Læsetid: 9 min.

Johanne Schmidt-Nielsen: »Nu er jeg oprigtigt bekymret for, om humanismen bare bliver en parentes i historien«

Selv om Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten har brugt store dele af sin politiske indsats på udlændingeområdet, er hun »småstresset«, fordi vi har slet ikke tid til at bruge al den tid på symbolpolitik som burkaer, smykkelov og håndtryk, mens isen smelter, og humanismen står for skud. Det fortæller hun her i serien om folketingspolitikere, der ikke genopstiller
»Selv var jeg næppe som 23-årig kommet i Folketinget i 2007 som én ud af en folketingsgruppe på kun fire personer, hvis ikke reglen havde forhindret nogle mere erfarne medlemmer i at stille op,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun stopper i Folketinget med det forestående valg, fordi hun falder for Enhedslistens rotationsprincip.

»Selv var jeg næppe som 23-årig kommet i Folketinget i 2007 som én ud af en folketingsgruppe på kun fire personer, hvis ikke reglen havde forhindret nogle mere erfarne medlemmer i at stille op,« siger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun stopper i Folketinget med det forestående valg, fordi hun falder for Enhedslistens rotationsprincip.

Sigrid Nygaard

10. januar 2019

Da Johanne Schmidt-Nielsen i november 2007 kom i Folketinget for Enhedslisten, fik partiet kun godt to procent af stemmerne og fire mandater. 11 år senere vil partiet ifølge meningsmålinger få flere end fire gange så mange stemmer.

Men næste valg bliver uden Johanne Schmidt-Nielsen, som på grund af Enhedslistens rotationsregler ikke kan genopstille til det kommende folketingsvalg.

Gennem årene har udlændingepolitikken været hendes måske vigtigste mærkesag.

»Jeg ved godt, at der ikke er opbakning til Enhedslistens udlændingepolitik i den danske befolkning, men jeg tror på, at der kan skabes opbakning til en anden politik end den, vi ser i dag,« siger Johanne Schmidt-Nielsen og tilføjer, at hun har tænkt en del over, om hun burde have givet et interview om, at integrationen langtfra er problemfri, og at der er store problemer med negativ social kontrol i nogle minoritetsmiljøer.

»Når jeg ikke har lavet sådan et interview, er det, fordi jeg faktisk synes, at venstrefløjen har været opmærksom på de problemer i årevis. Det er en stor fed stråmand, at vi ikke har haft fokus på det,« som hun siger.

Men inden vi kommer til spørgsmålet om udlændingepolitik, så lad os lige tale om den rotationsregel, som sender hende ud af Folketinget: Når et folketingsmedlem valgt for Enhedslisten har siddet i syv år, kan vedkommende ikke længere stille op i partiets urafstemning om folketingskandidater.

Når Johanne Schmidt-Nielsen alligevel har været folketingsmedlem siden november 2007, hænger det sammen med, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt udskrev folketingsvalget i 2015 få dage før, urafstemningen i Enhedslisten skulle finde sted.

Syvårsreglen er et levn fra dengang, hvor partiet Venstresocialisterne stillede op til folketingsvalg med opstillingsbogstavet Y udformet som en slangebøsse vendt mod systemet, og intentionen med rotationsordningen, som i øvrigt også nu gælder for ansatte i partiet, var at sikre konstant fornyelse blandt partiets kandidater og dermed undgå pamperi og taburetklæberi.

Modsat indebærer reglen den indlysende ulempe, at når et folketingsmedlem har fået erfaring i det politiske håndværk og er blevet kendt i vælgerskaren, så falder vedkommende for syvårsreglen. Eksempelvis fik Johanne Schmidt-Nielsen 8.964 stemmer i 2007, mens hun ved valget i 2015 fik 40.425 personlige stemmer. Hvorfor ikke bare lade vælgerne afgøre, hvem de vil have valgt ind?

»Der er fordele og ulemper ved rotationsreglen, som på mange måder er fornuftig,« siger Johanne Schmidt-Nielsen diplomatisk.

»Selv var jeg næppe som 23-årig kommet i Folketinget i 2007 som én ud af en folketingsgruppe på kun fire personer, hvis ikke reglen havde forhindret nogle mere erfarne medlemmer i at stille op. Men på negativsiden tæller selvfølgelig det med erfaringerne. I dag er jeg betydeligt dygtigere til at gennemskue, hvornår en minister løber om hjørner med mig, end jeg var, da jeg kom ind i 2007,« tilføjer hun.

Selv savner Johanne Schmidt-Nielsen dog ikke at skulle bruge næsten al sin tid på politisk arbejde. En af forklaringerne sidder hun med på skødet: hendes otte måneder gamle datter Lily.

»Så personligt er jeg glad for at stoppe nu. Men jeg har været glad for mit arbejde. Det har været en fornøjelse, og jeg har haft gode kolleger og gode medarbejdere og et godt samarbejde med mange journalister.«

Hun betegner sig selv som »lidt naiv«, da hun blev indvalgt.

»Ja, jeg troede oprigtigt på, at det ville betyde noget at få en S-ledet regering. Men den illusion brast med Thorning-regeringen.«

I dag tror hun langt mindre på det, selv om hun trods alt synes, »at Mette er bedre end Lars«. Erkendelsen af, at der ikke vil komme det store fra en S-regering, lægger til gengæld et stort ansvar på venstrefløjen.

»Pilen peger på os på venstrefløjen. Det batter ikke bare at tale om, hvad socialdemokraterne burde gøre. Vi bliver nødt til selv at levere og holde op med at opfatte os selv som et korrektiv til socialdemokraterne. Det synes jeg også, at vi bliver bedre og bedre til.«

Mange tusinde spørgsmål senere

Ifølge en opgørelse fra Folketingets Oplysning har Johanne Schmidt-Nielsen stillet 292 såkaldte paragraf 20-spørgsmål, 2.957 udvalgsspørgsmål og 581 spørgsmål til f.eks. lovforslag siden 2007. Tilsammen 3.830 spørgsmål – formentlig de fleste om udlændingepolitiske spørgsmål – som skiftende ministres embedsværk har brugt utallige timer på at besvare. Så hvad er der kommet ud af det?

Sigrid Nygaard
»Rigtig tit er der ikke kommet noget reelt svar, og derfor har jeg været nødt til at gentage og uddybe spørgsmålet. Men som årene er gået, er jeg også blevet bedre til at stille mere præcise spørgsmål. Det er en disciplin i sig selv at forsøge at vriste oplysninger ud af en minister. For mig har det mest handlet om at kaste lys over de skandaler, der har været inden for udlændingeområdet.«

Hun nævner i flæng sager som de statsløse unge, der ikke kunne få statsborgerskab, udleveringsaftale med Irak, tvangshjemsendelser og børn på udrejsecenter Sjælsmark.

– Men er du kommet nogen vegne?

»Hmm, jeg håber da, at der er kommet noget ud af det. Forhåbentlig har vi afskrækket nogle ministre fra ikke at opføre sig ordentligt. Og så har jeg vel også en måske naiv tro på, at det ville stå endnu værre til på det område, hvis ikke vi var nogen, der forsøgte at trække i den anden retning. Men det er da blevet sværere for Folketinget at kontrollere regeringen, og det er nok en kombination af en voldsom oprustning af ministrenes kommunikationsafdelinger kombineret med et ændret mediebillede, hvor færre journalister er eksperter inden for et felt, og at de i øvrigt langt oftere har deadlines. Og dertil kommer så selvfølgelig også de mange begrænsninger, som offentlighedsloven har betydet for muligheden for indsigt og kontrol.«

Lever vi i en historisk parentes?

En af de ting, der for alvor har ændret sig i dansk politik siden 2007, er vigtigheden af klimakrisen. Dengang var Enhedslisten, SF og De Radikale næsten alene om at tale om klimakrisen, men nu mærkes en stigende bekymring, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

»Ja, jeg tror, at mange i befolkningen er oprigtigt bekymret og reelt bange for, hvad der vil ske. Det er jeg også selv. Flere kræver handling og vil se forandringer. Det er en god ting, selv om det ikke er til at holde ud at spekulere på isen, der smelter, mens alt for lidt sker. Jeg får helt kuldegysninger, når jeg tænker på, hvor stor skade den amerikanske præsident kan nå at lave.«

Johanne Schmidt-Nielsen ser en verden i politisk opbrud:

»Det er først og fremmest et opgør med hele den logik, der ligger i ’sådan er det jo-tankegangen’. Flere og flere sætter spørgsmålstegn ved den logik, og det kommer så til udtryk både på højre- og venstrefløjen.«

Det kan godt være, at der er politikerlede i Danmark i dele af befolkningen, men der er ifølge Johanne Schmidt-Nielsen ikke lede ved politik og heller ikke ved demokrati, selv om mange vælgere oplever, at der mangler nye svar på de store spørgsmål.

»Både herhjemme og andre steder er mange med rette trætte af, at der hele tiden skal skæres ned, og at almindelige lønmodtageres forhold forringes, mens der skabes stadig større overskud til samfundets i forvejen allerrigeste.«

Hun peger på, at der igen efter mange års pause er diskussioner om, hvorvidt kapitalismen som system fordeler værdierne retfærdigt.

»Desværre virker det, som om det er højrefløjen, der er mest i offensiven mange steder. Jeg er hele tiden gået ud fra, at fremtiden ville blive bedre og bedre, men nu er jeg oprigtigt bekymret for, om humanismen bare bliver en parentes i historien. Jeg har ikke givet op, men det er for alvor gået op for mig, at vi ikke kan tage en demokratisk udvikling for givet.«

Burka eller fattigdom?

Og dermed kommer vi til det felt, som Johanne Schmidt-Nielsen især har brugt kræfterne på, udlændingepolitikken.

»Mainstream ligger i dag et helt andet sted, end da jeg først blev indvalgt. Mange af de ting, jeg har sagt i Folketinget, var noget, som flertallet mente for ikke så længe siden – f.eks. at man ikke skal fratage børn retten til at leve sammen med deres forældre, altså muligheden for familiesammenføring. Eller at Danmark skal tage sin andel af FN’s kvoteflygtninge. Men sådan er det bestemt ikke længere.«

– Hvad kan man gøre ved det?

»Hvis bare jeg vidste det … Selvfølgelig har de mange flygtninge fra Syrien en betydning. Her i Danmark blev en del nok skræmt af, at der pludselig gik flygtninge på motorvejen. De billeder husker vi alle sammen. Men kan vi som samfund virkelig acceptere, at børn mistrives som på Sjælsmark? Er vi villige til at lade børn gå i hundene for at skræmme deres forældre væk?«

– Men har Enhedslisten selv været tilstrækkeligt gode til at tage vare på de bekymringer, der er i befolkningen?

»Jeg har da tænkt over, om det er en fejl, at jeg ikke har givet et stort interview om, at ja, integration er svært og helt åbenlyst ikke problemfrit. Og ja, der er uhyggeligt store problemer med negativ social kontrol i nogle minoritetsmiljøer. Problemer, vi som samfund er forpligtet til at tage dybt alvorligt, hvis vi mener al vores snak om ligestilling og frihed. Også langt mere alvorligt end flertallet på Christiansborg gør i dag.«

Når hun ikke har udtalt sig i et stort interview om, at nu kan venstrefløjen godt se, at antallet betyder noget, er forklaringen som nævnt, at hun mener, at venstrefløjen faktisk har været opmærksom på de problemer i årevis.

»Vores tidligere retsordfører Line Barfod rejste som en af de første i Folketinget f.eks. spørgsmålet om retsløsheden for kvinder med indvandrerbaggrund, der flygter fra deres mænd og familie. Det er muligt, at vi på venstrefløjen var for dårlige til at tale om de åbenlyse problemer for måske 15 år siden ud fra en misforstået frygt for at bære brænde til Pia Kjærsgaards bål, men jeg genkender det ikke som kendetegnende for venstrefløjen eller Enhedslisten i dag,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Efter en pause siger hun:

»Men måske har det alligevel været en fejl ikke at lave sådan et interview, hvis det bredt i befolkningen i dag antages, at venstrefløjen ikke kan se de problemer, som folk oplever.«

– For antallet betyder noget?

»Ja, selvfølgelig. Det siger sig selv, at det har betydning, om et samfund skal tage imod 5.000, 50.000 eller 500.000. Punktum. Ligesom jeg synes, det er en banal pointe, at integration kan være svært. Særligt når folk kommer med rygsækken fuld af krigstraumer og fra samfund, som er meget anderledes end det danske. Men at det er svært, får mig ikke til at konkludere, at vi ikke kan tage vores del af ansvaret. Til gengæld mener jeg, at vi som samfund bør blive langt bedre til at dele opgaven. I alt for mange år har det været de udsatte boligområder, der skulle løfte.«

Johanne Schmidt-Nielsen nævner burkaen som eksempel på, at debatten er helt ude af proportioner. Burkaen er et kvindeundertrykkende og reaktionært symbol, mener hun – men samtidig indebærer frihedsrettighederne for borgerne, at man selv må bestemme, hvordan man skal gå klædt.

»Jeg har virkelig anstrengt mig for at fastslå, at burkaen efter min mening er menneskefjendsk, men at det principielle må være, at folk må gå klædt, som de vil, og at ingen skal være tvunget til at gå med den mod deres vilje. Nogle mener så, at burkaen er et enormt problem, og at den bare skal forbydes, men det er det populistiske svar. Det er jo også nemmere at diskutere burkaer end klima og en mere retfærdig fordeling af rigdommene i vores samfund. Jeg kan godt blive lidt småstresset. Vi har slet ikke tid til at bruge al den tid på burkaer, smykkelov og håndtryk, samtidig med at temperaturen bare stiger og stiger. Det vil de kommende generationer ikke belønne os for.«

– Du har oplevet tre udlændingeministre – Rønn Hornbech, Bødskov og Støjberg. Hvem har været værst?

»Støjbergs dæmonisering af unge med indvandrerbaggrund er direkte farlig, og jeg forstår ikke, at hun vil være det bekendt. Mennesker flygter fra Islamisk Stat og Assad, og så fejrer ministeren stramningerne med kage og selfie. Det kan godt være, hun får mange likes på Facebook, men den slags forråelse er ikke godt for et samfund. Det er lige før, jeg har savnet Birthe Rønn Hornbech. Hende har jeg stadig stor respekt for, selv om jeg til dato ikke forstår hendes ageren i statsløsesagen.«

Det står centralt i socialdemokraternes nye flygtningeudspil, at der skal oprettes dansk finansierede, men FN-administrerede flygtningelejr(e) i lande på den anden side af Middelhavet til at huse asylansøgere, der kommer til Danmark. Men det er ikke FN, der styrer landene på den anden side af Middelhavet. Og f.eks. Libanon har rigeligt med flygtninge i forvejen.
Læs også
Serie

Farvel til Folketinget

Senest til juni 2019 skal der være valg til Folketinget. I denne serie taler vi om forandringerne, tonen og kulturen i dansk politik med politikere, der i årevis har haft deres gang på Christiansborg, men som ikke genopstiller og dermed forlader politik efter valget.

Seneste artikler

  • Josephine Fock: »Min største frygt er, at politik kun bliver for de elitære«

    24. januar 2019
    Josephine Fock ville ændre den politiske kultur, da hun kom i Folketinget i 2015 for Alternativet. Borgerne skulle inddrages mere, og det skulle være slut med mudderkastning. Selv om hun i efteråret fik et andet job, tror hun stadig, at det er den rigtige vej, fortæller hun her i det sidste afsnit af serien om folketingspolitikere, der ikke genopstiller
  • »For at blive en rigtig god politiker kunne jeg mærke, at jeg savnede erfaringer fra et almindeligt arbejde«

    16. januar 2019
    Tilde Bork fra Dansk Folkeparti blev det yngste medlem på Christiansborg, da hun som 21-årig til sin egen store overraskelse blev valgt i juni 2015. Selv om det er en stor ære at være medlem af Folketinget, stopper hun alligevel til det kommende valg. Hun kan mærke, at hun mangler erfaring fra et almindeligt arbejde
  • Holger K. Nielsen: »Vore dages værdipolitik hænger mig ud af halsen«

    8. januar 2019
    Da Holger K. Nielsen i 1981 blev medlem af Folketinget, handlede værdidebat om forskellen på rigtigt og forkert. I dag bruges værdipolitik mest til at overgå hinanden i vederstyggeligheder over for udlændinge, siger SF’s tidligere partiformand i serien om folketingsmedlemmer, der ikke genopstiller til det kommende folketingsvalg
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johanna Haas
  • Peter Beck-Lauritzen
  • ingemaje lange
  • Tino Rozzo
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Anders Graae
  • John Hansen
  • Thure Hastrup
  • Morten Balling
  • Britta Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Skoubye
  • Christian Mondrup
  • Bo Stefan Nielsen
  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Inger Johnsen
  • Tommy Clausen
  • Frede Jørgensen
  • Ejvind Larsen
  • Torben Skov
  • Kurt Nielsen
  • Ida Julin
  • Henrik Rasmussen
  • Torben K L Jensen
Johanna Haas, Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange, Tino Rozzo, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Anders Graae, John Hansen, Thure Hastrup, Morten Balling, Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek, Christian Skoubye, Christian Mondrup, Bo Stefan Nielsen, Poul Erik Riis, Bjarne Bisgaard Jensen, Inger Johnsen, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Ejvind Larsen, Torben Skov, Kurt Nielsen, Ida Julin, Henrik Rasmussen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

En parentese i historien er nyt for mig, jeg troede at det går trods alt fremmad. Det er rigtig, der er forskel på vest Europa og den arabisk verden. De fornylige begivenheder i de arabiske lande siger noget andet, Kvindebevægelse i Saudi Arabien, kamp mod diktaturet i andre og ikke mindst udvikling i Tunesien, hvor man søger vej til demokrati. I Tunis by har man valgt en kvinde som "overbormester", og foregår der en ivrig diskussion om det skal gøre Tunis by en ren "arabisk by" som "china town" eller ej, nemlig for at "give plads" til fremmed (Europa). Der foregår ikke en diskussion om Europa, som geografikontinent, men politisk ser man på kolonitiden og de sidste krige i Mellem Østen og Libyen, jeg ser ikke nogen afvisning af "demokratiet" i Europa overhovedet.
Til gengæld foregår i Europa ( i Danmark) en uhistorisk udlændige analyse. Hvad har "middelalderen at gøre her? Jeg har hjulpet to yngste søster væk fra traditionen og ind i det moderne liv og synes jeg, søstre var glad at jeg hjalp dem til det. Men jeg kunne ikke gøre det for mine forældre, det er forsent. Folk lever forskelligt liv sammen. Hvis mine søstre har giftet sig uden for familen og det tager cowboy bukser på, de går ikke nøgen i badning i svømmehallen; det er to forskellige ting. Det skal alle i det mindste vokser fra traditionen, Men det er ikke muligt, heller i Danmark ikke alle er vokset fra traditionen, men der er flertallet der gjorde det, hvor ikke er tilfældet i de arabiske lande.
Jeg tror den ligegyldighed gør folk uinteresseret i deres liv. Systemet går ud fra flertallet i beslutninger, men der er flertallet ikke endu, der vælger de moderne men de aksepterer det fordi loven siger det. Hvis folk skal vænne sig at der er to køn, det er ikke nødvendigt at gøre det hele livet, og det er ikke nødvendigt med at bade nøgen med andre som voksen, Jeg er ateist og gør det ikke mere, jeg gjorde det tidliger, med ikke mere, jeg vil ikke se nogen eller noget, bare det.

Der er, jeg tror der er mismod og mishag i Europa, der sætter "parenteser" i historien. At gøre folk økonomisk lige er ikke nok. Aristoteles siger, og det er rigtig, "mennesket er socialt væsen"

Frede Jørgensen

Johanne har pondus. Jeg savner hende.

Peter Beck-Lauritzen, Daniel Arce, Kjeld Jensen, John Poulsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Tino Rozzo, nils hommel, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Vibeke Hansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Steen K Petersen, Anders Graae, Hans Houmøller, Thure Hastrup, Torben K L Jensen, Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Hans Larsen, Ejvind Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Johanne Schmidt-Nielsen træder ud af Folketinget, men hun kan jo stadig blande sig i den politiske debat. Vi har brug for nogle, der vil forsvare klima og miljø, respekten for mennesker, nedrustning og afmilitarisering, velfærd og stemmeret til alle, spredning af ejendomsretten og reduktion af uligheden. Den kamp bliver aldrig definitivt vundet eller tabt.

Peter Beck-Lauritzen, Lars Jørgensen, Henrik Peter Bentzen, John Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Tino Rozzo, nils hommel, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Arne Albatros Olsen, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Gert Romme, Benny Larsen, Kim Øverup, Steen K Petersen, Johanna Haas, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, Hans Houmøller, Torben Skov, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

»Det er jo også nemmere at diskutere burkaer end klima og en mere retfærdig fordeling af rigdommene i vores samfund. Jeg kan godt blive lidt småstresset. Vi har slet ikke tid til at bruge al den tid på burkaer, smykkelov og håndtryk, samtidig med at temperaturen bare stiger og stiger. Det vil de kommende generationer ikke belønne os for.« <3 #Klimavalg2019

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Peter Bentzen, Dorte Schmidt-Nielsen, Thomas Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Niels Duus Nielsen, Hans Houmøller, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Marie Jensen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Ja, humanismen er en historisk parentes forstået som perioden, hvor vi så tilbage på antikkens - græske - idealer - heldigvis da for kvinderne og slaverne. Nej, forstået som at vores tid er domineret af mennesker. Der er spor af os på den yderste stillehavsatol og midt i indlandsisen - desværre for naturen og dyrene. Humanisme er et uklart sprogligt begreb. derimod er det lysende klart, at demokratiet - folkestyret - er under pres og i fare for at blive et historisk fænomen. Politikerne og vores systemer formår ikke at løse tidens store problemer.

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen, Jan Jensen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Martin Mørch

Mht. udrotation, så er karenstiden kun to år, så hvis hun har lyst ,kan hun faktisk stille op til næste valg, hvis der går mere end to år før det bliver udskrevet. Det gjorde Frank Aaen. Søren Søndergård og Rune Lund har også været inde før.

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Johanna Haas og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hver gang jeg virkelig har været ved at tabe min tro på menneskeheden, så tænker jeg at der er mennesker som Johanne, og så længe der er det, går det jo nok. Tak! :)

Peter Beck-Lauritzen, Lars Jørgensen, Daniel Arce, Anne-Marie Paul, Henrik Peter Bentzen, ingemaje lange, Per Langholz, Tino Rozzo, Anne Mette Jørgensen, Annemette Due, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Benny Larsen, Johanna Haas, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen, Anders Graae, John Hansen, Hans Houmøller, Thure Hastrup, Hans Larsen, Jan Weber Fritsbøger og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

ja det kan være svært at bevare troen på menneskeheden, især fordi vi skal se og høre på tulle, løkke, de øvrige ministre, og de øvrige borgerlige skadedyr, mindst 100 gange for hver gang en af Johannes kaliber får taletid, det er ikke så sært at mange mener medierne er dybt i lommen på magthaverklanen.

Olav Bo Hessellund, Peter Beck-Lauritzen, Ken Sass, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank, Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Hans Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Shhh! Danskerne sover.

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Peter Bentzen, ingemaje lange, Torben Skov, Thomas Christensen, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Jens Kofoed, Johanna Haas, Edith Hansen, Niels Duus Nielsen og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar

Men hvem har bragt symbolpolitik ind i Danmark? Er det ikke netop et af de kulturelle berigelser mange taler så højt om i positive vendinger, det mener jeg.

Der er da ikke mere symbolik i at skilte med sin ideologi og religion, ved at gå rundt med et tørklæde i det offentlige rum, eller ikke at ville give hånd, eller at forlange ens mad slagtet på en bestemt måde osv.

Georg Kallehauge, Martin Lund og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

»Ja, jeg troede oprigtigt på, at det ville betyde noget at få en S-ledet regering. Men den illusion brast med Thorning-regeringen.«

Præcis! Håbet brast dengang og idag er udsigterne endnu værre.

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Kim Houmøller, nils hommel, Johanna Haas, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Jakobsen

Hvor er det befriende dejligt, at der har været en politiker som Johanne Schmidt-Nielsen i dansk politik, det mener jeg virkelig, det viser, at demokratiet giver plads, og det er rigtig godt, der ikke flere end som så fra hendes parti på Tinge.

Eva Schwanenflügel

Her er en politiker, der aldrig er gået på kompromis med sin overbevisning, og altid har sat ordentligheden allerhøjest.
Hold da fast, hvor vil du blive savnet, Johanne, også selvom Enhedslisten har mange andre dedikerede og ærlige politikere.
Man kan kun håbe på, at du stadig vil blande dig i debatten, og måske får en stilling i en indflydelsesrig humanitær organisation, eller vælger at genopstille om føje år..

Den Danske Sang burde ligne Johanne Schmidt Nielsen på en studs :-)

Peter Beck-Lauritzen, Henrik Peter Bentzen, ingemaje lange, Katrine Damm, Michael Waterstradt, Jan Jensen, Hans Larsen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen - måske du burde sætte tingene, du nævner, i perspektiv. Den symbolpolitik, vores højtbetalte politikere har ført får at tækkes den indre svinehund og sikre genvalg, er præcis årsagen til, at evolutionen er en tvivlsom teori.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Ole Frank

Jamen jeg påpeger bare, at politikerne svare på tiltale, om man så er enig eller ej, men jeg er enig i, at den ikke virker på en oplyst dansker, men det er jo heller ikke til os denne symbolpolitik er stilet og vendt.

@Ole Frank

Ps. Jeg er også enig med dig i, at menesket natur, er den samme, som for tusinde af år siden, facaden er bare blevet mere nuanceret, så den med evolutionen, spørgsmålet er om den har været der, eller om det bare er noget vi bilder os ind, indtil vi bliver presset nok, bliver fristet nok osv.

Troen på menneskets evolution er efter min overbevisning stærkt overdrevet, og det bliver man nødt til, at tage højde for.

Morten Balling

@Kim Houmøller

Noget tyder på at din "opfattelse af virkeligheden er svært forstyrret". ;)

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Det er svært ikke bare at blive ked af det, der sker i verden og hjemme hos os selv - jeg troede også at det trods alt gik frem ad - men den nogenlunde demokratiske periode i vestens og andres historie er jo i v irkeligheden meget meget lille...
Man kan ikke bare fjerne begæret i mennesker med gode miner og godt spil - der skal mere til og dette mere er ikke mere vold.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Back to basic : 'Human-isme' : Ideen om livsformen 'Menneskes' dominans, hvordan den opnåes, kosolideres og ikke mindst fastholdes. Menneskerettigheder er ikke nødvendigvis så humanistiske, da de er individuelle, og foreløbig på skitseplanet i det behageligt store perspektiv som Johanne vrider hænder i. Det er humanisme ikke som sådan. Forskellen mellem kristendom og humanisme er vanskelig at se, og der er overordnet tale om et civiliseringsforløb som undertegnede ofte, og specielt siden renaissancen, har omtalt som 'hovedlinjen'. Den forsvinde ikke, men er naturligvis altid udfordret af folk hvis engagementssfære starter og slutter ved egen fødsel og død. For sådanne er 'menneskerettighederne' under dette forløb naturligvis den højeste 'humanitet'. Set fra et 'humanistisk' synspunkt er det en mere eller mindre utopisk, men vejledende, ønskeseddel af de lidt længere man ikke helt kan honorere på een jul.

Touhami Bennour

Dødsstraf afskaffelse er en ide, som man kan sige er "humanistisk". Men de handlinger ( krige og så som Khashoggi sag) uden jeg med sikkerhed kender gerningsmand, jeg ved at de existerer i alle samfund, også hørte jeg ytringer i den retning i "ret samfund". "at ønske en andens død uden grund
bare de hader den. Det er ikke i hverfald humanistisk.

@Peter Beck-Lauritzen

Mon ikke hun ender som en god socialdemokrat med sine nyborgerlige tendenser med villa, volvo og vovse.