Læsetid: 4 min.

Klimaministeren: Jeg var ikke orienteret om indhold i Klimarådets rapport

Under et møde i folketingssalen onsdag afviste klimaminister Lars Christian Lilleholt at have kendt indholdet i kritisk rapport fra Klimarådet, før regeringen udskiftede formanden. Samtidig kaldte han sagen for »en stærk overdramatisering«
»Jeg kan i hvert fald sige, at jeg var ikke bekendt med indholdet i Klimarådets rapport,« udtaler kliministeren om stærkt kritisk rapport fra Klimarådet, før regeringen afsatte formanden for rådet, Peter Birch Sørensen.

»Jeg kan i hvert fald sige, at jeg var ikke bekendt med indholdet i Klimarådets rapport,« udtaler kliministeren om stærkt kritisk rapport fra Klimarådet, før regeringen afsatte formanden for rådet, Peter Birch Sørensen.

10. januar 2019

Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kendte ikke personligt indholdet i stærkt kritisk rapport fra Klimarådet, inden regeringen valgte at udskifte formanden. Det sagde ministeren onsdag under et møde i folketingssalen.

»Jeg kan i hvert fald sige, at jeg var ikke bekendt med indholdet i Klimarådets rapport,« sagde han.

Lars Christian Lilleholt har hele tiden afvist, at der var tale om en »politisk fyring« af Klimarådets formand Peter Birch Sørensen, fordi beslutningen blev truffet, før regeringen modtog rapporten fra rådet. Derfor er der ifølge ministeren ikke grundlag for påstanden om, at udskiftningen af klimavismanden skulle være en reaktion på Klimarådets kritik.

Spørgsmålene til ministeren var stillet af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen og Socialdemokratiets Jens Joel, og det skete efter, at Information i sidste uge afslørede, at Lilleholts ministerium var orienteret om konklusionerne længe før offentliggørelsen af rapporten.

Orienteringen skete bl.a. på et møde i ministeriet den 30. oktober 2018, hvor Klimarådets folk fremviste en graf, der konstaterede, at regeringen med sin politik sænker tempoet i den grønne omstilling til en fjerdedel af det hidtidige tempo.

»Det var ikke et møde eller en drøftelse, jeg blev orienteret om. Jeg modtog først rapporten den 20. november 2018. Så jeg må sige, at der for tiden foregår en stærk overdramatisering,« sagde klimaministeren.

Netop konklusionen om, at regeringen sænker tempoet i omstillingen markant, fremlagde Peter Birch Sørensen også personligt den 7. november 2018 under en konference på Christiansborg, hvor blandt andre transportminister Ole Birk Olesen (LA) deltog.

Beslutningen om at udskifte Birch Sørensen som formand for Klimarådet skete ifølge Klimaministeriet på et møde i ansættelsesudvalget den 13. november 2018. Ifølge ordførerne var det derfor vigtigt at slå fast, om ministeren på dette tidspunkt kendte konklusionerne i Klimarådets rapport.

Over for Information har ministeren ikke villet svare på spørgsmålet, men i folketingssalen forklarede han altså, at han ikke personligt »havde kendskab til rapporten og indholdet, da beslutningen blev truffet«.

Søren Egge Rasmussen fandt det »mærkeligt«, at ministeren ikke var blevet informeret om de centrale oplysninger, som hans ministerium havde fået af Klimarådet, regeringens egen rådgiver.

»Det er dybt bekymrende, hvis ministeren ikke får de oplysninger. Kan ministeren ikke se, at det er temmelig underligt,« spurgte han.

Ministeren forklarede, at han bevidst ikke har villet forholde sig til indholdet, da der på det tidspunkt var tale om en »foreløbig rapport«.

»Jeg synes, det er helt naturligt, at jeg først får kendskab til den, når den er helt færdig.«

Klimarådet

  • Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, som blev nedsat ved lov den 1. januar 2015.
  • Klimarådet blev oprettet af R, S, EL, SF og K.
  • Ifølge klimaloven skal Klimarådet bl.a. vurdere Danmarks opfyldelse af klimamålsætninger og internationale forpligtelser.
  • Klimarådet skal desuden rådgive om, hvordan omstillingen til lavemissionssamfund sker mest omkostningseffektivt.
  • Klimarådet består af en formand og seks medlemmer, der alle udpeges af energi-, forsynings-, og klimaministeren. Det står i modsætning til, hvordan det eksempelvis foregår i De Økonomiske Råd. Her udpeges formandskabet af økonomi- og indenrigsministeren, men det sker dog i praksis efter indstilling fra det siddende formandskab. Formålet er at sikre uafhængighed.

Kilde: Energi-, Forsynings-, og Klimaministeriet, Klimarådet, De Økonomiske Råd

»Kontrovers« i 2015

I et debatindlæg i Politiken har Lars Christian Lilleholt skrevet, at han i 2015 »havde en kontrovers med Klimarådets formand«.

Ministeren var utilfreds med, at Klimarådets rapport ville komme til at handle om målsætningen om at opnå 40 procents reduktion i Danmarks CO2-udslip inden 2020. En målsætning, som et flertal i Folketinget bestående af rød blok og De Konservative i 2014 stod bag, men som den nye Venstre-minister ikke ville holdes op på.

Jens Joel pointerede derfor, at ministeren tidligere havde været orienteret om foreløbige konklusioner fra Klimarådet.

»Hvorfor er det, at ministeren om rapporten fra 2018 siger, at han ikke ønskede at se rapportens konklusioner, fordi de ikke var endelige? Når han i 2015 tog en diskussion med Klimarådet om det, allerede inden rapporten var endelig. Har ministeren ændret praksis,« ville Joel vide.

Lars Christian Lilleholt forsikrede, at han dengang ikke havde prøvet at ændre på rapporten, men kom ikke nærmere ind på, hvorfor han dengang havde ønsket at blive informeret om konklusioner i en foreløbig rapport, når dette ikke var tilfældet i dag.

Konklusionen om det sænkede tempo har fået hård kritik af klimaminister Lars Christian Lilleholt. I en pressemeddelelse den 27. november 2018 opfordrede han til at »få klimadebatten på rette spor« og kaldte Klimarådets kritik af regeringens klimaplan for »volapyk«. Samme dag meddelte Lilleholt, at Peter Birch Sørensen ville blive erstattet af en ny formand.

Lars Christian Lilleholt er også kaldt i åbent samråd om Klimarådet den 17. januar 2019. Information følger sagen.

Rettelse

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at »flere ministre« var til stede på den omtalte konference på Christiansborg. Det skyldtes, at arrangøren, energiselskabet E.ON, havde oplyst til Information, at både transportminister Ole Birk Olesen og skatteminister Karsten Lauritzen var til stede. E.ON har senere oplyst, at skatteministeren meldte afbud.

Serie

Sagen om Klimarådet

I november 2018 udskiftede klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Det skete få dage efter, at Klimarådet havde kritiseret regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling markant. Oppositionen har siden beskyldt ministeren for, at der lå politiske motiver bag hans udskiftning af formanden. Information undersøger forløbet.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Morten Balling
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Torben Skov
  • Britta Hansen
Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Morten Balling, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Torben Skov og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Lejf Hansen

Ja det var tåkrummende at følge dette, falskheden og løgnagtigheder var åbenlys.
Mån det kommende valg, her på Fyn kan fri os fra ham,- vi har kendt ham i for mange år.

Peter Beck-Lauritzen, Allan Filtenborg, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Per Klüver, Hilbert Larsen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen, Søren Jensen, Jens J. Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Tommy Clausen, Ejvind Larsen, Michael Waterstradt og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Lars Christian Lilleholt

https://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Christian_Lilleholt

har tidligere haft poster i Fyns fjernvarme, og har medvirket til overgangen til halmbrug og flis.

Han har arbejdet for biogassen, hvor der nu er ca. 15 værker, oprettet med tilskud.

Biogas-værkerne er meget dyre I oprettelse og bygning, og har indtil videre kun kunnet oprettes med støtte.

Omkostningerne lander på ca. 6 kr/m3 mod ca. 1 kr/m3 for fossil naturgas, og værkerne bliver derfor til en form for indirekte landbrugsstøtte, især til storlandbrugene.

https://gylle.dk/biogas-med-bivirkninger/#more-16908

Den nyudnævnte Peter Møllgaard er fortaler for biogassen:

https://www.altinget.dk/energi/artikel/forsker-der-er-muligheder-i-den-g...

men denne gas dækker indtil videre kun ca. 10 % af gasforbruget.

“Omstillingen” er således ikke ret stor - der kommer stadig CO2 ud af busserne, blot dyrket på markerne - og en del af prisen går til landmændene.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Hilbert Larsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Den CO2, der kommer fra biogas er blot recirkulation, hvorimod CO2 fra fossile brændstoffer er en øgning af den totale CO2 i luften/atmosfæren.

Søren Jensen

Det virker som om at Lars Christian Lilleholdt ikke engang gider at anstrenge sig for at konstruere en troværdig løgn. Man kan ikke undgå at få den tanke at ærindet er at advare om at der kun er en sandhed man er interesseret i på borgen og det er den der bakker op om regeringens klimapolitik og hvis man tror man ved bedre, så er det en fyring på gråt papir. Enten det eller osse er "Klima" ministeren færdig og bare prøver at holde den gående til taburetterne roterer næste gang så han kan indkassere pensionen.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Per Klüver, Hilbert Larsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Danmark kan naturligvis ikke, hverken være eller blive, et ‘klimaomstilling foregangsland’ i denne regerings tid, når ministeren påstår, ‘ikke’ at vide hvad der foregår i ministeriet, hvor ministeren selv er øverste chef, hvilket de manglende resultater i ministeriet generelt og i den omtalte sag naturligvis tydeligt samlet set afspejler.

Danmark optager plads nummer 17 globalt, “The Climate Change Performance Index results 2018"
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

“Orienteringen skete bl.a. på et møde i ministeriet den 30. oktober 2018”
“Jeg (...) Lars Christian Lilleholt modtog først rapporten den 20. november 2018.”
Citat slut.

Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Søren Fosberg, Hilbert Larsen, Britta Hansen, Christian Skoubye og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Jeg stoler fuldt og fast på Lilleholt, jeg kan ikke mindes en venstreminister der lyver!

Mikael Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

de er jo aldrig orienteret ...... Dumme eller bare bare en stor løgn?

Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Pinagtigt når en minister skubber sine embedsmænd foran sig i et ynkeligt forsøg på at redde sit eget skind.
Det er endog meget svært at forestille sig, at konklusionerne i klimarådets rapport var af så inferiør interesse, at embedsmændene ikke ville belemre ministeren med dem, henholdsvis, at ministeren var så uinteresseret, at han ikke rejste et eneste spørgsmål desangående.
Men det er tilsyneladende modus operandi i lige netop dette ministerium. I hvert fald i følge Lars Chr. Lilleholt...

Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Anne Eriksen, Per Klüver, Søren Fosberg og Hilbert Larsen anbefalede denne kommentar
Hilbert Larsen

Vi kan kun glæde os over, at der ikke er så længe til næste valg – og så håbe der kommer mere ærlighed og mindre manipulation på dagsordenen. Men det bliver noget af et oprydningsarbejde efter de borgerliges udrensning af gode råd og nævn m.v.

DR har desværre også mistet mange af de bedste medarbejdere, så man i dag oplever at DR præges af blå lejesvende som understøtter den utroværdige regering. Jeg håber blot at danskerne/vælgerne ikke lader sig indoktrinere og ikke glemmer ”historien”.
Men desværre viser meningsmålingerne, at næsten halvdelen af danskerne stadig støtter denne for mig foruroligende politik.
Mon det kun er mig som føler, at den danske moral er dalende og erstattes af egoisme, griskhed, svindel og løgne?
Mon ikke der er en god grund til den stigende politikerlede?

Kent Bajer, Mikael Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Det er utroligt og utroligt nedslående at denne fidusregering stadig står til at få halvdelen af stemmerne og overikøbet har trukket S langt mod højre på en række områder. Hvad fanden gør vi?

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Sørger for at oplyse borgerne om alle de "reformer" man planlægger at skovle penge ind på - ved at ødelægge samfundets sammenhængskraft inden for sundhed, klima og retsvæsen.

Hvorfor sker der ikke noget med "sundhedsreformen"? - Det er nok fordi, det vil være meget afslørende for "konkurrencen" mellem det offentlige og det private.
Vi ved jo godt, At LLR har søgt at gøre privathospitaler og alt privat til en fed forretning.

Nu får han hjælp af Brian Mikkelsen, som jo stadig tæller som lobbyist nr. 1 til trods for sin afgang fra FT. - Hvor kunne man også tro andet? - det er ikke biler, der konkurrerer her, det er benhård forretning.
Vi skal sætte Danmark på verdenskortet som forskningsland nr. 1 - Vi har data takket vores journaler og cpr. nr og vi er parate til at støtte alle forskere med alt, bare de vil kommer hertil.

Væsentlig grund til at udsætte "reform" - hvordan har man tænkt på at snyde den ind i en valgkamp?
https://www.fyens.dk/Danmark-Debat/Brian-Mikkelsen-Den-private-sundhedss...

Peter Beck-Lauritzen, Jens J. Pedersen, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Anne Eriksen
Der er forandring under opsejling og det er ‘ikke’ kun de menneskeskabte klimaforandringer.

Vores nuværende politiske magtelite, deres pseudo eksperter, traditionelle pseudo vækst økonomer og den økonomiske magtelite, er allerede indhentet af virkeligheden.

vores børns fremtid og et stigende antal økonomisk udsatte bliver ofret for, at et meget lille antal mennesker, fortsat kan leve en overdådig prangende livsstil.

Det er kun et spørgsmål om tid, før der går franske tilstande i den lokalt og globalt, med dette politiske, ‘Kejserens nye klæder’, ikke bæredygtig økonomisk vækst teatret, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Kent Bajer, Peter Beck-Lauritzen, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@Philip B. Johnsen
Jeg ville ønske, at jeg kunne være så optimistisk med hensyn til eliten, men når der er koblet så mange økonomiske interesser + landets sundhedsvæsen med de besparelser, der længe har suget luften ud af den seriøse tilgang til en ordentlig behandling.

Med hensyn til en reaktion som den franske er jeg heller ikke for optimistisk, det er længe siden at nogen har været på barrikaderne eller vist en åben loyalitet med dem, der er hårdest ramt af magteliten.

Peter Beck-Lauritzen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er mange Venstre-ministre, som åbenbart går på arbejde med mørke briller og høreværn..

Peter Beck-Lauritzen og Jens J. Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Fyr nu de ministre og lad os komme videre.
Løkke vil ikke stille op til samråd
Lars Christian Lilleholt ved ikke, hvad der foregår i sit eget ministerium
Vi kan fortsætte.

Jens J. Pedersen

Den eneste grund til, at regeringen får lov til at fortsætte al sin miskmask, er, at DF støtter op om alt det dårlige de laver.
DF er et ødelæggende sammenrend af mennesker, der ikke vil Danmark, men de vil kun sig selv.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Anne Eriksen
Du har fuldstændig ret, der er ikke øjeblikkelig udsigt til den kommende opstand i ‘Danmark’ vel at mærke, men det kommer.

De menneskeskabte klimaforandringer accelerere helt ude af kontrol til ekstreme ændringer der koster milliarder og bl.a. et stigende antal arbejdsløse landmænd i takt med, at ekstremt vejr fjerner eksistensgrundlaget under landbrugets stordrift.

Spændingerne i samfundet stigende i takt med ulighed i kølvandet, på bl.a. den internationale olie og gas industriens dansk indsatte, vendekåbe klimaminister, Lars Christian Lilleholt og hans løgne bliver udstillet for hvad de er.

At vores børns fremtid og et stigende antal økonomisk udsatte bliver ofret for, at et meget lille antal mennesker, fortsat kan leve en overdådig prangende livsstil.

Der er allerede optakt panik før lukketid.

Traditionelle pseudo vækst økonomer, er intet værd, fantasternes pseudo vækst, har talte dage og der er ingen udsigt til bæredygtig vækst, kun eskalerende menneskeskabte klimaforandringer og ingen bæredygtig energi til omstilling, der er kun omfordeling af velstand tilbage og under de forhold, er traditionelle pseudo vækst økonomer værdiløse og kapitalisme, som vi kender den, er helt ubrugelig.

Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Gad vide hvad LCL gav til Lykkefonden, så hans kone kunne blive "udvalgt" til et lukrativt job i, ja, rigtigt gættet, i et energiselskab, selvfølgelig præcist skræddersyet til hendes kvalifikationer.
Begge de herrer, LCL & LLR, sikke nogle despoter!