk af, at den offentlige administration ikke lever op til sin rolle som ansvarlig for de mange penge, der hentes hos borgerne og virksomhederne.
Ikke selv finder fejlene og/eller sen reaktion ved anmeldelser: Hvidvasksagen, udbytteskandale, Britta Hansen sag, momssager som "Operation Greed", manglende opkrævning af boligskat m.v. og hertil en lang list med dyre IT fiaskoer.
Jeg tror ikke, at det er for personlig vinding eller inkompetence men noget er helt galt. Muligvis for stor tro på IT som løsning. Muligvis glemmer man, at alle systemer hele tiden skal opdateres og at der er dygtige svindlere, der hele tiden tester og udnytter fejlene. Det koster kassen og er grobund for fejl.
"Something is rotten in the state of Denmark"

Carsten Mortensen

Præcis min tanke, Torben Lindegaard: Hvad er grunden til jeg sidder med en nagende tvivl efter læsning?

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Lars Kirkegaard, Torben Lindegaard og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Lars Kirkegaard

Læg mærke til hans sprog "stange bøder ud". Er Lando en dum drengerøv? en oversmart bullshit sprogjonglør? ulækker håndlanger? Eet står tilbage; disse bøder vil være ligegyldige, og bankfolkene vil grine af dem hele vejen hen til banken selvom den i dette tilfælde ligner en politistation. Og så helt utvetydigt; med den mand i det sæde, kommer der aldrig kontrol med de banker. Der er brug for en grundig sproglig analyse af hele sektorens sprogbrug ("fit and proper-regler", "compliance", "finansiel kriminalitet og adfærdsregulering" ...) Lars K. Aarhus

Carsten Mortensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Økonomisk kriminalitet der sætter Danmarks økonomiske troværdighed på spil er på højde med landsforræderi og bør dømmes ved en nævningedomstol så der kan dømmes efter lovens ånd og udelukke juridiske spidsfindigheder. Der skal skabes en præcedens for de domme med prøvelse i Højesteret.

Carsten Mortensen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lando er i bund og grund liberalist og tror, at markedet klarere lat. Han mener såmænd sikkert, at det er alt for meget kontrol, der er skyld i problemerne - hvis konkurrencen bare havde været barsk nok, ville der helt sikkert ikke være alle de problemer. Og det er jo rigtigt: så ville det ikke være forbudt at snyde og bedrage.

Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar