Nyhed
Læsetid: 2 min.

Frank Aaen: Radius-sag viser, at staten solgte Dong for billigt

Hele sagen om salget af Radius viser, at staten solgte Dong alt for billigt, siger statsrevisor fra Enhedslisten Frank Aaen. Han forsøger nu at få statsrevisorerne til at undersøge sagen
»Det vigtigste, jeg kan sige lige nu, er, at Dong blev solgt for billigt. Det har vi nu fået bekræftet på flere måder. Senest med forsøget på at sælge Radius,« siger Frank Aaen.

»Det vigtigste, jeg kan sige lige nu, er, at Dong blev solgt for billigt. Det har vi nu fået bekræftet på flere måder. Senest med forsøget på at sælge Radius,« siger Frank Aaen.

Jakob Dall

Indland
21. januar 2019

Salget af Dong blev taget op under punktet eventuelt ved fredagens statsrevisormøde i Provianthuset i Christiansborg.

Det var statsrevisor Frank Aaen (EL), der satte Dong på dagsordenen, fordi han vil forsøge at få statsrevisorerne til at indlede en undersøgelse af salget af Dong, herunder det afbrudte salg af Radius.

»Det vigtigste, jeg kan sige lige nu, er, at Dong blev solgt for billigt. Det har vi nu fået bekræftet på flere måder. Senest med forsøget på at sælge Radius,« siger Frank Aaen.

Frank Aaen præsenterede under punktet ’eventuelt’ sine statsrevisorkolleger for et enkelt lille regnestykke. Det korte af det lange er, at da dele af Dong blev solgt i 2014, blev hele selskabet vurderet til at være 31,5 milliarder kroner værd.

Siden er Dongs gas- og olieaktiviteter solgt for cirka 8,7 milliarder kroner, og Stenlille Gaslager er solgt for 1,85 milliarder kroner. Senest blev Radius sat til salg med en forventet salgspris i omegnen af 20 milliarder kroner.

Alt i alt er frasalgene af de mindre aktiviteter i Dong nu til sammen ved at nå den samlede værdiansættelse af hele Dong i 2014 – til trods for, at hele hovedforretningen med havvindmølleanlæg stadig er på Dongs hænder. Det betyder ifølge Frank Aaen, at enten er de mindre enkeltdele solgt for dyrt, eller også blev Dong solgt for billigt, og det vil han gerne have undersøgt.

»Jeg vil gå videre med den sag. Om det så er via statsrevisorerne, det må tiden vise. Det er klart, at før statsrevisorerne kan gå ind i sådan en sag, så skal der præsenteres et meget større og mere detaljeret regnestykke. Det er en noget større øvelse, så det står ikke lige for døren. Men der var flere på mødet, der sagde, at det var et interessant regnestykke, jeg fremlagde,« siger Frank Aaen.

Statsrevisorerne har tidligere bedt Rigsrevisionen om at undersøge salget til Goldman Sachs, hvor investeringsbanken købte 19 procent af selskabet.

I 2017 konkluderede Rigsrevisionen i sin beretning, at Finansministeriet ikke havde levet op til god forvaltningsskik ved salget. Blandt andet var flere centrale dokumenter forsvundet i ministeriet.

Rigsrevisionen betragtede det som en skærpende omstændighed, at der var tale om »en meget væsentlig økonomisk transaktion«.

»Rigsrevisionens gennemgang af sagen viser, at Finansministeriets overvejelser om den samlede vurdering af værdiansættelsen af Dong Energy er mangelfuldt dokumenteret. Rigsrevisionen kan ikke af sagens dokumenter se, hvordan Finansministeriet ud fra beregningerne kom frem til den samlede vurdering af værdien af Dong Energy,« konkluderede Rigsrevisionen i 2017.

Elnetselskabet Radius, der leverer strøm til en million kunder i Storkøbenhavn, Nord- og Midtsjælland, blev sat til salg af Ørsted – det tidligere Dong – sidste sommer. Salgsprocessen blev afbrudt sidste søndag, da der ikke længere var politisk opbakning til salget.

Selv om salgsprocessen er afbrudt, vurderer analytikere i flere medier, at Radius sagtens alligevel kan ende med at blive solgt. Sydbanks analytiker Morten Imsgard siger ifølge Ritzau, at en mulighed er at sælge Radius til det andelsejede danske energiselskab Seas-NVE.

Der var også andre danske energiselskaber, der var med i den sidste budrunde, inden salget af Radius blev afbrudt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Bo Elkjær

Jeg har det mest sådan med Dong-salget, at det skulle aldrig have været solgt til et selskab i skattely - hverken Goldman-Sach eller andre.

Men nu er det sket for 5 år siden - så lad os ikke ærgre os mere over det, lad det ligge.

Danmarkshistorien skrives kontinuerligt.

Udmærkede argumenter fra Frank Aaen, at de efterfølgende frasolgte dele af DONG næsten alene løber op i små 30 mia. viser Corydons vurdering og forklaring ikke holder.

Efter salget af DON for ca. 31 mia. faldt adskillige politikere for "den falske melodi" om markedsværdien for DONG og faldet fra de næsten 60 mia. til 31 mia. "over night", skulle ses i markedsforstand, - sammenlignet med værdien af "Vestas" svingende markedskurs på børsen.

Sådan kan man ikke sammenligne Dong og Vestas situation, hvilket skyldes de forskellige forhold som de arbejder under.

DONGs kundekreds er fast og stor, så DONG produktion af el og varme kun er bundet til faste kunder, og samtidig kun er afhængig af udsving i årstiden og indkøb af materialer til produktion og de udsving i priserne herpå.

Med en fast stor kundemasse der ikke svinger ret meget, er og var DONG en sund virksomhed, der kendte sin kundemase og deres forbrug og derfor også kunne planlægge sin produktion ud i fremtiden.

Sådan er og var det ikke for Vestas vedkommende, De havde ikke en fast stor kundekreds der lige så fast aftog deres produkter år ud og år ind, men var langt mere afhængig af nye bestillinger fra kunder, og af det salgsarbejde som kunne føre til salg af nye vindmøller.

Derfor kunne Vestas aktiekurs også bevæge sig hurtigt op og ned,- afhængig af konjunkturerne for køb af nye vindmøller, Hvorimod det samme ikke var muligt for Dongs værdiansættelse.

Jens J. Pedersen

Jeg ved, at Danmark taber på at sælge samfundsejendom til udlandet. Tag som eksempel TDC. Dernæst er de udenlandske opkøbere ikke ansvarlige for andet end at hive penge ud af det. Medarbejdere er uden betydning.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, John Poulsen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Man sælger da ikke sin vigtigste infrastrukturer.

Hvad skal ellers holde samfundet sammen hvis og når krigen igen lukker alle grænser.

Jeg tænker også på Seruminstituttet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Anne Eriksen, John Poulsen, Poul Anker Sørensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Espen Bøgh og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er overhovedet ikke opnået samfundsgevinster ved frasalg af statens (VORES EGEN) infrastruktur.
Og i vore nabolande er erfaringerne med privatiseringer lige så dårlige.
Desuden skal et land selv eje sit eget blodomløb. Det burde enhver kunne sige sig selv.

Oluf Husted, Bjarne Bisgaard Jensen, Randi Christiansen, Lars Løfgren, Anne Eriksen, Flemming Berger, Poul Anker Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Frank Åen beviser atter at han Intet har forstået vedrørende markedsmekanismen.
Når Dong blev prissat som det blev var det jo fordi der ikke var købere til en højere pris.
Sådan fungerer aktiemarkedet.
Man kan ikke tvinge nogen til at betale den kurs man selv synes er rimelig ved et salg.
Efter et salg kan man så have gjort en god eller dårlig forretning.
Firmaet kan jo udvikle sig, markedet for produkterne kan ændres osv.
Sådan er livet på aktiemarkedet.
Logik for burhøns men ikke for Åen.

@Espen Bøgh, jo, det kan sagtens lade sig gøre for en virksomhed som DONG at drsuruere værdi, så der på kort sigt indtræffer voldsomme fald i markedsværdien.

Lad mig nævne to forhold:

DONG havde indgået langsigtede aftaler om gigantiske gasindkøb til fast pris. Da markedsprisen for gas faldt dramatisk, havde disse store aftaler pludselig en enorm negativ værdi.

DONG havde investeret meget store beløb i udviklingsomkostninger på to-tre nye store kulkraftværker i Tyskland. Disse investeringer måtte afskrives som tabte, da det viste sig umuligt at opføre værkerne på grund af lokal politisk modstand. Samtidig blev der i det hele taget rejst tvivl om DONGs strategi med at investere i konventionelle kraftværker.

Når det er sagt, så burde en kapitalstærk, langsigtet investor som staten ikke tabe sutten fordi DONG kom i kapitalmangel og markedsværdien faldt dramatisk som følge af enkeltstående tab. Staten kunne jo bare have tilført DONG 8-10 miaDKK som ny kapital - i stedet for at sælge på det dårligst tænkelige tidspunkt. Sådan noget gør kun tåber og tøsedrenge. Det paradoksale er, at sådanne fejlbeslutninger med al tydelighed dokumenterer, at staten er en elendig ejer af forretningsmæssige aktiviteter.

Thomas Andersen

Staten var elendig til at drive Dong. Staten var elendig til at forestå salget af Dong. Og havde der ikke været gennemført et salg havde driften af Dong højst sandsynlig stadig været lige så amatøragtig som tidligere. Blot se på driften af PostNord og DSB som begge også burde sælges...

Jens Winther, 21. januar, 2019 - 22:00

Dine argumenter lyder fornuftige, men desværre glemmer du så samtidig at forklare hvorfor al den negative investeringskapital DONG har indladt sig med - "køb af gas til fast høj pris, og kulkraftværker i Tyskland til overpris", som økonomiske negativer for DONGs værdiansættelse på salgstidspunktet, hvilket lyder besnærende rigtigt, - men når de helt samme faktorer består dagen efter salget til Goldmann Sachs til underpris, - så alligevel ikke er gældende, og værdiansættelsen af DONG efter aktiesalget til Goldmann Sachs igen stiger til samme niveau som før salget (55 - 60 mia.) - så hænger din fortælling ikke sammen.

De samme negative investeringer, - der anses for værdiløse Ved DONG forsvinder ikke "over night" ved salget til Goldmann Sachs, men er forsat et økonomisk negativ der hænger ved, og er fortsat lige så værdiløse for Goldmann Sachs ejerskab, og kan ikke blot forsvinde som "dug for solen" ved salget!

Din fortælling hænger lige så lidt sammen som den Kristian Jensen i dagens Politiken giver, og samtidig anklager Frank Aaen for "at sprede bevidst falske informationer om salget af RADIUS"!

Det er derimod Kristian Jensen der spreder falske informationer, der bevæger sig på kanten af bevidst usandhed, om DONG, for at udleve den liberale drøm om, at alt hvad der er godt ved den rene liberalisme.

Et lille ekstra pip angående Kristian Jensens fortælling - eller "memes" i den etablerede presse.

Måske er det fordi Kristian Jensen mangler disse fantasilliarder i statskassen - disse såkaldte "dynamiske effekter" - igen et "memes" der er let fordøjeligt, og i realiteten kun et spørgsmål om tro på fugl føde på en "limpind"!

@Espen Bøgh, dagen efter salget til GS var DONGs markedsværdi steget af den ganske enkel årsag, at GS-konsortiet ikke købte DONG-aktier af staten, men tegnede nye aktier mod kontant indbetaling. Af (vil jeg mene) indlysende årsager stiger selskabets markedsværdi med det kontante beløb, der indbetales af de nye aktionærer (GS' andel var 8 miaDKK og dertil kommer pensionskassernes andel).

Når markedsværdien senere i forløbet steg voldsomt, skyldes det at man (mod et mindre tabe end forventet) forhandlede sig ud af en del af gaskontrakterne, fik skilt sig af med en række perifere og tabsgivende aktiviteter og fik gang i investeringerne i havvindparker, som gav en meget stor indtjening, fordi projekterne gav en ret høj (statsgaranteret af forskellige udlande) afregningspris, samtidig med at DONG havde langt større erfaringer (og dermed lavere investeringer) end konkurrenterne.

Alt sammen ganske som forudset af ledelsen i de planer, der forelå før GS trådte ind - og som var kendt af politikerne.

Problemet var, at politikere over en bred kam (og du også) ikke fatter, at hvis man løser de problemer, der begrunder den lave markedsværdi, så ryger markedsværdien hurtigt opad igen. Hvis politikerne ikke havde været nogle tåber, som ikke turde satse på de lagte planer og budgetter - og have tillid til ledelsen, som ellers er særdeles kompetent, så havde statens værdistigning på DONG-aktierne været den dobbelte. Men tåberne havde ikke mandsmod til at skyde de fornødne milliarder ind i DONG, derfor var det GS og pensionskasserne, der løb med halvdelen af gevinsten.

Min fortælling hænger såmænd 100% sammen - om du kan forstå den er en anden ting!

Socialdemokraterne og SF har selv(!) tildelt bestyrelse og daglig ledelse i DONG/Ørsted autoriteten til at skille sig af med perifere aktiviteter (og Radius er en perifer aktivitet i Ørsted i dag). Men skvadderhovederne tabte - igen! - sutten i det afgørende øjeblik, og løb fra deres arms length principper. Ynkeligt!

Socialdemokraterne kunne jo langt tidligere have foreslået, at Radius, som alle vidste var på vej ud af Ørsted, blev udskilt som et selvstændigt børsnoteret selskab med staten som 50,1% ejer (aktiespilt). Det ville have været klogt - men den omtanke er for meget at vente af S-SF.

Frank Aaen forståer sig lige så lidt som S-SF på forretning og værdisætning af virksomheder, hvilket dog ikke afholder tågehovedet fra at braldre op.

Jens Winther, 22. januar, 2019 - 14:53

Nu gik "seksløberen" da vist i selvsving for dig, med markedsværdistigningen af DONG ved salget af nye aktier i udbud.

Det siger sig selv at man tilfører kassen nye penge ved dette, men det betyder også at det sker på det samme værdigrundlag - DONG som selskab, med alt hvad dertil hører, men også en større spredning af værdien af DONG på flere hænder(aktier), værdisalget ved udbuddet kan altså ikke opveje kursstigningen tilbage til ovennævnte 55 - 60 mia. fra salgsprisen 35 mia.

Havde slagsprisen på værdigrundlaget været f.eks. 55 eller 60 mia. som DONG en måned tidligere var værdiansat til. så havde salgsprisen på aktie i udbud for de nye aktier vel ligget omkring 480 kr. pr. aktie, - men da udbuddet skete på baggrund af værdiansættelsen 35 mia., så begyndte salgsprisen pr aktie varet f.eks. 320 kr. pr. aktie i stedet for.

En anden ting er når der sker en aktiespredning på flere hænder for den samme værdiklump "DONG", så plejer aktieprisen slet ikke at stige så voldsomt, måske snarere at enten forblive på niveauet eller endda falde en smule.

Årsagen er den simple, at der bliver flere der bliver medejere af den samme virksomhed DONG, og de værdier økonomisk den repræsenterer.

Du kan sammenligne det med hvis vi er 3 mand der røver en bank og røveriet giver 30 mio., så får vi hver 10 mio. men et vi derimod 6 mand om røveriet, så får hver enkelt kun 5 mio., - så enkelt er regnestykket.

Planerne for selskabet under slaget kan medvirke til en stigning, men det sker jo på forventninger om fremtiden, der normalt hurtigt skal indfries, og så hurtigt blev de ikke indfriet(over night).

Modsat rettet er spørgsmålet om gaskontrakterne, og som du skriver at komme ud af dem, og selvfølgelig kan det lade sig gøre, - men det koster som regel kassen, og er derfor negativt for selskabet, og ikke du foregiver det er nærmest omkostnings frit.

Betalingen skal så tages fra alle de nye aktieindtægter, og er negativt for selskabet i regnskabet, og har også negativ indflydelse på aktiekursdannelsen for selskabet DONG.

Tidliger nævnte du de kulfyrede kraftværker i Tyskland som et uheldigt indkøb, og nu opfatter jeg det i dit sidste indlæg som de negative poster de skilte sig af med - afskrevet, men afskrivningen af disse kulfyrede kraftvarmeværker kan du ikke blot afskrive i den blå luft, - det er enten penge selskabet DONG har taget i kassen ved selvfinansiering, eller har lånt i "banken" og fortsat hæfter for, og skal tilbagebetale, - men summa summarum værdien i selskabet DONG er forringet voldsomt, grundet dette, og godtgør fortsat ikke aktiekursforskellen "over night"!

Indtjeningen fra satsningen og planerne på vindenergi har hidtil ikke være så store som du gør dem til, - derfor kommer salget af RADIUS på banen, som finansiering af netop disse planer, som en yderligere kapitalindsprøjtning for disse planer hos DONG.

- NEJ, din fortælling hænger slet ikke sammen kære Jens Winther, du drømmer!

Hverken partierne til højre eller henover midten har udvist tilstrækkelig fornuft politisk eller økonomisk til at drive meget forretning med forretningssans, - og Dansk Frikadelleparti udviser en komplet mangel på det samme.

- Åh..., de dage og år, dengang Henrik Hassenkam overtog DSB som leder for "butikken" savner jeg, der var en leder der stille og roligt fik togene til at køre til tiden, slanket antallet af ansatte, og fik økonomien på rette spor, - uden de store armbevægelsen i pressen med store planer og floksler, og uden arbejdsnedlæggelser, - den type mangler vi sandelig i dag.

Jørgen Wind-Willassen, 21.13:
Nej, du er nok mere burhøne end Frank!

Torben Lindegaard, 20. januar, 2019 - 21:58

"
Jeg har det mest sådan med Dong-salget, at det skulle aldrig have været solgt til et selskab i skattely - hverken Goldman-Sach eller andre.

Men nu er det sket for 5 år siden - så lad os ikke ærgre os mere over det, lad det ligge.
"

Det sidste er ikke nogen god filosofi, og især ikke hvis man ikke har lært noget af historien, for "den der ikke kærer af historiens fejltrin, vil fortsat begå de samme fejltrin".

- Derfor er det nødvendigt at debattere lige præcis dette, for at lære noget, selv om der er politisk uvilje herimod!

Gert Romme, 21. januar, 2019 - 14:59

"
Man sælger da ikke sin vigtigste infrastrukturer.
Hvad skal ellers holde samfundet sammen hvis og når krigen igen lukker alle grænser.
Jeg tænker også på Seruminstituttet.
"

Jeg kan kun være enig.

Ser vi på Amerika har de udliciteret næsten alt hvad der drejer sig om militærudstyr til den private sektor igennem de sidste 20 år, - hvilket har sendt statens udgifter til militæret på himmelflugt.

Der skiftes snart kampuniformer som var det sidste nye mode, ved siden af alle de andre leveringer som de private står for, - så der er intet sparet ved denne udlicitering, og måske kommer adgangen til at føre krig rundt om i verden vel også snart i udlicitering ´, - det skaber arbejdspladser i våbenindustrien.

Willy L. Morsing, 22. januar, 2019 - 20:16

"
Staten og politikerne er ikke, og skal ikke være forretningsfolk.
"

Lidt mere forretningssans hos politikerne ville dog ikke være af skade.

@Espen Bøgh, jeg har ikke din erfaring med bankrøveri - men ærlig business, det kender jeg til..

DONG måtte betale i kontanter for at komme ud af en del at gaskontrakterne, hvorimod investeringerne i udvikling af tyske kulkraftværker forlængst var betalt (omend de ikke var udgiftsført - men det blev de så).

Afkastet fra investeringerne i havvindmølleparker har været GIGANTISK og langt mere end 2/3 af Ørsteds indtjening kommer i dag fra udenlandske havvindmølleparker.

Radius er i den sammenligning blot en lille sten i skoen. Men når man som Ørsted har realistiske planer om at investere endnu 200 miaDKK i særdeles lønsomme havvindmølleparker indenfor de kommende år, er det helt fornuftigt at skille sig af med en lille, lokal, sikker, men lavtindtjenende aktivitet som Radius.

Ørsteds fortælling er lige efter bogen og ledelsen særdeles kompetent - det er bare at gøre det. Ørsted er faktisk et eksempel på excellent dansk virksomhedsudvikling, som indenfor få har skabt enorme værdier og kommer til at gøre det igen i de kommende år - og så er det endda både grønt og bæredygtigt! Trods politikernes evindelige kvajere, er det lykkedes ledelsen i Ørsted at skabe en af verdens førende. grønne energiproducenter. Der er sgu rigtig godt gået.

Hassenkam - tjah, hmmmm...bom-bom. Såvidt jeg husker var det på Hassenkams vagt, at DSB valgte IC4. Han kunne så prise sig lykkelig for, at det først var efter hans fratrædelse, at det viste sig at være den mest eklatante fejlbeslutning i DSBs samlede historie.

Hassenkam ville ikke nå Henrik Poulsen til anklerne!

Jens Winther, 22. januar, 2019 - 22:48

Mener du virkelig at ledelsen / bestyrelsen i DONG før salget til GS var elendig, - næ.., den må du længere ud på landet med.

Bestyrelsen bestod af den absolutte top af dansk erhvervsliv; Novo direktør Lars Rebien og Fritz Schur, direktøren hed Anders Eldrup, der blev bortvist af Fritz Schur og med udsigt til at miste sin fratrædelsesgodtgørelse grundet bortvisningen.

Sådan så retten(voldgift) dog ikke på sagen, og Anders Eldrup fik sin fratrædelsesgodtgørelse.

De planer som allerede tidligere var lagt under Anders Eldrup og godkendt af bestyrelsen blev videreført kort efter salget til GS, - men lanceret som helt nye planer, og solgt til aktiekøberne som en nyskabelse.

Det var dog fortsat den grønne udvikling med vind og anden miljørigtig energi - og er det fortsat, så heller ikke her er der noget nyt, men måske - for sådan er det jo, er er blevet justeret lidt efter hvordan markedet har udviklet sig, så det kan ikke komme bag på nogen.

Afviklingen af de tyske kulkraftværker og tabene herved, betyder som altid tabte penge, der enten kommer fra kassen i DONG eller de lån der skal betales tilbage, - men tilbage står det alligevel som et stort økonomisk tab for DONG.

Hvis salget af nye aktier ses i det lys, så er slaget blot en refinansiering af DONG på den korte bane, og begrænser alligevel de muligheder som selskabet ellers villehave haft, uden dette tab.

Skulle DONG være førende, sådan som du skriver, havde det nok været bedre med en værdiansættelse på 55 - 60 mia., hvorved aktiesalget havde givet et endnu større provenu, og så der ikke var behov for yderligere finansiering ved salg af RADIUS, - som beskrives som kapital til den omtalte udvikling du taler om.

Hvis salget af RADIUS skal dække investeringer i vindmølleparker for de 200 mio. du omtaler, hvorfor i himlen navn er der så tale om et salg til adskillige mia.og ikke mindst fordi du nævner det er et lavt indtjenende selskab, - den investering(salget) vil selvfølgelig blive god for DONG, men elendig for enhver køber, der kun kan indtjene sit tab på hanelen ind igen ved store forhøjelser af taksterne.

Vedrørende Hassenkamp og IC4 togene er jeg usikker på om det lige var i hans tid, men så vidt jeg husker blandede politikerne sig ganske meget i dette indkøb af nye togstammer, så ledelsen er måske ikke frikendt, men deres andel vel begrænset i det tilfælde.

Ifølge Wikipedia var Henrik Hassenkamp direktør for DSB fra 1994 til 2002, så han var direktør i perioden hvor indkøbene af IC4 togene blev grundlagt, - ligeledes er det korrekt som jeg ovenfor beskriver ud fra min erindring, var det meget præget af politisk indblanding. og togene blev bestilt i 2000.

@Espen Bøgh, jeg mener ikke at have antydet, at DONGs ledelse før Henrik Poulsen var uduelig. Men síden du spørger: Eldrup var en halvtræt embedsmand, som udtænkte den "grønne" strategi, men ikke ejede evnen til koncentrere forretningen og vælge gamle aktiviteter fra. Schur opførte sig som et narrehoved - og kappede særdeles usympatisk hovedet af Eldrup, formodentlig i et forgæves forsøg på at redde sit falmende (eller falmede) renommé. Lars Rebien er et ordentligt og kvalificeret menneske, men han var newcomer i DONG og havde ikke tiden til for alvor at engagere sig i virksomheden.

Ørsted er i dag verdensførende på havvindparker - det er en realitet. Ørsted er en stor producent af "grøn" energi. Mere end 2/3 af indtjeningen kommer fra udlandet - fra havvind.

Ørsted kan såmænd nok finansiere 200 miaDKK investeringer i havvind, uanset om Radius sælges eller ej. Men med en massiv satsning på havvind giver det ikke mening at skulle bruge finansiel kapacitet og ledelsestid på et totalt uinteressant og perifert forretningsområde som Radius. Og 20 miaDKK i frigjort likviditet tæller jo også.

Det var i den periode, Hassenkam (som han rettelig hed) var DSB-direktør, at den katastrofale beslutning om at abortere den tidligere vedtagne elektrificering af DSB og købet af diesellokomotiver (IC4), blev truffet. Denne ulyksalige beslutning blev truffet af den daværende socialdemokratiske regering - der, som de eneste i den ganske verden, mente, at diesellokomotiver var fremtiden. Kuriøst nok, menes Hassenkam at have været skabs-socialdemokrat.

Jens Winther, 23. januar, 2019 - 21:21

Der er ikke mange sunde vitaminer i det du hidtil er kommet med, og dit lidt lumre angreb på Hassenkamp, hvor du samtidig havde fat i håndbremsen, er alt i alt for ringe.

DSB ledelsen ville have tyske tog med 4 hjul i hver carrier - for og bag, men folketinget valgte forkert med Ansaldo Bredo, trods advarsler, var de tyske tog blevet valgt så havde vi i dag haft disse i drift for færre penge end samarbejdet med Ansaldo Bredo har kostet Danmark og togdriften, så ledelsen havde truffet den rigtige beslutning.

- Elektrificeringen er en helt anden sag, og igen et ringe angreb på Hassenkamp.

Prisen for elektrificeringen af DSB i hele Danmark viste sig så vidt jeg husker, at være så dyr, at politikerne selv trak i bremsen.

Jeg fik vist skrevet forkert ovenfor "200 mio." hvor der skulle have stået 200 mia. som du også gentager her i forbindelse med vindmølleparker og den indtjening og grønne omstilling det repræsentere er da helt fint for mig, men salget af RASIUS kan ikke, selv ved et salg på 30 mia. hvilket næppe bliver prisen på en lavt indtjenende enhed som RADIUS, og måske endda ikke engang for 3 mia.

Alt andet lige - uanset om slaget indbringer 30 mia. eller kun 3 mia., så dækker det ikke meget af den investering du omtaler for vindmølle drømmeinvesteringen på 200 mia. i vindmøller, men det er da rigtigt, at et frasalg af RADIUS vil give penge i kassen.

Det betyder der skal lånes masser af penge til projektet, til finansieringen, som i sin tid atter skal afdrages, og gevinsten ved vindmøllerne kommer ikke så hurtigt ind igen.

Jeg kan så have den bekymring, i den forbindelse, at tiderne måske ikke er helt ideelle for en så stor økonomisk satsning for DONG - nu ØRSTED, for meget skal ikke ændre sig før tingene ser helt anderledes ud i disse tider, der i min optik ikke er til helt så store planer økonomisk.

Det kan ende med en større sten i skoen for ØRSTED, hvis det overhovedet rækker, hvis noget går galt hen ad vejen, - og hvad gør vi så?

@Espen Bøgh, det var dig - ikke mig, der bragte Hassenkam ind i diskussionen. Hassenkams (og politikernes) fadæser i DSB er faktisk ret irrelevante i denne sammenhæng

Du behøver ikke bekymre dig hvad angår Ørsteds satsning på miljøvenlig energiproduktion. Henrik Poulsen & co har faktisk ret godt styr på deres forretning. Havvindparker kan i dag med en fornuftig fortjeneste levere strøm uden statssubsidier. Desuden er der vel nogen, der skal tage sig af den højtbesungne "grønne omstilling". Når man som i Ørsteds tilfælde så endda kan tjene penge på det, ville det være totalt absurd ikke at investere ambitiøst.