Læsetid: 10 min.

Kinesere i netværket: Skal vi være bange for Huawei?

På overfladen handler det om noget så lavpraktisk som danske teleselskabers valg af leverandører. Men sagen om det kinesiske selskab Huaweis adgang til det danske telenet er en del af en geopolitisk kamp mellem Kina og USA – og sætter Danmark i et svært dilemma
Richard Yu (i midten), der er CEO for Huawei CBG, ankommer torsdag i Beijing til en præsentation af nye 5G-produkter.

Richard Yu (i midten), der er CEO for Huawei CBG, ankommer torsdag i Beijing til en præsentation af nye 5G-produkter.

Fred Dufour

25. januar 2019

I sidste ende handler det om nationens sikkerhed.

Det er ikke hver dag, der bliver taget så store ord i brug i dansk politik. Men når det gælder den kinesiske telegigant Huawei og dets adgang til det danske telenetværk, er der bred politisk enighed om sagens kerne.

»Spørgsmålet om Huawei er noget, regeringen tager meget alvorligt,« som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) formulerede det ved et samråd tirsdag.

»Vi skal kunne føle os trygge ved, at kriminelle og fremmede stater ikke udspionerer vores myndigheder, virksomheder og borgere.«

Sagen, der på overfladen er et spørgsmål om private teleselskabers valg af leverandører, er en brik i en geopolitisk kamp mellem supermagterne USA og Kina. Den amerikanske regering har i mange år hævdet, at Huawei udgør en sikkerhedstrussel, og har forsøgt at stække firmaet. Huawei mener derimod, at mistankerne er grundløse, og på World Economic Forum i Davos i denne uge sagde deres næstformand, at selskabet er det måske største offer i den verserende handelskonflikt mellem Kina og USA.

Som det ofte er tilfældet, når det handler om storpolitik, er der mange åbne spørgsmål og meget få beviser. Men Information gør her et forsøg på at komme lidt nærmere, hvad der egentlig er op og ned i de mange beskyldninger.

Højteknologiske kinesere

På sin vis er sagen ikke ny. For Danmarks vedkommende begyndte den i 2013, da TDC indgik kontrakt med Huawei om at drive det danske selskabs 4G-netværk. Allerede dengang var der kritiske røster herhjemme.

Frygten var og er, at det kinesiske selskab kan udnytte sin position til at hjælpe den kinesiske regering med at spionere, eller at Kina i tilfælde af en konflikt har mulighed for at lukke ned for hele eller dele af vores telenetværk.

Ud over TDC anvender også Telia, Telenor og 3 ifølge fagbladet Ingeniøren Huawei-udstyr i deres netværk. 3 endda i det særligt følsomme core-netværk, som samler og behandler al kommunikation fra telemasterne.

Når sagen nu igen er blevet højaktuel, skyldes det for det første, at flere vestlige lande som Australien og New Zealand har valgt at følge USA og udelukke Huawei som leverandør til deres telenet.

For det andet – den seneste tids anholdelser af ledende Huawei-ansatte. I Canada blev selskabets finansdirektør Wanzhou Meng – datter af Huaweis stifter Ren Zhengfei – i december anholdt på begæring fra de amerikanske myndigheder, der mistænker firmaet for brud på de amerikanske sanktioner mod Iran. Og i Polen blev selskabets salgsdirektør i landet tidligere denne måned anholdt mistænkt for spionage.

Det sker på et tidspunkt, hvor de danske teleselskaber står over for at skulle opbygge den næste generation af telenetværk, 5G.

Huawei har satset stort på 5G-teknologien og regnes af mange for at være længere i udviklingen end sine vestlige konkurrenter. Ud fra parametre som pris og kvalitet er der derfor en vis sandsynlighed for, at de danske teleselskaber kan finde på at vælge det kinesiske firma som leverandør frem for eksempelvis svenske Ericsson eller finske Nokia. TDC har allerede foretaget en test i samarbejde med Huawei.

Pest eller kolera

5G-netværkene bliver de nye motorveje, der transporterer de informationer, vi alle sammen sender via nettet. »Og har man adgang til dem, er der så at sige ingen begrænsninger,« forklarer John Foley.

Han er selvstændig sikkerhedsrådgiver, tidligere analytiker i IT- og Telestyrelsens sikkerhedskontor og har i årevis været kritisk over for Huaweis involvering i det danske telenet. I et autoritært land som Kina vil regeringen relativt let kunne få firmaet til at hjælpe dem med at spionere, påpeger han.

»Mange vestlige lande gør selvfølgelig noget lignende, så på en måde er det et valg mellem pest eller kolera. Men jeg ser nu hellere, at vi er i båd med vores allierede end med en så autoritær styreform,« siger John Foley.

Det vil dog ikke være uden omkostninger at udelukke den kinesiske leverandør, forklarer han. Dels kan det tage længere tid, før Danmark når op på samme høje teknologiske niveau som det kinesiske. Dels vil det blive »rigtig dyrt« at udskifte det Huawei-udstyr, der findes i de eksisterende netværk, siger John Foley.

Hvad er 5G?

  • 5G er den nye generation af mobilnetværk. Dets største fordel er, at det er langt hurtigere end den eksisterende 4G-teknologi. Derfor ventes 5G-teknologien ikke bare at være brugbart for mobiltelefoner, men også at kunne konkurrere med de kabelbaserede internetforbindelser, de fleste af os har derhjemme og på arbejde. Der kan altså komme langt mere trafik på 5G-netværkene, end der er i de eksisterende 4G-netværk.
  • Sammenholdt med at langt flere enheder, eksempelvis selvkørende biler, i fremtiden vil blive koblet på nettet, betyder det ifølge regeringen, at 5G-netværkene bliver mere kritiske for samfundet end de eksisterende 4G-netværk.
  • De største leverandører af 5G-teknologi er kinesiske Huawei, svenske Ericsson og finske Nokia.

Med den nuværende lovgivning har regeringen heller ikke mulighed for at udelukke Huawei. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har erklæret sig åben for at se på, om reglerne skal ændres, men indtil videre er det op til de private teleselskaber selv at vælge deres leverandører. Dog skal de drøfte sagen med Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, som kan kræve tekniske test af udstyret og sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere.

Til brug for de nye netværk behøver selskaberne adgang til et såkaldt frekvensbånd, som de skal købe på auktion af den danske stat. Den auktion skulle have været afholdt i efteråret, men blev under mystiske omstændigheder pludselig udskudt. Årsagen er tilsyneladende tophemmelig.

»Jeg kan ikke engang fortælle dig, hvorfor jeg ikke kan fortælle det. Jeg kan bare sige, at vi ikke har yderligere kommentarer i øjeblikket,« sagde Energistyrelsens pressechef dengang til mediet Computerworld.

Hysteri og protektionisme

Udviklingen falder sammen med, at den amerikanske regering har indledt det, som avisen The Wall Street Journal kalder en »kampagne« med det formål at overtale sine allierede til at gå uden om Huawei. Amerikanske embedsmænd har briefet deres modparter i »venligsindede lande« om, hvad de ser som sikkerhedsrisici, rapporterede avisen i slutningen af november.

Nogle egentlige beviser for, at Huawei skulle have hjulpet den kinesiske regering med at spionere, er dog ikke fremlagt. I hvert fald ikke i offentligheden. Det har fået blandt andre teknologimediet Vice Motherboard til at konkludere, at sagen »lugter af hysteri og protektionisme«.

Og hvis man ser nærmere på det, som amerikanerne trods alt har lagt frem, er det en tynd omgang. Det siger Colin Hawes, lektor ved University of Technology Sydney og ekspert i kinesisk erhvervsjura.

Han er forfatter til en bog om store kinesiske selskaber og har i den forbindelse lavet casestudier af blandt andet Huawei. Derfor vakte det hans interesse, da den amerikanske kongres’ efterretningskomité i 2012 udgav en rapport, der konkluderede, at Huawei »udgør en sikkerhedstrussel mod USA og vores systemer«. En rapport, som stadig står helt centralt i debatten den dag i dag.

Da Colin Hawes gennemgik rapportens kildemateriale opdagede han, at dens centrale påstande var enten »forkerte, misvisende eller overdrevne«, som han skrev i en artikel i Australian Journal of Corporate Law i 2015.

»I USA, og særligt i dele af Kongressen, har der gennem årtier været stor mistænksomhed over for Kina. Det har medført, at de har en tendens til at fortolke oplysninger i et negativt lys,« siger Colin Hawes til Information.

Tynde beviser

Eksempelvis hævder rapporten, at Huawei har nære forbindelser til det kinesiske militær. Når man gennemgår kildehenvisningerne, viser det sig at være baseret på, at Huaweis stifter og administrerende direktør, Ren Zhengfei, har været officer i den kinesiske hær, og at en reporter fra det i dag nedlagte magasin Far Eastern Economic Review i en artikel fra år 2000 har skrevet, at han under et besøg i virksomhedens varecentral så noget switchudstyr, der var adresseret til Folkets Befrielseshær.

Men Ren Zhengfei forlod den kinesiske hær helt tilbage i 1983, fire år inden han grundlagde Huawei, pointerer Colin Hawes. Og artiklen fra år 2000 beviser ikke andet end det, Huawei selv har sagt, nemlig at den kinesiske hær er en af dets mange kunder. I artiklen oplyser Huawei, at salg til det kinesiske militær udgør mindre end en procent af dets omsætning, og at der er tale om standardudstyr.

Heller ikke påstanden om, at Huawei skulle have mistænkeligt nære forbindelser til den kinesiske regering, er der dokumentation for, fortæller Colin Hawes. Rapporten hæfter sig på det punkt ved, at kommunistpartiet har en afdeling i Huawei, og at det er uklart, hvem der i virkeligheden ejer firmaet. Det sidstnævnte har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen også fremhævet som et forhold, der giver den danske regering anledning til bekymring.

Men heller ikke det er der umiddelbart noget mistænkeligt i, forklarer Colin Hawes. Kinesisk lov kræver nemlig, at alle større firmaer opretter en partiafdeling, hvis ansatte beder om det. Det har amerikanske firmaer som bl.a. Walmart og Motorola også gjort. I statsejede virksomheder har partiafdelingerne ret til at tage del i alle større beslutninger, men sådan er det ikke i private virksomheder som Huawei, forklarer Colin Hawes.

Medarbejderejet

Også firmaets uigennemsigtige ejerstruktur er der en forklaring på. Helt fra Huaweis begyndelse har firmaet udbetalt en del af medarbejdernes løn i aktier. Efterhånden som firmaet voksede, udviklede det sig til et problem. Ifølge kinesisk lov skal virksomheder med mere end 50 aktieejere omdannes til et offentligt handlet selskab – det vil sige gå på børsen. Dermed risikerede Huaweis ledelse at miste kontrollen over selskabet, for der gælder andre regler for aktieejeres stemmerettigheder i offentligt handlede selskaber, forklarer Colin Hawes.

I slutningen af 1990’erne oprettede ledelsen derfor en investeringsfond, der købte medarbejdernes aktier tilbage. I stedet fik medarbejderne en andel i fonden, som giver dem del i virksomhedens overskud, men ikke direkte stemmeret.

Huaweis ejerstruktur handler altså ikke om at skjule, hvem ejerne er, men om at omgå kinesisk lov, så ledelsen kan bevare kontrollen, forklarer Colin Hawes. Det betyder ganske rigtigt, at oplysningerne om de faktiske ejere ikke er offentligt tilgængelige. Men Huawei har tidligere ladet bl.a. journalister gennemgå de interne lister over de titusindvis af medarbejdere, der ejer aktier. Så hvis den danske regering vil til bunds i spørgsmålet, kan de jo spørge Huawei, om de også må se dem, siger Colin Hawes.

Han medgiver, at man selvfølgelig ikke kan udelukke, at vestlige efterretningstjenester ligger inde med mere belastende oplysninger end dem, de har kunnet fremlægge.

»Men hvis der var meget overbevisende dokumentation for forbindelser mellem Huawei og den kinesiske regering, vil jeg tro, at man ville have fundet en måde at få det ud på,« siger Colin Hawes.

Ikke desto mindre kan han godt forstå de vestlige regeringers skepsis. For i sidste ende er Kina et stærkt autoritært regime, og selv om der ikke er beviser for, at det er sket, kan man ikke udelukke, at regeringen vil kunne tvinge Huawei til at hjælpe dem med at spionere.

»Hvis man vil være forsigtig, skal man nok lade være med at vælge dem,« siger Colin Hawes.

»Men så skal man bare præsentere det som en slags forsikring i stedet for at forlade sig på de her udokumenterede påstande.«

Konsekvensen af den nuværende »framing« af Huawei risikerer nemlig at give øgede internationale spændinger og kinesisk gengældelse mod vestlige firmaer, mener Colin Hawes.

Et skarpladt våben

Den amerikanske regerings argumenter er i store træk stadig de samme i dag som i den rapport fra 2012, som Colin Hawes har dissekeret. Men særligt ét nyt er kommet til: Kinas nye efterretningslov. Herhjemme har den fået chefen for Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund Sørensen, til at skærpe retorikken.

»Vi har stadigvæk ikke fundet den berømte rygende pistol, som viser, at Huawei har gjort noget af sikkerhedsmæssigt skadelig karakter. Men der er til gengæld et skarpladt våben i form af den kinesiske lov, der pålægger enhver virksomhed at optræde som hjælper i statens efterretningsmæssige arbejde,« sagde Thomas Lund Sørensen i december til Politiken.

I loven står der, at »enhver organisation eller borger skal støtte, assistere og samarbejde i det nationale efterretningsarbejde i overensstemmelse med loven og holde det efterretningsarbejde, den eller han har kendskab til, fortroligt«. De kinesiske efterretningstjenester »kan kræve, at relevante organer, organisationer og borgere yder nødvendig støtte, assistance og samarbejde«.

Forsvarets Efterretningstjeneste er ikke alene om at fortolke det sådan, at kinesiske virksomheder er forpligtet til at spionere for Kina, hvis myndighederne beder dem om det. Da Australien sidste år udelukkede Huawei fra at levere 5G-teknologi til landet, var det angiveligt på baggrund af den kinesiske efterretningslov.

Men i så fald må de have misforstået loven, mener Huawei. Den gælder nemlig ikke kinesiske selskabers aktiviteter i udlandet, siger de. Og en talsperson for den kinesiske regering har i december sagt, at lovgivningen ikke giver »mandat til at tvinge virksomheder til at bygge ’obligatoriske bagdøre’«.

Information har spurgt Center for Cybersikkerhed, hvad de baserer deres fortolkning af loven på. Men presseafdelingen i Forsvarets Efterretningstjeneste meddeler, at man ikke har nogen kommentarer.

Huaweis direktør, Meng Wanzhou (på billedet), er tiltalt for at have overtrådt USA’s sanktioner mod Iran, men flere andre amerikanske og ikkeamerikanske virksomheder har gjort sig skyldig i det samme, skriver Jeffrey D. Sachs.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anders Graae
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Graae, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Jeg tror den kinesiske regering er bedøvende ligeglad med om den vestlige verden vil købe den bedste og billigste tele-teknologi Huawei kan levere når bare når bare det bliver en del af den nye silkevej - (Road and Belt) - et storstilet investeringsstrategi der skal binde den 3. verden til et verdensomspændende socialistisk handelsfællesskab der er uafhængig af den gamle imperialistiske orden - måske den eneste mulighed for at redde verden fra et klimakollaps eller måske bedre rustet til de forandringer der kan ses i tidshorisonten. Kinesere tænker i århundreder - lad os tygge lidt på det.

Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Ole Michael Spaten, Bjarne Bisgaard Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En gammel kinesisk forbandelse lyder :
"Må du leve i interessante tider".
Og det må man vistnok sige, vi gør idag..

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Alvin Jensen, Torben Skov, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Så vidt jeg ved. er stort set alle offentlige platforme udstyret med Windows, som jo som bekendt indgår i et tæt samarbejde med NSA. Så burde vi ikke også bekymre os amerikanernes muligheder for at spionere? Eller er det kun kineserne, der er farlige? Hvordan er de farlige, egentlig? Det hører vi aldrig rigtigt om.

Hvad er mest farligt: Et kinesisk firma, som er forpligtet til at bistå den kinesiske efterretningstjeneste, eller et amerikansk firma, der bistår de amerikanske efterretningstjenester helt frivilligt?

Carsten Svendsen, nils hommel, Carsten Wienholtz, Bjarne Jensen, Flemming Berger, Hans Aagaard, Alvin Jensen, Katrine-Marie Burmeister, Aleksander Laursen, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund, Hans Larsen, Samuel Grønlund, Tue Romanow, Ole Michael Spaten, Palle Yndal-Olsen, jens christian jacobsen, Søren Bro, Ib Christensen, Viggo Okholm, Anders Graae, Jørgen Tryggestad, John Andersen, Trond Meiring, Carsten Mortensen, Torben K L Jensen og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

"Kinesere i netværket: Skal vi være bange for Huawei? "

Ja. De er et militærdiktaturs forlængede arm

Poul Kristensen, Malik Hansen, Jørn Andersen, John Poulsen, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Olesen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Den alvorligste "forbrydelse" er nok at trodse USAs sanktioner mod Iran. Det har lige siden oprøret mod shaen, og den efterfølgende nationalisering af de store amerikanskejede olieselskaber uden mindste kompensentation, været hadet og frygtet som eksempel for andre "frie" nationer under den perverterede US imperiepolitik.
Selvfølgelig spionerer kinesiske teknologiselskaber. De er trods alt børn af vestens og USAs lukkede industrikultur, hvor vidensdeling sker gennem tyveri.
Lige nu i verdenshistorien, er det for mig meget betryggende, at der findes et reelt alternativ til det rigmandsvælde, der hersker i vesten.

Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Alvin Jensen, Aleksander Laursen, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen, Ole Michael Spaten, Palle Yndal-Olsen, Marianne Kjær, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Anders Graae, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Harald Strømberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

"awei kan levere når bare når bare det bliver en del af den nye silkevej - (Road and Belt) - et storstilet investeringsstrategi der skal binde den 3. verden til et verdensomspændende socialistisk handelsfællesskab der er uafhængig af den gamle imperialistiske orden "

Underlagt et militærdiktatur med overvågning der får STASI til at ligne en flok anarkistiske amatører

Poul Kristensen, John Poulsen, Arne Albatros Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Niels Bøjden: "Underlagt et militærdiktatur med overvågning der får STASI til at ligne en flok anarkistiske amatører" - taler du om NSA? Og er Kina virkelig et militærdiktatur? Mig bekendt er Kina et semi-demokratisk land, hvor man kun har stemmeret, hvis man er medlem af partiet - helt på samme måde som en aktionær kun har stemmeret til et firmas generalforsamling, hvis vedkommende ejer aktier i firmaet. Eller som en Venstremand kun får lov til at stille op til Folketingsvalg, hvis de øvrige partimedlemmer stemmer på vedkommende. Kineserne har blot afskaffet den rent pro forma ceremoni, det er at lade vælgerne vælge mellem de forud besluttede kandidater.

(Okay, et lidt søgt argument, måske, men demokrati har mange ansigter - personligt føler jeg mig ikke tryg ved hverken det amerikanske eller det danske "demokratiske" valgsystem, som kun formelt er demokratisk - reelt er det topstyret af en lille klike af magtmennesker, der sikrer sig, at der aldrig vil blive valgt mennesker ind i de bestemmende cirkler, som ikke er godkendt på forhånd af den siddende magtelite, som ikke er på valg. Fuldstændig ligesom i Kina).

Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Søren Leerskov, Hans Aagaard, Alvin Jensen, Torben Skov, P.G. Olsen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Dennis Tomsen, Hans Larsen, Samuel Grønlund, Palle Yndal-Olsen, Søren Bro, Ib Christensen, Viggo Okholm, Anders Graae, Peter Knap, Trond Meiring, Viggo Helth, Torben K L Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Nå, føler NSA sig gået for nær?
Har vi allerede glemt "Prism", Edward Snowden og NSA?
Eller hvad med aflytningen af de tyske politikere, hvor Obama måtte synde sig ud og undskylde.

Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Bjarne Jensen, Hans Aagaard, Alvin Jensen, Aleksander Laursen, Torben Skov, Ete Forchhammer , Peter Beck-Lauritzen, Dennis Tomsen, Espen Bøgh, Hans Larsen, Samuel Grønlund, Tue Romanow, Palle Yndal-Olsen, jens christian jacobsen, Ib Christensen, Anders Graae, Jørgen Tryggestad, Johnny Christiansen, John Andersen, Peter Knap, Trond Meiring, Viggo Helth og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Vi er jo bekendt med udnyttelse af danske data. Se CSC nu DXC. Amerikansk, økonomi skandaler, EFI og flere andre offentlige fiaskoer. Samtidigt med direkte adgang til vore cpr data.
Men USA har en hel klar interesse i at skræmet for selv at komme til.
Det er altid godt at være forsigtig, og selv være på vagt.

Carsten Svendsen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund, jens christian jacobsen, Ib Christensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Selvfølgelig skal vi have det bedste 5G-netværk der findes og det er Huawei - alle nyere biler har GPS-navigationsudstyr og med 5G ligger det vel lige for at bruge det til "road-pricing" især i de store byer.

Der er ingen grund til bekymring. Vi vil jo ikke undvære den digitale morgendag, så vi er bare fucked. Det bliver meget værre, end vi kan forestille os, så lad være med det...eller drop Facebook og Smartphone og PC og hvad der måtte komme i morgen.

Lad os i stedet for bekymre os om klimaforandringerne, nå nej. Vi kan jo ikke engang undvære at flyve for sjov. Vi ER fucked. Nu styrer udviklingen helt sig selv og os. Den post andropogene tidsalder er godt i gang med os på bagsædet.

Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Alvin Jensen, Torben Jensen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Hans Larsen, Ib Christensen, Trond Meiring, Viggo Helth og Peter Knap anbefalede denne kommentar

vi mistænker kineserne for aflytning, men vi VED at NSA lytter med, lidt ligesom forskellen på Iran, som vi mistænker for at have været i DK med onde hensigter, men vi VED at saudierne slog en journalist ihjel. Dobbeltmoral så det stinker.

Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Dennis Tomsen, Hans Larsen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Ib Christensen, Marianne Kjær, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Jørgen Tryggestad, Trond Meiring, Viggo Helth og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Ingen kompetance eller viden om hvad der er rigtigt, men det der skurer, i mine øjne, er bemærkningen om at nogen formaster sig til ikke at følge USA´krav om boykot af Iran Hvorfor er USA stadig i manges øjne den retsmæssige "ejer" af verden altså Vesten? Lige nu er de bestemt ikke en rollemodel vi kan have speciel respekt for. Kina har en historie,der heller ikke er så køn,men reelt set,hvordan tror man at kineserne sådan over en bred front ville have haft det uden Mao? Uanset dennes vanvid Men meget af vores samhandel og firmaers profit og billige varer er baseret på kinesisk arbejdskraft, så!

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Helth, Niels Duus Nielsen og Marianne Kjær anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Hvorfor køre på trejde klasse, hvis man kan køre bedre og billigere på første klasse. I rækken af amerikanisering af det danske samfund, med rødder til den hemmelige amerikanske efterretningstjeneste, kan i flæng nævnes Airbnb, Trivago, Uber, Face Book, Google, Microsoft, Apple, Tripadvisor, Kapital- og Hegdefonde m.fl. som alle er ved at sakke teknologisk bagud. De scorer kassen på ryggen af den europiske befolkning for at sætte pengene i banken i skattely. Den amerikanske fri presse er sammen med den danske presse under pres for at gå samme vej, og jeg forstår, at USA også er på vej ud af Nato, så America First som partner klinger hult.

Alvin Jensen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Helth, Samuel Grønlund, Torben K L Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Torben K L Jensen - Kan du ikke lige dokumentere at Huawei er bedre end deres konkurrenter! Tror mere på de, kan tilbyde deres kunder noget andet!

Jens Mose Pedersen

Echelon. Måske er problemet i virkeligheden at NSA, GCHQ, FE og alle de andre betroede vestlige efterretningsvæsener har snablen dybt nede i vores kommunikation når der bruges vestligt udstyr fra Cisco, Nokia, Ericson og hvad de gamle leverandører nu hedder.
Og de kan jo ikke så godt indrømme at det har de.
Og de kan jo heller ikke bede Huawei om at lave de samme bagdøre så får kineserne jo at vide hvor baddørene er og kan omgå dem.
Så vælges der Huawei er de fucked og kan ikke se det de plejer at se!
Uhadada.
Hvilket dilemma.

Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Hans Aagaard, Alvin Jensen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Torben Skov og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Snowden har åbenbart talt for nu døve øren. Det her minder om Claus Hjorths og visse mediers russer-hysteri. Også her rettes fokus på alt det slemme russerne foretager sig i Østersø-regionen, mens der ikke er én lyd om hvad NATO foretager sig - og deter som bekendt ikke en skid bedre.
Valget nærmer sig, og det sælger ikke billetter nok, at bruge muslimerne som det helt store skræmmebillede, jvfr. Frikadellepartiets glædelige tilbagegang.
Derfor rører Claus Hjorth med fl. i gryden for at sikre at der fortsat er opbakning til tårnhøje militærudgifter. Hvem mon bliver den første politiker under valgkampen, der vil tale om den gule fare?

Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Anne Mette Jørgensen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Trond Meiring, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Kineserne er hvor de er i dag, fordi de er blevet fodret med al ny vestlig teknik. De har produceret den. Det kan de takke ypperlig vestlig teknik og vestlige firmaers grådighed og os forbrugere, der køber alt så billigt vi kan og vi skeler på ingen måde til nogen moral i det henseende.

Jeg tror der er al mulig grund til at være bange for alle autoritære styrer, hvad end de går ud på.

Nu har de lukket internettjenesten fra Microsoft Bing. Twitter er nu også blevet no go.

Vi aner ikke hvad de sætter i de varer de producerer for Vesten.

Jeg kender mange designere og heriblandt nogle brilledesignere og producenter. Deres briller bliver ikke lavet i Kina. Men på en designmesse rendte kinesiske mænd rundt og tog billeder af deres briller i 3D. Der gik ca 1.5 måned, så kunne de se deres briller fra Kina, fuldstændig magen til deres. Bare meget billigere og i dårlig plastik.

Mange mener, at det er helt i orden at kopiere ting andre har brugt megen tid og anstrengelse på at lave.

Danske "smykkedesignere" og andre stjæler også fra dygtige guld og sølvsmede. De lader deres billige og dårligt udførte kopismykker lave i Kina, Indien og Thailand mm. De klarer det fint. De har ingen omkostninger med design, det bøffer de bare fra de andre dygtige guld og sølvsmede, som har knapt salt til grøden.

Jeg spurgte engang en ung pige i en forretning, kom hun vidste hvem havde designet de kopivarer hun havde i butikken. Nej svarede hun. Hun mente, at det var helt i orden at bruge helt det samme design andre havde lavet, fordi de unge ikke havde råd til det originale.

Dermed synes disse "smykkedesignere" og producenter, blandt andet fra Kina, at det er helt i orden at stjæle. De er ikke bare inspirerede, de stjæler direkte.

Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Malik Hansen, Eva Schwanenflügel, Poul Kristensen, John Poulsen, Peter Beck-Lauritzen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Om Huawei er værre end USA ved jeg ikke, men de er årtier foran, når det gælder overvågning og kontrol med lokalbefolkningen, og jeg tror ikke vi kan implementere 5G uden om Huawei, men så længe potentialet i 5G er så lidt erkendt her i landet, kan vi vel bare droppe det ? Det handler ikke kun om høj hastighed og lav latency. Det handler også om rækkevidde ned til tredie sal i parkeringskælderen.

Du kan stadig løbe, men du kan ikke gemme dig.

Poul Kristensen, Trond Meiring, Kurt Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Jeg er helt sikker på, at magteliten her i miniUSA har brug for, at vore øjne er fast rettet mod billeder af ydre fjender

Anders Graae, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Fedt at se så mange kritiske kommentarer her i tråden. Jeg undrer mig oprigtigt over om journalister/skribenter på information og andre steder 1. Virkelig er betalt/oplært gennem efterretningstjenester til at sprede et vidst narrativ eller 2. Bare er så hjernevaskede af livslang amerikansk propaganda at de ikke kan se vi stadig burde debattere Snowden-afsløringerne mv?

Snowden afslørede USA spionerer på hele verdensbefolkningen, enhver sms, ethvert opkald registrerer de. Overvej hvis det kom frem Kina eller Rusland gjorde det samme.... Vi ville ikke tale om andet i 10 år. Jeg prøver virkelig ikke at være for konspiratorisk men det fanme svært når man møder en medieagenda der ligeså godt kunne være formuleret af CIA.

Flemming Berger, Carsten Svendsen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Anders Graae, Hans Aagaard, Hans Larsen, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Hvad er mest farligt: Et kinesisk firma, som er forpligtet til at bistå den kinesiske efterretningstjeneste, eller et amerikansk firma, der bistår de amerikanske efterretningstjenester helt frivilligt?"
-> Er det virkeligt et seriøst spørgsmål. Ingen med bare den mindste kendskab til Kina, deres kynisme og deres lange track-record for "forsvindingsnumre" (senest deres egne ambassadør), tilfældige henrettelser, fængslinger og lignende samt deres triple-X program kan være i tvivl om svaret : Et kinesisk firma ! Kineserne er farlige for specielt deres egne borgere uanset hvor de er i verden, for den asiatiske region, for os alle, og senest også på den militære verdensscene.

"vi mistænker kineserne for aflytning, men vi VED at NSA lytter med, lidt ligesom forskellen på Iran, som vi mistænker for at have været i DK med onde hensigter, men vi VED at saudierne slog en journalist ihjel. Dobbeltmoral så det stinker."
-> blår i øjne og ører ?

"Selvfølgelig skal vi have det bedste 5G-netværk der findes og det er Huawei - alle nyere biler har GPS-navigationsudstyr og med 5G ligger det vel lige for at bruge det til "road-pricing" især i de store byer."
-> endnu en fantastisk god grund til at modarbejde Huawei ! Glæd jer til total "whereabouts"...

Tænk at Huawei´s lovbestemte pligt - som dog vel først og fremmest bunder i undertrykkelse af det kinesiske folk - til at fortælle kineserne alt kan få så mange til i stedet at kaste galde over en del andre lande, her specielt USA. Ja, der kan siges meget om USA og deres håndlangere, men det er ikke det det her handler om.

Poul Kristensen

Vi kan jo ikke undgå at blotte os overfor det udstyr vi anskaffer. Så må vi jo bare se på hvem vi helst vil blotte os overfor: Amerikanerne eller kineserne. Kineserne straffer folk når de ikke gør hvad kineserne forlanger. Også små lande som f.eks. Norge der fik afbrudt deres vigtige lakse-eksport til Kina i flere år, da de gav nobelprisen til en kinesisk journalist. Sverige fik fordømt deres politi og blev beskyldt for racisme og for at overtræde menneskerettighederne, da en kinesisk familie blev smidt ud af et hotel. Men også store lande, som f.eks. Canada, hvor Kina har arresteret canadiere der tilfældigvis opholdt sig i Kina åbenbart for at true med dem. En af dem havde en fængselsstraf for en narkodom, men nu blev den pludselig og uden varsel omstødt til en dødsdom. Nu har personer fra vest godt nok tidligere fået dødsstraf og Kina har godt nok flere dødsdomme end resten af kloden har tilsammen, men timingen virker meget planlagt.
Amerikanerne aflytter også folk men vi kan vel godt opfatte amerikanerne som vore allierede? Eller hvad?
Vi skal nok også være klar over at kineserne har kraftigt kig på Grønland og Arktis og at vi dermed bliver betydeligt mere interessante for kineserne. Kineserne er i bedste fald ligeglade med os, men det faktum at de ønsker adgang til Arktis betyder at det bliver høj-prioritet for dem at aflytte telefoner og læse mails på Christiansborg. Og selv hvis Huawei skulle vise sig at være et hæderligt firma er de jo lovmæssigt forpligtet til at adlyde den kinesiske stat, så det øjeblik hvor kineserne mener at de skal bruge ekstra information om Arktis så kommer der lige en opdatering. Den kører så et par måneder hvor alle informationerne kopieres og sendes til Peking, og når de så har fået det de skal bruge bliver den fjernet ved endnu en opdatering.
Nej, hvis vi accepterer det, så har vi ved gud ikke fortjent bedre. Jeg bruger i hvert fald ikke TDC mere.

Kim Houmøller

I kan være sikre på Huawei har stjålet alt det de kan fra Nokia og Ericsson. Kopister af alle produkter fra Vesten er de verdensmestre i.
Forsøg at anlægge en retssag om kopiering og patentbeskyttelse i diktaturstaten Kina, og se hvordan det går!
At TDC forsøger at liste Huawei ind ad bagdøren skal stoppes nu!

Torben Bruhn Andersen og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Er der nogen der har fundet beviser mod Huawei. Har ikke kunnet finde offentlige anklager nogen steder. Kan det tænkes at det er konkurrenterne der bruger det som markedskrig? Huawei er på vej til at overhale andre teleproducenter, fx Samsung eller? Mht aflytning, tja der er toget kørt, alt kan aflyttes og spores. 4G net kan aflyttes, din samtaler, dine SMS, din Facebook, din IP adresser og dine aktiviteter på nettet. Såvidt jeg ved er det ret enkelt, er der strøm, ledninger og signaler, bits and bytes så kan det 'læses'. (Og det bliver sikkert læst af flere 'overvågningsystemer') Det er muligt at det er dumt, rent 'handelsmæssigt at være afhængig af Kina. Men det er vel en svær risikovurdering uanset hvilket firma men vælger.

-
- Bruger man bare spionage som figenblad til at stække sin nærmeste konkurrent? Hvis jeg var amerikansk producent af udstyr, ville det her benspænd jo være fantastisk. Det er også noget, man kan bruge mod dem.

Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen, Torben Skov og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Torben Kjeldsen: Det er meget sandsynligt at konkurrenterne udnytter det for at ødelægge Huawei. Men det kan man jo ikke gøre noget ved. Vi kan simpelthen ikke risikere at benytte Huawei - uanset hvor uretfærdigt det end måtte være. Hvis du har problemer med at beskytte dig selv og andre, foreslår jeg at du køber en huawei mobiltelefon. Og hvis TDC insisterer på at benytte Huawei, så drop! TDC. TDC tjener penge på at risikere vores sikkerhed!

@Poul Kristensen I så fald er det lige så farligt med udstyr fra usa. nsa kan jo have fået en bagdør i lortet.

Niels Duus Nielsen

John Poulsen: "...der kan siges meget om USA og deres håndlangere, men det er ikke det det her handler om..."

Vi lever i en globaliseret verden, hvor alting hænger sammen, så det drejer sig altid om USA. Ethvert angreb på Kina er et forsvar for USA. Enhver fordrejet nyhed, der stiller USAs fjender i et dårligt lys, er en indirekte støtte til USA. Man kan selvfølgelig godt være modstander af kinesisk praksis uden at billige amerikansk praksis, men hvis en kritik af Kina skal kunne stå alene, kræver det, at kritikken af USA får samme fremtrædende plads i det samlede mediebillede.

Kina er et diktatur, og skal som sådan kritiseres. Men USA er ikke det demokrati, som amerikanisterne forestiller sig, på mange måder er USA en politistat; myndighederne dræber sine egne borgere og sætter store dele af befolkningen i fængsel, regeringen sidder befolkningens krav overhørig og bevilger skattelettelser til sig selv og vennerne, det amerikanske militær bomber sine modstandere tilbage til stenalderen, så våbenindustriens aktier kan blive mere værd, og CIA blander sig i andre landes interne anliggender, senest i Venezuela.

Kinas forbrydelser skal sammenholdes med USAs forbrydelser, da vi lever i en globaliseret verden, hvor netop disse to stormagter kappes om overherredømmet. Og på trods af den kinesiske regerings mange overgreb på den kinesiske befolkning (som jo ikke er værre end den amerikanske regerings mange overgreb på den amerikanske befolkning) finder jeg den kinesiske modus operandi langt mere tillidsvækkende end den amerikanske: Kineserne sigter på at købe hele verden og vinde "hearts and minds" ved at hæve levestandarden i de lande, som indgår i et samarbejde med Kina - noget for noget. I modsætning til amerikanerne, som åbent forsøger at stjæle verdens rigdomme ved hjælp af voldelige inventioner - noget for intet.

Hvis man læser ikke-vestlige medier, vil man vide, at vi her i Vesten lever i en boble. Resten af verden kan ikke lide amerikanerne og deres indblanding og betragter det amerikanske imperium som den største trussel mod verdensfreden. Kina er kun en trussel for så vidt kineserne ikke har tænkt sig at bøje sig for amerikanernes diktater, hvilket selvfølgelig risikerer at provokere en amerikansk reaktion.

Europa kunne også distancere sig fra USA og komme resten af verden i møde, men så længe vi ukritisk tror på alt, hvad den amerikanske propagandamaskine fodrer os med, forbliver vi i boblen.

Kineserne er ikke uskyldsrene dydsmønstre, men det er amerikanerne sgu heller ikke, og da verden er global, må vi enten vælge side eller skabe en tredje pol i det globale magtspil. At satse alt på et døende imperium er ikke vejen frem.

Torben K L Jensen, Anders Graae, Flemming Berger, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Kjeldsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Egentlig bør man vel være mere nervøs for den måde de danske myndigheder lægger låg på indsigt, og røgslør ud, for de politiske beslutninger. Det sker med Offentlighedsloven og flere andre tiltag. Huawais teknologi kunne risikere at løfte sløret nemmere end den fri presse, så måske derfor man er bange. Vi har lige haft sagen med Overborgmester Frank Jensen, som er totalt til grin efter han er vendt 180° omkring de gratis bryllupper på Rådhuset, og lige nu hvordan Justitsministeren forsøger at lukke munden på de offentligt ansatte og andre whistleblowere. Det gør mig faktisk mere nervøs end Huawei.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Ole Rasmussen
Der er vel al grund til at være på vagt overfor stater, der kunne blive fjendtlige overfor Danmark og dansk infrastruktur, uagtet hvem de er.

Det er helt sikkert, at vi bliver overvågede af alle og jeg siger alle. Informationsmængden er blot så gigantisk, at vi almindelige mennesker generelt ikke bliver generede, hvis vi er varsomme i vores adfærd på Nettet mm.

Det er staten, personinformationer, universiteter, infrastruktur, hospitaler mm., der ikke skal ligge åbne for fjendtlige magter. Det skal vi værne om, så godt vi kan.

Det nytter ikke at sælge al infrastruktur til store firmaer og fonde, der er så godt som ligeglade, bare de kan skrue deres indtjening op. Vi lever i usikre tider med en præsident i USA, der kun vil USA, Kina der kun vil Kina og Rusland, der kun vil Rusland.

Torben Bruhn Andersen og Poul Kristensen anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Alvin Jensen: Hvis vi alligevel ikke kan forhindre det, foretrækker jeg absolut USA fremfor Kina, der fejler på så mange områder.
@Niels Duus Nielsen: En politistat er et diktatur der undertrykker vha. politiet. Det er slet ikke det vi har i USA. Du bryder dig sikkert ikke om de hårde straffe og de mange fængslinger, men det er altså ikke en del af definitionen på en politi stat. Desuden er Kina langt værre. Altså LANGT LANGT værre. Bare sådan noget som den måde de forfølger Falun Gong på (Læs FN's rapport om tvungne organtransplantationer: http://www.falunhr.org/reports/UN2008/UN-OrganHarvesting-07-08.pdf), de enorme antal dødsstraffe (Mere end resten af kloden tilsammen) osv.
@ole rasmussen: Pointen her er jo netop at danske politikere ikke er bange. Hvad de så absolut burde være. Hvis du virkeligt mener at det skræmmer dig mere at en politiker skifter standpunkt på gratis bryllupper, end at et kraftigt oprustende diktatur er i færd med at få fri adgang til processen bag alle beslutninger der tages i dette land, så tror jeg at du trænger til at få justeret dine prioriteter.

Overordnet betragtet virker diskussionen her på siden som om den foretages af folk der ikke rigtigt har det store overblik. Den samme måde blev diskussionen ført på i tyskland i trediverne, hvor socialister og socialdemokrater hellere kæmpede indbyrdes end sammen mod nazisterne.
Det skal jo gå galt.

Niels Duus Nielsen

Povl Kristensen, hvis en politistat er et diktatur, der undertrykker ved hjælp af politiet, så er USA en politistat.

Ole Rasmussen

Poul Kristensen

Tak fordi du kommenterer mit indlæg, men vi har forskellige opfattelser. Dine udfald om andres indlæg generelt finder jeg usømmelig.

Poul Kristensen

@Niels Duus Nielsen: Du ved jeg finder din facination af diktatorer skammelig. Vi har talt om det før, og jeg kan simpelthen ikke forstå at en ellers begavet (ung?) mand kan synes om diktaturer der slår folk ihjel ind af en kant. Det er jo mennesker som din egen familie der ryger i fængsel, bliver mishandlet og myrdet. Påvirker det dig slet ikke?
Mht. din påstand om at USA er en politistat, så er USA jo en nation med tredelt styring (parlament, domstole og politi), der hver for sig ikke kan indgribe i hinandens processer. Så med mindre du mener at USA er fuldstændig korrumperet på alle led, kan det simpelthen ikke være en politistat. Desuden har USA jo en (meget!) fri presse, og en masse "checks and balances" som altså allesammen også skal være korrumperede for at din teori holder.
@ole rasmussen: Du må henvise til min bemærkning om kampen mellem socialister og scialdemokrater, antager jeg? Jeg undskylder hvis du følger dig stødt.
Jeg mener at der er 2 fløje her: dem der af den ene eller anden grund mener at det betyder mindre at kina får adgang til landets interne informationer og den anden der mener at det er farligt. Jeg tilhører den sidste kategori og mener vi skal stå sammen om at bekæmpe den slags og ikke forfalde til at bringe lokalpolitik og den slags ind i billedet. Det mener du så ikke.

Niels Duus Nielsen

Jeg er sgu ikke fascineret af diktatorer, hvor har du dog det fra, Poul Kristensen? Hvad jeg har er en dyb skepsis over for amerikansk propaganda, og et ønske om at dele sol og vind lige, når det kommer til kritik af andre lande.

Og hvornår er et diktatur et diktatur, og hvornår er der bare tale om et autoritært styre? Du skelner tilsyneladende ikke, men smider alle dem, som USA udnævner til diktaturer, i samme skuffe. Er Saudiarabien et diktatur? Hvorfor opfordrer USA så ikke til regimeskifte i Saudiarabien? Fordi amerikanerne betragter saudierne som allierede, så meget, at de sammen har gang i et folkemord i Yemen.

Hvad med Israel? Diktatur eller bare autoritært styre? Uanset hvad er amerikanerne meget glade for Netanyahu, selv om han har mere blod på hænderne end Maduro, og måske mere end kineserne.

Så hvorfor bekymre sig om Kina, når alle mulig andre diktaturer tilsyneladende er gode nok? Faktisk støttes mere end 75% af alle verdens diktaturer og autoritære styrer faktisk af USA. USA er korrumperet på næsten alle områder, og med den nuværende lovgivning og domspraksis kan politiet både konfiskere folks værdier alene på grundlag af en mistanke, ligesom en politibetjent kan skyde et menneske uden at blive retsforfulgt. Ergo: Politistat.

Den "fri" presse i USA må du længere ud på landet med, 90% af de amerikanske massemedier ejes af seks (6!) store firmaer, som sikrer, at medierne på ingen måde rokker båden. Skulle en journalist driste sig til at forholde sig kritisk til den amerikanske regerings linje, således som fx Chris Hedges, Ed Schulz og Jesse Ventura gjorde, da de åbent kritiserede invasionen af Irak, bliver de omgående fyret.

De mange amerikanske undergrundsmedier, som trives på YouTube, når de da ikke lukkes ned eller demonetariseres, er faktisk enige med mig: Det amerikanske Imperium synger på sidste vers, og det er alt i alt en god ting.

Realiteten er, at amerikanerne i modsætning til kineserne - allerede indsamler alle vore data.Kineserne gør ikke. Stor forskel, som du fuldstændig ignorerer.

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Ole Duus Nielsen: Okay, giv mig lige din definition på diktatur. Og så vil jeg forøvrigt hellere diskutere det i et andet forum, for ellers kommer vi væk fra emnet, Huswei i DK. Er det acceptabelt?

"Niels Bøjden: "Underlagt et militærdiktatur med overvågning der får STASI til at ligne en flok anarkistiske amatører" - taler du om NSA? Og er Kina virkelig et militærdiktatur"

Har du nogen sinde være i Kina. Befolkningen er skrækslagle for den magt militæret har. Eller prøv at tage til Kine ig Google Tibet. Nå nej. Google kan ikke få lov til at være der da de ikke vil udlevere data. Nå nej. Du bliver fængslet for at omtale Tibet.

Hvorfor er du så glad for et stærkt undertrykkende militærdiktatur der overvåger og straffer de borgere der ikke adlyder.

Poul Kristensen

@Niels Bøjden: Ja, det er virkelig underligt. Det er som om det slet indgår i regnestykket at vi taler om levende mennesker. Altså "Hvis NSA overvåger os, så skal Kina også have lov".

Henrik Plaschke

Nils Bøjden

Det er ikke retvisende at betegne Kina som et militærdiktatur. Militæret er underordnet det kommunistiske parti og partiets ledere – og leder.

I perioder har der formodentlig været en vis rivalisering mellem dele af partiet og dele af militæret. I forbindelse med processen mod Bo Xilai i 2012-13 var der rygter om, at kredse i militæret støttede Bo.

De senere års centralisering af magten omkring Xi Jinping er imidlertid også gået udover militæret. Kommandostrukturerne i militæret er blevet ændret i retning af øget partikontrol, og i de sidste 2-3 år er de betydningsfulde topfolk i militæret enten blevet sendt på mere eller mindre frivillig pension eller i fængsel under anklager for korruption. Militæret er i dag helt underordnet partiets og dets ledelse og leder. Den magt militæret udøver, udøves på vegne af partiet.

Torben K L Jensen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg er i vildrede. Hvordan kan et rædselsregime, som Poul skriver Kina er, skabe velfærd for flere hundrede millioner af landets borgere, samtidig med at danske politikere under dække af en offentlighedslov forringer demokrati og den danske velfærd? De er da i den fra korruption som er mere alvorlig en Huawei eller tager jeg fejl?

Torben K L Jensen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider