Læsetid: 8 min.

Frida og Mathilde vægter karisma og klimaløsninger højt til skolevalget

Hvordan skal danske skoleelever beslutte sig for, hvilket parti de skal stemme på til skolevalget torsdag? Information har fulgt to skoleelever i 8. klasse fra Skolen på Islands Brygge, der først tog en valgtest, men skiftede politisk ståsted efter at have været til ungdomspolitisk partilederdebat på Christiansborg
’Man kunne godt høre, at de brændte for politik,’ siger Mathilde Saini Lefevre (th), der sammen med sin klassekammerat Frida Starup Føynum studerer pjecerne fra ungdomspartierne under skolevalgets partilederrunde på Christiansborg.

’Man kunne godt høre, at de brændte for politik,’ siger Mathilde Saini Lefevre (th), der sammen med sin klassekammerat Frida Starup Føynum studerer pjecerne fra ungdomspartierne under skolevalgets partilederrunde på Christiansborg.

Sigrid Nygaard

28. januar 2019

To 14-årige skoleelever fra 8.D fra Skolen på Islands Brygge sidder på forreste række med sorte bærbare arbejdscomputere foran sig.

»Jeg hader at høre om global opvarmning,« lyder det fra Frida Starup Føynum.

»Det er så ubehageligt at høre om isbjørne, der er helt tynde og ligner skeletter, fordi de ikke har fået mad i lang tid på grund af, at isen er forsvundet. Det er derfor, jeg hader det,« uddyber hun.

Sidekammeraten Mathilde Saini Lefevre håber på en løsning på klimaproblemerne.

»Men det er ikke fordi, jeg er nervøs for, hvad der kommer til at ske. For det sker først, når vi ikke er her mere. Klimaforandringerne er så småt i gang, så man kan godt finde nogle løsninger til at dæmpe tempoet lidt, så det ikke går så hurtigt, som det ellers vil gå,« slår hun fast.

Det danske skolevalg er gået ind i sin afgørende fase. Siden statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev skolevalget den 13. januar har 80.000 danske skoleelever i 8.–10. klasse fra omkring 800 skoler over hele landet arbejdet med mærkesager og lavet politiske kampagner.

Information er taget ud på Skolen på Islands Brygge i København for at følge to af skolens 200 skoleelever i 8. og 9. klasse, der i forbindelse med skolevalget er inviteret til ungdomspolitisk partilederdebat i Folketinget.

Her skal ungdomspolitikere fra Folketingets opstillingsberettigede partier bl.a. diskutere klima og forsøge at overbevise eleverne om at sætte kryds ved netop deres parti den 31. januar.

Hårdere straf

»Kan man stole på en valgtest,« spørger klasselæreren ud i lokalet, hvor to 8. klasser fra Skolen på Islands Brygge er samlet til en kort introduktion til dagens øvelse i samfundsfag.

På grund af pladsmangel sidder eleverne også i vindueskarmene og på bordene. Bagest i lokalet står to drenge med ryggen op ad væggen og skiftes til at give hinanden ’lammere’ på skulderen.

»Man kan ikke stole 100 procent på en valgtest. For jeg blev kristendemokrat i den seneste test, jeg tog, og jeg er alt andet end kristen!« svarer en dreng sin lærer fra tredje række, hvorefter eleverne bryder ud i latter.

»Men jeg må åbenbart gå ind for nogle af de samme mærkesager som partiet,« uddyber han.

Veninderne Frida Starup Føynum og Mathilde Saini Lefevre sidder på et bord på forreste række og hvisker til hinanden, mens de svinger med benene.

I forbindelse med skolevalget har de arbejdet med forskellige mærkesager. Mathilde synes, at ’forbud mod køb af sex’ og ’hæv afgiften på cigaretter’ er vigtige. Frida synes godt om at afskaffe karakterkrav på ungdomsuddannelserne og indførelse af et dyreværnspoliti.

Men begge er enige om, at ’hårdere straffe for vold og overgreb’ må være skolevalgets vigtigste dagsorden. Og det er de ikke alene om. Både i år og til det seneste skolevalg i 2017 har mærkesagen været den højest prioriterede blandt skoleeleverne i hele landet.

Sammen har Frida Starup Føynum og Mathilde Saini Lefevre udarbejdet en politisk kampagne om hårdere straffe. Kampagnens slogan lyder ’Stop det, skam dig, du fortjener mere’.

Den handler om, »hvis man begår vold, så traumatiserer man og ødelægger en anden persons liv uden at tænke på konsekvenserne, når man ikke får en længere dom«, som der står skrevet i kampagnebeskrivelsen.

Mener I, at jo længere straffen er, des mere tænker man over sin gerning?

»Så lærer man af, hvad man har gjort. Ligesom hvis man har været oppe at skændes med en lillebror, så kan man blive bedt om at tage en pause i et andet værelse i fem minutter. Og så kan man tænker over, om det var forkert, det man gjorde,« siger Mathilde.

I dag skal skoleeleverne ikke arbejde med på kampagnen, men tage en valgtest. Allerede på torsdag skal eleverne til stemmeurnerne på skolerne.

Valgtesten består af 14 spørgsmål. Et af dem handler om, hvorvidt man synes, at der bør tages særlige hensyn til religiøse minoriteter i daginstitutioner. Det mener Frida Starup Føynum ikke, der bør.

»Hvorfor,« spørger Mathilde Saini Lefevre. »Hvis du er muslim, så kan du jo f.eks. ikke gå i en børnehave så,« uddyber hun.

»Bare fordi, der er én muslim i en børnehave, skal det ikke betyde, at man ikke kan spise svinekød,« mener Frida Starup Føynum.

»Men derfor kan man jo godt tænke over, hvad man spiser,« understreger Mathilde Saini Lefevre.

Ifølge valgtesten er Frida mest enig med partierne: Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre. Mathildes valgtest viser et tæt løb mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Begge piger er mest uenige med Liberal Alliance.

Mathilde virker overrasket over, at Socialdemokratiet fremstår som hendes topprioritet i valgtesten. For det parti plejer hendes forældre ikke at være særligt begejstrede for.

»De taler ofte om, at de er politisk enige med Venstre,« forklarer hun.

»Nu er det jo bare en test, så resultatet kan man ikke helt regne med. Men jeg tror, at vi skal kende mere til partierne, før vi kan bestemme, hvilket vi holder mest med,« uddyber Mathilde.

Derfor glæder de to veninder sig over, at skolens 8. og 9. klasseelever er inviteret til partilederdebat på Christiansborg i dag for at lytte til, at ungdomspartierne diskuterer politik. På den måde kan de blive klogere på, hvilket parti de sympatiserer mest med.

»Partilederne skal sørge for, at vi elever får et godt indblik i, hvad partierne står for,« siger Mathilde, der har en forestilling om, at politikere er meget bestemte i deres holdninger og »ikke bukker under for, hvad andre synes.«

Frida er spændt på, hvordan ungdomspolitikerne ser ud i virkeligheden. Hun forestiller sig, at de ser »businessagtige« ud i jakkesæt.

Mathilde Saini Lefevre mener, at politikerne hele tiden skal se godt ud, fordi de ligesom filmstjerner aldrig ved, hvornår de skal stå foran et kamera.

Klimadebat

På Christiansborg står formanden for Venstres Ungdom, Jakob Sabroe, klar inde i Landstingssalen og tager imod Mathilde og Fridas venindegruppe, der sætter sig på forreste rækker lige foran hans plads i panelet.

Jakob Sabroe virker veloplagt i sin hvide skjorte og grønne strikbluse. »Hvilken mærkesag kan I bedst kan lide,« spørger han pigerne.

»Vi vil have et dyreværnspoliti«, råber Frida og en af veninderne i kor, hvorefter hele venindegruppen begynder at fnise.

Men dyrevelfærd er ikke på dagens debatprogram.

Det er TV2 News studievært Karen-Helene Hjort, der styrer den timelange debat. Og hun lægger ud med en hurtigt partilederrunde om klima.

»Er du nervøs for klimaet,« spørger hun formanden for Nye Borgerlige, Mikkel Bjørn Sørensen.

»Mit problem er, at vi ofte hører nogle alarmistiske dommedagsprofetier, når vi snakker miljø, som er helt ude af proportioner med virkeligheden,« svarer han.

Man kan næsten gætte, hvilket parti ungdomspolitikerne repræsenterer ud fra deres påklædning. På højrefløjen er alle klædt i hvide skjorter, striktrøjer eller en blazer. Venstrefløjspartierne har bevidst valgt et mere afslappet look i T-shirts med politiske slogans.

Således står der »klimaoprør« og »socialist, feminist, aktivist« på T-shirtens hos henholdsvis Alternativets Unges og SF Ungdoms formænd.

Liberal Alliance og Venstre er de eneste partier, der ud over Nye Borgerlige ikke er bekymrede for klimasituationen.

Ord som »hunderæd«, »skide nervøs«, »bange«, »vred« og »søvnløs« slynges af de resterende partiledere ud i salen mod skoleeleverne, der lytter med store ører.

Fisionsenergi

Klimaforandringerne kom »helt tæt på« socialdemokraten Frederik Vad Nielsen på hyttetur med sin kæreste i en svensk skov i sommer, da Sverige oplevede rekordmange skovbrænde.

Han hiver et stort rundt skilt frem med tallet 17 stående i midten og siger insisterende:

»Når I går ud af den her sal efter debatten og skal huske mig for noget, så håber jeg at det bliver det her tal – 17 år.«

Ifølge ham mener forskerne, at »vi har 17 nytårsaftener til at håndtere klimaproblemet«.

Derfor foreslår Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 100 procent grøn kollektiv trafik inden ti år, at kommunerne skal reducere deres klimaudledning og investeringer i havenergi og solcelleenergi.

Alternativet supplerer, at der bør oprettes et super klimaministerium, indføres 100 procent økologi inden 2040, og organiseres et klimaoprør, som der står skrevet på T-shirten.

Mikkel Bjørn Sørensen fra Nye Borgerlige Ungdom kan slet ikke tage »dommedagsvisionerne« seriøst. Det er jo ikke sådan, at verden brænder sammen, eller at der falder meteorer ned fra himlen om 17 år, siger han.

Under diskussionerne sidder flere af eleverne og kigger i de brochurer, som partierne delte ud inden debatstart. På næstbageste række sidder en dreng og laver fagter til sine klassekammerater om, at politikerne snakker derud af, og at han keder sig.

Men William fra 9. klasse har forberedt et spørgsmål til ungdomspolitikerne. Har nogle af dem overvejet at anvende »den reneste energiform, fisionsenergi« som et led til at reducere landets co2-udslip?

Enhedslistens Trine Simmel ved ikke, hvad fisionsenergi er, og de andre partier står og væver lidt, indtil Anders Storgaard fra Konservatives Ungdom tager ordet.

»Atomkraft – Ja tak!« siger han og forklarer, at ingen mennesker døde ved Fukushima-katastrofen i Japan og at FN mener, at energiformen er væsentlig i forbedringen af klimasituationen.

Nyt favoritparti

Både Mathilde og Frida er begge begejstrede over at have overværet diskussionerne.

»Man kunne godt høre, at de brændte for politik. De lød kloge,« siger Mathilde, der lagde mærke til ungdomspolitikernes »tydelige« måde at tale på.

Selv om mange af partierne minder om hinanden, føler de to 8. klasseelever sig en del klogere på, hvor krydset skal sættes til skolevalget torsdag.

På trods af at Fridas valgtest tidligere på dagen pegede på Venstre som en af topprioriteterne, står hun nu med et andet politisk ståsted.

»Efter at have set ungdomspolitikerne forsvare deres parti, så var Frederik fra Socialdemokratiet den bedste. Han var virkelig inde i stoffet og sagde, at der må gøres noget nu for klimaet, mens han fægtede med armene. Det føltes ægte,« fortæller Frida.

Mathilde nikker samstemmende og forklarer, at hun også vil stemme på Socialdemokratiet, fordi formanden for DSU var langt mere overbevisende end de andre, »der bare stod og ikke rigtigt gjorde noget«.

– Hvordan har du det med at stemme anderledes end dine forældre, der støtter Venstre?

»Helt fint. De kan ikke forvente, at jeg stemmer ligesom dem. Det er det samme som, at bare fordi ens forældre ejer en dyreklinik, så kan de ikke forvente, at man vil overtage den,« siger Mathilde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

olivier goulin

... For det sker først, når vi ikke er her mere

Du skal følge lidt mere med i geografitimen, Matilde.

/O

Torben K L Jensen, John Hansen, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen, Niels Østergård og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Uhyggelig læsning.

Det er børn, der har lærere og forældre, der er ligger under for den heftige misinformation og propaganda, den der kommer samstemmende fra langt de fleste folkevalgte politikere.

Det er kun inde i hoved på dem der spreder misinformation, at der kan skabes samlet set global økonomisk vækst, der er ikke bæredygtig energi til formålet i den virkelige verden og der er intet der peger på, at det bliver muligt globalt, før det er meget for sent.

Det er ikke tilfældigt, når Mathilde Saini Lefevre siger i klassen:

»Men det er ikke fordi, jeg er nervøs for, hvad der kommer til at ske. For det sker først, når vi ikke er her mere. Klimaforandringerne er så småt i gang, så man kan godt finde nogle løsninger til at dæmpe tempoet lidt, så det ikke går så hurtigt, som det ellers vil gå,«

Det er ikke noget Mathilde Saini Lefevre selv finder på, det er så ekstremt langt fra virkeligheden og videnskabelig konsensus, at det med garanti er tillært misinformation.
Denne misinformation er et røgslør, der politisk konstant lægges ud i dansk politik, denne misinformation har et ‘meget’ vigtigt politisk formål i dansk politik anno 2019.

At dansk politik ikke ‘må’ handler om videnskabelig fakta om akut handlingskrævende bæredygtig omstilling og velfærd, men alene om, hvem der har magten og hvem der diktere fordelingspolitikken.

Trumpismen!

Torben K L Jensen, Niels Østergård, Gaderummet Regnbuen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Liberal Alliance og Venstre er de eneste partier, der ud over Nye Borgerlige ikke er bekymrede for klimasituationen.”

Ondskab.

“I en socialpsykologisk forståelsesramme kan ondskab beskrives som et almenmenneskeligt potentiale for at udføre handlinger mod andre mennesker, som af karakter er grænseoverskridende i forhold til den sociale og kulturelle kontekst, de udføres i, og som har til formål at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) samt som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over.”
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Ondskab

Susanne Schmidt

"»Man kunne godt høre, at de brændte for politik. De lød kloge,« siger Mathilde, der lagde mærke til ungdomspolitikernes »tydelige« måde at tale på."

Kære Mathilde. Man kan tilgive dig ungdommens naivitet at du mener de lød kloge. De står blot og gentager simple budskaber igen og igen. En dag vil du, ligesom os andre, blive slemt skuffet når det går op for dig at politikerne kun kommer med en endeløs strøm af forsimplede, budskaber fordi de vil have din stemme (magt).

Jørgen Wind-Willassen

Ja man græmmes.
Fissions energi - hvad er det ?
Måske enhedslisten skulle holde et lille kursus for deres medlemmer.
For slet ikke at tale om fusions energi - måske de kunne blive lidt klogere.

Helle Degnbol

Godt gået, Mathilde og Frida, at I orker lytte til politikerne, jer selv & hinanden - og så snakke politik med avisen samtidig. På den måde får vi alle sammen chancen for at tænke os om.

Jeg ved ikke lige, hvad der får dig til at græmmes, Jørgen Wind-Willassen, fission vs. fusion kan være hårde nødder at knække for de fleste, og Inf. gør det ikke nemmere at google ordet, når de sætter ét s i fision. Jeg tager egentlig bare pennen for at spørge, om ikke der er gået kuk i denne her sætning? Skal der ikke puttes et ord som 'øge' ind før 'investeringer'?

"Derfor foreslår Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 100 procent grøn kollektiv trafik inden ti år, at kommunerne skal reducere deres klimaudledning og investeringer i havenergi og solcelleenergi."

Et teknisk spørgsmål til Information: Inf. har et mageløst godt arkiv, som skal gøre godt i fremtiden. Hvad kan der gøres, når I opdager sådan nogle forstyrrende eller vildledende småfejl i artiklerne?