Læsetid: 5 min.

Lovforslag, der skal ligestille psykisk vold med fysisk vold, giver håb

Justitsminister Søren Pape Poulsen fremsatte onsdag et lovforslag på vegne af regeringen om, at psykisk vold skal ligestilles med fysisk vold. En sådan lov vil sende et klart signal om, at vi som samfund ikke tolererer psykisk vold, men det vil blive svært at bevise sagerne om psykisk vold, siger jurist i strafferet
Justitsminister Søren Pape Poulsen præsenterede onsdag et forslag, der kriminaliserer psykisk vold. Det får bred opbakning i Folketinget og roses også af eksperter.

Justitsminister Søren Pape Poulsen præsenterede onsdag et forslag, der kriminaliserer psykisk vold. Det får bred opbakning i Folketinget og roses også af eksperter.

Jonas Olufson

11. januar 2019

Onsdag præsenterede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et nyt lovforslag, der skal sikre, at psykisk vold bliver straffet lige så hårdt som fysisk vold.

»Denne form for vold har vi ikke været gode nok til at tage hånd om i samfundet. Vi har set på de blå mærker, men vi har glemt de ar på sjælen, der måske stikker langt dybere,« siger justitsministeren i en pressemeddelelse.

Med lovforslaget, der skal resultere i en ny bestemmelse i straffeloven om psykisk vold, lægges der op til, at personer, der udsætter andre med tilknytning til vedkommendes husstand for groft forulempende eller krænkende handlinger, fremover skal kunne straffes med fængsel i indtil tre år og dermed ligestilles psykisk vold med fysisk vold. 

Frembringer håb

Vi har talt med Maria, der er fra en lille by i Jylland, og hun har, siden hun gik fra sin mand for over ti år siden, kæmpet for at få lov til at se sine to børn igen. Hun fortæller, at hendes eksmand manipulerede hende med psykisk vold til at tro, at hun var en dårlig mor. 

»Jeg blev stille og roligt lullet ind i hans virkelighed om, at jeg var en dårlig kone, en dårlig mor, og at min familie var dårlig for mig. Da jeg gik fra min eksmand, blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi jeg troede på, at jeg var et dårligt menneske. Jeg bøvlede med PTSD, angst og selvmordstanker,« fortæller Maria.

Det var eksmanden, der havde overbevist hende om, at hun var en dårlig mor, hvorfor hun dengang gav ham retten til at have børnene.

»Det er den største fejl i mit liv,« siger hun nu.

»Han kan simpelthen ikke blive dømt,« og derfor glæder det hende meget, at justitsministeren nu kommer med dette lovforslag.

»Jeg håber, at man får øjnene op for det her problem, og at jeg kan få lov til at se mine børn. Jeg håber, at politiet kan gøre noget fremadrettet, når jeg kommer og siger, at de skal hjælpe mine børn,« siger Maria.

Sender et klart signal

Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet, mener, det er et »utroligt godt lovforslag«, som justitsministeren har fremsat.

»De handlinger, der bliver kriminaliseret med lovforslaget, er faktisk utroligt strafværdige. Derfor er det helt naturligt, at vi får sådan en bestemmelse, for det er vigtigt i et demokrati, at de værdier, som samfundet bygger på, også afspejler sig i lovgivningen,« siger Trine Baumbach.

Men det er sjældent sådan, at lovgivning er mirakelkure, og derfor vil der ifølge Trine Baumbach ikke være tale om en jordskredsændring, men at vi som samfund sender et klart signal om, at vi ikke tolererer psykisk vold.

»Man skal ikke undervurdere, at straffelovgivningen jo også er holdningsbærende. I sin tid kunne man se det med revselsesretten og vold mod børn. Der er stadigvæk børn, der bliver slået, men det forhold, at det blev forbudt og italesat på den alvorlige måde, har været med til at skubbe i den rigtige retning. Det samme kan man sige her: Det forhold, at det eksplicit er strafbart, vil påvirke. Men der er selvfølgelig tale om et langt, sejt træk,« siger hun.

Lovforslaget

  • Personer, der over en periode udsætter andre med tilknytning til husstanden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende handlinger fremover kunne straffes med fængsel indtil tre år, hvilket betyder, at eksempelvis ægtefæller og børn fremover har et strafferetligt værn mod de groft krænkende handlingsmønstre, som udgør den psykiske vold.
  • Lovforslaget indeholder desuden en udskydelse af forældelsesfristen i sager om psykisk vold mod børn.
  • Formålet med lovforslaget er samtidig at sikre, at psykisk vold anerkendes som værende lige så alvorlig og skadelig som fysisk vold.

Kilde: Justitsministeriet

Hidtil har vi formelt set haft en bestemmelse i straffelovens paragraf 245, stk. 2, der siger, at ’den, der tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil seks år’, men den bestemmelse har der ifølge Trine Baumbach ikke været nogen dom efter.

»Det betyder i praksis, at vi har skullet helt hen i den bestemmelse, som populært bliver kaldt ’trusler på livet’, straffelovens paragraf 266, før nogen er blevet straffet, og der er ikke ret mange sager der. Så mange af de forhold, der vil falde under den nye bestemmelse, har i realiteten ikke været straffet tidligere,« siger hun.

På trods af at psykisk vold nu sidestilles med fysisk vold, kan det blive svært at bevise den psykiske vold.

»Der skal være tale om gentagne handlinger, og det, som man har sagt og gjort, som er krænkende, skal have haft en virkning. I mange af de her sager vil der ikke være mange andre beviser end de to parters vidneudsagn, hvilket kan bevirke, at det bliver svært at bevise. Så der er nogle udfordringer bevismæssigt med sådan en bestemmelse,« siger hun.

Nu kan ryggen rankes

Også hos Powerkvinderne, der blandt andet rådgiver og hjælper kvinder, som har været udsat for psykisk vold, vækker lovforslaget begejstring.

»Mange af dem, vi er i kontakt med, føler, at de står alene med den psykiske vold, og at det ikke er blevet anerkendt, når der ikke er blå mærker. Flere tænker: ’Er det bare mig, og er det her så slet ikke sket’, så det er glædeligt, at forskellige former for overgreb nu bliver kriminelle,« siger Anne-Mette Barfod, der er direktør for Powerkvinderne, og tilføjer: 

»I udlandet hører vi, at der ikke falder så mange domme, selv om det er kriminaliseret. Men jeg tror, det her får rigtig stor betydning for dem, der er udsat for psykisk vold, så de ligesom kan ranke ryggen og sige: ’Det er faktisk ikke mig, der er svag og et dårligt menneske. Det er faktisk, fordi jeg er blevet udsat for nogle psykologiske overgreb, der kan sidestilles med fysisk vold.’«

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, offentliggjorde sidste år rapporten Psykisk partnervold, der viser, at 3,9 procent af landets kvinder oplever at blive udsat for psykisk vold i løbet af et år, mens det hos mændene er 1,2 procent. 

Samtlige partier i Folketinget bakker op om lovforslaget.

Maria er ikke personens rigtige navn. Personens identitet er redaktionen bekendt. Kontakten til hende er formidlet af Powerkvinderne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Selvom det kan være sværere at bevise psykisk vold end fysisk, vil der stadig være mulighed for at skaffe konkrete vidneudsagn fra omgivelserne.
Og den kontrollerende part vil som regel efterlade sig spor i form af fx sms'er eller andre digitale beviser.
Vigtigst af alt bliver det dog at uddanne politifolk til at afdække sporene og foretage hensynsfulde og professionelle afhøringer, ligesom der er sket forbedringer på området der handler om voldtægt.

Der er dog ikke afsat flere ressourcer (penge) til at implementere loven, så selvom den har signalværdi, bliver det nok tungt at rulle noget virkningsfuldt igang.
Samme problematik gør sig gældende for landets krisecentre, der hver dag må afvise voldsofre.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

På krisecentrene er der sjældent plads, desuden har regeringen tidligere skåret ned på psykologhjælp, såååh...
Alt taget i betragtning, så forventer jeg ikke noget - måske med tiden - forhåbentligt.

De fleste virker så forhippet på at gøre det kriminelt med fængselsstraf, så de vælger at undlade at fokusere på at sådan en lovgivning bliver endda MEGET svær at bevise! Dette er en juridisk glidebane som kan blive misbrugt, og hvor uskyldige nemt kan blive dømt.

Det er aldrig sjovt at blive kaldt en dårlig mor eller det som er værre, men er det lige frem en fængselsstraf værdig? Mange nuværende parkonflikter/skænderier kan i fremtiden nu risikere at ende for en domstol?

Jeg er ikke fan af psykisk vold, og anerkender at det kan skade meget. Men den store forskel på psykisk vold og fysisk er at den sidste i yderste instans truer med at dræbe dig og måske også vil gøre det.
I den kontekst er "du er en dårlig mor" altså stadig i en anden klasse.

Så drop fængselsstraffen og giv evt. de mest nederdrægtige tidligere partnere et tilhørsforhold, hvis de ikke kan lade være med at ringe i tide og utide for at fortælle, hvor elendigt et menneske man er.

Med de magtpartier vi i en årrække har haft, er juridiske stramninger en af deres yndlingsbeskæftigelse. Dette er endnu en tåbelig stramning, som kun går ud på at vise, at man er "tough on crme".

Hvis det her er vejen vi skal gå, vil jeg foreslå, at alle der i fremtiden føler sig krænket af noget nogen siger, skal kunne have ret til at lægge retssag og forhåbentligt få smidt nogle beskidte og ubehøvlede munde i fængsel.

Tror man virkelig, at "forbryderne" går på biblioteket, og gransker lovgivning samt strafferammer, før de gør fysiske eller psykiske overgreb i affekt?

Som med så meget andet i samfundene, skal der holdningsændringer til, og de skabes på mange andre områder end direkte straffe. Og måske er det en stor opgave, men man må altså i gang med oplysning, dialog og debat. Og måske bør man forlænge tiden i folkeskolen, så den næste generation kommer ud i samfundet med mere forståelse og indsigt.

Igen et fejlskud, benævnt som en lov uden midler til at arbejde for sig.
Med mindre det er mobning på arbejdspladsen, så er hjemmet og især parforholdet typisk emner, hvor både fysisk, psykisk eller begge dele arbejder.
Det er ikke muligt umiddelbart at vurdere en sag retsligt, en god advokat kan både skaffe dig ret og en god skilsmisse og som regel er partnerne de eneste, der virkelig har den fornødne viden.

Foregår der psykisk vold over en årrække, kan resultatet være en fuldstændig udslettelse af selvværd og handlefrihed. Har man endelig afsluttet, så skal dette bygges op igen.
I folkemunde høres "og hun går bare tilbage igen" og lign.

Om det skal være i folkeskolen, eller en masse andre steder - viden er magt - til at opdage det i vor nærhed - undgå selv at gøre det - lukke op for andre mennesker. Det er man vist efterhånden ikke så gode til.
Det er jo heller ikke sådan at mørklægninger, utopiske ghetto- og øplaner lægger op til.