Læsetid: 9 min.

Landbruget har fået en ny frontfigur, som vil være en del af den grønne omstilling

Landbrug kan og bør spille en større rolle i den grønne omstilling. Det mener Landbrug og Fødevarers nye topchef, Anne Arhnung. Information har taget på landbrugsbesøg med hende for at spørge, hvad det egentligt betyder
Landbrug og Fødevarers nye topchef, Anne Arhnung, mener, at landbruget kan og bør spille en større rolle i den grønne omstilling. Hun ser det bl.a. som sin opgave at få gjort brudt debatten ned til konkrete tiltag for landmændene.

Landbrug og Fødevarers nye topchef, Anne Arhnung, mener, at landbruget kan og bør spille en større rolle i den grønne omstilling. Hun ser det bl.a. som sin opgave at få gjort brudt debatten ned til konkrete tiltag for landmændene.

Peter Nygaard

15. januar 2019

Anne Arhnung skulle egentligt have været landmand. Som datter af en godsforpagter på Lolland med 500 hektar jord lå det længe i kortene, og hun nåede sådan set også at begynde på landbrugsskole, før hun i 1990 skiftede bane og begyndte på jurastudiet.

Men landbrug skulle alligevel blive hendes levevej. For nylig overtog hun posten som øverste chef i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, hvor hun blev ansat for 22 år siden.

»Bæredygtighed er i dag den vigtigste dagsorden for landbruget,« bebudede hun kort efter udnævnelsen.

Det er en isnende vintermorgen på Hellerup Station, da Anne Arhnung samler mig op i sin Audi. Hun har indvilget i at tage mig med på bondegårdsbesøg på Vestsjælland for at tale om det, som er på manges læber for tiden: landbrugets rolle i klimakampen.

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvad det konkret betyder, når landbrugets nye topchef toner frem og siger, at intet i dag er vigtigere end bæredygtigheden. Men inden vi kommer til det spørgsmål, så lad os lige sætte scenen.

Forud er gået et år, hvor en historisk varm sommer har kostet landmændene 6,4 mia. kroner, og hvor landbruget, måske mere end nogensinde, har været et konfliktfyldt emne i den politiske debat.

Historien om landbruget er historien om ca. 67,6 milliarder kroner i eksport og ca. 64.000 beskæftigede. Men det er også historien om en slem klimasynder, som er ansvarlig for en femtedel af de samlede danske udledninger.

Kritikken var derfor højlydt, da regeringen i oktober fremlagde sit klimaudspil, der i høj grad fritog landbruget for nye klimaforpligtelser. Det skete dagen efter, at FN’s Klimapanel kom med en opsigtsvækkende rapport, der konkluderede, at det ville kræve en hidtil uset omstilling inden for alle sektorer – også landbruget – hvis målet om at begrænse klodens temperaturstigning til 1,5 til to grader celsius skal nås.

Men regeringen er ikke for uambitiøs på landbrugets vegne, mener Anne Arhnung.

»Det er klimaudspillet ikke et udtryk for. Der har løbende været stillet store krav til os, men derfor er vi stadig pinligt bevidste om, at omverdenen forventer mere af os. Vi vil egentligt gerne skubbe yderligere på,« siger den 49-årige landbrugschef.

En ting er sikkert, mener hun: Landbruget kan og bør spille en større rolle i den grønne omstilling.

Et presset landbrug

Der er marker, så langt øjet rækker, da vi drejer af motorvejen godt 20 kilometer fra Lammefjorden og kører lidt i ring på de snoede veje for finde vores destination, den lille landsby Svinninge. Efter et par minutters stilhed tager Anne Arhnung igen ordet.

»Selvfølgelig har vi et aftryk, fordi al produktion har et aftryk. Vi sidder med en biologisk udfordring i forhold til køerne. Men vi har også jorden, og jorden og planterne skal hjælpe med at optage CO2, så her er vi også en del af løsningen. Vi er også energiproducenter med biogasanlæg. Det vigtigste er, at vi også fremadrettet signalerer, at vi vil altså gerne være med til at tage vores ansvar på den front.«

Generelt frygter Anne Arhnung ikke for en rød regerings landbrugspolitik. »Men nogle af partierne er så ekstreme, at der mangler noget helhedstænkning,« siger hun.

Peter Nygaard

Og når det kommer til landbrugets ansvar i den grønne omstilling, er der mange, der har en holdning. Senest i juni skal der være folketingsvalg, og gennem efteråret har det ikke skortet på miljø- og klimaplaner fra grønne organisationer og oppositionspartier.

De Radikale vil udtage en tredjedel af landbrugsjorden fra dyrkning, Alternativet vil omdanne en femtedel til naturområde og indføre kødafgift, mens Enhedslisten ønsker 100 procent økologisk landbrug. Og Socialdemokratiet og SF kræver begge, at CO2-udledningerne og den klimamæssige konsekvens af produktionen reduceres markant.

Anne Arhnung frygter dog ikke for en rød regerings landbrugspolitik. I forhold til bæredygtighed og mere klimaeffektiv produktion, taler hun selv ind i nogle af de samme dagsordener, mener hun.

»Men nogle af partierne er så ekstreme, at der mangler noget helhedstænkning. At udtage en tredjedel er voldsomt, men det er da et element, så det er ikke, fordi jeg tænker, det aldrig kan lade sig gøre at udtage jorde. Det væsentlige er, at vi er i dialog og viser, at vi gerne vil omstille os.«

»Men med den overligger, som er, at produktionen foregår bedst i Danmark, fordi vi er de bedste til at producere bæredygtigt og klimavenligt,« siger Anne Arhnung.

Hun oplyser, at Landbrug & Fødevarer er i gang med at udarbejde et konkret måltal for, hvor meget landbruget kan nedbringe sine udledninger i de kommende år. Tallet er dog ikke klar endnu. Heller ikke regeringen har endnu præsteret et konkret reduktionsmål for landbruget.

Æblehøjgaard

En times tid efter vi forlod hovedstaden, triller vi op ad den perlestensbelagte gårdsplads, kilet ind mellem en snæver landevej og to enorme stalde, der udgør gårdens hjerte. Lugten af kvæg når næseborene, allerede før vi er steget ud af bilen.

Æblehøjgård er en succeshistorie i landbrugskredse. Med 650 kvæg og en produktion på 17 ton mælk om dagen driver landmand Lars Jeppesen og hans otte ansatte en af de største bedrifter på Sjælland.

Gården et eksempel på, at landbrug og bæredygtighed kan gå hånd i hånd, fortæller Anne Arhnung, idet Lars Jeppesen træder ud af hovedbygningen for at hilse på os.

Han er mælkeproducent og bruger majs, kartofler, rødbeder og gulerødder som foder til sine malkekvæg. Majsene dyrker han selv, mens resten er affaldsprodukter, han får fra grøntsagsproducenter ved Lammefjorden. På den måde mindsker han madspild og genbruger ressourcer fra de store fabrikker i området.

Landmand Lars Jeppesen (tv) er mælkeproducent og bruger bl.a. majs, kartofler, rødbeder, kål og gulerødder som foder til sine malkekvæg. Grøntsagerne får han fra producenter ved Lammefjorden. På den måde mindsker han madspild og genbruger ressourcer fra de store fabrikker i området.

Peter Nygaard

Jeppesen viser os rundt på gården, han slentrer op og ned ad gangene i stalden, hvor kvægene nysgerrigt stikker snuden frem mellem båsenes fanggitter, og Anne Arhnung følger hjemmevant med.

»Jeg har et godt øje for køer,« griner hun.

»Når vi går her i stalden, kan jeg godt lidt se, hvordan det enkelte dyr har det.«

At Anne Arhnung i dag er øverste spids for landbrugets og fødevareindustriens lobbyorganisation, ville mange nok ikke have forudset for få måneder siden. I mange år har der siddet en tidligere toppolitiker for bordenden, senest socialdemokraten Karen Hækkerup og før hende Venstre-manden Søren Gade. Anne Arhnung derimod er »formet af landbruget«.

Og selv om hun til daglig bor i Nordsjælland, bruger hun de fleste weekender på gården ved Limfjorden hos sin ægtefælle, Niels Dengsø Jensen, formanden for DLG, Danmarks største grovvareselskab, der ligesom Landbrug & Fødevarer holder til på landbrugets store højborg, Axelborg, i hjertet af København.

»Jeg har altid støvlerne på, men jeg ikke vil påstå, at de ligefrem er afhængige af mig,« siger hun.

Når hun ikke kører traktor eller muger ud, bruger hun gerne fritiden på at gå på jagt, og hun har sin egen riffel, en Beretta 686.

Det med bæredygtighed

Efter rundvisningen søger vi ly for kulden i den lune kaffestue, hvor gårdens ansatte er i gang med en tidlig frokost.

Lars Jeppesen, som er syvende generation på Æblehøjgaard, mener, at debatten om dansk landbrug er skævvredet.

»Jeg kan godt blive lidt bitter. Vi skal selvfølgelig passe på CO2’en, men vi er ikke miljøsvin. Tænk på, hvor meget vi producerer, og så kan vi kun få skældud.«

Anne Arhnung supplerer:

»Det bliver min opgave at få fortalt, hvad vi har gjort på den grønne dagsorden, og hvad vi stadig skal gøre. For mange landmænd er bæredygtighed et svært begreb. Min opgave er bl.a. at få brudt det ned. F.eks. at bedre stalde kan mindske metanudslip, udnyttelse af spildprodukter kan reducere globalt madspild og ny teknologi, der ved hjælp af satellitdata og gps giver meget mere præcision, når man sprøjter marken.«

»I verden er der en efterspørgsel efter fødevarer, der ikke skader natur, vand og luft. Og hvis dansk landbrug er det mest bæredygtige valg, kan vi måske også opnå en højere pris.«

Og dermed er vi kommet til det felt, Anne Arhnung talte om ved sin udnævnelse, bæredygtigheden. Det handler både om økonomisk bæredygtighed og grøn bæredygtighed, og de er hinandens forudsætninger, mener hun.

Landmanden skal kunne leve af at reducere sit CO2-udslip. Ifølge Danmarks Statistik er omkring otte ud af ti heltidslandbrug forsvundet siden 1973, så der i dag er færre end 10.000 bedrifter tilbage i landet.

»Vi kan ikke kun gøre det for vores blå øjnes skyld. Vi vil gerne være med til at løse den fælles klimaudfordring, men det betyder, at der er landmænd, der skal gøre ting anderledes. Og det skal der være en økonomi i, ellers er de her ikke. Så må samfundet sige, at den landmand, der plejede at dyrke hvede, får en kompensation for nu at plante træer. På den måde bliver omstillingen en win-win,« siger hun.

Og her har videnscentret Seges under L&F fundet noget, der måske kan gøre debatten konkret. Forskerne kan nu udvinde protein fra græs i så høj koncentration, at det delvist kan erstatte sojaskrå, som bruges til foderblanding og i dag importeres fra Sydamerika, hvor det visse steder forårsager afskovning. Det kan føre til lavere udledning af drivhusgasser og forbrug af pesticider.

»Det er et godt eksempel på, at vi hele tiden prøver at gøre tingene anerledes og bedre. I dag kan vi bruge proteiner fra græs som foder til køer og får. På sigt kan det også blive noget, som både grise, fjerkræ og mennesker kan spise. Og græs er godt for klimaet, da det binder kulstof i jorden,« siger Anne Arhnung.

Ikke alle med

Det er ikke en lille omstilling, landbruget står over for.

EU har sat som mål, at CO2-udledningerne i den såkaldt ikkekvotebelagte sektor (landbrug, transport og bygninger) skal reduceres med 39 procent inden 2030.

Derfor har Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, foreslået, at man opretter et klimaregnskab pr. landbrugsbedrift, der dokumenterer udledninger og giver mulighed for at regulere dem ud fra hver enkelt bedrift. På den måde kan den enkelte landmand udnytte sin viden om lokale driftsforhold.

Den idé blev blankt afvist for to år siden af Landbrug & Fødevarers forhenværende viceformand, Lars Hvidtfelt.

»Vi er i forvejen overreguleret, så jeg mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at fortsætte ad den vej,« sagde han til Landbrugsavisen.

Det er ikke en lille omstilling, landbruget står over for. EU har sat som mål, at den ikkekvotebelagte sektor skal reducere udledningerne med 39 procent inden 2030. Anne Arhnung mener, at løsningen bl.a. kan være et klimaregnskab pr. landbrugsbedrift, som også Klimarådet har foreslået. Det har L&F ellers hidtil afvist.

Peter Nygaard

Anne Arhnung er knap så afvisende.

»Jeg tror godt, vi kan komme til at se ind i, at hvert eneste landbrug har sådan et bæredygtighedsregnskab, der tæller sammen på alle parametre, herunder klima. Det er ikke fremmed for mig. Det er en god idé, at man kan måle på det. Det er et af de redskaber, vi kigger på.«

Hun nævner også, at landbruget fremover skal blive bedre til at kunne levere til de mange forbrugere, der i højere grad skærer ned på kødforbruget og spiser mere plantebaseret kost.

»Hvordan skal den grønne tallerken se ud, og hvordan kan vi som landbrug bidrage mere til den. Vi skal kunne levere hele paletten.«

– S-formand Mette Frederiksen sagde i december, at debatten om kød var blevet »hysterisk«. Er du enig med hende i det?

»Jeg tænker, at man overreagerer i debatten. Det er ikke, fordi jeg ikke anerkender retten til at spise mindre eller intet kød. Men den er da skinger, og der er ikke mange nuancer, der kommer frem. Det er for eller imod, og det er jeg da træt af.«

Tilbage i København holder Anne Arhnung ind ved foden af Axelborg, landbrugets hovedsæde, der samtidig markerer slutningen på interviewet.

– Du siger, du gerne vil huskes for, om du har været med til at reducere landbrugets miljø- og klimaaftryk. En del landmænd vil måske være mere tilbageholdende. Hvad vil du sige til dem for at få alle med?

»Jeg får ikke alle med på en gang. Vi skal have skabt en erkendelse hos os som erhverv af, at vi hele tiden skal udvikle os. Skepsissen for landmanden er nok mest, hvordan det skal hænge sammen økonomisk. Men de fleste vil gerne flytte sig. Den generation af landmænd, der ikke ville flytte sig, er der ikke så mange af mere. De er sat af.«

Af artiklen fremgik det, at landbruget er ansvarlig for 166 mia. kroner i eksport og 186.000 beskæftigede. Det er dog tallet for hele fødevareklyngen. I 2017 var der ca. 64.000 beskæftigede i det primære landbrug, mens de rene landbrugsprodukter ifølge Danmarks Naturfredningsforening i 2016 udgjorde ca. 67,6 mia. kroner. Information beklager fejlen.

Landbruget er en del af den bæredygtige udvikling, skriver Landbrug & Fødevarer i ny årsrapport. Men samme rapport viser, at landbruget i virkeligheden har øget udledningen af drivhusgasser og kvælstof de seneste år. »Man har hvilet på laurbærrene,« mener ekspert
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anne Eriksen
  • Christian Skoubye
  • Frede Jørgensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen, Christian Skoubye, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

En formand skal komme med en stor plan. Hende her har bare lært at snakke og vige behændigt uden om hovedproblemet: Udfasning af det kemiske landbrug og overgang til økologisk fødevareproduktion på fællesbasis. Dvs at ejerforholdet skal ændres.

Flemming Berger, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Hanne Ribens, Søren Bro, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg, Mogens Holme, John Andersen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Den generation af landmænd, der ikke ville flytte sig, er der ikke så mange af mere. De er sat af."

Hm.. Har Anne glemt en hvis kemisk lobbyorganisation ved det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug, som har forskere og politikere i baglommen?

Peter Beck-Lauritzen, Tue Romanow, John Damm Sørensen, Jesper Sano Højdal, Estermarie Mandelquist, Jens Muff Hansen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Søren Bro, Helene Kristensen, Lars Sell-B, Torben K L Jensen, Henrik Rasmussen, Søren Fosberg, Mogens Holme, John Andersen, Torben Skov, Niels-Simon Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Foreningen med det misvisende navn blev stiftet i 2010
"Foreningen blev stiftet, da 10 planteavlere følte, at Landbrug & Fødevarer ikke i tilstrækkelig grad havde formået at få deres budskab om konsekvenserne af regeringens initiativer igennem.[3]
Foreningen havde i januar 2011 ca. 1100 medlemmer, i september 2015 ca. 4000 medlemmer." (kilde https://da.wikipedia.org/wiki/Landsforeningen_for_B%C3%A6redygtigt_Landbrug)

Anne Eriksen, Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Man skal da være dummere end politiet tillader, hvis man har tillid til den udmelding?

22 år i den organisation og ansat som direktør er et helt klart udtryk for, at hun ikke er mere grøn end en utæt gylletank.

Torben Ethelfeld, John Damm Sørensen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg, Mogens Holme og John Andersen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Dejlig positiv historie.
Med Anne Arhnung kan det kun blive bedre med
bæredygtigheden i landbruget.

Men jeg synes også i skulle have besøgt en svinefarm, Martin Bahn.

Niels-Simon Larsen

Landbrug og fødevarer ser på organisationens erhvervsmæssige interesser - ikke på samfundets, eller borgernes sundhed. Derfor er en sådan artikel dybest set uinteressant i betragtning af de problemer, vi står over for. Man kan ikke forlange, at erhvervet skal se idealistisk på det, men det kan man af politikerne. Det er dem, der er svage og eftergivende. Erhvervet er ego. Regeringen skal være altruistisk - ja, gid den var det.

Peter Beck-Lauritzen, Helene Kristensen, Søren Fosberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Tænk hvor langt mange har flyttet sig de senere år.
Da jeg begyndte at spise økologisk i 68 sammen med de andre hippier, vred folk sig af grin over, at nogen kunne være så idiotiske.
Da vi snakkede om vedvarende energi, græd folk af grin.
Hvorfor ikke give det en chance, at Landbrug og Fødevarer læser skriften på væggen?

Anna Louise Finck-Heidemann, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Anne Eriksen, Lars Sell-B, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

'Vendepunktet sker nu, Niels-Simon - bæredygtigheden er i højsædet.'

Ja, man har endda en forening af samme navn. Det skal nok blive godt. Økonomisk bæredygtighed og den private ejendomsret klarer problemerne. :(

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvor ville verden være hvis alle anstrengte sig for at være seriøse og ærlige ?
gider ikke se på alle de anstrengelser for at fremstå seriøse og den afgrundsdybe uærlighed man udfolder for dette.
det ville være dejligt at være naiv og dermed optimist, men det er jo svært at være blind så længe man kan se.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Karsten Jakobsen

En mærkværdig mikrofonholderhistorie, ikke et eneste kritisk spørgsmål, ikke et eneste spørgsmål om natur eller grundvand og tallene omkring eksport og og beskæftigelse er helt vildt overdrevne, dansk landbrug står kun for ca. halvdelen af dette antal kroner. Resten dækker over fiskeri, minkavl, produktion af landbrugsmaskiner, øl og brød. se:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-landbrug-foedevarer-puster-l...
hvad med at sende en journalist ud der ved lidt om stofområdet?

Peter Beck-Lauritzen, Torben Ethelfeld, Dina Hald, Torkil Forman, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Anne Eriksen, Søren Bro, Helene Kristensen og Lars Sell-B anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja de bønder er nogle værre nogen. Jeg vil sætte min gamle hat på at de færreste her på tråden har hakket roer, fodret køer eller malket de samme. Godt gemt i byen købes der grønt høstet af underbetalte illegale indvandrere, mens den højstemte forargelse luftes og nedlæggelsen af 300 kvadratmeter på et tag på Østerbro fremtvinger tårer. Kom nu ud hvor det foregår og giv en hånd med 365 dage om året. Det er hårdt, koldt og beskidt især når det er økologisk.

Rikke Lundsgaard

Kære Martin Bahn. De tal, du refererer til i begyndelsen af artiklen er landbrugets egne tal for tørketab, eksport og arbejdspladser. Eksporttallene er fra hele det, de så malende kalder fødevareklyngen. Det omfatter fisk, mink, kemi, tobak, chokolade etc. som enten intet har med fødevarer at gøre eller ikke stammer fra landbruget. Den samlede eksport af landbrugsprodukter produceret i Danmark er ca. 100 mia. kr. og ikke 166 mia. kr., som du ukritisk videregiver. Det samme gælder antallet af beskæftigede, der også omfatter alt, hvad der kan krybe og gå af smørrebrødsjomfruer og ansatte hos diverse elektrikere i landområderne. Det reelle antal beskæftigede direkte knyttet til primærproduktionen og følgevirksomheder som mejerier og slagterier er eklatant lavere og falder uafladeligt. Næste gang, du interviewer en af landbrugets topfolk, så vær lige lidt mere kritisk. Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening

Peter Beck-Lauritzen, Dina Hald, Torkil Forman, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Nord Nielsen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Anne Eriksen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

L&F ved godt, at landbruget er nødt til at levere de reduktioner på kvælstof, klimagasser og ammoniak, som EU/DK kræver sker inden for en overskuelig årrække. Hvis ikke landbruget gør det, så bliver det nødvendigvis yderligere reguleret via lovgivning. Det ligger der også i interviewet med L&F's nye direktør, der anslår en mere nøgtern tone end sin (politisk valgte) formand, Merrild, der presset på retorikken i årevis af tilsviningen af stort alt og alle fra Bæredygtig Landbrugs side fortsat vælger at fodre sit kernepublikum, senest ved en nytårskur i Sønderjysk Landboforening: "Man hører meget vrøvl, når man kommer meget i byen. For eksempel at landbruget skal lytte til forbrugerne. Men det er jo det, vi gør. Vi nøjes bare ikke med at lytte til forstadsfruerne i Hellerup og den snakkende klasse, der har ordet i Politiken og Danmarks Radio!", som refereret i Landbrugsavisen. Jeg vælger at tro, at Ahrnung er en fornuftens stemme sammen med landmanden Lars Jeppesen.

Helene Kristensen

Jens Peter Hansen, og fordi folk har en mening om landbruget, må de nødvendigvis være uvidende byboere. Nej, den historie har BL brugt de sidste 5 år, og vi er stadig mange, der bor ude i de små byer på landet. Netop os, der bor herude kan jo se, lugte og mærke de mængder af pesticider, gylle m.m. der køres ud på markerne. Det er hårdt og beskidt for øko-landmændene det har du ret i, men de konventionelle, som der er langt langt de fleste af, er kun ude af traktoren (hvis de da ikke har billige østarbejdere til at arbejde for sig), når der skal fyldes diesel på. Af samme grund har de her på egnen oprettet en løbeklub, så de ikke bliver alt for fede af lediggangen.

Peter Beck-Lauritzen, Dina Hald, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Mogens Holme og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen,

- Jeg har faktisk hakket roer, og så vidt jeg husker 3 gange pr. sæson. Jeg har desuden også trukket roerne op ,- to og to som jeg derefter bankede den fede ler af med ved at slå dem sammen.

- Jeg har dog ikke slået korn med en le. Til gengæld har jeg buntet det sammen til et neg, der blev holdt sammen med en strimmel af strå med korn.

- Yderligere har jeg solgt danske fødemidler til fødevarekæder i tysktalende områder for det daværende, Landbrugets Afsætningsråd.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Har økobønderne ikke billige østatbejdere ? Er det grønne fra Sydeuropa ikke høstet af underbetalte illegale indvandrere ? Er økologiske grønsagsdyrkere ikke afhængige af sæsonarbejdere fra øst ?
Jo man kan med god grund anklage bønderne for pesticider, for gyllestank og muligvis også fedme. Men hvis landbruget virkelig skal lægges om så er der for nuværende ikke polakker nok til det hårde. Det er en langt mere omfattende omlægning der trænger sig på. En omlægning der kræver langt mere end et ugentlig besøg af Årstiderne. Det et hænderne op af lommerne og ned på knæ i jordbærmarken.

@Jens Peter Hansen
Nu er det altså ikke et slagsmål om økologi eller ej, så drop det lige lidt.
Det er op med tegnebøgerne og de dyre lån i banken. Det er drikkevand og målinger, nul fixeri med pesticidtal og for meget gylle...
Netop det sidste er et problem, landbruget er for stort, bevæger sig på usikker grund og holdes kun oppe ved tilskud. Det skal være mindre af det, til glæde for produktionsdyr osv.
Vi overlever nok ikke at sende svinekød til den anden side af kloden. Når danskerne er så dygtige ("Vi er...") så finder man også på noget, der er mere holdbart og hverken plager dyr eller natur.

jens peter hansen

Så vidt jeg kan læse så er de fleste indlæg hægtet på et opgør med traditionel landbrug og et yes til øko ditto. Det skriver du selv Anne Eriksen. Hvad jeg beskedent antyder er at en omlægning får store konsekvenser for arbejdskraftforbruget i landbruget. Her kunne vi selv begynde at plukke bærrene i stedet for underbetalt arbejdskraft og import af varer dyrket med endnu dårligere arbejdsbetingelser end her til lands. Landbruget skylder mange penge væk, men jorden er der jo stadig også i fremtiden.

Det er jo en forretning, der er større end landet tillader og derfor sker der mere forurening og udpining af jord og dyreproduktion. Jens Peter Hansen.
Du fokuserer meget på arbejdskraften?
Øko giver flere penge og muligvis eksport, selvfølgelig er det dumt at importere fra Langtbortistan og danskerne vil ikke tage skade af at arbejde i marken. Men det er timelønnen og EU, der sætter trenden her.
Nu vil man så rydde op efter 2016 planen, som jo gik i vasken - som forventet.

jens peter hansen

Jeg fokuserer på at en omlægning bl.a. er arbejdskraftskrævende. Forbud mod pesticider kunne formentlig, men ikke sandsynligt, effektueres meget hurtigt. Det ville betyde mindre udbytte men løse en del af forgiftningen af jord og vand. Problemet med økologisk landbrug er imidlertid afhængigheden af husdyrgødning og selvom et fornuftigt sædskifte kan kompensere for kvælstoftilførslen, så bliver produktionen formentlig på sigt meget lav. Det kunne vi nok leve med i DK, men overskudsproduktionen ville formentlig blive minimal. Vi ville blive nettoimportører af fødevarer, men ikke af proteiner til svin og kvæg. Selvfølgelig kan det lade sig gøre, med en flerdobling af priserne på danskproducerede varer og import af industrikød fra Østeuropa. Så længe øko. er en niche så går det fint, når det bliver det eneste mangler vi at få en virkelig beregning af hvad det vil betyde.

Jens Muff Hansen

Jeg er bybo - og jeg har hakket milelange rækker af roer, drukket fløde tæt på køernes patter, gået i seng gennemstukket af halm, trukket kalve i land og nødslagtet grise med tarmslyng. Jeg spiser alligevel i dag så vidt muligt mad dyrket uden gift, naturødelæggelser og dyrplageri i kølvandet. Hvis landbruget ikke kan udvikle teknikker til at producere den slags mad uden nedslidning og underbetalt arbejdskraft, så er det fordi det kun bagstræberisk formår at se fremad.

Niels-Simon Larsen

‘Den store omstilling’ er en meget stor ting. Hvordan vi skaffer os mad på bordet er blot en lille del af den. Vi mangler en stor plan for den bæredygtige levemåde. Der er mange gode tanker i bunden af samfundet hos mange små grupper. De mangler at blive samlet. Gad vide hvem der stopper dem?

Ja så blander den gamle bondedreng sig igen. Jeg forlod erhvervet efter 66,så det er længe siden,men mine forældre holdt ud til ca 78 på 17 tønder land.Jeg har været tæt ven med en af grundlæggerne af Dansk Familiebrug,så jeg bilder mig ind at have fulgt med.Men hånden på hjertet frelste venner som stemmer samme sted som mig: Er I parate til at betale det det koster,hvis landbruget skal blive så ren,som nogen ønsker? Er i villige til at smide jeres luksus væk,bruge bilen mindre og droppe rejserne? Vil vi afskaffe alt det andet der sviner? Hvad tror i militær og jetjagere bruger og sviner med? Bønderne skal tage medansvar og ingen ud over underbetalte østarbejdere gider arbejde i landbruget eller rettere sagt mange vil ikke. Er vi/I parate til at lade mælkeproduktion sejle så ost m.v. forsvinder,grisekødet stiger til det dobbelte ca? Jens peter Hansen ,som jeg ofte ikke er enig med peger også på problematikken. Hvis landbruget skal tilbage til jeres drømme,skal vi sgu ud at ha jord under neglene. Køerne ja de prutter-gad vide hvor meget vi andre slipper ud når vi skal spise kun grønt

Peter Beck-Lauritzen, jens peter hansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja Viggo Okholm, men desværre er svaret her på tråden at landbruget skal gøre noget, som om det hele bare er fordi de overvægtige bønder bare er dumstædige. Der er vist 10 000 tilbage. Om føje år køber kineserne sikkert det hele og det bliver det næppe mere økologisk af. Så kom ud og overtag biksen og stå op kl. 4 og malk koen. Godmorgen.

Niels-Simon Larsen

Viggo: Du har helt ret. Prisen for et rent liv er et rent liv levet af den enkelte borger. Et fuldstændig anderledes liv end nu. Det kan dog blive et liv, der giver meget mere mening end nu. Under alle omstændigheder er der vel ingen af os, der tror, at vi kan fortsætte den nuværende livsførelse, vel? Dvs at vi skal vende skråen. Det kan ske frivilligt og med omtanke, eller vi kan lade moder natur ordne det på sin egen barske måde. Fanden tager de sidste, og der bliver mange at tage.
Derfor er tiden ikke til ironiske og mutte kommentarer. Vi har kun én valgmulighed - gøre det tilsyneladende umulige: Stille om.

Peter Beck-Lauritzen, Viggo Okholm og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Jeg savner, i artiklen, at journalisten stiller spørgsmålstegn ved brugen af ordet bæredygtig. Vi er jo nogen, der er på det rene med, at brugen af ordet i landbrugssammenhæng, i dag er lig med uhæmmet brug af gift og lort, fuldstændig uden hensyntagen til miljø.

At den "nye" frontfigur i landbruget ikke er klar over, hvilken anløben betydning hendes fagligt fattige fagfæller har bibragt ordet, vidner om en politisk tonedøvhed, der ikke tegner godt for erhvervets og miljøets fremtid.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Torben Ethelfeld:
Jeg er nok enig i at driften har glemt det rigtige forhold mellem rimelig ydelse til jorden og forsøg på at maksimere udbyttet for kunstigt. men det er for billigt bare at skrive gift og lort! Vi har altid haft skadedyr,som selvfølgelig også er levende væsener, skal de så bare have lov til at spise en hel mark? Vi kan diskutere overdreven brug af bekæmpelse af ukrudt, men mener du det er realistisk at vende tilbage til hakning af roer og fjernelse af ukrudt med hænder? Jord skal tilføres næring uanset,så enten er det gennem grøngødning og lort som du skriver eller også er det kemi.
Bæredygtighed er et meget brugt ord og definitionen er en diskussion værdig-

Niels-Simon Larsen

Da jeg var 12 år var jeg ‘på landophold’ hos en gårdejer på Fyn. Det var i -53. Jeg husker det tydeligt. Han havde to for mig enorme belgisk-jyske heste til markarbejdet. Jeg var også med i roerne. De der kilometerlange rækker der ingen ende var på.
Den økologiske fødevareproduktion vil kræve hænder, ingen tvivl om det, men er det så forfærdeligt. Vi skal selvfølgelig opbygge en ny kultur. For 70 år siden var livet også andet end arbejde. Der var mange foreninger, højskoler og egnsliv. I dag er livet på landet udpint. Det er et arbejdsslaveliv for de udenlandske arbejdere.

Der bliver altid snakket om landbruget, som om det er en pengemaskine. Det er, eller skal være, kultur. Det er helt gået fløjten. Økologi er også arbejde og penge, men har det ikke en ny kultur med sig, er det ligegyldigt. Permakultur er i høj grad kultur. Toppen i L&F er blottet for kultur. Det er ikke bare slavearbejderne, det går ud over, det er også slavetoppen. Det er på tide, der sker noget nyt.

Peter Beck-Lauritzen

Landbrug skal vi have, sådan er det bare. Bæredygtigt skal det være og da DK er overskuelig i størrelse, kan det også lade sig gøre. Når AA har været 22 år på "kontoret", har hun gode forudsætninger til at gøre en forskel. Så giv AA lidt tid og se om hun kan manøvrere i det politiske landskab og i bonde-landskabet.
Dyrevelfærd, inkl. transporttider, er sammen med omlægningen til økologi også vigtigt at få hold på. Bønder, slagteri-chefer og fødevare-producenter, samt lobbyister er svære størrelser!