Læsetid: 5 min.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt ville flytte Klimarådet væk fra København

Klimarådet skulle sendes ud af hovedstaden, mente klimaminister Lars Christian Lilleholt, da regeringen i 2017-18 forhandlede om udflytning af statslige arbejdspladser. Et år tidligere havde Venstre angiveligt forsøgt helt at nedlægge rådet. Regeringen har systematisk forsøgt at lukke ned for rådets kritik, mener oppositionspartier
Kort efter sin tiltræden som klimaminister i 2015 holdt Lars Christian Lilleholt et møde med Klimarådets daværende formand, Peter Birch Sørensen. Ministeren udtrykte her sin utilfredshed med, at rådet havde tænkt sig at holde V-regeringen op på et flertal i Folketingets mål om at opnå en 40 procents reduktion i Danmarks udledning af CO2 i 2020. Sidenhen, da Venstre forhandlede regeringsgrundlag med K og LA, forsøgte V angiveligt at få rådet lukket.

Kort efter sin tiltræden som klimaminister i 2015 holdt Lars Christian Lilleholt et møde med Klimarådets daværende formand, Peter Birch Sørensen. Ministeren udtrykte her sin utilfredshed med, at rådet havde tænkt sig at holde V-regeringen op på et flertal i Folketingets mål om at opnå en 40 procents reduktion i Danmarks udledning af CO2 i 2020. Sidenhen, da Venstre forhandlede regeringsgrundlag med K og LA, forsøgte V angiveligt at få rådet lukket.

Sophia Juliane Lydolph

4. januar 2019

Det var på et hængende hår, at det uafhængige ekspertorgan Klimarådet fik lov at blive i København, da regeringen i januar 2018 præsenterede anden runde af sin plan for udflytning af statslige arbejdspladser.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) havde nemlig indstillet, at Klimarådet skulle udflyttes, da ministerierne skulle komme med forslag til udflytning af statslige arbejdspladser. Planerne blev først droppet, få dage før regeringen offentliggjorde den endelige liste over arbejdspladser, der skulle udflyttes.

Det fortæller en kilde med kendskab til forløbet, og det bekræftes af mails fra forhandlingsforløbet, som Information har haft adgang til at se. Af hensyn til kildebeskyttelse kan Information ikke fremlægge dokumenterne eller citere direkte fra dem.

De nye oplysninger kommer, efter at klimaministeren i slutningen af november udskiftede formanden for Klimarådet, Peter Birch Sørensen. Kritikere kaldte det for en politisk fyring, fordi Birch Sørensen som formand havde kritiseret regeringens klimapolitik. Og oplysningerne om udflytningen vækker yderligere kritik fra oppositionen.

»Det er efterhånden tydeligt, at regeringen har forsøgt at stække Klimarådet på mange forskellige måder,« lyder det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr.

»Det er dybt alvorligt, at man er så bange for de uvildige eksperters dom, at man forsøger at køre rådet ud på et sidespor.«

Til Vestjylland

Ifølge de mails, Information har haft adgang til at se, blev udflytningen af Klimarådet drøftet internt i regeringen i efteråret 2017, og helt frem til begyndelsen af januar 2018 var der stadig diskussioner om rådets fremtidige placering.

Ifølge kilden var det på tale at flytte Klimarådet til Aarhus og senere til Vestjylland.

Da det kort tid efter, den 17. januar 2018, blev offentliggjort, hvilke arbejdspladser som skulle udflyttes, var Klimarådet strøget fra listen. Planerne om udflytning blev ifølge Informations oplysninger droppet efter pres fra De Konservative.

Klimarådet har til opgave at rådgive regeringen og er desuden lovgivningsmæssigt forpligtet til at samarbejde med en række organisationer i København.

Ville lukke rådet

Inden Venstre forsøgte at udflytte Klimarådet, havde partiet planer om helt at nedlægge rådet.

Planerne har tidligere været nævnt kortfattet i Politiken i en artikel om splittelse mellem Venstre, De Konservative og Liberal Alliance på klima- og miljøområdet og bekræftes nu over for Information af en kilde med førstehåndskendskab til planerne og to andre kilder, som har været orienteret om planerne.

Venstre forsøgte angiveligt at overtale K og LA til at sløjfe Klimarådet, da de forhandlede om et regeringsgrundlag i 2016. Også dengang var det ifølge Informations oplysninger De Konservative, der sagde fra.

Socialdemokratiets klimaordfører Jens Joel kalder de nye oplysninger for »dybt, dybt bekymrende«.

»Det er en tilståelsessag, når det viser sig, at Venstre allerhelst vil lukke Klimarådet, og derfor ligner udflytningsforsøget også mere chikane end et ønske om et Danmark i balance. Da ingen af delene så lykkedes, fordi De Konservative heldigvis holdt fast, så vælger man at afskedige ham (Peter Birch Sørensen, red.)«, siger Jens Joel.

De Konservatives politiske ordfører, Anders Johansson, oplyser, at han ikke kan forholde sig konkret til Informations oplysninger, da han ikke selv har deltaget i møder om udflytning af statslige arbejdspladser.

Han fortæller dog, at De Konservative har i sinde at bevare Klimarådet.

»Vi var selv med til at oprette Klimarådet i sin tid. Det gjorde vi, fordi det er vigtigt at have et rådgivende organ til den siddende regering om klimapolitik. Derfor har vi heller ikke ambitioner eller ønsker om at nedlægge eller udflytte Klimarådet,« siger Anders Johansson.

En politisk fyring

Klimarådet har længe været en torn i øjet på Venstre. Kort efter sin tiltræden som klimaminister i 2015 holdt Lars Christian Lilleholt et møde med Peter Birch Sørensen, hvor han udtrykte sin utilfredshed med, at Klimarådet havde tænkt sig at holde V-regeringen op på et flertal i Folketingets mål om at opnå en 40 procents reduktion i Danmarks udledning af CO2 i 2020.

Det har de begge fortalt til Politiken.

Og i november i år fremlagde rådet en rapport, der viste, at VLAK-regeringens politik medfører en kraftig opbremsning i Danmarks grønne omstilling.

Få dage efter rapporten udkom, kaldte klimaminister Lars Christian Lilleholt konklusionerne for »volapyk«. Samme dag meddelte han, at Klimarådets formand Peter Birch Sørensen ville blive erstattet af en ny formand.

Det har ført til spekulationer om, at udskiftningen af formanden skulle være politisk motiveret, hvilket ministeren har afvist. Ifølge ham blev beslutningen om at udskifte Peter Birch Sørensen nemlig truffet, inden Klimaministeriet modtog rapporten.

Men som Information afslørede torsdag, var ministeriet blevet orienteret om rapportens konklusioner, i god tid inden regeringen traf beslutningen om at afsætte Peter Birch Sørensen.

Informations seneste artikler sætter udskiftningen af Peter Birch Sørensen i et nyt lys, mener SF’s Pia Olsen Dyhr.

»Det bekræfter, at der er tale om en politisk fyring,« skriver hun.

»Det må efterhånden være klart for enhver, at vi har en regering og en klimaminister, som vil føre sin fodslæbende klimapolitik i fred for velment kritik.«

Jens Joel mener, at hele sagen viser, at Klimarådets uafhængighed er truet.

»Vi har uafhængige eksperter, som er sat i verden for at kigge magthaverne efter i kortene. Så kan man ikke have magthavere, der flytter eller ikke genudpeger kritikere, så de bliver stumme.«

Minister er tavs

Klimarådet er et uafhængigt ekspertråd nedsat ved lov i 2014 af SR-regeringen og De Konservative. Rådet har til opgave at rådgive den siddende regering om, hvordan Danmark kan gennemføre omstillingen til et lavemissionssamfund.

VLAK-regeringen etablerede i alt 4.000 statslige arbejdspladser uden for hovedstaden i januar 2018 i forbindelse med anden runde af udflytninger. Begrundelsen var at skabe et »Danmark i bedre balance«.

Klimarådets sekretariat består af otte ansatte og to studentermedhjælpere, som sidder i København.

Mens de undgik udflytning, måtte sekretariatet for en anden vagthundsinstitution, De Økonomiske Råd, rykke teltpælene op og flytte til Horsens. Kun fire af sekretariatets 29 økonomer fortalte, at de havde tænkt sig at flytte med. I efteråret måtte vismændene i De Økonomiske Råd udskyde udgivelsen af en rapport på grund af udflytningen.

Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Munk Christiansen, vurderer, at udflytning af de uafhængige vagthunde kan gå ud over deres arbejde.

»Én ting er at flytte sagsbehandlende styrelser. Det vil i princippet være let – selv om det har sine betydelige overgangsproblemer. Men når man kommer til noget meget specialiseret som De Økonomiske Råd og måske også Klimarådet, så kan man få nogle rekrutteringsproblemer,« siger Peter Munk Christiansen.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt har hverken ønsket at svare på kritikken eller forholde sig til Informations oplysninger.

Klimaministeriet kendte indhold i kritisk rapport før udskiftning af Klimarådets formand Peter Birch Sørensen
Læs også
Serie

Sagen om Klimarådet

I november 2018 udskiftede klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Det skete få dage efter, at Klimarådet havde kritiseret regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling markant. Oppositionen har siden beskyldt ministeren for, at der lå politiske motiver bag hans udskiftning af formanden. Information undersøger forløbet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Tom Andreæ
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Elisabeth From
  • Dina Hald
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Trond Meiring
  • Niels Møller Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Katrine Damm
  • Morten Balling
  • Jørgen Tryggestad
  • Flemming Berger
Christian Skoubye, Tom Andreæ, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Elisabeth From, Dina Hald, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Olaf Tehrani, Trond Meiring, Niels Møller Jensen, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Morten Balling, Jørgen Tryggestad og Flemming Berger anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det må konstateres, at olie og gas sektoren ude i verden, har fået deres man på posten som Energi forsynings og klimaminister i Danmark.

Lars Christian Lilleholt er en dansk energipolitisk vendekåbe.

Det er da kun et spørgsmål om tid, før der går franske tilstande i den, med dette politiske, ‘Kejserens nye klæder’ teatret, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Anne Eriksen, Michael Hullevad, Kirsten Lindemark, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Ib Christensen, Niels Møller Jensen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Søren Fosberg, Flemming Berger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Forleden udtalte en tidligere leder af det amerikanske senat, at Trump ikke er "immoral but amoral". Forskellen er at en person som er immoral er en som godt kender forskel på rigtigt og forkert, men er ligeglad. Er man derimod amoral, så er man ude af stand til at forstå forskellen.

Nu forudsætter begge ord begrebet moral, og hvis man ville være destruktiv, kunne man smide ind at der findes flere forskellige grene af etikken, og at der ikke findes en universal enighed om rigtigt eller forkert. Dog er der ting, som på tværs af etikkerne er forkert. Derudover er der handlinger som bare pr aksiom er åbenlyst dumme, og dermed pr definition forkerte, såsom at skide i den seng man sover i.

Tænker man kun på økonomien, og det er jo vigtigt at have dejlige penge, så kunne det måske forsvare fyringen af Peter Birch Sørensen, selvom jeg tror det filosofiske argument for moralen i dén handling ville være vakkelvornt. Her er man dog ude i en af de handlinger som pr aksiom er dumme. Dem med sengen. Her er man nødt til at erkende, at ligesom økonomer ved noget om vækst, så ved naturvidenskaben noget om planetens tilstand, og planeten er fundamentet for det hele, inklusiv Danmark og økonomien.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Christina Laugesen, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Werner Gass, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Dansk politik er blevet urkomisk og dilettantisk ud over alle grænser.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Jan Nielsen, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Ib Christensen og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Det ser ud til at styrelser, råd og nævn, hvis faglige vurderinger ikke passer med regeringens holdninger, i særlig grad er blevet flyttet til provinsen.
Det ligner mest en magtfuldkommen straffeaktion under dække af flosklen "Danamark i balance".

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, Michael Hullevad, P.G. Olsen, Kirsten Lindemark, Werner Gass, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese, Ib Nord Nielsen, Ib Christensen, Kim Houmøller, Niels Møller Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Klimarådet er ikke en organisation med fuldtidsbeskæftigede ansatte. Der er professorer fra KU og DTU i København og andre fra Norge og Holland. Jeg ved ikke hvordan de organiserer deres samarbejde og om de har en særlig klimarådssekretær men at tale om at udflytte rådet til Aarhus eller Vestjylland giver vist ingen mening. Og det blev jo heller ikke til noget.

Jeg er enig i at Lilleholt er lakaj for olieindustrien. Ligesom mafiaen er olieindustrien mester i at have politikere i sit sold. Det gælder i USA men så sandelig også her og det har han åbenlyst demonstreret både i ord og politik. Hans største genistreg er nok hans tanke om at olieudvinding skal finansiere den grønne omstilling. En logik det ville være Lomborg værdig. Så det vil den gamle journalist kæmpe for. Han alene er nok til at jeg skriger hvis Løkke vinder valget om kort tid.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Kirsten Lindemark, Dorte Sørensen, Werner Gass, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ejvind Larsen, Ib Christensen, Torben Vous, Niels Møller Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg er ked at måtte konstatere (for mig selv), at jeg ikke mere har tillid til politikerne. De skulle være tjenere, men forekommer mig, at for, for mange af dem, betragtes det politiske arbejde som et mangeårigt erhverv, altså så længe man kan klistre sig fast i taburetten.. Hos nogle er det oven i købet at ligne med et familie foretagende! Det gør mig ked af det, for i disse tider med mange problemer, trænger vi til folk med intelligens, humanitet og fremsynethed. Hvad helvede skal vi gøre? Er der nogen der har et bud?

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, P.G. Olsen, Jørgen Wassmann, Ib Christensen, Troels Brøgger og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

I såkaldt gamle dage, tænker jeg, man ville kalde en sådan sag for en skandale, magtfordrejning, uhørt og lignende.... Nu om stunder.... ? Vel ikke overraskende, og nok noget, som hurtigt fortaber sig :-(

Men håber at både Information og oppositionen holder fast.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Dina Hald, Rune Stilling, Werner Gass, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Hans Larsen, Ejvind Larsen, Ib Christensen, Jørn Andersen, Søren Fosberg og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Regeringens spidskompetence: Skyd budbringeren.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Ib Christensen og John Damm Sørensen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

@Hanne Ribens
Jeg er bange for der kun er den fladfodede langsomme vej tilbage: Brug tid på politisk arbejde. Det er læserbreve, det er hjælp med valgpropaganda for det parti du er mest enig med, det er eventuelt partimedlemskab. Der skal hårdt fodarbejde til hvis vi skal få dem der stemmer på de nuværende idioter til at skifte mening. Jo, der Er forreste en anden udvej: Bliv berømt og sig så din mening! så vil alle dem der ser op til dig msåke skifte standpunkt i din retning, men heller ikke engang det er sikkert. Vi bliver nok nødt til at gøre det langsomme arbejde.

Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Jørgen Wassmann, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Revsbæk

Mener Information og forskerne virkelig i ramme alvor, at det er en straf, af bo et andet sted end København?

Javist, skal Klimarådet flytte, så mister man udsigten til Frederiksholms Kanal og den lette adgang til frokostrestauranterne i Indre by, men størstedelen af danskerne lever nu engang deres liv udenfor København og vi har også klima herude i provinsen. In casu Næstved, hvor jeg bor.

Hvis det er den største anklage mod Regeringen, at et råd/nævn/styrelse ikke længere skal kunne høre rådhusklokkerne?? Eller risikerer at skulle tage toget til møde?? Nå ja, i øvrigt: I provinsen har vi også rådhusklokker. Måske ikke de fine fra Københavns Rådhus, men så må man jo tænde for 12 radioavisen for at få det behov dækket.

Tja, Venstre ved du hvor du har!
I lommerne på alskens dubiøse personager, erhvervsforetagener og organisationer.
Du kan altid stole på, at Venstres ledende og lede topfolk fylder dig med løgn og latin.
Det er helt sikkert der hvor du har Venstre.
På løgnerholdet, på svindlerholdet, i lommerne på alskens fupmagere og banditter.
Man mænger sig jo gerne med folk der ligner en selv.
Bare bliv ved at give Venstre din stemme, så kan du fortsat følge disse underholdende forløb på Christiansborg.

kjeld jensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Søren Revsbæk

Hvis man flyttede en fiskefilet fabrik fra Thyborøn til Nuuk, som jo stadig er indenfor rigets grænser, tror du så ikke det ville give bare en lille smule brok blandt medarbejderne, deres koner, mænd, børn, venner osv.

Du kan godt selv høre hvor den havner ikke? Jeg giver dig helt ret i at københavnerne lever i illusionernes højborg, og at der kan være ret dejligt udenfor bymurene, men det er ikke det det drejer sig om.

Trond Meiring, Hans Larsen, Kim Houmøller og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Revsbæk

@Morten Balling

Jamen, så må man tage den politiske diskussion. Helle Thorning oprettede Klimarådet i 2015. Det var en politisk beslutning. Den nuværende Regering har måske et andet syn på det. Det må man diskutere politisk.

At argumentere for Klimarådet ved at man ikke kan bo udenfor København er jo noget vås, og hvis forskerne vil have en reel debat om deres betydning, så skal man ikke trække "vi-kan-ikke-arbejde-udenfor København- kortet." Så er man bare ikke seriøs. Så er man tøse-sur (pardon my french).

Philip B. Johnsen

@Morten Balling & Søren Revsbæk
Klimarådet kunne ikke flyttes eller lukkes, hvilket var forsøgt.
Pointen er Klimarådet var ønsket lukket!

Ikke fordi Klimarådet var uønsket, men fordi Klimarådet ikke leverede de ‘ønskede’ forskningsresultater.

kjeld jensen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Werner Gass, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Søren Fosberg, Jens Kofoed, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Hanne Ribens, vi kan stemme på partier og politikere som har fokus på mennesker og menneskers trivsel, i stedet for fokus på vækst og økonomiens "trivsel",
det er jo reelt også kun på højrefløjen at taburetklæberne findes, levebrødspolitikerne som ser politik som et lukrativt erhverv,
og et samfund har faktisk slet ikke brug for borgerlige politikere for de priviligerede behøver jo ingen hjælp til at blive rigere det klarer de nemt selv,
men bunden af hierarkiet har brug for politisk kontrol med hvor ringe forhold de skal leve under,

det er måske en kliche at "et samfunds kvalitet skal måles på hvor godt et liv det tilbyder de "svageste" læs ( dem med mindst magt ), men det er jo også en sandhed,
men vi kunne løse problemet ved at give enhedslisten absolut flertal evt med alternativet og SF som parlamentarisk grundlag.
og indvendingen om at dette ville skade væksten er jo nærmest endnu en god grund, for i disse klimatider er det jo altså IKKE økonomisk vækst verden har brug for,
vi har netop brug for en opbremsning, og i stedet for vækst en mere rimelig fordeling af velstanden både nationalt men især globalt,
det er faktisk tvingende nødvendigt at alle rige lande bliver fattigere, fremtiden tillader ikke vild overflod, mennesket skal skynde sig at få lært nøjsomhed inden vores grådighed har ødelagt vores klodes evne til at holde os i live.

ps. S er desværre blevet en del af højrefløjen, hvilket jeg kun kan forklare ved at medlemskab af folketinget er lidt for privilegeret og for godt lønnet, og dermed vil medlemmerne nemmere komme til at se verden som overklassen ser den, hvilket logisk vil højredreje dem,
altså siver alle folketingsmedlemmer imod højre og kun partiregler som dem enhedslisten har kan forhindre eller begrænse dette.

Alt i Danmark bliver mere og mere pinligt.

Jeg syntes, at klimaminister Lars Christian Lilleholt og den danske regering snart skal tage sig sammen og arbejde for klimaet i stedet for imod dem, der kan give seriøs rådgivning.

Måske halter Danmark snart langt efter andre lande. F.eks. i Forbundsrepublikken produceres der i 2018 mere el på vedvarende kilder, end der blev produceret på forskellige arter af kul. Og man ekspanderer fortsat el på vedvarende kilder i et endnu hastigere tempo.

Steffen Gliese, Hanne Ribens, Trond Meiring og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Søren Revsbæk: Jeg har skrevet der ovenfor men gentager nu: Klimarådet består af folk (forskere) der arbejder f.eks. i København, Aarhus, Holland og Norge. De kan ikke flyttes rundt på - ikke engang til Vestkysten

Klimarådet har derimod et sekretariat som beskrevet her: Sekretariatet betjener Klimarådet i alle sager vedrørende rådets virksomhed og består af en sekretariatschef, syv AC-medarbejdere og to studenter. Sekretariatet udarbejder løbende analyser af aktuelle klimaproblemstillinger til brug for Klimarådets rapporter og som indspark i den offentlige debat. Analyserne kan omfatte alle dele af den grønne omstilling med særligt fokus på de økonomiske aspekter. Udover at betjene Klimarådet i dets faglige arbejde sørger sekretariatet for den praktiske tilrettelæggelse af Klimarådets møder, afholdelse af konferencer og lignende.

Altså et sekretariat med relevante fagfolk som skal betjene rådet. At flytte disse fagfolk længst muligt væk fra det faglige miljø i København (ministerier, biblioteker, universiteter, institutioner og forskere) er jo rent pip hvis formålet er at sikre et effektivt arbejde. Men det er det jo heller ikke. Sandsynligvis vil ingen eller kun få medarbejdere flytte med til Thyborøn, Hvide Sande eller hvor man nu finder det passende at deportere sekratiatet og så kan man jo forsøge at finde egnede medarbejdere i lokalområdet. Det skal nok gå godt.

Det er ren sabotage

Rune Stilling, Hanne Ribens, Hans Larsen, Kim Houmøller, Michael Ryberg, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Søren Fosberg

Dér, hvor vi er nu, ser folk to forskellige løsninger. Nogle mener at vi bare skal slappe af, for det gik jo meget godt i går. Andre mener at situationen er så alvorlig, at hvis det havde været en film, så havde helten råbt: Stop ingen bevæger sig, eller trækker vejret.

Jeg hører personligt mest til den sidste gruppe, men den globale udvikling har trængt os lidt op i et hjørne. Hvis vi f.eks. holdt op med at afbrænde fossil energi i morgen, så ville vi ikke kunne brødføde Jordens befolkning. Det kræver traktorer, mejetærskere mm. Dem har vi skræmmende få af, som kører på batterier.

Alternativt kunne vi plante marken til med soya og roer, og dem kan jeg forklare dig, hvordan man laver om til sprit og diesel, som mejetærskeren kan køre på. Smart, men... Grunden til at vi skulle bruge f.eks. mejetærskeren var, at vi skulle lave mad. Vi har stort set ikke mere uudnyttet landbrugsjord.

Der er selvfølgelig den mulighed at vi smider hvad vi har i hænderne og går ud og arbejder benhårdt i markerne. Det gør rigtigt mange allerede, men det er desværre ikke produktivt nok, til at kunne skaffe tilstrækkelig næring uden diesel. Bare ved at indføre økologisk landbrug, som er en god idé ift. det økosystem vi overlever i, så ville vi miste produktivitet. Sagt på en anden måde, så ville vi langt fra have mad nok.

Mad eller biodiesel?

Det er bare et af de dilemmaer vi står med, men svaret er ikke at nedlægge klimarådet.

Søren Fosberg

Morten Balling- du skriver om tekniske løsninger men ignorerer/forstår ikke hvad det er der driver os til at forurene. Der er ikke mangel på bæredygtige teknologier og resourcer men et markedssyste der økonomisk belønner forurening og straffer bæredygtighed. Så det er her vi skal finde løsningen således at det koster at forurene og kan betale sig ikke at forurene.

Mao: skat på forurening. Er det svært at forstå?

Morten Balling

@Søren Fosberg

Jeg skriver pt speciale om bæredygtig bioteknologi, og jeg har helt ærligt svært ved at se, at selv en kombination af de teknologiske løsninger vi har, vitterligt er bare tæt på at være nok. Jeg læste forleden en som skrev, at vi var ved at være nået dertil, hvor vi var nødt til at sætte os ned og tale sammen. Ikke for at finde løsninger, men for at forberede os på konsekvenserne af at vi nok ikke fandt dem. F.eks. har vi længe haft gang i potentielle energikilder, vi dog ikke har kunnet få til at virke i stor skala, såsom fusion. Resten af artiklen var lidt noget hippie vås, men vi er bla. seriøst på den mht. energi. Det er "billig" olie, som har ført til at den gennemsnitlige levestandard er røget i vejret de sidste 100 år, og det er den vi stadig har snablen nede i.

Det er også relativt sikkert at bliver "klogere" i en glidende udvikling. Kombinationen af de to gør at det vil komme til at gå ud over de svageste først, indtil skuden flækker for alvor. "Skat" på enhver form for ikke-bæredygtig handling er en god idé. Den løser bare ikke det basale problem, som er at vi er for mange, at vi har fået skruet knappen op på 11 og at klokken er tæt på 12.

Økonomien kan godt betragtes som skurken her, fordi den dikterer vækst. Ok, enig. Så lad os lave et tankeeksperiment: Du får en tidsmaskine og kan dermed rejse tilbage i fortiden og lave ting om. F.eks. ved at advare folk, eller f.eks stjæle Adam Smiths personlige noter. Hvordan ville du (realistisk) forhindre at Verden, set som et samlet system, alligevel ville være havnet dér, hvor den er i dag, inkl. vækstøkonomi? Der var andre end Adam Smith som arbejdede med tilsvarende tanker.

Steffen Gliese

Spørgsmålet om udflytning er også et eksempel på amatøragtig og forkastelig politik.
Tidligere havde vi et tjenestemandssystem, der indebar visse rettigheder og visse forpligtelser. En af forpligtelserne for statstjenestemænd var at lade sig forflytte, hvis de skulle beskæftiges i en afdeling udenfor en af de store byer. Dette forekom, ikke fordi institutionerne var strøet ud over landet, men fordi administrationen i højere grad havde en decentral størrelse, hvor opgaver blev varetaget lokalt af hensyn til borgerne.
Man kan sagtens finde årsager til lokalisering af også centrale organisationer landet over, det giver f.eks. god mening at have det maritime i væsentlige havne- og kystbyer. Dansk sprognævn kunne måske med fordel have været placeret i Aarhus, hvor f.eks. dokumentationssamlingen for dialekter findes på Det Kongelige Bibliotek Aarhus.
Pointen her er imidlertid, at vi har fået politikere, der vil bestemme over samfundet og borgerne i stedet for at bestemme på vegne af samfundet og borgerne.

Søren Fosberg

Morten Balling: Du nævner "overbefolkning som hovedproblemet. Overbefolkning i forhold til hvad? I forhold til den belastning vi lægger på naturen formoder jeg. Og den belastning er et resultat af vores økonomiske system som ikke værdisætter forurening i det markedssystem vi benytter os af.

Befolkningsstørrelse er en af de parametre som bestemmer belastningen, men desuden er der købekraft og forurening per investeret krone - dvs teknologi. Forholdet er udtrykt i formlen IPAT således: I=PxAxT hvor I er impact, P er befolkning, A er affluence/per indbygger og T er teknologi. Det står beskrevet her: https://en.wikipedia.org/wiki/I_%3D_PAT

Jeg er træt af at befolkning udnævnes til hovedproblemet, det er belastningen - dvs forureningen - der er (hoved)problemet. En dansker belaster lige så meget som en gennnemsnitlig afrikaner og selv om vi holder en nogenlunde konstant befolkning. så vokser vores købekraft uden at vi samtidig sænke den specifikke forurening per forbrugt krone. Og så hjælper det jo ikke at vores befolkning holder sig stabil hvis forureningen bare vokser.

VI har et økonomisk system der belønner dem der forurener og straffer dem der ikke forurener. Forurening fra fossiler alene koster globalt 5.300 milliarder dollars om året (IMF - i 2015: https://www.scientificamerican.com/article/fossil-fuel-subsidies-cost-5-...). Denne omkostning reflekteres ikke i markedspriserne men bæres af fællsesskabet i form af sundhedsskader, naturødelæggelse og klimaændringer.

Situationen er kendt under navnet The Tragedy of the Commons. Her er en kortfattet forklaring: http://www.sustainable-environment.org.uk/Earth/Commons.php

Løsningen på problemet som udtrykt under betegnelsen the Tragedy of the Commons er beskatning af forurening. Det løser ikke hele problemet eller alle problemer med det er et helt nødvendig element i enhver løsning på den situation vi er kommet i. Og selvfølgelig kan det betale sig. Al skat føres tilbage til samfundet på den ene eller anden vis, det handler om at gøre det rentabelt at udvikle bæredygtige samfund hvor det koster at forurene og kan betale sig ikke at forurene. Skidt for fossilindustrien men godt for kloden.

Søren Fosberg

Rettelse; En dansker belaster lige så meget som 50 afrikanere ... (målt på forurening)

Morten Balling

@Søren Fosberg

Ja, men der er der er 202 gange flere afrikanere end der er danskere.

Du må ikke læse det som et tegn på at der ikke er en skæv fordeling af vores ressourceforbrug. Det er der.

Det nytter bare ikke noget i global målestok. Et af de lande som udleder meget CO2 per capita er Kina. En gennemsnitlig kineser udleder 7,5 tons om året, og en dansker "kun" 5,9. Selvom levestandarden efter sigende er steget i Kina de sidste 20 år, er det dog misvisende tal. Når vi køber en stereofarvefryser med tre udgange, så er den "made in China", og produktionen af den belaster kinesernes udledning og ikke vores. Kinas produktionssystem kender jeg meget lidt til, men den kører næppe på el og vindmøller.

En anden måde at se på det hele på, er at droppe alt det nationale, og kun regne på global udledning, globalt befolkningstal, osv. Gør man det, og kigger på Klodens tilstand bredt (ikke kun CO2), så er det tydeligt at vi er for mange. Hvis vi kunne opføre os ordentligt og tænkte os om, så skal jeg ikke afvise at vi kunne holde liv i klodens befolkning. Som vi lever nu er det kun et spørgsmål om tid.