Læsetid: 5 min.

Hårdere straffe og flere penge: Sådan vil partierne regulere bankerne og styrke Finanstilsynet

Finanstilsynet er nu klar med en række forslag til ændringer, der fremover skal skabe et stærkere tilsyn. Men kigger man i idékassen hos de politiske partier, er der endnu strammere tiltag på vej
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er generelt positiv over for de mange forskellige udspil om en strammere kurs mod finanssektoren.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er generelt positiv over for de mange forskellige udspil om en strammere kurs mod finanssektoren.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

30. januar 2019

Det har længe undret på Christiansborg, at Finanstilsynet ikke bad om ekstra ressourcer i kampen mod økonomisk kriminalitet i finanssektoren. Fra politisk side har det ikke ligefrem skortet på tilbud om at tilføre tilsynet flere penge.

Men mandag skete der noget. I et interview med Information sagde Finanstilsynets bestyrelsesformand, David Lando, at der nu var brug for større muskler til statens finansielle vagthund.

»Derfor kommer vi også med et udspil til, hvordan vi kan bruge nye ressourcer,« sagde Lando her i avisen. Det samme fremgår af den redegørelse, som tilsynet tirsdag aften offentliggjorde.

»Bedre sent end aldrig,« konstaterer Socialdemokratiets erhvervsordfører, Morten Bødskov, da Information ringer til ham.

Dermed burde der være en knast mindre at tage stilling til i de forhandlinger om at styrke Finanstilsynet, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) netop har skudt i gang. Flere ressourcer er der som skrevet bred opbakning til.

David Lando løftede desuden sløret for, at tilsynet vil oprette en særlig enhed, der skal bekæmpe finansiel kriminalitet. Det tiltag har umiddelbart også bred opbakning i Folketinget.

»Det lyder som en logisk konklusion på nogle af de udfordringer, vi har haft med de forskellige sager. Det giver da god klang,« siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby.

Op til forhandlingerne har flere partier fremlagt deres bud på, hvordan man bedst bekæmper hvidvask, svindel og skattesnyd i den for tiden så udskældte bank- og finansverden. Information tager her en rundtur i et par af de mest opsigtsvækkende forslag.

Flere bøder

Det skal gøre mere ondt på bankerne, når de bryder loven. Derfor har Socialdemokratiet foreslået, at Finanstilsynet skal have udvidede beføjelser til at uddele administrative bøder i forbindelse med hvidvasksager. En beføjelse, som allerede findes i en række andre lande, heriblandt Sverige.

For det danske tilsyn vil det dog være en ny rolle, som både SF, De Radikale og regeringspartiet Venstre er positivt stemte over for.

»Det kan bestemt være en farbar vej,« siger sidstnævntes erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

Politisk ordfører for De Radikale, Morten Østergaard, uddyber: 

»Man skal selvfølgelig have mulighed for at påklage afgørelserne, men det vil vi som udgangspunkt ikke være afvisende over for,« siger han.

Dansk Folkeparti mener derimod, at en sådan beføjelse vil være at give køb på »almindelige retsprincipper«.

»Det giver ikke så god klang, at Finanstilsynet skal have en form for parkeringsvagtfunktion, hvor de kan uddele bøder. Jeg bryder mig ikke om den slags smiley-ordning,« siger Hans Kristian Skibby, partiets erhvervsordfører.

Svingdørskultur

Et centralt tema i debatten om Finanstilsynet har længe været de omfattende problemer med den såkaldte svingdørskultur i tilsynet. I 2015 og 2016 havde organisationen en medarbejderudskiftning på 20 til 25 procent. Det oplyste tilsynet til Information i efteråret.

Det har skabt bekymringer for en udvanding af armslængden mellem Finanstilsynet og finanssektoren. Men ifølge David Lando er den frie bevægelighed – og dermed erfaringsudveksling – mellem sektor og tilsyn mest en fordel. Svingdørskulturen er kun et problem derved, at for mange forlader Finanstilsynet efter korte ansættelsesperioder, mener han.

»Hvis du lukker porten fra tilsynet og ud i sektoren, vil vi have ekstremt vanskeligt ved at tiltrække dygtige medarbejdere, fordi man lukker deres karrierespor,« advarede Lando i øvrigt.

I den diskussion er det meste af oppositionen uenige med Finanstilsynets formand. Både SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker at indføre en såkaldt karensperiode ved jobskifter, lidt ligesom en konkurrenceklausul i den private sektor. 

»Hvis man skal have et troværdigt tilsyn, så duer det ikke, at der er en svingdør. Det skader tilliden. Derfor er vores forslag, at man laver en karensperiode. Hvor lang den skal være, kan vi diskutere,« siger Morten Bødskov.

SF’s erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, frygter heller ikke, at en øget regulering af »svingdøren« vil skade Finanstilsynets evne til at rekruttere dygtige medarbejdere.

»Svingdørskulturen udestår stadig som en problematik, og som noget, der er stor uenighed om. Ministeren og andre mener, at hvis man sætter bare få regler op, så kan man ikke få folk. Jeg synes bare, historikken har vist, at vi bliver nødt til at se på det her,« siger Bech Poulsen.

Opsplitning af tilsynet

Det står ikke skåret i granit, at Finanstilsynet altid skal se ud, som det gør nu. Socialdemokratiet har med inspiration fra Storbritannien foreslået en opsplitning af Finanstilsynet, så de opgaver, der handler om at sikre stærk kapital i bankerne, udføres af Nationalbanken. I stedet skal Finanstilsynet udelukkende fokusere på forbrugerbeskyttelse, og at finansielle institutioner overholder loven.

»Vi vil simpelthen få et mindre effektivt tilsyn, hvis vi splitter det op. Vores enhedstilsyn er en styrke, fordi sager ikke havner mellem to stole,« lød David Landos kommentar til det forslag mandag i Information.

Han får opbakning fra Venstres Torsten Schack Pedersen.

»Det er jeg generelt noget kritisk over for. De europæiske anbefalinger er, at man samler kræfterne, så man har et stærkt finanstilsyn, i stedet for at splitte det op.«

Og mens SF endnu ikke har taget stilling til en eventuel opsplitning af tilsynet, vil Dansk Folkeparti til gengæld ikke udelukke, at partiet har i sinde at bakke forslaget op.

»Jeg skal lige se form og indhold, men vi er ikke afvisende,« siger Hans Kristian Skibby.

Hårdere straffe

I september stod et bredt politisk flertal frem med en ny hvidvaskaftale, som ottedobler bøden for hvidvask i en dansk bank. Men det er tilsyneladende ikke nok. Flere partier ønsker fortsat hårdere straffe for økonomisk kriminalitet i finanssektoren. Mandag foreslog De Radikale, at advokater og bankfolk skal straffes personligt, hvis de rådgiver om hvidvask, skattely eller anden ulovlig adfærd i finanssektoren.

Derudover ønsker både SF, De Radikale og Socialdemokratiet hårdere straffe for at opgive urigtige oplysninger til f.eks. Finanstilsynet. Noget, som Danske Bank gentagne gange er blevet stærkt kritiseret for.

»Det handler grundlæggende om at sikre, at man ikke kan gemme sig bag sin institution og sige, at det er et ledelsesansvar,« sagde Morten Østergaard tirsdag til Information.

Men det er svært at stille enkeltpersoner til ansvar, når det kommer til finansiel kriminalitet. Det har en række sager om de krakkede finanskrisebanker udstillet. Senest blev tre ledende medarbejdere i Capinordic Bank ved Højesteret frikendt for generelt uansvarlig bankdrift.

Derfor vil Socialdemokratiet gøre det nemmere at retsforfølge og dømme bankledelser. Partiet vil skærpe muligheden for at kræve erstatningsansvar fra ledelsesmedlemmer i finanssektoren, når deres »risikable forretningsmodeller« driver deres banker ud i konkurs.

»Når man nu får en kæmpe løn om året for at være i spidsen for en bank, så er det ikke for meget, at man også står til ansvar for bankens samlede drift,« siger Morten Bødskov.

Bankbestyrelserne

Til sidst er der spørgsmålet om bankernes bestyrelser, som er et af de områder, der splitter de politiske partier.

Socialdemokratiet ønsker at genindføre kravet om offentlige repræsentanter i bankbestyrelser, som Anders Fogh Rasmussen afskaffede i 2002. Venstre og Konservative mener, at politikerne skal holde fingrene fra virksomhedernes bestyrelser.

Heller ikke De Radikale bakker op. Partiet vil i stedet med hollandsk forbillede give Finanstilsynet mandat til at indsætte sin egen repræsentant i en bankbestyrelse, hvis tilsynet mener, der er behov for at blive strammet op.

I en kommentar på Facebook skriver erhvervsminister Rasmus Jarlov, at han mandag aften modtog redegørelsen fra Finanstilsynet om forløbet i hvidvasksagen og et stærkere tilsyn.

»Jeg har i de seneste dage læst selvstændige forslag til styrket hvidvaskbekæmpelse fra Radikale, SF og Socialdemokratiet. Det virker konstruktivt og seriøst, og vi står ikke langt fra hinanden,« skriver han endvidere.

Ifølge formanden for Finanstilsynet, David Lando, er der politiske overvejelser om at give Finanstilsynet mandat til selv at kunne stange bøder ud i hvidvasksager. En beføjelse, som det danske tilsyn hidtil ikke har haft, men som eksempelvis eksisterer i Sverige: »Det vil være en ny rolle for os og en opgave, som kan ligge i den nye enhed,« siger han.
Læs også
»Det er slående, at der mig bekendt aldrig er nogen, der er blevet dømt for at rådgive om hvidvask. Vi bliver nødt til at være sikre på, at folk i finanssektoren og hos advokatfirmaer er pinligt bevidste om, at det er selvstændigt strafbart,« siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Afhængig af pseudo økonomisk vækst i folketinget, er ikke noget godt udgangspunkt for afvænning i finanssektoren.

Der er ikke plads til Finanstilsynets og Folketingets vanetænkning, denne uændrede traditionelle og rutineprægede tankegang uden vision for de fundamental udfordringer i finanssektorens vanekriminalitet bonusløn og resultatløn mf.

Mord for dollars og bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

I finanssektoren og folketinget er det misbruget, der har magten.

Borgerne og deres politikere til højre og venstre side i salen, er forbrugerisme misbrugere, de har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, med tilhørende grundlæggende benægtelse af dette faktum.

Der er ikke stor forskel på en konstant jagt på politisk økonomisk ikke bæredygtig pseudo vækst, for en hver pris og andet stofmisbrug.

Misbruget har magten over misbrugeren og ofrene for misbruget fortrænges fra den politiske bevidsthed.

Der er brug for AA til hele folketinget, de må være noget for dem selv de folkevalgte, før de kan være noget for andre, hvilket gælder for alle narkomaner.

De sammenspiste.

“Børsens afsløringer af, at Nordea i 2008 under ledelse af den nu tidligere ATP-topchef Christian Hyldahl oprettede en fond gennem kapitalforeningen Investin Pro i Nykredit. En forening, som David Lando fra 2005-2011 sad i bestyrelsen for.

Nordea investerede 17 milliarder kroner gennem fonden, der havde til formål, at spekulere i refusion af schweizisk udbytteskat.”
https://www.information.dk/indland/2018/12/rasmus-jarlov-ingen-grund-bet...

Efterfølgende har David Lando 6. december 2018 i Deadline sammenlignet finanssektoren med et cykelhold på EPO.

Der bare det ved denne analogi, at hvis finanssektoren er et cykelhold på EPO, er David Lando som Finanstilsynets formand så cykelholdets læge eller er David Lando dopingkontrollen?

Pseudo økonomisk vækst i tal.

“Rekordhøj udledning af CO2 fra fossile brændstoffer i 2017”
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/rekordhoej-udledning-af-co2-fra-foss...

Jeg behøver ikke at nævne, at vores korrupte politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, der med foruden blod på hænderne, har 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Hans Larsen, Arne Lund, Ib Christensen, Samuel Grønlund og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"Jeg behøver ikke at nævne, at vores korrupte politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, der med foruden blod på hænderne, har 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution."

Netop!
Og når man tænker på de borgerlige tidligere har garanteret os den frie konkurrence virker, fordi danskerne selvfølgelig fravælger de ukvalificerede og uetiske.
Hvad er det så vores politikere mener er kvalificeret og etisk?
Hvilken type danskere syntes danske bank skal have tak og tilvælges?

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Når politiet får fat i pushere mv., så konfiskeres fortjenesten gængs. det burde man også gøre når bankerne gribes i økonomisk kriminalitet. Hvorfor skal Danske Bank scorer et mia-stort beløb på noget, der er plat ulovligt? Hvorfor skal Thomas Borgen og Ole Andersen og hvem ellers have gyldne håndtryk for deres begåede lovovertrædelser? Og hvorfor belønnes bankansatte med aktieoptioner baseret på bankens omsætning? Hvor fatalt dette var, sås i Roskilde Bank hvor direktøren fik jo mere han lånte ude. Den slags er jo som at give teenagere whisky og bilnøgler, eller elastik i metermål.
Hvorfor er der ingen af partierne der stiller forslag om oprettelsen af en "folkebank",, der er befriet for spekulation, men kun laver al. kedeligt bankarbejde? Er et sådant forslag for ekstremt til de pæne midterpartier?

Martin E. Haastrup, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Holger Madsen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Finansverden burde have klare og entydige retningslinier, som vi desvære ikke selv kan diktere, da vi ligger under for EU og andre aftaler. Det er ikke nemt. Derfor vælger man at lave tilsyn. Straf kan man kun uddele i tilfælde af klart snyd og bedrag (Danske Bank). Men skatteoptimering vil man ikke kunne straffe, ligesom jagten på mindre fin/hurtig profit også vil fortsætte. Husk på at “skattesnyd” ved salget af Dong blev der kigget igennem fingre med af folketinget.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mange af disse "gerninger" som banker, advokater, revisorer og konsulenter udfører, er faktisk fuld lovlige eller på kanten til det. Og ved afsløringer høres det ofte; "at hvis politikerne ikke ønsker det, så kunne de jo blot have lovgivet imod det".

Denne påstand rummer faktisk en hel del sandhed. For mange af disse "gerninger", der afsløres i disse år, er jo så simple, at man let kunne have forudset dem, og let have kunnet lovgive sig mod dem.

I en retslig situation kan man blive straffet for at gøre noget, men man kan faktisk i visse tilfælde også blive straffe for netop ikke at gøre noget. Og derfor må man nok give politikerne en del af ansvaret for disse "gerninger" hele tiden finder sted.

Oluf Husted, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar

Gert - Aktiv medvirken til skatteunddragelse således som en del revisorer og advokater begiver sig ud i, er smask ulovligt.
Om ikke før, så blev alle - dvs. også beslutningstagerne - klar over, at der var noget galt med revisorerne da Nordisk Fjer krakkede i 1991. Virksomheden skiftede revisorer i ét væk, og når disse ikke ville godkende regnskabet, eller kunne finde på, at påtegne regnskabet.
Mens IC4-skandalen rullede blev det påvist, at revisorer hengav sig til forhold, der var en klar overtrædelse af hvad en revisor måtte gøre i forhold sin kunde - også det blev ignoreret af Thorning- regeringens skiftende trafikministre, der tillige ikke gad tage sig af .hvad svenske revisorer mente om de økonomiske forhold i Øresundstog A/S.
Og så videre - ad nauseam

Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

@ Arne Lund,

Jeg kender ganske godt til reglerne omkring revisoransvar og EU-reglerne for regnskabsgodkendelse. Og jeg ved også, at "bordet fanger" hvis revisor underskriver regnskabet uden at tage forbehold i bemærkningerne til regnskabet - IFRS (International Financial Reporting Standards). I øvrigt er jeg hjemme i disse uger, og har undervisningslitteraturen stående på reolen ved siden af mig.

Men mange af disse skatteflugtsager der er kommet frem, hvor advokatfirmaet Mossack Fonseca har stået for det praktiske, medens konsulenter, banker, advokater og revisorer i Europa har taget sig godt betalt som formidlere, er nok umoralske, men faktisk ikke direkte ulovlige. Men disse sager behøvede aldrig at have opstået, hvis politikerne i forvejen havde lovgivet for dem, - det har nogle lande gjort og andre ikke.