Læsetid: 4 min.

Mette Frederiksen står til at kunne slå Lars Løkke på hans egen hjemmebane: sundhedsområdet

Strukturforandringer lugter af centralisering – ikke mere borgernær sundhed, selv om det er sigtet med regeringens kommende sundhedsreform. Mette Frederiksen kan til gengæld varme sig med et simpelt budskab om flere sygeplejersker og høj tillid hos vælgerne på Løkkes egen hjemmebane: sundhedsområdet
Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede 2019 i sin nytårstale med blandt andet at varme op til en større sundhedsreform. Spørgsmålet er, hvor meget han vinder på det tema, hvor Socialdemokratiets Mette Frederiksen har høj tillid blandt vælgerne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede 2019 i sin nytårstale med blandt andet at varme op til en større sundhedsreform. Spørgsmålet er, hvor meget han vinder på det tema, hvor Socialdemokratiets Mette Frederiksen har høj tillid blandt vælgerne.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

4. januar 2019

Bliver danskernes sundhed et tema i den kommende valgkamp? Ja, det kan man bide sig i næsen på.

Kan det hjælpe statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at vinde det folketingsvalg, alle venter på, han udskriver? Det er til gengæld langt mere usikkert.

Hvor Venstres angreb på lange sygehusventelister og mangelfuld kræftbehandling var med til at sikre partiet magten i 2001 og fastholde den i årene efter, hvor ventetiden blev nedbragt og kræftplanerne opprioriterede behandlinger af dødssyge patienter, har Lars Løkke Rasmussens kommende sundhedsreform et langt mere strukturelt sigte.

Kortere ventetid, hurtigere behandling og færre døde. Det er noget, vælgerne kan forstå, og som giver pote, eftersom sundhed er et af de emner, der optager vælgerne allermest.

Men ifølge lækkede oplysninger til Berlingske tirsdag er hovedpunkterne i Lars Løkkes kommende og mange gange udskudte sundhedsreform en ny magtdeling på sundhedsområdet.

Staten og regeringen kan ifølge Berlingske komme til at sætte sig endnu tungere på magten i sektoren, mens borgmestrene i landets kommuner ligeledes er tiltænkt en mere central rolle, når planen om at sikre flere hundredtusinder patienter bedre og billigere behandling i deres hjem i stedet for på sygehuset.

Løkkes reformudspil, der efter alt at dømme bliver offentliggjort senere på måneden, handler ganske vist om mere »nærhed, tryghed og sammenhæng« især for de ældre medicinske patienter og de kronisk syge, der i dag ofte ender med at havne mellem tre stole: regionernes sygehuse, sundhedstilbud i kommunerne og de praktiserende læger.

Men strukturændringer er også sværere at sælge som konkrete og mærkbare forbedringer af danskernes sundhed, før de strukturelle forandringer er ført ud i livet – eller er sandet til i bureaukrati. I hvert fald er forandringer af store systemer lige så langsommelige som at vende en supertanker.

Effektive regioner

Samtidig er der stor tvivl om regionernes overlevelse. Hvis magten skal skubbes opad til staten for eksempel i form af et nyt supersundhedsministerium, som Dansk Folkeparti ønsker sig – og samtidig nedad til kommunerne og tage afsæt i 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber, der skal bygge bro mellem egen læge, sygehuse og kommuner – bliver de fem regioner og de folkevalgte regionsråd overflødige.

Det kan netop vise sig at være det argument, som regionernes ophavsmand, Venstres Lars Løkke Rasmussen, har brug for for at tilfredsstille de tre andre borgerlige partier, Liberal Alliance, De Konservative og ikke mindst Dansk Folkeparti, der alle vil af med regionerne.

Et argument, der har manglet, når man ser på regionernes faktiske bedrifter de seneste ti år, hvor ventetiden på operationer og i psykiatrien er bragt ned, hvor flere overlever kræft, produktiviteten er kraftigt forøget, og patienter inddrages mere i håndteringen af deres egne sygdomsforløb.

Over for Løkkes reformudspil, som hele tiden er blevet betragtet som statsministerens trumf i det kommende folketingsvalg, står Socialdemokratiets valgløfte fra oktober om at ansætte 1.000 flere sygeplejersker, hvis Mette Frederiksen får statsministerposten. Et budskab hun gentog i store annoncer dagen efter Lars Løkke Rasmussens nytårstale, hvor sundhedsreformen blev berørt.

Nu vil Løkke også ansætte flere sygeplejersker, bedyrede han i sin nytårstale, og forsøgte dermed at lukke munden på sosserne. At flere sygeplejersker er en mere langsigtet løsning, givet at de først skal uddannes, og regionerne allerede nu har svært ved at besætte ledige stillinger, kommer givetvis ikke til at betyde så meget i en valgkamp, hvor enkle budskaber om ’flere’ og ’mere’ går renere i gennem.

Så kan Løkke mene nok så meget, at det ikke er nok med flere hænder. »Også her er lette løsninger for lette,« som han sagde i talen.

Bedst til sundhed

Men for vælgerne kan det nemt komme til at se ud, som om Løkkes reformudspil handler mere om uforståelige og tekniske strukturforandringer. Samt at statsministeren igen forsøger at iscenesætte sig som den store velfærdsreformator og i øvrigt gerne vil tækkes sine samarbejdspartnere i blå blok.

Desuden viser meningsmålinger, at kun tre ud af ti danskere vil af med regionerne. Det er ikke det samme, som at de øvrige er store tilhængere af konstruktionen. Men de har tilsyneladende svært ved at se, hvorfor det skulle føre til bedre sundhed, hvis regionerne nedlægges.

Til gengæld blev nytårstalen ikke til det afsæt for Løkkes store reformudspil, som mange politiske iagttagere havde forudsagt.

Det kan tyde på to ting. Dels at man har svært ved at lande de rigtige løsninger – reformudspillet er udskudt flere gange i 2018. Dels at Lars Løkke Rasmussen har problemer med sit bagland, der tæller rigtig mange regionspolitikere og desuden prominente stemmer som for eksempel Søren Gade og tidligere minister Carl Holst. De advarer skarpt imod at sløjfe regionerne, fordi det vil medføre mere centralisering, som mange danskere i forvejen er godt trætte af.

Imens kan Mette Fredriksen varme sig ved sine 1.000 sygeplejersker. Som hun i øvrigt mener, Socialdemokratiet har fundet finansiering til gennem supermillionærskatter, inddragelse af regeringens bebudede skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt telefon og ændringer i arveafgiften.

Og mon ikke også hun skeler til de målinger, der viser, at hun ovenikøbet tryner Løkke på hans egen hjemmebane: sundheden. Vælgerne mener nemlig, at en rød regering med Mette Frederiksen i spidsen er klart bedst til at håndtere sundhedsområdet.

For eksempel viser en af de seneste målinger foretaget for Jyllands-Posten og Altinget, at hele 50 procent af danskerne svarer, at en S-ledet regering vil være bedst til at varetage sundheden. Mens kun 21 procent mener, at en borgerlig regering er garant for bedre sundhed.

Derfor kan der også være en sidste forklaring på, at sundhedsreformen har trukket ud, og at Lars Løkke Rasmussen end ikke mente, at nytårstalen var det rigtige afsæt for udspillet. Måske er han ved at forlige sig med tanken om, at det slet ikke er den magiske formel, som kan sikre ham fire år mere ved magten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan kigge misfornøjet tilbage på 2018, hvor omslag i samfundsdebatten og intern uenighed har undergravet flere af den borgerlige bloks styrkepositioner. Selv udlændinge-, skatte- og sundhedspolitik fremstår nu som mulige svagheder
Læs også
Inde i salen til Venstres landsmøde trækker det op til valgkamp. Næstformand Kristian Jensen bruger en stor del af sin tale på at fortælle, hvorfor man ikke skal stemme på Socialdemokratiet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis sundhed betyder så meget, så burde ingen vælgere sætte sin lid til LLR, som siden 2007 har bevist, at økonomisk købsslåen, "effektiviseringer og nedskæringer/ spareøvelser" blandet med påståede "hurtigere behandlingspakker" er en fordel for borgerne.

Det er det IKKE, sundhedssystemet er udelukkende beregnet til mindst mulige udgifter og tørren aben af på kommuner, regioner og almen læger, der bliver kvalt i de nye krav.
Det er Løkke ligeglad med...bare magten bevares.

Om Mette F. bedre kan løse opgaven? - I hvert fald så skal det er sundt overblik til og - reelle forhandlinger med øvrige partier uden de sædvanlige hundeslagsmål og "historiske tilbageblik".
Det er stadig rød og blå "blok", bevæger det sig nogen sinde til et voksenforum?

Et nyt foto? - Hånden er på vej til hestehalen - eller noget mere voldsomt?

Janus Agerbo, Helle Walther og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Hvad er en region ?? Et geografisk område, en samling store og små sygehuse, specialer forskellige steder, sygehusbestyrelser med formænd, direktioner med direktører, en statsfinansieret økonomi, koordinerende fællesbestyrelse.
Hvad skal vi med mere.
Ud med de folkevalgte og ud med den centrale NPM topstyring.
Ind med sundhed i sundhedssektoren Den kan selv !

@Leo
Det er da noget af det dummeste jeg længe har hørt. Tror du virkelig at Borgen vil undlade at detailstyre, og du vil fjerne en lokal demokratisk modvægt til dette!

Helle Walther

Hvorfor myten om Løkkesom et gode for sundhedsvæsnet er opstået, forstår jeg ikke. Han overbetalte privatsygehusene med næsten en milliard. Han har skåret ned de sidste mange år, så sundhedspersonalet nærmest løber marathon. Han fik som amtsborgmester sygehuse nedlagt før andre blev bygget. Og hans strukturreform har kostet en bondegård, uden at have den effekt som var formålet. Nu skal de regioner, der faktisk gør et flot arbejde, nedlægges, og meget godt arbejde bliver igen kastet ud i kaos. Stop det dog. Han siger altid et og gør noget andet politisk.
Han latterliggjorde Mette F forslag om flere sygeplejesker, det var umuligt. Nej siger formanden for dansk sygeplejeråd sammen med MF, det kan vi godt etablere. Jeg har mere tiltro til en S ledet regering på sundhedsområdet end til LLR.

Henrik Leffers, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Elisabeth From og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, man skal fastslå, at den nuværende regering godt hjulpet af sit støtteparti ikke har løst sin opgave med at lede Danmark på en optimal måde, men til gengæld helt bevidst har gjort alt værre samt øget den sociale skævhed i ganske betydelig grad.

Faktisk har regering og støtteparti øget den sociale ulighed så meget, at direktøren for Danmarks største rengøringsselskab med 18 mio. DKK i årsgage i dagens Børsen, oplyser, at han er ganske uinteresseret i topskatteniveau, men til gengæld frygter for den sociale skævhed.

Men - man skal også være helt klar over, at Mette Frederiksen og kompagni ikke er socialdemokrater, iflg. tidligere leder af landets daværende største fagforening, Hardy Hansen, hvilket Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og flere andre gamle socialdemokrater er enige i.

Jeg har ikke stemmet i det Danmark, jeg betaler skat til, - eller noget andet land i øvrigt. Men jeg syntes, at valget bliver ualmindelig svært denne gang, og jeg tror, at man skal kigge på helt nye kombinationer af partier for at bryde dødvandet.

Derfor vil det være også være til stor hjælp, hvis "disse partier" selv kan gå ud i forvejen og promovere en "rimelig løsning" på landets utroligt store problemer.

Henrik Leffers, Anne Eriksen, Elisabeth From og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Nu ændrer verden sig som bekendt og Danmark er ikke mere det Danmark, Lykketoft, Hardy Hansen og Nyrup kæmpede for. Folk har det godt, de fleste, men fattigdom eksisterer. Ulighed også. Her skal S ind og ændre den blå politik på området. Og det vil de gøre. Ting flytter sig, folks holdninger flytter sig i og med det er to generationer siden, Lykketoft og Nyrup og Hardy var unge. Folk har jo stemt blåt. Og Mette kan gøre et af to, hun kan miste magten totalt de næste 30 år, ved at føre udelukkende socialistisk/radikal politik. Eller hun kan samarbejde til begge sider, indgå kompromisser og forbedre og rette op på de skævheder som er så indlysende, at det skriger til himlen, og hun kan stække DF s indflydelse, hvis rød blok er med på den. Gamle koryfæer, kan være vise, men de kan også være p...irriterende at høre på.

Danmark er virkelig et land, hvor fortiden til enhver tid bruges til at argumentere og veje alt nutidigt, hvad enten det gælder politik eller krige/ ulykker.
Også her i spalterne, hvor samtlige handlinger vendes og drejes i det nostalgiske lys med stor omhu, DR hjælper altid til og samler "de gode gamle" til hyggesnak, anekdoter og fremtidsvisioner.

De folkevalgte har for længst udlevet folket og fortsætter med sønner og døtre, snart børnebørn? - som et særligt værdifuldt islæt til fremtidens politik. Som i landsbyens gadekær, hvor efternavnet til enhver tid kan karakterisere slægtens evner og særkende.

Fremtidsvisioner er mest fantasibobler om robotter til ældrepleje, selvkørende el-biler og broer og tunneler på kryds og tværs, alt imens man dyrker sine egne kartofler.
Der er mere provins (her ikke møntet på bestemte egne) over den førte politik end godt er.

Er det muligt at ændre den allesteds nærværende uenighed og hundeslagsmål til en intelligent løsning eller skal alt gå i opløsning først?

Stig Larsen :
"Det er da noget af det dummeste jeg længe har hørt. Tror du virkelig at Borgen vil undlade at detailstyre, og du vil fjerne en lokal demokratisk modvægt til dette!"
Nej, det tror jeg ikke - det er ønsketænkning. Men der er jo grader af detailstyring.
Når jeg bruger et autoværksted, tager de selv stilling til arbejdets gennemførelse. Det betyde jo ikke at værkstedet ikke er underlagt overordnede regler som miljø, arbejdsforhold og tekniske regler, som også politikere har været involveret i.
Her er der langt til sundhedssektorens forhold.