Læsetid: 5 min.

Der er mange gode tanker i sundhedsreformen, men også mange knaster

Det er positivt, at regeringens sundhedsreform ikke fjerner regionerne helt og lægger op til mere samarbejde om det nære sundhedsvæsen, mener eksperter og patienter. Men at fjerne de folkevalgte regionsråd fører ikke til afbureaukratisering og heller ikke nødvendigvis mere nærhed, mener sundhedsøkonom
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og en række andre ministre med statsministeren i går i regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og en række andre ministre med statsministeren i går i regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

17. januar 2019

Regionerne blev ikke fjernet helt fra landkortet i regeringens længe ventede sundhedsreform. Det har ellers været en udbredt bekymring hos både eksperter og sundhedspersonale de seneste måneder.

De fem folkevalgte regionsråd skal efter regeringens plan nedlægges fra 2020, men regionernes forvaltninger består og skal i stedet ledes af bestyrelser, hvis formænd i en overgangsperiode skal være de fem nuværende regionsformænd.

Regeringen lægger også op til 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor hospitaler, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde om, hvordan patienterne får det bedste forløb, også efter de har været på hospitalet.

Tanken er også, at kommuner og praktiserende læger fremover skal overtage en lang række opgaver med et stigende antal ældre og kronisk syge, som hospitalerne i dag står for.

Både eksperter, patienter og læger er overordnet set positive over regeringens udspil ’Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’. Men det fører ikke nødvendigvis til afbureaukratisering eller mere nærhed at fjerne de folkevalgte regionsråd, mener Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

»At regeringen bibeholder regionernes forvaltning er bedre end at fjerne dem fra jordens overflade, men de nye bestyrelser kan få et problem med politisk legitimitet, uagtet at regionsformændene fortsætter. Selv om man godt kan smile ad, at regionsrådene har 41 medlemmer, så er det vigtigt med et lokalt politisk mandat, så man kan opfange de lokale behov,« siger han.

Mere bureaukrati

I de 21 nye sundhedsfællesskaber vil der være folkevalgte, da lokale borgmestre og udvalgsformænd skal være repræsenteret. Men sundhedsvæsenet er kun en meget lille del af kommunernes arbejde, påpeger Kjeld Møller Pedersen.

Derfor vil de færreste borgmestre have særligt meget viden og forståelse for de sundhedsopgaver, som de fremover skal varetage.

»Man fjerner det direkte folkevalgte element i sundhedssektoren og bibeholder det administrative lag, så alt andet lige, er der ikke tale om afbureaukratisering,« siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til, at regeringen under præsentationen sagde, at der skulle bruges mindre tid bag skærme og mere på patienterne.

Ud over at den administrative struktur i regionerne bibeholdes, bliver der også skruet op for administrationen i en ny national myndighed, som bl.a. skal stå for den overordnede kvalitet, patientrettigheder og indkøb af medicin, udstyr og it. Derfor vil regeringens reform ikke føre til mindre, men snarere mere bureaukrati, mener sundhedsøkonomen.

Frede Olesen, der er professor på folkesundhedsvidenskab på Aarhus Universitet, er enig i, at der er en risiko for, at vi får et mere teknokratisk og komplekst sundhedssystem uden de folkevalgte regionsrådsmedlemmer.

»Men der er behov for ændringer af sundhedsvæsenet, og dem adresserer regeringen med det her forslag, selv om de også godt kunne gøre det med de eksisterende regioner, hvis deres opgaver og indretning blev trimmet og målrettet,« siger Frede Olesen.

Han er også positiv over for den nye nationale myndighed kaldet Sundhedsvæsen Danmark, da den kan tage fat på nogle af de problemer, der er i sundhedsvæsenet med f.eks. en helt skæv fordeling af speciallæger. Også de 21 sundhedsfællesskaber kan ifølge Frede Olesen være med til at fordele kræfterne og ressourcerne bedre i sundhedsvæsenet.

»Hvis de kommer til at fungere godt, så kan de være med til at stoppe den konkurrence og interessekamp, som i dag er mellem regionerne, kommunerne og også mellem sygehusene,« siger Frede Olesen.

Aktivitetspres bekymrer

Morten Freil, der er direktør i Danske Patienter, er også positiv over for de gode intentioner i forslaget om bedre sammenhæng og mere ensartede krav til behandlingen af patienterne. Han frygter dog, at regeringens krav om, at 500.000 hospitalsbesøg og 40.000 indlæggelser i 2025 skal foregå i kommunale tilbud og hos de praktiserende læger kan føre til ringere behandling for patienterne.

»Hvis man begynder at lægge pres på, at der skal foregå mere behandling lokalt uden at sikre sig, at kapaciteten er der, så får patienten ikke den behandling, der er behov for. Og der er simpelthen ikke nok sygeplejersker eller læger lige nu til, at man kan løfte den opgave de næste år,« siger Morten Freil.

Regeringens forslag rummer godt nok også penge til at uddanne 2.000 sygeplejersker og 160 praktiserende læger, men det vil tage tid, påpeger Morten Freil: »Det produktivitetspres, som sygehusene har været underlagt, skal vi passe på med ikke bliver styrende i de nye sundhedsfællesskaber, men kun retningsgivende.«

Patientforeningerne vil både være repræsenteret i de nye bestyrelser af regionerne og den centrale myndighed. Morten Freil er derfor ikke så bekymret for, at den nye struktur vil gøre det sværere for patienterne at blive hørt, selv om de folkevalgte regionsråd forsvinder: »Men vi vel selvfølgelig holde øje med om, der bliver for langt imellem beslutningstagere og borgere i den nye struktur.«

Også formand for de praktiserende lægers organisation, Christian Freitag, er ifølge Ritzau tilfreds med, at der er udsigt til, at der kommer flere læger i almen medicin.

»Det er efter min mening et seriøst udspil til at genoprette den ubalance, som vi desværre har haft mellem sygehuse og almen praksis,« siger Christian Freitag, der er bekymret for de mange nye strukturer i forslaget, men endnu ikke har dannet sig et overblik.

Om regeringens sundhedsreform vil føre til et bedre sundhedsvæsen for den enkelte patient, afhænger især af hvordan de nye sundhedsfællesskaber kommer til at fungere. Men det lover ikke godt, at hospitalsdirektørerne skal stå i spidsen for de nye fællesskaber, mens borgmestrene får vetoret, mener Kjeld Møller Pedersen.

»Hele ideen med fællesskaberne er jo at få fælles standarder for sundhedssektoren uden for hospitalerne og arbejde bedre sammen. Derfor er det fuldstændig vanvittigt at sætte sygehusene for bordenden, for de kender ikke til dagligdagen i kommunerne og i almen praksis. Det gør mig bekymret for, om de her fællesskaber vil gøre en forskel både i forhold til mere sammenhæng for patienterne og få mere ensartede tilbud i kommunerne, end man har i dag,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Regeringen vil i de kommende uger indkalde de forskellige parter på sundhedsområdet til at komme med input til sundhedsreformen. På Christiansborg får regeringens reform støtte fra Dansk Folkeparti, mens Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen har forholdt sig yderst kritisk:

»Regeringens forslag vil medføre en øget centralisering, ikke bare af sundhedsvæsenet, men også af resten af samfundet,« lød det ifølge Ritzau i går fra S-formand, Mette Frederiksen, mens SF’s Pia Olsen Dyhr i en mail til Ritzau skriver, at borgerne vil betale prisen for det, hun kalder »Løkkes sundhedscirkus«.

I regeringens sundhedsreform lægges der op til, at de lange ventelister til speciallæger nedbringes, og at borgere fremover skal have ret til hurtig behandling hos en speciallæge. Det kan få sundheden tættere på borgerne, mener eksperter. Men det vil også koste mange penge, og regeringen fremlægger ingen konkrete forslag til, hvordan målet nås
Læs også
Regeringen præsenterer sundhedreformen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Hvor mange x 100 kolde hænder/administratorer vil der blive beskæftiget i Sundhedsvæsen Danmark som bl.a. skal stå for den overordnede kvalitet, patientrettigheder og indkøb af medicin, udstyr og it. Det bliver opbureaukratisering.

Minna Rasmussen

Herefter kan regeringen lystigt svinge sparekniven, når de skal aftale næste års økonomi med kommunerne. Nu bliver det kommunernes ansvar, at prioritere mellem blindtarmsoperationer og plejehjems- og vuggestuepladser ...

Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar