Læsetid: 5 min.

Kære folkevalgte. Vores fremtid er i jeres hænder

Med foreløbig 56.400 danskeres underskrift bæres borgerforslaget om en klimalov nu ind i Folketinget. Alt mens uroen for fremtiden vokser, afspejler det, at der endnu eksisterer en folkelig tillid til, at de valgte politikere vil tage ansvar og træffe de vanskelige beslutninger
Kampagnen "Tro på os" danner menneskekæde om Christiansborg for at sende et budskab om, at det er på høje tid at handle for miljøet.

Kampagnen "Tro på os" danner menneskekæde om Christiansborg for at sende et budskab om, at det er på høje tid at handle for miljøet.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

31. januar 2019

Det er en tillidserklæring. Men det er også en erklæring om, at bekymringen nærmer sig det ubærlige. At tålmodigheden er ved at være opbrugt.

Det borgerforslag om en dansk klimalov, som tirsdag aften rundede 50.000 underskrifter efter en indsamling i rekordfart, er et så kraftigt signal til politikerne, at det må føre til handling.

At skrive under på et borgerforslag er ikke en automatreaktion. Det kræver trods alt, at man gennemlæser den ret detaljerede tekst om indholdet af en klimalov og finder sin NemID-nøgle frem, logger ind og skriver under. Men det har 50.000 danskere altså gjort på mindre end to uger. Og efter målet blev nået, har – i skrivende stund – yderligere 6.400 skrevet under.

Indsamlingen af navne til støtte for klimaloven fortsætter på borgerforslag.dk, så længe sagen er under behandling i Folketinget, oplyser de 11 grønne organisationer bag initiativet.

For det er dét, det handler om: At få folketingsmedlemmerne og regeringen til at handle.

Danskere, der er dybt foruroligede over de accelererende klimaændringer og i varierende grad vrede eller fortvivlede over manglen på politisk handling, viser med deres underskrift, at de trods alt har bevaret en vis portion tillid til politikerne.

Der eksisterer et håb om, at de folkevalgte – ikke mindst i perioden op til et valg – formår at tage ansvar og via en klimalov definerer de forpligtende mål og rammer, der kan bringe Danmark på kurs mod Parisaftalens mål, på kurs væk fra den klimakatastrofe, der rykker stadig nærmere.

Sent ude

Det fremgår af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) oplysninger i et aktuelt svar til Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, at Danmark risikerer at komme mindst 50 år for sent til regeringens eget mål om klimaneutralitet i 2050, hvis den nuværende kurs fastholdes. Og holder regeringens optimistiske beregningsforudsætninger ikke, kan vi komme mere end 100 år for sent.

Sagt på en anden måde: Med forårets energiaftale og med efterårets klimapakke fra regeringen vil der de næste ti år under regeringens forudsætninger blive fjernet sølle seks millioner ton CO2 fra de danske udledninger – det indebærer, at der i de efterfølgende 20 år skal kunne fjernes hele 39 millioner ton CO2 for at sikre regeringens 2050-mål. Fra 2030 til 2050 skal der således løbes fire gange så stærkt som i det kommende tiår.

Aktivismen

Det er denne fornemmelse af, at det politiske flertal med søvngængerskridt bevæger sig mod katastrofen – at vi er frygtelig galt afmarcheret – der fredag får skoleelever i 11 danske byer – og masser af andre steder i verden – til at gå i klimastrejke.

Det er samme fornemmelse, som hver torsdag formiddag får klimaaktivister til at demonstrere foran Christianborg for at give politikerne på snarligt valg en påmindelse om, hvad valget bør handle om.

Og det er denne fornemmelse, der nu har fået over 56.400 danskere til at appellere om en klimalov. Danmark har faktisk en klimalov, vedtaget i 2014 under Helle Thorning-Schmidts regering – og med bl.a. Venstres stemmer imod – men den handler alene om nedsættelse af Klimarådet og om, at klimaministeren en gang om året skal levere en klimapolitisk redegørelse.

Årets redegørelse blev i øvrigt diskuteret i Folketinget tirsdag aften, hvor energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fastslog, at »vi står over for en af de største udfordringer, verden har kendt til«. Han understregede også, at der »i den grad er brug for, at der også bliver handlet og vist ansvarlighed«.

At holde budgettet

Netop derfor kalder borgerne med deres borgerforslag på en ny klimalov med et anderledes konkret og forpligtende indhold, der kan afspejle denne påkaldte ansvarlighed.

Det skal være en lov, der – som foreslået af de grønne ngo’er – baserer sig på en beregning af Danmarks tilbageværende CO2-budget inden for Parisaftalens rammer – højst 1,5 graders global opvarmning – og som med det afsæt definerer de nødvendige, bindende delmål for CO2-reduktionen hvert femte år.

En sådan ’budgettænkning’ er udtryk for ganske normal, fornuftig husholdning med det, man har til rådighed. Som forslagsstillerne formulerer det:

»Mekanismen med at fastsætte ’budgetter’ kendes i forvejen fra budgetloven, der er et finanspolitisk værktøj. I lighed med budgetloven bør klimaloven skabe et styringssystem med budgetter, som både stat og kommuner skal overholde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagasser.«

På nøjagtig samme måde skal klimaloven ifølge forslagsstillerne overføre principperne fra de traditionelle samfundsøkonomiske analyser af politiske initiativer til en ny type klimamæssige analyser:

»I forbindelse med egne nye lovforslag bør regeringen sikre, at der udarbejdes en særskilt beregning af forslagets konsekvenser for klimaet, på samme måde som der i dag foretages beregninger af f.eks. statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslag. Tilsvarende beregninger af klimaeffekter bør gennemføres i forbindelse med relevante handlingsplaner og lignende. Øges udslippet af drivhusgasser ved nye initiativer, bør regeringen komme med forslag til, hvordan den øgede udledning kan udlignes.«

På vej i Folketinget

På denne måde er de 11 organisationers bud på en klimalov en begavet måde at implementere den nye, nødvendige tænkning i praktisk politik: Fremover må vi føre to samfundsmæssige regnskaber, der holder hus med, både hvor mange penge vi bruger, og hvor meget CO2-råderum vi bruger. Og det sidste er vigtigere end det første – penge kan der trykkes flere af, klimamæssigt råderum er en endelig og svindende ressource.

Med borgerforslaget lægger borgerne deres skæbne i de folkevalgtes hænder. Tilliden til det politiske system er trods alt endnu så stor, at man tiltror folketing og regering evne og vilje til at fastsætte mål og vedtage regulering, der kan sikre, at der også er en fremtid for de næste generationer.

Foreløbig har alle fem oppositionspartier erklæret forslaget deres støtte og aftalt snarest at bringe det op i Folketinget via en forespørgselsdebat, der skal ende med vedtagelse af en motiveret dagsorden om vejen frem.

Tillid er godt, men pression er ikke at foragte. Derfor fortsætter indsamlingen af navne til støtte for klimaloven. Derfor strejker skoleelever for klimaet. Derfor mødes andre til ugentlige demonstrationer foran parlamentet. Derfor er der behov for alt det folkelige klimaengagement, der kan mobiliseres.

Skole- og gymnasieelever demonstrerede tidligere på måneden for klimaet i seks byer i Danmark. Nu har 50.000 borgere skrevet under på et borgerforslag om en seriøs klimalov, og det er sket på bare to uger.
Læs også
Klima- og Energiminister Lars Christian Lilleholt ser ikke lovgivning som en løsning. Han skriver til Information: »Lovgivning bliver nemt blot en symbolsk handling, der ikke ændrer så meget i virkeligheden.«
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Katrine Damm
Niels-Simon Larsen, Christian Skoubye, Kurt Nielsen, Thorbjørn Thiesen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er næppe tilrådeligt at holde vejret i spændt forventning, da vi vist endnu har tilgode at se et borgerforslag, der ikke var kvalt i fødslen.

John Andersen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Hans Larsen, Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jeg syntes faktisk, det burde være modsat, - altså at de folkevalgte er i borgernes hænder.

John Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

'Alt mens uroen for fremtiden vokser, afspejler det, at der endnu eksisterer en folkelig tillid til, at de valgte politikere vil tage ansvar og træffe de vanskelige beslutninger'

Næh, faktisk ikke, men man har da lov til at håbe.
Håbet er som bekendt lysegrønt.

Henning-Buerup Jørgensen, John Andersen, Christian Skoubye, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Karsten Lundsby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kan nogen af de meget skrivende klimaskræmte beskrive præcis, hvad det er de ønsker? Hvilke love og regler tænker de skal indføres?

Boe. Jeg er ikke klimaskræmt. Det løb er kørt. Men f.eks. kunne man i min kommune (Roskilde) overveje en regel om, at man ikke må flytte 1,5-2 ton stål og plastic (privatbilr) med tilhørende udledning af kuldioxid og NOx 5-8-10 km og tilbage igen for at aflevere 20-25 kg grønt affald (grene og kviste) på genbrugspladsen i Roskilde by. Alternativet kan være en centralt styret indsamling af haveaffald, over tid med eldrevne køretøjer.

Henning-Buerup Jørgensen, Birthe Lauridsen, John Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Hanne Pedersen, Tommy Clausen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Henrik Mortensen

Michael Boe -> Tjaeh... må jeg anbefale at man går bort fra plastemballage til føde-/drikke-/dagligvarer, forbyde disse lovmæssigt og erstatte embalagen med genbrugspapir eller restprodukter fra korn (Agner fra ris, hvede, byg, rug og andre kornsorter)? Så kommer vi af med mindst 50% af mikroplast forureningen. Lavt sat.
Jeg kan sagtens komme op med flere miljø skånsomme foreslag, men pladsen tillader det ikke i disse spalter.

Eva Schwanenflügel

Det er ikke 'folkelig tillid'.
Snarere ufolkelig desperation.

Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nu er det jo sådan at vi ikke har borgervælde, men politikervælde og det betyder at det er politikerne der skal blive enige om noget, før det kan blive vedtaget. Så det gælder egentlig bare om at stemme på nogen, der vil det samme som en selv. I øvrigt er det alt for koldt, at stå foran Christiansborg på denne årstid.

Til stadighed bruges begrebet ansvarlig politiker om folk, der fører os lige lugt i katastrofen.
Stort set ingen af de siddende politikere kan med blot et gran af sandhed betegnes som ansvarlige. De er forbrugs og produktions narkomaner om en hals.

Eva Carstensen, Henning-Buerup Jørgensen, John Andersen, Christian Skoubye, Torben Skov, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Thorbjørn Thiesen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Vi må se....hur de folkevalde vil gripe dette kontante forslag ,an..
En ting er sikkert , vi har en demokratisk dag, valgdagen, sen er der 4års folketings diktatur igen.

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

Så længe man blive ved med at bruge bnp som målestok bliver der aldrig reelle tiltag om at gøre noget for at redde planeten!

Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kære politikere, folkets tjenere; når 1% af befolkningen, ved underskriftsindsamling på under 14 dage, kan bede jer om at lave en klimapolitik, skulle det gerne få jer til at reagere, husk "jeres fremtid er i vores hænder", når vi skal til valg.

Helle Walther

Tankevækkende, at skoleeleverne på deres dagsorden, har alt andet end klima på deres dagsorden i dag. Måske skulle skolerne undervise mere i klimaforandringerne.

Peter Beck-Lauritzen, Henning-Buerup Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

@ Michael Boe,

Du spøger, hvad der skal til, og selv om jeg ikke specielt er "klimaskræmt", skal jeg forsøge at give et bud på det.

Der skal formentlig gøres flere forskellige tiltag. Bl.a. er det indlysende nødvendigt at lægge afgifter på anvendelse af kuldioxid samt modsvarende at subventionere forbruget af varige energi. Dette vil være adfærdsregulerende, og give ansvarlige politikere et fungerende styremiddel, der kan løbende kan anvendes til målstyring.

Ud over dette vil det være nødvendigt, at borgerne ændrer adfærd. Og det skal helst ikke ske på baggrund af negative skræmmekampagner. I stedet skal borgerne kunne forstå behovet for ændringer af forbruget, og kunne se dette som en positiv fordel.

Denne adfærd bør være, at benytte cykel, når man kan gøre det. Kun at rejse med fly, når alt andet ikke er hensigtsmæssigt. At bruge energisvage lamper og apparater. At spise mindre kød - især det røde og mere grønsager, bælgfrugt og frugt. Og så videre

Hele denne holdning omkring energiforståelse skal ud i hele samfundet. Boliger skal f.eks. tilpasses til det, og man kan sagtens bygge huse, der næsten selvforsynende med energi og vand. Ligesom man kan bygge huse af træ i stedet for materialer, der har en energitung fremstillingsproces.

Eva Carstensen, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Mortensen

Man kunne også forbyde privatbilisme og give borgerne en infrastruktur baseret på et finmasket offentligt drevet tranportnet. Drevet på el produceret ved forureningsneutral vind-/vand-/bølge-/geo-/solenergi. (At satse på eksempelvis bioteknologi som biobrændsel eller gæringsprocesser (kompostering) er IKKE en nul-løsning, når det kommer til luft-/vand forurenene energikilder).

@ Henrik Mortensen,

Det med biltrafikken løser sig selv, for flere og flere bilproducenter har meldt med, at de dropper biler med forbrændingsmotorer allerede i de nærmeste år. Og en række lande har desuden besluttet, at disse biler ikke må ny-sælges efter 2030.

Men det der derefter sker, for med de nuværende subventioner til el-biler, er landene helt klare over, at de kommer til at mangle penge, og derfor har en række lande besluttet, at de allerede indenfor de nærmeste år vil etablere en ny bil-skat på baggrund af bilens årlige kilometer-antal. Men flere lande har samtidig besluttet, at denne bil-skat skal differentieres, så den ikke slår igennem med fuld styrke i landdistrikterne.

Niels-Simon Larsen

Håber alle her har skrevet under. Den eneste måde, vi kan vippe de bestående skeptikerpartier, er ved solid opbakning, så underskrifterne kan tælles i 100.000’ender. 50.000 er ikke dårligt, men kun en førstesejr. Klimademonstrationen hver torsdag morgen i Rigsdagsgården har jeg hørt ønskes forbudt af Pia Kjærsgård, og DF er, som alle ved, et klimabenægterparti.
Fredag kl. 10 er der skolestrejke og man mødes foran Thorvaldsens museum. Vi er nu derhenne, hvor angsten er krøbet ind i børnene. Jeg hører en titel for mit indre øre: Det tredje riges frygt og elendighed. Kald det bare nazikortet, men nej, det her bliver værre. Så forleden i TV veganere i Frankrig smadre slagtervinduer. Hvad sker der den dag, hvor det virkelig går op for de unge, at deres fremtid er umulig?

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Borgerforslag er en uvildig ramme for folkelig deltagelse.
Det er helt forskellige mennesker der fremsætter og evt dropper, de fremsatte forslag.

Ellers er jeg ganske enig. Det rystende og beskæmmende at det er tilladt at lemlæste drengebørn i dette land.

Steen, Henrik og Gert. Tak for jeres svar. De bliver spændende at følge, hvordan vi reagerer, når vi mister privilegier og vi skal betale for den mindskede CO2-udledning. Gad vist hvor mange der tager gule veste på og synes vi bør bygge nogle diger i stedet.

Eva Schwanenflügel

For de der endnu ikke har skrevet under, går klimaforslaget ud på :

Dansk klimalov nu ID: FT-02233   Forslag Klimaforandringerne er ikke længere et spørgsmål om for eller imod, men om tilstrækkelig politisk handling, mens tid er. Verdens førende klimaeksperter er enige: De næste 5-10 år er altafgørende, hvis vi skal forhindre de værste konsekvenser for mennesker og natur.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode, vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. En stærk dansk prioritering af klima vil inspirere andre lande og skabe danske job og eksport inden for grøn omstilling og klimatilpasning.

Danmark har brug for en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats. Loven skal forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Paris-aftalen på kort, mellemlangt og langt sigt.

Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050.
Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfundet.

Formålet med forslaget er at styrke Danmarks bidrag til det globale klimaarbejde gennem en ambitiøs indsats, både nationalt og internationalt. Danmark skal være en drivende kraft i udviklingen af en europæisk og international klimapolitik, som understøtter Paris-aftalen og målet om at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader, ligesom Danmark skal overholde aftalen om at give ekstra støtte til fattige og klimasårbare lande.

Klimaloven skal indeholde følgende:

1: Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål
2: Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem
3: Klimahensyn skal integreres i andre politikker
4: Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
5: Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
6: Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik Bemærkninger FN’s Klimapanel, der består af verdens førende klimaeksperter, har netop fastslået, at vi stadig kan nå at forhindre en acceleration af klimaforandringerne. Klimaforandringer hvis konsekvenser vi allerede er begyndt at se: mere ekstremt vejr, kraftigere orkaner, mere tørke, flere oversvømmelser, fordrivelse af mennesker fra deres hjem, samt tab af biodiversitet og arter.

Paris-aftalen fra 2015 forpligter verdens lande til at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 grader og stræbe efter 1,5 grader. Klimapanelets seneste rapport viser, at selv en 2 graders stigning vil have alvorlige konsekvenser, så det er vigtigt, at vi søger at holde stigningen nede på 1,5 grader.

FN’s Klimapanel understreger også, at klimatilpasning skal prioriteres for at beskytte os mod klimaforandringernes effekter, og at ulandene har brug for hjælp og støtte.

Danmark har både et særligt ansvar og en særlig rolle at spille i den grønne omstilling. Vi er ganske vist et lille land, og vi kan ikke løse klimaudfordringen alene. Men vi er også et af de lande i verden, der – pga. vores velstand, forbrug og levevis – belaster klimaet mest målt pr. indbygger. Samtidig har vi stærke forudsætninger for at gå foran i omstillingen og inspirere andre lande. Det har vi, fordi danske virksomheder og forskere i mange år har arbejdet med innovation inden for vedvarende energi, energibesparelser og andre klimarelaterede løsninger – til gavn for både klimaet, dansk eksport og jobskabelse.

Desværre rækker den danske klimaindsats i dag ikke til, at vi yder et fair bidrag til at løse klimakrisen og holde den globale temperaturstigning nede på 1,5 grader. Den danske klimapolitik har tre overordnede mangler:

● Der er ikke sat nationale klimamål, som driver reduktionen af drivhusgasser ambitiøst nok fremad
● Der mangler en gennemtænkt klimastrategi, der sikrer en klar indsats i alle relevante sektorer og på alle politikområder
● Danmark bidrager ikke nok til den internationale finansiering af klimatiltag i udviklingslandene

Klimaloven skal sikre, at den danske klimapolitik styrkes, og der skabes sammenhængende politikker og handling.

PRINCIPPERNE I EN NY KLIMALOV

1. Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål

Der skal sættes et præcist defineret og ambitiøst langsigtet mål for den danske klimaindsats. Det uafhængige klimaråd, der blev etableret i 2014, skal analysere, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050 for at leve op til Paris-aftalen. Samtidig skal rådet vurdere, hvornår Danmark skal nå et mål om netto nuludslip.

Analysen bør tage afsæt i, at den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader, og i et forsigtighedsprincip i forhold til de risici, der er forbundet med at udskyde handling i forventning om fremtidige teknologiske fremskridt. Danmarks historiske ansvar, forbrug og økonomiske muligheder for at bidrage til løsningen af klimaproblemet bør indgå i analysen.

Anbefalingerne bør efterfølgende behandles af regeringen og Folketinget og indskrives i klimaloven som et bindende, langsigtet mindstemål for den nationale klimapolitik. Klimarådet skal derefter løbende vurdere, om klimaindsatsen er på rette vej, og om der er behov for, at målet strammes.

2. Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem

Der skal fastsættes femårige nationale delmål eller ”CO2-budgetter” på baggrund af det nye langsigtede klimamål.

Mekanismen med at fastsætte ”budgetter” kendes i forvejen fra budgetloven, der er et finanspolitisk værktøj. I lighed med budgetloven bør klimaloven skabe et styringssystem med budgetter, som både stat og kommuner skal overholde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagasser. CO2-budgetterne skal fastsættes, så de bidrager til opfyldelsen af det langsigtede klimamål om netto nuludslip via en glidende reduktionssti frem mod målet.

Kadencen i de 5-årige delmål bør følge Paris-aftalens mekanisme om, at verdens lande hvert 5. år skal revurdere og opdatere deres nationale klimaplaner og -mål. De danske delmål skal med andre ord genbesøges hvert 5. år, og de bør afspejle det højest mulige ambitionsniveau og alene kunne opjusteres – og ikke sænkes – i lighed med Paris-aftalens krav.

Delmålene skal sikre klarhed for politikere, virksomheder, kommuner og borgere om den nødvendige retning og hastighed i omstillingen og dermed, at der er et konstant fokus på klimahandling blandt alle aktører.

3. Klimahensyn integreres i andre politikker

Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker på tværs af ministerier og være et centralt mål for det danske samfund. Der bør derfor også sættes delmål for de vigtigste drivhusgasudledende sektorer – energi, landbrug og transport.

I forbindelse med egne nye lovforslag bør regeringen sikre, at der udarbejdes en særskilt beregning af forslagets konsekvenser for klimaet, på samme måde som der i dag foretages beregninger af fx statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslag. Tilsvarende beregninger af klimaeffekter bør gennemføres i forbindelse med relevante handlingsplaner o. lign. Øges udslippet af drivhusgasser ved nye initiativer, bør regeringen komme med forslag til, hvordan den øgede udledning kan udlignes.

Derfor er det vigtigt, at regnemetoderne – herunder værdisætningen af klimatiltag – revurderes, så der skabes et retvisende grundlag for at opgøre de samfundsøkonomiske langsigtede gevinster og omkostninger.

Endelig skal loven styrke samspillet med kommunerne, så disse får klare signaler om klimapolitikkens retning og deres forpligtelse til at medvirke til, at de nationale mål og delmål nås.

Der skal også skabes større medejerskab og viden i befolkningen for at sikre, at klimaindsatsen får mere opmærksomhed i samfundet som helhed, gennem bl.a. en opprioritering af folkeoplysning, undervisning i skolerne, understøtning af virksomhedernes klimaindsats etc.

4. Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed

Klimarådet har spillet en vigtig rolle i de seneste år ved at rådgive regering og Folketing gennem løbende udgivelser af klimaanalyser og -rapporter.

Klimaloven skal styrke klimarådets rolle som uafhængig, forskningsbaseret, tværfaglig rådgiver af regeringen og Folketinget.

Rådet skal bl.a. opgøre det danske CO2-budget og vurdere, hvilke danske klimamål der bør sættes. Netop dette er en central opgave for den britiske ”Committee on Climate Change”, i hvis billede det danske klimaråd blev skabt. I Storbritannien skal regeringen desuden afgive en mere omfattende klimaredegørelse og specifik opfølgning på det britiske klimaråds anbefalinger, end tilfældet er i Danmark.

5. Danmark skal satse på udviklingen af grønne løsninger

Klimaloven skal fastslå, at det er en klar dansk interesse at fastholde og udbygge dansk knowhow om klimarelaterede teknologiske løsninger inden for både vedvarende energi, energieffektivitet, systemløsninger og klimatilpasning.

Loven skal derfor bidrage til at sikre et stærkt fokus på at fremme forskning, udvikling og anvendelse af klimarelaterede løsninger, så de stærke danske kompetencer videreudvikles, Danmark også i fremtiden bidrager til at løse den globale klimaudfordring, og der samtidig skabes grønne arbejdspladser og eksport.

Konkret bør klimaloven pålægge regeringen at udarbejde og løbende opdatere en klima-teknologisk innovationsstrategi, som identificerer centrale forskningsområder, og som sikrer flerårige offentlige forskningsbevillinger, der afspejler områdets betydning for dansk økonomi.

6. Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

Klimaloven skal fastslå, at Danmark skal være en drivkraft i en international klimapolitik, der gavner både rige og fattige lande – og at klima derfor skal være en af hovedprioriteterne i Danmarks udenrigs-, udviklings- og EU-politik.

Centrale indsatser vil være at søge at skærpe EU’s klimamålsætning for 2030, så den kommer i overensstemmelse med 1,5 graders målet; at arbejde for, at så mange som muligt af verdens lande øger ambitionen i de reviderede nationale klimaplaner, som skal afleveres til FN’s klimakonvention i 2020; at arbejde for, at EU og mange andre lande indsender langsigtede klimastrategier til FN’s klimakonvention i 2020, sådan som de opfordres til i Paris-aftalen, og at disse strategier sigter mod opfyldelse af 1,5 graders målet.

Det skal også fremgå af loven, at Danmark vil arbejde for, at EU og andre rige lande lever op til forpligtelsen fra COP15 og Paris-aftalen om at støtte ulandene, herunder at levere 100 milliarder USD i international klimafinansiering om året fra 2020, og at Danmark vil bidrage med klimastøtte til disse lande. Udover den fattigdomsorienterede ulandsbistand, som i øjeblikket er på 0,7% af bruttonationalindkomsten (BNI), må der afsættes en pulje til klimabistand, så Danmark leverer et bidrag, som er rimeligt set i forhold til vores økonomiske formåen. Klimapuljen skal således være på mindst 5 mia. kr. om året.   Forslag stillet af Kontaktoplysninger Troels D Christensen Roskilde tdc@92grp.dk   Medstillere Kontaktoplysninger Bjarke Rambøll Skanderborg br@ve.dk Birgitte Qvist-Sørensen København Biqs@dca.dk Mads Flarup Christensen København mads.christensen@greenpeace.org Claus Krog Ekman København claus@ecocouncil.dk Jan Ole Haagensen København joh@verdensskove.org Thomas Meinert Larsen København sek@klimabevaegelsen.dk Bo Øksnebjerg København b.oeksnebjerg@wwf.dk Rasmus Stuhr Jakobsen København rjakobsen@care.dk Helle Munk Ravnborg Bornholm hmra@ms.dk Maria Reumert Gjerding Gladsaxe maria@dn.dk

Eva Schwanenflügel

Hertil burde komme tiltag på miljøområdet, der begrænser udledningen af kvælstof i følsomme vandområder, begrænset brug af giftstoffer (pesticider), og omkalfatring af jordarealer til øget skov og andre biodiverse tiltag.

Gratis kollektiv trafik, samt udbygning af samme.
Og skattefordele fjernet fra uhensigtsmæssige benzin- og dieselbiler, samt anden trafik med forurenende brændsler så som krydstogtskibe og fly.
Megen turisme er forurenende, nedslidende og destabiliserende ad h.. til.

Satsning på økologisk og bæredygtig landbrug, skovbrug, fiskeri.

Ålegræs i fjorde og ved strande.

Tænk selv på meget mere.

Det er ikke nødvendigt at fremmane 'worst case scenario' hele tiden.

Henrik Mortensen

Gert Romme -> Alene fremstilling af 'private' el-køretøjer er en kæmpe miljø belastning. Der skal produceres Jern, stål, plastik, elektronik osv. Det er i min optik et egoistisk spild af vor planets resurser. Jeg ser hver dag en privat el-bil med plads til 5 personer, alene okkuperet af chaufføren.

En el-bus eller skinnebus med plads til 50 passagerer giver mere mening.

Trond Meiring, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar