Læsetid: 3 min.

Juraekspert: Med Capinordic-dom står Folketinget og Finanstilsynet magtesløse tilbage

Tirsdag stadfæstede Højesteret dommen mod den tidligere ledelse i krakkede Capinordic Bank, som dermed er frikendt for »generel uansvarlighed«. Paradoksalt, at domstolen accepterer en risikofyldt bankdrift, når lovgiverne ønsker mere stabile banker, mener ekspert
Tirsdag stadfæstede Højesteret dommen mod den tidligere ledelse i krakkede Capinordic Bank, som dermed er frikendt for »generel uansvarlighed«. Paradoksalt, at domstolen accepterer en risikofyldt bankdrift, når lovgiverne ønsker mere stabile banker, mener ekspert

Nikolai Linares

16. januar 2019

Ledelsen i den for længst krakkede rigmandsbank Capinordic Bank skal betale 89 millioner kroner i erstatning til Finansiel Stabilitet – statens oprydningsselskab for nødlidende banker.

Det afgjorde Højesteret tirsdag i den første sag om finanskrisens bankkrak, som landets højeste retsinstans har taget stilling til.

»Det er i realiteten en fuldstændig stadfæstelse af Østre Landsrets dom,« sagde højesteretsdommer Thomas Rørdam ifølge Berlingske, da dommen blev læst op.

Men selv om dommen kan lyde som en sejr for Finansiel Stabilitet, er det bestemt ikke tilfældet, vurderer advokat Søren Bergenser, der er specialiseret i erstatningsret og pengeinstitutters retsforhold.

»Finansiel Stabilitet har lidt et nederlag,« siger han.

Det skyldes, at oprydningsselskabet oprindeligt havde sagsøgt Capinordic-folkene for et erstatningsansvar på 400 millioner kroner. Ved Østre Landsret blev ledelsen i 2015 frikendt for hovedanklagen om generel uansvarlig bankdrift, men dømt til at skulle betale 90,5 millioner kroner for at have ydet en række konkrete uforsvarlige lån.

Landsretten afviste altså, at bankens konkurs skyldtes, at ledelsen generelt havde handlet uforsvarlig, men fandt dog de tidligere bankchefer erstatningsansvarlige for tab på ni ud af i alt 40 konkrete lån. Begge parter ankede dengang dommen, som Højesteret altså nu stadfæster.

Søren Bergenser mener derfor ikke, at det mest interessante ved dommen er Højesterets stillingtagen til de konkrete lån, men derimod om ledelsen i sin generelle bankdrift har handlet uforsvarligt.

»Det mest interessant er Højesterets syn på generelle principper om bankledelse,« siger Søren Bergenser.

Investorer efterladt

Og netop forskellen på generel uansvarlig bankdrift og konkret uforsvarlighed, hvor Finansiel Stabilitet altså har lidt et afgørende nederlag, er væsentlig. Det forklarer Niels Skovmand Rasmussen, lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i regulering af finansielle virksomheder.

Sagen om Capinordic er nemlig blot én ud af en række retsopgør i kølvandet på finanskrisen, som også tæller Eik bank, Roskilde Bank og Amagerbanken.

Niels Skovmand Rasmussen uddyber, at den generelle uforsvarlighed gælder organisation og drift, mens den konkrete uforsvarlighed gælder grundlaget for bevilling af enkeltstående engagementer – f.eks. lån.

»Sagerne har en fællesnævner i forhold til generel uforsvarlig bankdrift kontra konkret uansvarlighed. Og hver gang har domstolen sagt, at med den generelle uforsvarlighed er der ikke erstatning. Og med den konkrete uansvarlighed kan der være erstatning – som vi ser i tilfældet med Capinordic,« siger han.

Dommen fra Højesteret viser ifølge lektoren, at der er en konflikt mellem lovgivernes intention om mere stabile banker og så domstolenes vurdering af en bankledelses erstatningsansvar.

»Folketinget og Finanstilsynet kan stå magtesløse tilbage, når domstolen tilsyneladende accepterer det her,« siger Niels Skovmand Rasmussen.

Han peger på, at de finansielle virksomheder netop er underlagt regulering for at sikre finansiel stabilitet.

»Derfor kan det virke paradoksalt, at domstolen samtidig accepterer en risikofyldt bankdrift. Det er netop noget, der er med til at bringe den finansielle stabilitet i fare,« siger Skovmand Rasmussen.

»Domstolen siger: ’Det kan godt være, I havde en meget risikabel drift, men til gengæld var der også et stort indtjeningspotentiale, så derfor accepterer vi det.’«

– Hvor efterlader det beskyttelsen af indskydere og investorer, der kan miste deres penge?

»Ja, det er et åbent spørgsmål. Hvis en bankledelse overtræder reglerne på det finansielle område, så kan Finanstilsynet gå ind og politianmelde eller give en bøde. Men det er ikke noget, der kommer investorerne til gode. De kan kun lægge et privat søgsmål og få dækket tabet gennem erstatningsansvar. Men det er ikke noget, som Finansiel Stabilitet eller Finanstilsynet kan hjælpe dem med.« 

»Derfor er indskydere og investorer nu lidt efterladt,« forklarer Niels Skovmand Rasmussen, der er en smule overrasket over, at Højesteret stadfæster dommen.

Ifølge lektoren var der i akademikerkredse en forventning om, at eftersom der er kommet mere konkrete regler i bankverdenen, så ville der også medfølge et skærpet ansvar.

»Det er blevet mere klart, om du er inden for skiven eller ej. Men det viser sig netop ikke at være tilfældet her,« siger han.

Præcedens

I dommen lyder det, at Capinordic Banks tidligere bestyrelsesformand Claus Ørskov, stifter og bestyrelsesmedlem Lasse Lindblad samt bankens tidligere direktør Henrik Juul har ydet en række uforsvarlige lån til forskellige kunder. Erstatningskravet med procesrenter løber op i 130 mio. kroner.

Dommen fra Højesteret kommer til at få konsekvenser i lignende sager, da den fremover vil danne præcedens.

»Den indeholder nogle ret væsentlige generelle principper om, hvordan man vurderer en bankledelses ansvar,« siger Søren Bergenser.

Dermed er Finansiel Stabilitet nu også forpligtet til at gå alle sine sager igennem med en tættekam, mener advokaten.

»Rigets øverste domstol har talt i relation til de generelle principper, så nu må Finansiel Stabilitet rette ind og overveje, hvilke sager de skal fortsætte, og hvilke de skal droppe,« siger han.

Erstatningssagen mod Capinordic Bank er den første af finanskrisens banksager, der ender i Højesteret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

15/jan/2019

Som jeg forstår det,
dømmer højesteret på baggrund af
den af Folketinget givne lovgivning,
så det er Folketingets politikere,
der kan/skal ændre loven, hvis noget
ønskes ændret fremover.

Venlig hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel, David Joelsen, Flemming Berger og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Martin Bahn

»Folketinget og Finanstilsynet kan stå magtesløse tilbage, når domstolen tilsyneladende accepterer det her,« siger Niels Skovmand Rasmussen.

Niels Skovmand får Højesteret til at fremstå som et slags Vogternes Råd -
og Folketinget skulle være magtesløst.

Begge dele er noget vrøvl.

Folketinget kan vedtage en lovgivning, der giver Domstolene hjemmel til at idømme bankernes direktioner og bestyrelser ansvar og erstatningspligt i øget omfang.

Domstolene dømmer efter gældende lovgivning.

Finanstilsynet …. her lades alt håb ude.
Det er en fætter/kusine fest, når Finanstilsynet fører tilsyn rundt omkring i pengeinstitutterne.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, David Joelsen, Flemming Berger, Tue Romanow, Jens Kofoed, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Problemet her er nok, at den lovgivning, domstolene dømmer ud fra, er utilstrækkelig. Så jeg er helt enig med Torben Lindegaard om, at det er helt forvrøvlet at påstå, at Folketinget er magtesløst.

Tværtimod ligge Folketinget som det har redt: Efter det store krak i 2007-08 var der al mulig grund til at præcisere ansvarsfordelingen i bankverdenen, men i stedet for at sikre sig mod fremtidige økonomiske sammenbrud, lod man skatteyderne dække underskuddet og lod bankerne fortsætte som intet var hændt.

Den næste krise bliver grim, for nu kan renten dårligt sættes yderligere ned, og en bail-out for skatteydernes penge vil nok møde en hel del modstand: Sidste gang blev vi (skatteyderne) taget med bukserne nede, men denne gang er vi mere bevidste om, hvad der foregår, så der vil utvivlsomt blive ballade, hvis vi igen skal spænde livremmen ind, for at de rige kan opretholde deres luxuøse livsstil.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Ib Christensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Demokrati på en løgn, føles uretfærdigt, fordi det er uretfærdigt!

Det er kun inde i hoved på Folketingets medlemmer, at der kan skabes samlet set global økonomisk vækst, der er ikke bæredygtig energi til formålet i den virkelige verden, hvor alle andre må opholde sig og der er ikke noget der peger på, at det bliver muligt, før end det er meget for sent, hvis det nogensinde bliver muligt!

Det er en total politisk nedsmeltning, der er ingen der kan have tillid til den politiske habilitet.
Beviserne står i kø, men størsteparten af de folkevalgte repræsentanter tror tydeligvis, at befolkningen er dum!

Det er sandt, at der er kamp om magten nu, men hvem kontrollere magten og dennes legitimitet?
Mediemagten ideelt set fungerer som et modspil til magten, som magtkontrol og magtkritik.
Det betyder medierne bør spørgsmål til magthaver, der udstiller eventuel illegitimitet og magtmisbrug.

Kapitalisme er afhængig af vækst, af at kunne ekspandere for at dække en globalt voksende befolkningens voksende behov.

Kapitalisme, liberalisme, fattigdom og løgnen.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne globale økonomiske vildfarelse, er helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom, generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for befolkningen, men denne påståede såkalte økonomiske vækst, skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer den politiske og økonomiske ‘illigetime’ magtelite i dag med ikke bæredygtig økonomisk vækst.

Den økonomisk blå politik er Business as usual.

Skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type der er tale om, er lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Jeg behøver ikke at nævne, at vores politikere efter Danske Bank skandalen, har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, med foruden blod på hænderne, med 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

Mord for dollars, bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Det er da kun et spørgsmål om tid, før der går franske De Gule Veste tilstande i den globalt, med denne politiske fantast globaliserings ‘ikke’ bæredygtige ‘såkalte’ ikke rentable ‘vækst økonomi’, der ‘er’ en en ondartet kraft svulst.

‘Kejserens nye klæder’teatret, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Skovmand Rasmussen

Kære Torben Lindegaard m.fl.,

Tillad mig at uddybe mit synspunkt, eftersom det muligvis er blevet fejlfortolket.

Jeg er umiddelbart tilhænger af dit synspunkt om at: "Folketinget kan vedtage en lovgivning, der giver Domstolene hjemmel til at idømme bankernes direktioner og bestyrelser ansvar og erstatningspligt i øget omfang”. Dog er problemet i min optik, at de materielle regler allerede er blevet udbygget betragteligt på det finansielle område i tiden efter finanskrisen. Det stiller derfor lovgivningsmagten i en svær (eller magtesløs) situation, når disse regler alene tillægges en begrænset værdi i culpa-vurderingen ved domstolene.

Det kan i stedet overvejes, om lovgivningsmagten bør indfører en skærpet ansvarsnorm for finansielle virksomheder, som dermed fraviger udgangspunkt i selskabsretten om fortsæt og uagtsomhed. Dette er dog en retspolitisk diskussion, som jeg ikke ønsker at forholde mig til som neutral kilde.

Staten løb nok en risiko, da der blev spændt et sikkerhedsnet ud under bankerne efter finanskrisen men tog sig også godt betalt med renter på op til 11 procent. Det store regnestykke er nu næsten gjort op og staten står til at have tjent et tocifret milliardbeløb på hele konstruktionen.

David Joelsen, Henrik Brøndum og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Frank Hansen & Henrik Brøndum
‘Oneliner’ udenomssnak og sædvanlig upræcis og misvisende argumentation fortjener egentlig ikke nogen kommentar, men selvfølgelig har Danmark aldrig haft råd til, først at sikre Danske Bank ikke gik fallit 2008, for efterfølgende at konstatere at Danske Bank og vores folkevalgte politikere, intet har lært af dette i 2019.

Så lad os da alligevel mindes de dage i 2008, hvor befolkningen måtte betale for bankerne og de riges fest.

Lene Espersen forklarer i 2008:
“Skulle det gå helt galt for Danske Bank, så hænger den danske stat på et gigantisk lån fra den amerikanske centralbank til den danske storbank på 170 mia. kr.”

Lånet er nemlig omfattet af den danske statsgaranti, oplyser tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) i et svar til Folketinget.

Federal Reserve har givet Danske Bank et tilsagn om at købe bankens korte obligationer for 29,5 mia. dollar.

"På baggrund af de oplysninger om låneforholdet, som Finanstilsynet har modtaget, er det Finanstilsynets vurdering, at den amerikanske centralbanks krav mod banken er omfattet af garantien," skriver Lene Espersen i sit svar.

Lene Espersen erkender her den 13-11-2008 at have stillet Stats Garanti for et lån på 170 mia.kr. til Danske Bank.

Bankpakke II først blev vedtaget 3 måneder senere, den 03-02-2009, hvor Danske Bank modtog yderligere lån, denne gang fra den Danske stat på 25mia.kr. Dette lån blev ydet af Lene Espersen.

Den fatale situation for Danske Bank i 2008 erkender Peter Straarup dog først i 2010.

Efteråret 2008 kalder Danske Banks øverste chef for ”den mest skræmmende i min karriere” med henvisning til, at dollarswapmarkedet lukkede ned, og det begyndte at blive svært at veksle fra en valuta til en anden.

Om årsagerne til krisen sagde Straarup, at han opfatter de globale ubalancer – en massivt gældsat verden med Kina som den store kreditor – som den store skurk sammen med strukturen i det finansielle system i USA."

I dag ved danskerne, at de samfundsøkonomiske omkostninger finanssektoren har påført Danmark DKK 400 milliarder.

På foranledning af Erhvervs- og Vækstministeriet Rangvid-udvalg med professor Jesper Rangvid fra CBS i spidsen.
Link: https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf

18. sep. 2013
“17 personer bærer en stor del af skylden for, at finanskrisen fik så hårdt fat i Danmark og er endt med at koste minimum 400 milliarder kr.”

Det er en af konklusionerne fra det såkaldte Rangvid-udvalg med professor Jesper Rangvid fra CBS i spidsen, der gennem halvandet år har arbejdet på at finde frem til årsager til finanskrisens problemer i Danmark.”

Citat. Professor Jesper Rangvid
Link: https://www.bt.dk/danmark/har-kostet-mindst-400-mia.-17-personer-skyld-i...

Danske Bank mindre værd end bankpakke-lån

“Danske Bank-aktien fortsætter med at få stryg på Fondsbørsen. Markedsværdien af Danmarks suverænt største bank er nu mindre end det lån på 26 milliarder kr., som banken vil få af staten. Kursen indikerer massiv frygt for gigantiske fremtidige tab.”

Link: http://www.business.dk/finans/danske-bank-mindre-vaerd-end-bankpakke-laan

Straarup: “Danske Bank var død uden bankpakker.”

Link: http://finans.borsen.dk/artikel/1/195433/%20straarup_danske_bank_var_doe...

Der er ingen uenighed om hvorvidt staten har tjent på bankpakkerne. Det fremgår af erhvervsministeriets seneste redegørelse, der kun er få måneder gammel og som indeholder en liste over samtlige tab og gevinster i forbindelse med bankpakkerne.

Det har så været fremført, at bankerne har afskrevet på deres tab i skatteregnskabet. Det ville de naturligvis have gjort under alle omstændigheder, bankpakker eller ej, så det er irrelevant i forhold til at vurdere statens gevinst på bankpakkerne. Staten har tabt på finanskrisen først og fremmest gennem en lavere vækst end vi ellers kunne have haft. Bankpakkerne var imidlertid en god ide, hvis virkning først og fremmest var at beskytte essentiel finansiel infrastruktur, men som også, på grund af de høje renter, viste sig at være en god forretning for staten.