Læsetid: 3 min.

Investorer og aktieaktivister kræver, at oliegiganter leverer klimaplaner

Flere af verdens mest CO2-udledende energiselskaber er under pres fra deres investorer for at levere målsætninger om reduktioner. Firmaerne skal forholde sig til, at klimaforandringerne udgør en risiko for firmaernes fremtidige økonomiske potentiale, lyder det fra aktionærerne, der blandt andet tæller danske pensionsselskaber
Mindst fem olieselskaber – ExxonMobil, Chevron, Equinor, BP og Shell – kan vente sig afstemninger om klimaresolution på deres generalforsamlinger i 2019. Alle resolutionerne kræver, at firmaerne fastsætter CO2-mål både på kort, mellemlang og lang sigt, som er i overenstemmelse med Parisaftalen. Her BP’s CEO Robert Dudley (t.v.)

Mindst fem olieselskaber – ExxonMobil, Chevron, Equinor, BP og Shell – kan vente sig afstemninger om klimaresolution på deres generalforsamlinger i 2019. Alle resolutionerne kræver, at firmaerne fastsætter CO2-mål både på kort, mellemlang og lang sigt, som er i overenstemmelse med Parisaftalen. Her BP’s CEO Robert Dudley (t.v.)

Sergei Bobylev

2. januar 2019

Investorkoalitioner og aktiebesiddende aktivister vil presse verdens største olie- og gasselskaber til at levere konkrete planer for, hvordan deres CO2-udledninger kan bringes i overenstemmelse med Parisaftalens mål.

Indtil videre står mindst fem selskaber – ExxonMobil, Chevron, Equinor, BP og Shell – over for klimaresolutioner, der skal til afstemning på deres generalforsamlinger i 2019. Alle resolutionerne kræver, at firmaerne fastsætter CO2-mål både på kort, mellemlang og lang sigt, som er i overenstemmelse med Parisaftalen.

Og måske særligt vidtgående kræver de også, at firmaets opgørelse af deres CO2-udledning ikke bare forholder sig til de udledninger, der sker i forbindelse med udvindingen af olien eller gassen, men også udledningen, der foregår, når brændstoffet bliver brugt i forbrugernes biler, huse eller lignende. Et udledningsansvar, som de fossile giganter indtil videre ikke har været meget for at påtage sig.

Bag forslaget til ExxonMobils generalforsamling står blandt andet Church Of Englands store investeringsfond samt investorkoalitionen Climate Action 100+, der repræsenterer 310 store institutionelle investorer med i alt 208 billioner kroner under forvaltning – heriblandt flere af de store danske pensionskasser som PFA, PensionDanmark, Sampension og PKA.

I resolutionen henviser investorerne til, at teknologiske gennembrud og faldende omkostninger har betydet en stigning i brugen af teknologi, der har lav eller slet ingen CO2-udledning, samtidig med at nationale regeringer forsøger at begrænse deres udledninger af drivhusgasser. Det betyder ifølge investorerne, at »fossile energiselskaber står over for forøgede risici«.

»Disse tendenser kan begrænse afkastet for ExxonMobils investorer ved at øge firmaets operationsomkostninger eller ved at reducere efterspørgslen på sine produkter‚« skriver investorerne.

For de institutionelle investorer handler det altså for det første om at få selskaberne til at forholde sig til risikoen for, at det politiske system på et tidspunkt vil gøre det urentabelt at hente alle de fossile reserver op.

Det kan f.eks. være ved regulering eller ved beskatning af CO2-udledning. Den type regulering kan betyde, at firmaerne reelt har store besiddelser, som aldrig kan realiseres, så investorerne kan risikere at stå tilbage med aktier, som er langt mindre værd, end de bliver opgjort til nu.

For det andet har de store pengetanke – som Financial Times påpeger – også en økonomisk interesse i at forhindre alt for dramatiske temperaturstigninger. Stiger temperaturen mere, end Parisaftalen tillader, kan naturkatastrofer, ændrede økosystemer og udsatte kystområder få negative konsekvenser for en lang række af investorernes andre investeringer i brancher, som i udgangspunktet intet har med fossil energi at gøre.

Mere magtfulde end regeringer

Mens ExxonMobil-resolutionen bliver fremsat af en stor investorkoalition, er det aktieaktivisterne i initiativet Follow This, der har fremsat lignende forslag hos de andre store olie- og gasselskaber.

Follow This har i de seneste år været blandt de drivende kræfter bag at få stillet forslag til klimaplaner på generalforsamlingerne. Som Mark Van Baal, der har stiftet Follow This, siger til Financial Times:

»De store oliefirmaer er mere magtfulde end de fleste regeringer. Kun investorerne kan få dem til at ændre sig«.

Sidste år stillede Follow This et forslag til Shell om, at firmaet skulle sætte hårde reduktionsmål, men forslaget fik kun opbakning fra seks procent af stemmerne på generalforsamlingen. Alligevel rykkede Shell sig kort efter markant på den dagsorden og fremlagde konkrete reduktionsmål for sine produkter.

Kort før COP24-klimatopmødet skærpede Shell indsatsen yderligere, da de i en fælles udtalelse med de institutionelle investorer fremlagde planer om at koble reduktionsmålene til firmaets aflønningsstruktur. Bonusser til ledelsen skal altså nu ikke længere kun udbetales for gode økonomiske resultater, men også for at klimamålene bliver opfyldt.

Som Information tidligere har beskrevet, betegner investorerne Shells initiativ som banebrydende, da det er første gang, at en af de store olie- gasselskaber har påtaget sig den type forpligtelser både i forhold til incitamentsprogrammer og ansvaret for hele kæden af udledninger. Der henvises da også direkte til Shells beslutning i forslaget til de andre selskabers generalforsamlinger.

Shells reduktionsmål bliver modsat kritiseret af ngo’er for at være alt for begrænsede i forhold til Parisaftalens mål. Det problem anerkendes af repræsentanter for de kritiske investorer – men de påpeger, at det kun er første skridt, som skal bruges til at lægge et yderligere pres.

»Vores opgave bliver selvfølgelig fremadrettet, at vi får indarbejdet nogle mål, som er tættere i overensstemmelse med Parisaftalen,« sagde Peter Damgaard Jensen, administrerende direktør i pensionskassen PKA til Information tidligere på måneden.

De seneste ugers voldelige gadekampe i Paris, hvor flere hundrede tusinde demonstranter har protesteret mod macronregeringens klimareformer, vidner om, hvordan sociale og økologiske spørgsmål hænger uløseligt sammen i dag. Klimakrisen udfordrer den måde, vi tænker politik og samfundsklasser på, mener den franske filosof Bruno Latour og hans danske samarbejdspartner Nikolaj Schultz
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Er det her ikke et tydeligt vidnesbyrd om, at de markedskræfter der styrer mod mere og mere vækst har fejlet i bund og grund?
Hvad er det de sætter istedet for sig selv, eller tror kan ændre dem selv?

Philip B. Johnsen

Systemiske finansinstititutioner og spekulativ finanskapitalisme er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med f.eks. EU menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

'Fuldstændig absurd': Industrien betaler danske universiteter for at finde olie.

“Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.

En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...