Læsetid: 9 min.

Først ville Venstre nedlægge Klimarådet, så ville de udflytte det, og til sidst udskiftede de formanden

Udskiftningen af formanden for Klimarådet var blot det seneste sværdslag i en årelang dyst mellem Venstre og det uafhængige klimaråd. Rådet har før undveget både nedlæggelse og udflytning. Men denne gang lykkedes det Venstre at få et stød ind. Information genfortæller historien bag de seneste dages afsløringer i sagen
Der har været konflikt mellem klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, fra begyndelsen.

Der har været konflikt mellem klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, fra begyndelsen.

Sigrid Nygaard

5. januar 2019

Det var lidt af en salut, den nu tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen fik med på vejen, da klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) viste ham døren i november.

»Lad os få klimadebatten tilbage på rette spor,« skrev ministeren i en pressemeddelelse og kaldte det i forlængelse af Klimarådets seneste rapport for »volapyk at påstå, at regeringen reducerer tempoet i den grønne omstilling«.

Samme dag meddelte Lilleholt, at Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, ville blive erstattet af en ny formand. Birch Sørensens fireårige formandsperiode var udløbet, og ministeren havde ikke tænkt sig at forlænge den. Dét, selv om Peter Birch Sørensen gerne ville være fortsat i jobbet, og selv om han regnes for en af Danmarks største kapaciteter inden for klima og økonomi.

Ministeren har afvist, at udskiftningen af Peter Birch Sørensen skulle have noget at gøre med, at han som formand for Klimarådet har stået bag en række rapporter, der sætter regeringens klimapolitik i et dårligt lys.

Ikke desto mindre er ministerens farvel til Peter Birch Sørensen kulminationen på flere års kontroverser mellem de to. I Venstre har man længe ønsket Klimarådet hen, hvor peberet gror.

Fotos: Peter Nygaard Christensen, Menahem Kahana og Alex Edelman.
Hør mere i podcasten

Ikke Venstres kop te

Klimarådet blev nedsat ved lov af den daværende SR-regering med opbakning fra Konservative. Formålet med det uafhængige råd er at rådgive den siddende regering om klimapolitik og om, hvordan Danmark kan blive et »lavemissionssamfund« i 2050.

Venstre var imod rådet fra begyndelsen.

»Det her med at have et politisk udpeget såkaldt uafhængigt klimaråd, det har aldrig været vores kop te,« som Venstres klimaordfører Thomas Danielsen i dag formulerer det over for Information.

Ikke desto mindre kunne Klimarådet påbegynde sit arbejde 1. januar 2015.

Et halvt år senere trådte landets nye statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) frem på Christiansborg Slotsplads og præsenterede sin étpartiregering. Bag ham ragede den to meter høje nyudnævnte klimaminister Lars Christian Lilleholt op med et smil.

Lilleholt havde længe kritiseret SR-regeringens klimapolitik for at være for dyr for erhvervslivet og koste arbejdspladser. Nu var det tid til at skabe »en fornuftig balance mellem erhverv og miljø«, som han sagde til Fyens Stiftstidende. »Grøn realisme,« døbte han sin vision. »Grøn massakre,« lød det fra oppositionen, mens Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, advarede regeringen mod at sænke det hidtidige mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020 til 37 procent.

»Jeg tror ikke, man har gjort sig helt klart, hvor stor en omstilling der faktisk er tale om, hvis vi skal tage 2050-målsætningen alvorligt. Der skal laves nogle store investeringer, og hvis vi udskyder dem for længe, skal de gennemføres i et meget forceret tempo senere, og så kan det blive urealistisk at nå målet, eller det kan blive uforholdsmæssigt dyrt,« sagde han til Information.

Diskussion med ministeren

Det var ikke en kritik, der huede Lars Christian Lilleholt. Den 23. november 2015 tog ministeren et møde med Peter Birch Sørensen for at få en orientering om rådets første rapport, der skulle udkomme tre dage senere.

»Der opstod en diskussion mellem ministeren og mig,« har Peter Birch Sørensen siden forklaret til Politiken.

Ministeren var utilfreds med, at Klimarådets rapport ville komme til at handle om målsætningen om at opnå 40 procents reduktion i Danmarks CO2-udslip inden 2020. En målsætning, som et flertal i Folketinget bestående af rød blok og De Konservative stod bag, men som den nye Venstre-minister ikke ville holdes op på.

Ministeren forsøgte altså at blande sig i det uafhængige råds arbejde.

Det forhindrede dog ikke Klimarådet i at udgive rapporten. Allerede i morgennyhederne dagen efter mødet med ministeren bragte DR et interview med Peter Birch Sørensen, der præsenterede en af Klimarådets delkonklusioner. Rådet havde sammenlignet den danske klimaindsats med indsatsen i 10 andre velstående lande og fastslog på den baggrund, at det er en myte, at Danmark skulle være et foregangsland.

»I den offentlige debat hører man ofte, at vi i Danmark er langt foran andre lande med hensyn til vores klimaindsats, så nu kan vi godt tillade os at sænke tempoet i et stykke tid. Og der må vi altså bare sige, at der er andre lande omkring os, som har været bedre til at afkoble deres co2-udledninger fra den økonomiske vækst,« sagde Peter Birch Sørensen.

Kritik fra Klimarådet skulle hurtigt vise sig at blive en tilbagevendende begivenhed.

I 2016 tog regeringen et opgør med den såkaldte PSO-afgift. Klimaminister Lars Christian Lilleholt hævdede, at afgiften var ved at tage livet af danske virksomheder. Men det var ifølge Klimarådet en overdrivelse.

»Meget få brancher bruger så meget el, at PSO’en udgør et reelt problem for dem,« skrev rådet i en analyse.

Hvis man ville hjælpe disse få virksomheder, ville det være nok at give dem et bundfradrag i afgiften, vurderede rådet.

Ville lukke rådet

Længe måtte klimaminister Lars Christian Lilleholt affinde sig med kritikken. Selv om Venstre fra begyndelsen havde været modstander af at oprette Klimarådet, havde partiet ingen muligheder for at skille sig af med det. Rød blok og Konservative udgjorde stadig et flertal uden om den smalle étpartiregering.

Men da Konservative og Liberal Alliance et år senere trådte ind i regeringen, øjnede Venstre en mulighed. Under forhandlingerne om et nyt regeringsgrundlag i slutningen af 2016 forsøgte partiet at få rådet nedlagt. Det blev dengang kort omtalt i en artikel i Politiken, der også beskrev, at klimaminister Lars Christian Lilleholt ifølge avisens oplysninger havde været »irriteret over« Klimarådets ageren.

En kilde tæt på forløbet bekræfter i dag over for Information, at Konservative satte foden ned og sikrede rådets overlevelse. Samtidig lykkedes det partiet at trække regeringsgrundlaget i en grønnere retning. Med klimaminister Lars Christian Lilleholts ord gik man nu fra en politik baseret på »grøn realisme« til en baseret på »grøn optimisme«.

Men klimaministeren og Peter Birch Sørensen var ikke færdige med at lægge arm.

Udflytning

I 2017 udgav Klimarådet en rapport, hvori rådet argumenterede for, at der skulle mere fart på reduktionen i Danmarks udledning af drivhusgasser. Ellers risikerede man, at det ville blive nødvendigt at skrue tempoet markant i vejret senere.

En anbefaling som klimaminister Lars Christian Lilleholt afviste i sin klimapolitiske redegørelse i december samme år. Ministeren mente ikke, at »Danmark bør sigte efter en større reduktion«.

Mens Peter Birch Sørensen sundede sig oven på den kolde afvaskning, planlagde Lilleholt at sende hans medarbejdere vestpå. Regeringen barslede med en ny runde af udflytninger af statslige arbejdspladser, og Lars Christian Lilleholt ville have Klimarådets sekretariat med i aftalen.

Det afslørede Information fredag. Ifølge en kilde med kendskab til forløbet var det først på tale at flytte sekretariatet til Aarhus og siden til Vestjylland.

Men da regeringens udflytningsplan blev præsenteret 17. januar 2018, var Klimarådet ikke at finde på listen. Igen var det ifølge Informations oplysninger Konservative, der havde sat sig imod.

Mens Klimarådet fik lov at blive i København, blev sekretariatet for en anden uafhængig vagthund, De Økonomiske Råd, flyttet til Horsens. Kun fire af sekretariatets 29 økonomer havde i sinde at følge med, og i efteråret måtte vismændene udskyde udgivelsen af en rapport på grund af udflytningen.

Klimarådet var blevet reddet på målstregen. Men det var stadig i farezonen.

Et grønnere image

I foråret 2018 kunne landets avislæsere stå op til synet af store annoncer med Venstres logo. Men den vante lyseblå farve på logoet var skiftet ud med en håbefuld grøn. Hele partiets hjemmeside var også farvet grøn og fyldt med vindmøller. På forsiden stod der triumferende »Sådan, Danmark« og »Vi er en af verdens bedste klima-nationer«.

Venstre ville vaske sit sorte omdømme væk.

Kort efter blev den upopulære miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skiftet ud med Jakob Ellemann-Jensen (V). Det lykkedes regeringen at samle alle Folketingets partier om en energiaftale med 19 mia. kr. til investeringer i grøn energi, og senere på året fremlagde regeringen en klimaplan, som skulle sikre »ren luft og et godt klima«.

Måske derfor gjorde det særligt ondt, at Klimarådet og dets formand ufortrødent fortsatte med at kritisere regeringens klimapolitik.

Rapporten

Gennem efteråret 2018 arbejdede Klimarådet på en rapport, som skulle blive den sidste, Peter Birch Sørensen fik lov at præsentere som formand.

Han havde allerede udtalt i Information, at regeringens klimaudspil manglede ambitioner, og at den ene grønne milliard, som regeringen ville sætte på finansloven og smøre ud over fire år, var for lidt til at sikre en grøn omstilling.

Nu var han på vej med en rapport, som for alvor ville provokere klimaministeren. Rapporten ville blandt andet konkludere, at regeringens klimapolitik reducerer tempoet i Danmarks grønne omstilling til en fjerdedel af det hidtidige tempo.

Det orienterede Klimarådet embedsmænd fra Klimaministeriet om på et møde 30. oktober 2018. De havde taget en graf med, som viste en fremskrevet udfladning af faldet i Danmarks CO2-udledning. En uges tid senere, 7. november, præsenterede Peter Birch Sørensen personligt den samme graf ved en konference på Christiansborg, hvor blandt andre transportminister Ole Birk Olesen (LA) deltog.

Konklusionerne i Klimarådets kommende rapport var altså velkendte i Klimaministeriet og blandt andre ministre, da regeringens ansættelsesudvalg mødtes 13. november.

Det sidste opgør

Regeringens ansættelsesudvalg består af fire ministre og ledes af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Klimaministeriet har oplyst til Information, at det var under mødet 13. november, ansættelsesudvalget besluttede sig for ikke at forlænge Peter Birch Sørensens formandsperiode med endnu fire år.

Klimaministeriet fik dog først tilsendt den omtalte rapport fra Klimarådet 20. november, altså en uge efter mødet. »Der er således heller ikke hold i de gentagne beskyldninger om, at Birch Sørensen skulle være politisk fyret på baggrund af denne rapport«, skrev klimaminister Lars Christian Lilleholt senere i et debatindlæg i Politiken.

Men som Information har afsløret i denne uge, var konklusionerne i rapporten velkendte i hans eget ministerium, længe inden ministeriet fik den endelige rapport tilsendt.

Klimarådet offentliggjorde rapporten 23. november. I en pressemeddelelse kaldte Peter Birch Sørensen reduktionen i tempoet af den grønne omstilling for »stærkt problematisk«.

Fire dage senere meddelte Lars Christian Lilleholt, at Klimarådet ville få ny formand.

Statsministeren har i en spørgetime i Folketinget sagt, at regeringen nu ønsker en formand, som har en mere »markedsorienteret tilgang« med henvisning til den nye formand Peter Møllgaard.

Ifølge Informations oplysninger har Konservative forsøgt at forhindre udskiftningen af formanden, men uden held.

»Peter Birch har gjort et godt stykke arbejde, og det var ikke efter konservativt ønske, at han blev udskiftet,« skriver politisk ordfører Anders Johansson (K) til Information uden dog at kommentere, om Konservative aktivt har kæmpet imod udskiftningen.

Uafhængigheden

Flere frygter, at afskedigelsen af Peter Birch Sørensen vil gå ud over Klimarådets troværdighed som et politisk uafhængigt organ. Blandt andre en række tidligere formænd for De Økonomiske Råd, såkaldte økonomiske vismænd, som har udtalt sig til Politiken.

I lighed med Klimarådet er De Økonomiske Råd sat i verden for at rådgive den til enhver tid siddende regering. I De Økonomiske Råd er der tradition for, at det er rådets egne medlemmer, der udpeger den næste formand, hvorefter økonomi- og indenrigsministeren blot godkender valget.

Men da loven om Klimarådet blev skrevet i 2014, stod der ingen steder i loven eller bemærkningerne, at man skulle læne sig op ad erfaringerne fra De Økonomiske Råd. Derfor er klimaministeren i sin gode ret til selv at udpege formanden for Klimarådet frem for at lade rådets medlemmer indstille en kandidat.

Tidligere klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R), der stod bag loven om Klimarådet, har sagt til Politiken, at han ikke havde overvejet, at det kunne blive et problem:

»Jeg har så stor respekt for uafhængighed, at jeg ikke havde forestillet mig, at man ville kunne bruge det politisk,« har han sagt.

Omvendt mener Venstres klimaordfører Thomas Danielsen, at Klimarådets uafhængighed hele tiden har ligget på et meget lille sted. Det er noget, der på Christiansborg er blevet »grinet i krogene« over, siger han.

»Det er virkelig flot arbejde af rød blok, at de kan udpege et politisk udpeget råd og så derefter gå ud og sige, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved uafhængigheden. Det er godt gået. Det ville aldrig være lykkedes for os,« siger han.

Rettelse

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at »flere ministre« var til stede på den omtalte konference på Christiansborg. Det skyldtes, at arrangøren, energiselskabet E.ON, havde oplyst til Information, at både transportminister Ole Birk Olesen og skatteminister Karsten Lauritzen var til stede. E.ON har senere oplyst, at skatteministeren meldte afbud.

Klimarådet er i sin rapport især kritisk over for regeringens indsats på transportområdet. Regeringen vil udfase benzin- og dieselmotorer efter 2030, men har ikke mange konkrete bud på, hvordan udledningerne fra transporten reduceres inden 2030, lyder det.
Læs også
Klimaministeriet kendte indhold i kritisk rapport før udskiftning af Klimarådets formand Peter Birch Sørensen
Læs også
Serie

Sagen om Klimarådet

I november 2018 udskiftede klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Det skete få dage efter, at Klimarådet havde kritiseret regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling markant. Oppositionen har siden beskyldt ministeren for, at der lå politiske motiver bag hans udskiftning af formanden. Information undersøger forløbet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
  • Benno Hansen
  • Katrine Damm
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Møller Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Gert Romme
  • Anne Eriksen
  • Johnny Christiansen
  • Jens J. Pedersen
  • Ib Christensen
  • Trond Meiring
  • Bjarne Andersen
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
David Breuer, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Benno Hansen, Katrine Damm, Christian Skoubye, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels Møller Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, Gert Romme, Anne Eriksen, Johnny Christiansen, Jens J. Pedersen, Ib Christensen, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Gid jeg var blevet overrasket!
Hvad der derimod kan overraske, eller i det mindste kan vække til en slags eftertanke, er at for nogle fremstår Venstre stadig som et "grønt" parti... dvs. der er stemmer i de lånte fjer... Må håbe at antallet er stærkt svindende!

Steffen Gliese, David Breuer, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, John Andersen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Danmark er et forgangs land vedrørende seksuel lavalder, i forhold til visse andre lande. Derfor kan vi godt holde lidt igen og sænke den til 9 år.

Men når den samme tankegang overføres til udnyttelsen af vores planet, er der ingen der tænker, "hvorfor vil de det"

Jens J. Pedersen

Mangt og meget tyder på, at Venstre er blevet et totalt uansvarligt parti med først Anders Fogh Rasmussen og dernæst stedfortræderen Lars Løkke Rasmussen.
Mange påstår, at der ikke er korruption i Danmark. Måske ikke før Anders og Lars, men nu florerer det frit. Nepotisme og politiske fyringer og jeg skal gi' dig ska' jeg!

Steffen Gliese, Helene Kristensen, Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Hilbert Larsen, Torben Jensen, Kirsten Lindemark, Mogens Holme, Benny Larsen, Ken Sass, Kurt Nielsen, Niels Møller Jensen, Michael Waterstradt, Gert Romme, Peter Wulff, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, P.G. Olsen, John Andersen, Steen K Petersen, Egon Stich og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Venstre ved du hvor du har........
Holdt så op med at tro dem over en dørtærskel!
Man lyver, fordrejer, fiffler, fusker, bedrager - alt sammen helt åbenlyst og uden skam.

Helene Kristensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Hilbert Larsen, Berith Skovbo, Torben Jensen, Kirsten Lindemark, Mogens Holme, Katrine Damm, Ken Sass, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Gert Romme, Peter Wulff, Jan Weber Fritsbøger og John Andersen anbefalede denne kommentar

Politisk ansættelse, politisk afskedigelse, imiteret politisk indignation. Surprise, surprise.

Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Lindemark, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Gert Romme og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg tror hovedproblemet er at vælgerne er aldeles ligeglade med landet med verden, klimaet, og i det hele taget alt, der ikke gør dem selv fattigere eller rigere,
og de tager gerne ødelæggelse af samfundet med hvis de kan få en større bil,
man lukker øjnene og erklærer at man ikke interesserer sig for politik, og at alle politikere er ens,

og så stemmer man uden blusel på det parti man tror giver mest til egen lomme, at man så lader sig narre af alle politikernes løgne og i virkeligheden stemmer sig fattigere det opdager man ikke,

et eksempel en familie med hus og bil har efter egen opfattelse tjent på de borgerlige regeringer via husskatternes indefrysning og lavere afgift på bilkøb, mm.
men i virkeligheden har de tabt endnu mere på andre aspekter af den borgerlige politik, deres løn er steget meget mindre som en følge af borgerlige tiltag,
fra gule fagforbund, hetz imod de svage med tilhørende nedskæringer på overførsler, som faktisk påvirker lønudviklingen for lavtlønnede,
klapjagten på de ledige som har samme virkning, hele beskæftigelses cirkusset med gratis arbkraft til virksomheder, og andre borgerlige tiltag,
man har glemt at claus hjort kom til at røbe planen ved at sige " det ville da være dejligt hvis vi kunne få en masse nye ultralavtlønsjobs" på direkte TV,
man kunne simpelthen se på ham at ups der afslørede jeg noget vi ellers har forsøgt at skjule, og jeg har ikke set ham citeret for det siden,
det var tydeligvis ikke meningen at vælgerne skulle vide at man med vilje holdt lønnen nede, men folk burde jo vide at lige netop det er den vigtigste borgerlige mærkesag "af hensyn til konkurrenceevnen" læs ( så det er nemmere for virksomhederne at lave overskud til aktionærerne, altså at øge uligheden )
vælgerne er tydeligvis så nemme at narre at mange stemmer borgerligt selv om det skader dem selv, højrefløjen er blevet dygtige til at lyve og manipulere, hvilket de nok har lært af DF, og når så tilmed S er blevet borgerligt er der kun venstrefløjspartier at stemme på, og der er det jo også lykkedes borgerlige kræfter at bilde folk ind at de bliver fattige hvis venstrefløjen kommer til magten, man er nået så langt at det delvist er lykkedes at gøre venstreorienteret til et skældsord, og empati til pladderhumanisme !!!
fakta er at de borgerlige står for kynisk egoisme og grådighed, og venstrefløjen for medmenneskelighed sammenhold, anstændighed og empati.

Helene Kristensen, Kim Houmøller, Ib Christensen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Hilbert Larsen, Torben Jensen, Kirsten Lindemark, Katrine Damm, Ken Sass, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels Møller Jensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det varede ikke særligt længe, før den tyndt belagte fernis af grøn plastic-maling begyndte at skalle af Venstres indebrændte, blågrumsede logo.
Selv ikke fyringen af Esben Lunde Larsen kunne forhindre det uundgåelige resultat..

Men med Informations artikler burde det være helt tydeligt for selv de bevidst forblindede, at Venstre aldrig nogensinde har været, eller vil blive, et grønt parti.

Siden klimapolitik nu er blevet mere dominerende hos vælgerne end udlændingestramninger, er det naturligvis yderligere et gyllesprøjt på Venstres image der efterhånden fremstår uomtvisteligt, at partiet gør alt hvad det kan for at modarbejde den grønne omstilling.

Helene Kristensen, Ib Christensen, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, David Zennaro, Kim Houmøller, Flemming Berger, Hilbert Larsen, Steffen Gliese, Kirsten Lindemark, Kjeld Jensen, Mogens Holme, Katrine Damm, Holger Madsen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Andreasen
Måske... det kunne være, at man (venstre fløjen) f.eks. ville have en videnskabs mand (m/k), der faktisk havde en videnskablig baggrund i stoffet, til at lede sådan et råd. Læg mærke til, at både Peter Birch Sørensen, den nye formand Peter Møllgaard og Bjørn Lomborg alle har deres baggrund i samfundsvidenskab (cand.polit og cand.scient.pol).
Og klima rådet er jo en misvisende titel på rådet, det burde måske hellere hedde KlimaØkonomiRådet, for fokus er jo på økonomien i klimaforandringerne, ikke at det ikke er en super relevant vinkel når man skal implementere klima tiltag. Igen der er kun en ren klima forsker med i rådet.

Problemet er igen igen, at vi har et mønster, hvor djøffer der sætter andre djøffer til at lede og skrive om andre fagområder end deres eget. Økonomerne er blevet en slags ypperstepræster. Igen så hedder det ikke længere 'de økonomiske vismænd' men bare 'vismændene'.

Min kommentar skal ikke ses som en kritik af rådet eller medlemmerne eller det arbejde der laves, men lad os nu kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl....

// Jesper

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, det giver ikke rigtigt mening at regne på, om indsatsen kan svare sig, når det drejer om liv og død for menneskeheden, miljøet og klimaet.