Læsetid: 8 min.

»Måske har jeg ikke så meget livserfaring som jer, men jeg tror faktisk på det her«

Børn og unge dropper fredag undervisningen i over ti danske byer for at ruske op i politikerne og sætte fokus på klimaforandringerne. I Ribe har 18-årige Karen Krogh Nielsen arrangeret strejken til hendes forældres og bedsteforældres begejstring. De er enige om, at klimaet er det vigtigste politiske emne. Men håbet lyser ikke lige stærkt hos dem alle
Karen Krogh Nielsen, 18, har arrangeret en strejke foran Ribes medborgerhus til fordel for klimakampen fredag. Et par dage forinden lavede hun plakater sammen med sine forældre og bedsteforældre.

Karen Krogh Nielsen, 18, har arrangeret en strejke foran Ribes medborgerhus til fordel for klimakampen fredag. Et par dage forinden lavede hun plakater sammen med sine forældre og bedsteforældre.

Michael Drost-Hansen

1. februar 2019

Æggeuret hyler, og Lisbet Krogh Nielsen går straks over til ovnen. Hun inspicerer kort de hjemmelavede boller, der er blevet store og brune i varmen, og vurderer så, at de ikke har fået nok endnu.

»Jeg laver genbrugsboller til klimastrejken,« siger hun.

»Jeg er jo en af mødrene, der skal dele mad og drikke ud.«

Det er netop det, hun kommer til at være under fredagens klimastrejke i Ribe: Hun kommer til at være mor.

Nede ved spisebordet sidder nemlig hende, der har arrangeret det hele, 18-årige Karen Krogh Nielsen, og maler et grønt hjerte på et papskilt. Hun sidder først foroverbøjet over skiltet, men rejser sig så rankt op, da hendes 82-årige farmor, Maja Nielsen, vil se, hvad hun har skrevet ved siden af hjertet.

»Pas på vores klode«, står der med røde versaler.

Budskaberne er nogenlunde de samme på de andre skilte, der flyder på spisebordet rundt om tuberne med maling: »Vær grøn, så du skøn«, »der er ingen plan(et) B« og »kæmp for kloden, ellers dropper vi skolen«, lyder et udpluk.

Sammen med to venner står Karen Krogh Nielsen for én af de cirka tolv klimastrejker, der rammer Danmark fredag, og hvor navnlig folkeskole- og gymnasieelever strejker fra deres undervisning for at demonstrere. For klimaet og for deres fremtid. Det begyndte med 16-årige Greta Thunberg i Sverige, og siden har konceptet #FridaysForFuture bredt sig over hele kloden. Fra vedholdende protester i Bruxelles over USA og til Australien.

Og nu er turen kommet til Ribe.

»Vi overvejede at lave det i Esbjerg, fordi vi gerne ville have så mange som muligt til at komme. Men der er også et signal i at vise, at en lille by kan støtte op om klimakampen. Og der er mange, der har sagt til mig, at det er mega fedt, at vi holder det her – for der sker jo ellers aldrig noget i Ribe,« siger Karen Krogh Nielsen.

Gud fader bevares

I København samler de strejkende børn og unge sig foran Christiansborg, hvor de magthavere, de prøver at råbe op, huserer. I Berlin stod 10.000 mennesker og demonstrerede i fredags, mens kulindustrien holdt maratonmøde, og denne fredag raser protesterne på ny, mens 35.000 ifølge flere lokale medier marcherede gennem centrum af Bruxelles i søndags.

I Sverige breder klimastrejkerne sig fredag til omkring tredive byer, samme dag er der indkaldt til demonstrationer i Oslo, mens en ny bølge af protester rammer Zürich dagen efter. Tidligere har skolestrejkende demonstranter fundet vej til medierne i Vancouver og Melbourne, og nu er protesterne nået helt til Nuuk og Tórshavn, hvor der er arrangeret skolestrejker fredag.

I Ribe kommer demonstranterne til at stå på en lille plads foran borgerservice. Lige ved siden af vikingemuseet og den lokale brandstation.

Cirka en kilometer derfra sidder Karen Krogh Nielsens mor og far og farmor og farfar alle rundt om spisebordet, mens de samstemmende fortæller, at de er stolte af hende. Måske særligt fordi hun har valgt at afholde strejken i hjembyen Ribe.

Michael Drost-Hansen
Karen Krogh Nielsen fortæller selv, at hun har haft ophedede diskussioner på sit gymnasium, hvor flere er enten ligeglade med klimaet eller bare er lodret uenige i hendes holdninger.

Samtidig har der, som Karen Krogh Nielsens farfar, Kaj Nielsen, påpeger, altid været mange fødevareproducenter i området omkring Ribe, og for dem er den grønne omstilling ikke nødvendigvis en god forretning.

Lisbet Krogh Nielsen siger, at de fleste støtter op om Karens projekt, men det sker, at hun støder på fortørnelsen:

»Gud fader bevares!« som en af hendes bekendte udbrød tidligere på dagen, da hun nævnte sin datters klimastrejke.

Karen Krogh Nielsen mener dog, at man kan inspirere de fleste til at gøre en indsats på klimaområdet, hvis man bare er stædig nok.

Tallene bakker hende op: Hun forventede højst, at hun kunne samle 20 demonstranter på pladsen foran borgerservice, men det ser ud til, at der kommer over 100. Det betyder, at hun har måttet skaffe en mikrofon til den tale, hun skal holde til forsamlingen.

»Jeg tror, der er mange, der går med de samme tanker, som jeg gør, og ikke ved, hvordan de skal komme ud med dem. Der er mange, der føler, at de ikke kan snakke med nogen om klimaforandringerne. Derfor er det så vigtigt, at vi laver nogle ting som klimastrejken,« siger Karen Krogh Nielsen.

»Det giver mig i hvert fald håb, at vi ser en stigning i antallet af strejker, for på et tidspunkt bliver de nødt til at lytte til os inde på Christiansborg – og i alle mulige andre parlamenter rundt omkring i verden.«

Monologer om masseuddøen

Det er ikke bare i anledning af klimastrejken, at Lisbets boller er lavet af genbrugsdej. Sådan gør man i familien Nielsens hjem i Ribe, der ligger omkring en kilometer fra domkirken, på den anden side af jernbanen. Man genbruger, hvad genbruges kan, og smider intet ud. Og det, der ikke kan genbruges, fodrer man til de fem høns, der skridter rundt i haven.

Og så tier man aldrig, når man har noget på hjerte:

»Jeg møder rigtig mange, der ikke er i tvivl om, hvad jeg mener,« siger Lisbet Krogh Nielsen.

På den anden side af bordet kaster farfar Kaj Nielsen sig ud i flere lange monologer om landbrugets udledninger, den sjette masseuddøen og affaldssortering – eller manglen på samme.

De har alle påvirket Karen Krogh Nielsen. Men hun har også påvirket dem.

Da hun kom hjem fra efterskole i 2017, besluttede hun sig for at blive vegetar, og siden har der ikke været kød på bordet hos familien Nielsen. Dog har hun endnu ikke haft held med at overtale bedsteforældrene til at holde koteletterne fra deres spisebord i byen Gram, cirka ti kilometer uden for Ribe.

»Vi er kun vegetarer, når vi kommer her. Men vi har nedsat mængden af kød på grund af Karen,« siger Kaj Nielsen.

»Man skal spise, hvad der kommer på bordet,« gnægger Maja Nielsen ved siden af ham.

Det går nok i vor tid

Det er ikke de ældre generationer, der har stået med skiltene, når Greta Thunbergs #FridaysForFuture er gået verden rundt. Det er primært børn og unge på svenskerens egen alder – dem, der er tvunget til at forholde sig til en dyster fremtid, de ikke selv har skabt.

Det er bare en del af et større svigt, som Lisbet Krogh Nielsen anklager sin egen generation for.

»Vi har jo gang i et forbrugsmønster, der er så crazy. Vi flyver fra Herodes til Pilatus uden at blinke. Og vi vil ikke gå glip af vores ferie på Mallorca, for den har vi fortjent, og vi tænker, at vi ikke kan gøre noget alligevel,« siger hun.

»Det er jo min generation. Jeg synes ikke, man kan være det bekendt at overlade en bunke lort til flere generationer uden selv at forsøge at gøre en forskel.«

I Sønderjylland lyder et ordsprog: »Det går nok i vor tid.« Og det gør det også for de ældste omkring bordet. Det gør det bare ikke nødvendigvis for deres barnebarn.

Kaj Nielsen leder lidt efter ordene og siger så, at man ikke kan andet end at undskylde over for de yngste.

Hans søn, Jan Venzel Nielsen, mener dog, at protesterne bliver stærkere af, at det netop er de unge, der går forrest og forsøger at antænde en gnist:

»Her sidder vi tre generationer og er relativt enige, og det viser, at klimaspørgsmålet kan samle mange mennesker holdningsmæssigt. Selv om vi lidt ældre ikke farer ud på gaderne og arrangerer demonstrationer, så er vi måske mere enige med vores børn, end vores forælde var, da vi havde vores kampe. Så de unge kan måske godt repræsentere noget, der har større tyngde end dengang.«

Jan og Lisbets lille Karen

Det forudsætter bare, at man tager de unge alvorligt.

Når Lisbet Krogh Nielsen går rundt i Ribe og skilter med Karens demonstration, er der én reaktion, hun ofte møder. Den kunne lyde sådan her: »Hvor er det nuttet, at børnene selv demonstrerer.« Eller sådan her: »Det er jo Lisbets og Jans lille Karen, dér på talerstolen. Hvor er hun blevet stor.«

Familien frygter med andre ord, at klimastrejken kommer til at handle om dem, der demonstrerer – hvor voksne og selvstændige de er blevet – i stedet for at handle om, hvad de demonstrerer om.

»Det er da fedt, hvis folk kommer, fordi der er en lokal pige, de lige kender, men man kan godt savne, at folk tager os alvorligt. Det kan godt være, I kan huske mig fra, da jeg var fem, men nu strejker jeg for det her, og det mener jeg faktisk. Måske har jeg ikke så meget livserfaring som jer, men jeg tror på det her,« siger Karen Krogh Nielsen.

Michael Drost-Hansen

Hun har det på samme måde med politikerne. Hun frygter, at de ikke tager børnene og de unge alvorligt, fordi de er netop det: børn og unge.

»Fordi mange af os ikke har stemmeret, så har det en mindre effekt. Og så er jeg lidt bange for, at politikerne ikke tager os helt så seriøst. Det føler jeg, at der har været en tendens til. Men de må da vide, at vi mener det alvorligt, når vi så pjækker fra skole,« griner hun.

Håbet til forskel

Det er bare én ting, familien Nielsen kan blive enige om: at børn og unge har ret til en stemme. De er også enige om at købe genbrugstøj, at affaldssortere og kun at tage på flyrejser i yderste tilfælde (som da deres ældste søn blev gift i Indien).

Alligevel er det, som om alderen svækker håbet, når de taler om klimaforandringerne. Kaj Nielsen nævner flere gange den hastige befolkningstilvækst i Afrika og Indien, som ifølge ham betyder, at vi i allerbedste fald kun kan holde vores udledninger på det aktuelle niveau, og hans søn på den anden side af bordet giver ham ret.

»Samtidig kommer der langt flere klimaflygtninge, og det kommer jo bare til at blive værre og værre. Jeg må sgu nok sige … det er ikke rart at se ud i fremtiden,« siger Jan Venzel Nielsen.

Hans kone, Lisbet Krogh Nielsen, er sågar begyndt at tænke på, hvornår de skal sælge huset i Ribe på grund af den øgede vandstand. »Jeg synes, det er skræmmende. Jeg kan mærke det på egen krop. Så, ja, jeg er pessimist,« siger hun.

Karen Krogh Nielsen venter tålmodigt på ordet, mens hendes forældre og bedsteforældre kigger mod dommedag. Da de er færdige, vender de alle blikket mod hende:

»Jeg er enig i, at ændringerne er i gang, at der kommer flere af dem, og at vi kan ikke stoppe dem. Det er en snebold, der bliver større og større,« siger hun.

»Men jeg har det bare sådan, at uden håbet ville der slet ikke være en drivkraft. Og der er mange mennesker, der helt holder op med at gøre noget, hvis der ikke er noget håb. Det er livsnødvendigt. Om det så er naivt eller ej.«

De ældre er stille et øjeblik omkring bordet. Så farer Lisbet Krogh Nielsen frem i stolen: »Det er fandme godt, Karen!« Hendes mand stemmer i.

Selv Kaj Nielsen glemmer befolkningstilvæksten for en stund, læner sig frem og kigger sit barnebarn i øjnene.

»Vi gamle mennesker er jo lidt pessimistiske. Men det er jo det, du forstår: at det eneste, der hjælper, er at gøre noget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Jeppe Poulsen
  • Gert Romme
  • Ditlev Friis
  • Ejvind Larsen
  • Peter Knap
Viggo Okholm, Jeppe Poulsen, Gert Romme, Ditlev Friis, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

90% af befolkningen lever i en fantasiverden.

“Det er klart, at det er illegitimt, når magthavere((...) læs:politikere) forbyder videnskab, som ikke harmonerer med deres verdensbillede.
Citat Henrik Dahl Liberal Alliance

Link: https://www.berlingske.dk/kronikker/henrik-dahl-forskere-bedriver-politi...

Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning"
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...|32|

“Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Mord for dollars og bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.

Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Jeg behøver ikke at nævne, at vores korrupte politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, med foruden blod på hænderne, 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

The Dark Triad
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.
Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.
Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Philip B. Johnsen

Hej Karen
Der er håb, hvis børn og unge kæmper sammen, de fleste voksne er hjernevaskede af politisk propaganda.

Se her.
Børn og unge der ikke endu er hjernevaskede, er vejen frem.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24

Link:
https://youtu.be/HzeekxtyFOY

@ Philip B. Johnsen,

Jeg tror, du har ret. Voksengenerationen lever i en vanetænkning, som man ikke kan vente sig meget af, og så er der den sædvanlige bremse - nemlig modstanden mod forandringer.

Til gengæld tror jeg, at hvis børn og unge virkelig kan påvirke forældre og bedsteforældre, så er der også mulighed for holdningsskift.

Arne Albatros Olsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@niels astrup
Vores politiske og sammenspiste økonomisk magtelite slår fra sig.

Panik før lukketid!

Ole Kresten Finnemann Juhl

Der er (for) store økonomiske interesser i at få opbrugt jordens fossile brændstoffer. Først når det er sket, vil vedvarende energikilder vinde frem for alvor. Atomkraft er ikke en vedvarende energikilde.

Det går nok altsammen, ikk'?

Philip B. Johnsen

@Ole Kresten Finnemann Juhl
Nej!
Det er, at gøre regning uden vært.

Selv S og DF anerkender klimaflygtninge før eller siden, som legitim årsag til, at få asyl i Danmark.

Det er super vigtigt for Danmark, da Danmark er et fladt lavtliggende land, hvor mange danskere selv bliver klimaflygtninge i fremtiden.

Nyt studie: Antarktis’ is smelter 6 gange hurtigere end i 1970’erne
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-antarktis-is-smelter-seks...

Kilde: Washington Post
Link: https://www.washingtonpost.com/energy-environment/2019/01/14/ice-loss-an...

Ny forskning: Havet har slugt langt mere global opvarmning, end vi hidtil har troet
Det er på tide, at vi bliver realistiske omkring konsekvenserne, siger klimaprofessor.

“Størstedelen af den energi, der opstår i atmosfæren på grund af udledning af drivhusgasser, går til at varme havene.
Ifølge IPCCblev mere end 90 procent af energien fra drivhusgasser i årene fra 1971-2010 absorberet af havet.”

Opvarmningen er 40% hurtigere end den sidste IPCC klimarapport fra FN/UN’S COP 24 fra december 2018 beregnede klimaforandrings hastigheden med, så der kommer snart en opdatering fra IPCC.

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-forskning-havet-har-slugt-langt...

‘Change is coming, whether you like it or not.’

At sige at det går nok, er lomme-filosofferne bevæbnet til tænderne med dameblads-logik (M/K).

Heldigvis er der ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

Klaus Brusgaard

Ændringerne i verden går så meget hurtigere end videnskaben kunne forestille sig og der opdages stædigvæk huller i teorierne. Enhver har inden for egen levetid med egne øjne set ændringerne. Endnu har ingen for alvor begyndt at tage konsekvens af noget og dette i en verden hvor næsten alt kører ekspontielt hvis ude af kontrol. Og alligevel lyder diskussionen som om det forventes at et eller andet pludselig kommer og hjælper “os”.
Den positive ende; alt tyder på at alle de store spring i hjernekapacitet for homo-linien er sket ved voldsomme ydre påvirkninger så måske vil der trods alt komme noget godt ud af det.

Arne Albatros Olsen

Hvis bare politikerne kan udstede en garanti på at de har fuldstændig styr på situationen ?
Men kan de det, og vil de det ?

Nej de vil de ikke. De vil udtrykke nogen forhåbninger, sætte lid til prognoser som ikke holder.

For ikke ikke at snakke om et decideret væddemål, hvor de sætter sætter nogen på spil.

Dorte Sørensen

Hørte Miljø og Fødevareminister J Ellemann-Jensen i går i P1's Ugensgæst sige, at han var glad for, at ungdommen interesserede sig for klimaet - MEN at gå på gaden i stedet for at gå i skole var dumt, da de unge havde brug for undervisning. Ligeledes kritiserede han Greta Thunberg for at tale om panik i forbindelse med klimaspørgsmålet.
Ja der er mange måder at forsøge at tale sig uden om problemerne på, når man står for vækstpolitikkens velsignelser.