Læsetid: 4 min.

Folkeskolen får ikke meget mere frihed med ny aftale, men samarbejdet om skolen er tilbage

Et frihedsbrev kaldte flere politikere onsdagens aftale om at ændre på skolereformen. Og færre timer får de mindste skoleelever da også, mens de ældre elever i skolen får flere fagtimer. Så meget mere frihed er der ikke tale om, men aftalen er et tegn på, at der nu bliver – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om skolen
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har længe været modstander af den skolereform, som forligspartierne nu justerer.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har længe været modstander af den skolereform, som forligspartierne nu justerer.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

31. januar 2019

Der blev talt meget om frihed og fleksibilitet, da politikerne onsdag kunne præsentere en aftale om at ændre på skolereformen fra 2014.

Alle fra de argeste modstandere af reformen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) til fortalerne fra Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale virkede glade. Og alle har da også fået lidt efter fire en halv måneds skoleskænderi, hvor voldsomme stridigheder mellem ministeren og de øvrige forligspartier gjorde, at forhandlingerne endte i Finansministeriet.

Kritikerne af folkeskolereformen har fået lidt færre timers undervisning og mere fleksibilitet til skolerne lokalt. Mens fortalerne for reformens mange timer og større faglighed også har fået deres luns med onsdagens politiske aftale.

I realiteten er det dog kun de mindste elever fra 0. til 3. klasse, der vil få godt to timer mindre på skoleskemaet. Flertallet af elever fra 4. til 9. klasse må kigge langt efter kortere skoledage.

Godt nok åbner aftalen op for, at alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen kan veksle to timers mindre understøttende undervisning til »andre aktiviteter«, men halvdelen af alle skoler har allerede fået nedsat timetal, og derfor vil aftalen næppe lette presset på de ældste elever i skolen. Nok snarere tværtimod, for politikerne øger samtidig timetallet i tysk og fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.

Aftalen flytter altså bare rundt på timetallet, så de små elever får 90 timer mindre end hidtil, mens de store elever i bedste fald får det samme timetal, nu bare fyldt op med obligatoriske fagtimer i stedet for den understøttende undervisning, som skulle give tid til flere ture, mere bevægelse og mere varieret undervisning.

Usikkerheden er væk

Ros får politikerne dog fra mange sider for at have skåret ned på de lange skoledage for de mindste. Aftalen lukker samtidig skoleskænderiet ned, så det ikke bliver trukket med ind i valgkamp, og den skaber en sikkerhed om reformens fremtid, som ikke har været der i de seneste måneder.

Usikkerheden opstod blandt andet på grund af de ændringer, som regeringen lagde op til i sit udspil fra september.

Især forslaget om at særlige frie folkeskoler, der var undtaget fra lovens krav, vakte harme i kommuner og blandt skoleledere. Og de frie folkeskoler er helt droppet i den vedtagne aftale, mens regeringens oprindelige forslag om at forkorte skoledagene og presse 490 ekstra fagtimer ind på skoleskemaet også er blevet væsentligt mindre omfattende.

Skoleaftalen

  • 0. til 3. klasse får to en kvart time mindre undervisning om ugen. Kommunerne kompenseres for øget aktivitet i fritidstilbud.
  • Alle 4. til 9. klasser får mulighed for to timer mindre understøttende undervisning om ugen som skal veksles til andre aktiviteter.
  • Der afsættes 128 mio. kr. i 2019, 283 mio. kr. i 2020 og 249 mio. kr. fra 2021 og frem til et kvalitetsløft af den understøttende undervisning.
  • Der tilføres 90 ekstra fagtimer i fransk/tysk, billedkunst og historie på mellemtrinet og i udskolingen fra næste skoleår.
  • Læseindsatsen skal styrkes.
  • Skolebestyrelserne styrkes ved ansættelse af skoleleder og får mulighed for toårig valgperiode for forældrerepræsentanter.
  • Forenkling af elevplaner.
  • Evaluering af de nationale test.
  • Målet for, at linjefagsuddannede lærere skulle dække 95 procent af undervisningen er udskudt fra 2020 til 2025.

Men selv om aftalen altså blev lidt mindre omfattende, end regeringen havde lagt op til, og ikke skaber en meget mere frihed og tid i skolen, så er den alligevel et tegn på noget nyt i skolepolitikken. Hvor der i årevis har været gang i skyttegravskrig om de lange skoledage og diskussioner for og imod skolereformen, så bliver der nu – for første gang siden 2014 – lyttet og samarbejdet om det vigtigste: at skabe en god skole.

Og det er der behov for. Som en forskningsrapport viste i december, så har den ambitiøse skolereform nemlig ikke gjort skolen bedre. Eleverne klarer sig dårligere ved afgangsprøverne, flertallet får ikke mere bevægelse i skolen eller mere varieret undervisning.

Ambitionerne består

Om justeringerne og de ekstra penge, som følger med aftalen, vil gøre eleverne dygtigere er langtfra sikkert. For det høje ugentlige timetal og de store ambitioner med reformen består mere eller mindre som før, selv om folkeskolen i stor stil har mistet mange af de lærerkræfter, som skulle realisere dem.

Også kommunernes trængte budgetter består, og derfor er der mange steder i landet lagt op til nedskæringer på skolerne for langt mere end de ca. 250 mio. kr. om året, som forligspartierne har sat af for at sikre, at den understøttende undervisning bliver ført ud i livet.

Til gengæld kan det have en positiv effekt på folkeskolen, at aftalepartierne har vist en lydhørhed over for kritik af for lange dage og for få faglige fremskridt. Godt nok er det hverken slut med detailstyring, når ministeriet stadig vil overvåge, hvad de færre timer bliver brugt til, eller hvorfor nogle skoler bruger flere vikarer end andre. Ligesom presset på de mest udsatte elever i skolen, der kæmper med angst og stress, heller ikke bliver mindre, når antallet af fagtimer skrues op fra 4. til 9. klasse.

Men aftalens signal om, at der skal lyttes og samarbejdes med elever, lærere, skoleledere og kommuner om skolen, kan være med til at skabe stabilitet og ro om folkeskolen. Og det kan måske være begyndelsen på at løst flere af de problemer med inklusion, lærermangel og stressede elever, som stadig består.

Så selv om aftalen ikke rykker det helt store og ikke giver skolerne meget mere tid eller frihed til den gode undervisning, er den måske alligevel det bedste, der er sket i skolepolitikken i årevis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

De snakker og dirigerer - De overlader intet til kommuners og skolers selvstyre. Mantraet er topstyring og centralisering som vanligt.

Jens J. Pedersen

Det er utroligt, at så mange mener, at de er bedre til at styre noget, de intet kender til, end dem der kender det.
Den nuværende regering kender ikke til at udstikker formålsrammer og dernæst have tillid til, at andre er i stand til at udfylde rammerne på fornuftig vis.
Er der overhovedet nogen i dette land, der tror på decentralisering og demokrati/folkestyre?

Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Ja, jeg trækker mine ord tilbage. I medierne oplyse nu, at kommunerne kan bestemme meget mere og kan give skolerne ret til selv at tilrettelægge mere.
Fin liberal politik i praksis. Der er valgkamp.
Mon det bliver det samme i sundhedssektoren ;-)