Læsetid: 7 min.

Morten Østergaard: Presset har en effekt. Socialdemokraterne bløder op på udlændingeområdet

Den radikale leder stiller ikke ultimative krav til Mette Frederiksen for at støtte en S-regering. Men kræver en politik, der ikke er afhængig af DF. Det har Østergaard gentaget ofte og senest i weekenden. Til Information siger han, at han nu oplever en opblødning hos Socialdemokratiet bl.a. i spørgsmålet om Udrejsecenter Sjælsmark
Socialdemokratiets markante og indflydelsesrige udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er ifølge Altinget  åben for at diskutere, om børnene på Udrejsecenteret Sjælsmark skal have bedre forhold. På billedet demonstrerer børn fra Udrejsecenteret Sjælsmark foran Christiansborg for bedre forhold på centrene. Herunder bedre undervisning for børnene og mulighed for selv at lave mad.

Socialdemokratiets markante og indflydelsesrige udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er ifølge Altinget  åben for at diskutere, om børnene på Udrejsecenteret Sjælsmark skal have bedre forhold. På billedet demonstrerer børn fra Udrejsecenteret Sjælsmark foran Christiansborg for bedre forhold på centrene. Herunder bedre undervisning for børnene og mulighed for selv at lave mad.

Tobias Nilsson

9. januar 2019

De Radikale får ikke indflydelse på udlændingepolitikken, hvis Socialdemokratiet vinder magten efter næste valg. Partiet vil føre en stram udlændingepolitik med Venstre og Dansk Folkeparti, har S-formand Mette Frederiksen gentaget i utvetydige vendinger. Senest i weekenden på De Radikales Nytårsstævne i Nyborg, hvor hun sagde:

»Der, hvor S står i dag, er præcis der, hvor vi gerne vil være.«

Men mandag var partiets markante og indflydelsesrige udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, ifølge Altinget så positiv eller i hvert fald åben for at diskutere fem konkrete ønsker fra den radikale leder, Morten Østergaard. Ønskerne indebærer, at den lave integrationsydelse droppes, at børnene på Udrejsecenteret Sjælsmark skal have bedre forhold, at tosprogede børn skal fordeles bedre i skoler og daginstitutioner, og at kontanthjælpsmodtagere skal »ud ad døren og i gang hver dag« for at bevare retten til kontanthjælp.

Den åbning tager Morten Østergaard som udtryk for, at Socialdemokratiet er på vej til at flytte sig fra sin stejle position. Ganske vist bliver der ikke lempet på tilstrømningen. Der ligger udlændingepolitikken fast, har både Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye understreget.

Men noget tyder på, at det seneste pres på Socialdemokratiet om forholdene for de afviste asylbørn på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm Kommune, der har mødt stærk kritik fra Folketingets Ombudsmand og kommunes konservative borgmester, har givet anledning til visse bevægelser i partiet, hvor formanden har lanceret sig som børnenes statsminister og præsenteret udspil til bekæmpelse af den voksende ulighed.

»Jeg glæder mig over, at også her finder nuancerne vej ind i S, som er gået fra en klar afvisning til, at der nu trods alt skal ske nogle forbedringer på Sjælsmark,« siger Morten Østergaard bl.a. med henvisning til Tesfayes udtalelser om, at man er »klar til at gøre noget for børnene«.

En melding, han gentog i et tweet tirsdag, hvor han betegnede det som en »løgn«, at han foreslår tvangsfjernelse af børn på Sjælsmark, men derimod argumenterede for, at »bedre forhold på centret« ikke er det samme som, »at familierne skal have en tilværelse i Danmark.«

Til Altinget har Tesfaye sagt om tvangsfjernelser og børnenes forhold:

»Så må kommunen komme på tilsynsbesøg, undersøge det nærmere og gribe ind i familien. I sidste ende kan det jo ende med tvangsfjernelse, men det vil være i de meget, meget få tilfælde. Det kan også være aflastning eller tilsynsbesøg.«

Det var S, der begyndte

Dilemmaet er ifølge socialdemokraterne, at det ikke må være en adgangsbillet til det danske samfund, at man som afvist asylansøger nægter at rejse hjem. Men omvendt har Tesfaye sagt til Politiken, at i forholdet »mellem forældre og myndigheder, der skal vi virkelig være opmærksomme på, at det ikke er børnene, der trækker det korteste strå«.

Dernæst nævner Morten Østergaard Socialdemokratiets bevægelse i forhold til den sænkede integrationsydelse, hvor Mattias Tesfaye har sagt, at der ud over nedsættelsen af en ydelseskommission »skal være et højere rådighedsbeløb for dem, der har børn, og for dem, har høje boligudgifter«.

Både De Radikale og Socialdemokratiet er altså optaget af, at familier på integrationsydelse skal kunne gå til fritidsaktiviteter og deltage i fødselsdage.

»Jeg synes, vi oplever en større erkendelse hos Socialdemokratiet om, at hvis man vil have mindre fattigdom i Danmark, er man også nødt til at gøre noget ved integrationsydelsen. Det står mig ikke klart, hvad Socialdemokratiet vil gøre, men det er et vigtigt signal, der fortæller mig, at presset har en effekt,« siger Morten Østergaard.

Det eneste konkrete krav fra Morten Østergaard, der har at gøre med den tilstrømning, som ifølge Socialdemokratiet ligger helt fast, er, at Danmark igen skal modtage kvoteflygtninge, som FN betegner som særligt udsatte. Men også her er Socialdemokratiet i gang med en bevægelse. I september sagde Mette Frederiksen til Kristeligt Dagblad:

»Jeg synes, vi er kommet tættere på at kunne modtage kvoteflygtninge igen, for der kommer færre til Danmark nu end for år tilbage, men jeg mener heller ikke, at vi er der endnu.«

Over for Altinget har Mattias Tesfaye tilkendegivet, at man i første omgang venter på at se de nye tal for familiesammenføring i 2019. Her vil det vise sig, hvor stor effekt familiesammenføringer vil have for de flygtninge, som kom til Danmark i løbet af krisen i 2015, og som først har fået mulighed for at søge om familiesammenføring nu tre år senere.

Det får alt i alt Morten Østergaard til at konkludere, at der trods de blanke afvisninger fra Socialdemokratiet, nu er åbnet op for forhandlinger på udlændinge- og integrationsområdet:

»Jeg læser Socialdemokratiets reaktioner på de fem punkter som et signal om, at selvfølgelig kommer vi til at diskutere, hvilken udlændinge- og integrationspolitik der kan føres med et nyt flertal,« siger han og understreger samtidig det, han har sagt tidligere om De Radikales position i eventuelt kommende regeringsforhandlinger:

»Vi kommer ikke til at stille med enkeltstående ultimative krav. Men vi accepterer heller ikke, at der er områder, vi ikke kan få indflydelse på, hvis det er os, der skal bringe en S-regering til magten. Min reaktion baserer sig jo alene på, at Socialdemokratiet har sagt, at de ikke vil ændre noget som helst. Men der er der en opblødning fra Socialdemokratiet, synes jeg.«

Politisk skabte problemer

Når det kommer til, hvad de to tidligere regeringspartnere så konkret kan blive enige om på de fem punkter, er det lidt vanskeligere at få klar besked. F.eks. siger den radikale leder om Tesfayes afvisning af, at afviste asylansøgere med børn fra Sjælsmark skal kunne »flytte ud i hus i Rødovre«:

»Når vi skal tale om forbedringerne, er vi nødt til at tage afsæt i, at det er selve livet i den lejr, der skaber de forringede vilkår for børnene. Både den ansvarlige kommune og Ombudsmanden siger, at centret overhovedet ikke er egnet til, at man er indespærret i månedsvis. Den erkendelse må nå til Socialdemokratiet til sidst,« siger han.

– Skal det kunne lade sig gøre at få ophold ved at nægte at samarbejde om hjemrejse?

»Problemet med børnene på Sjælsmark er politisk skabt. Til gengæld er det ikke et nyt problem, at afviste asylansøgere ikke kan hjemsendes. Alle er enige i om at de ikke skal være her. I 2012 var S og R så også enige om, at de børn ikke skulle i udrejsecentre, før deres hjemsendelse var planlagt. Der er altså fundet bedre løsninger tidligere.«

Dernæst er der spørgsmålet om, hvorvidt De Radikale er parate til at hjælpe Mette Frederiksen ind i statsministeriet, hvis der alligevel ikke åbnes for FN’s kvoteflygtninge eller bare ganske få.

»Sådan kan vi ikke forholde os til spørgsmålet. Jeg skal kunne betrygge mig selv og de andre, der ser et håb i, at der er en ny politiske retning, og vi tager mere del i internationalt samarbejde ikke mindre. Der står kvoteflygtninge helt centralt.«

– Så man kan konkludere, at hvis I får noget på nogle områder, så er I villige til give jer på andre. Det må også ligge i det, at I ikke stiller ultimative krav?

»Jo, man skal bare ikke misforstå sådan, at man tror, man kan lege bytte-bytte-købmand. Mit syn på politik er, at man altid er nødt til at bøje sig mod andre, der siger jeg bare til Mette Frederiksen: Det gælder begge veje.«

Morten Østergaard taler til gengæld om, at De Radikales succes med at opnå nye praktiske løsninger skal afgøre, om partiet reelt opfylder sin egen målsætning om, at udlændingepolitikken skal være uafhængig af Dansk Folkeparti i en kommende S-ledet regering.

En politik, der løser praktiske problemer i stedet for at skabe nye eller er ren symbolpolitik, vil være beviset på, at man har frigjort politikken fra DF, lyder Morten Østergaards ræsonnement.

»Selvom Socialdemokratiet har lagt stemmer til mangt og meget fra smykkelove og til alt muligt andet, så er situationen den, at uanset om vi taler om flygtninge- og asylpolitik eller om danskere med udenlandske ægtefæller eller udenlandsk arbejdskraft, så er problemerne jo ikke løst. Derfor er mit ærinde ikke at gøre det til en pælesidningskonkurrence, men finde nogle bedre og praktiske løsninger på de problemer, der udestår til trods for al den lagkagespisning, Socialdemokratiet har bidraget til med at stemme for alle de stramninger i denne valgperiode,« siger Morten Østergaard med henvisning til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) fejring af udlændingestramninger med lagkage

Tesfaye har sagt, at Socialdemokratiet ikke kommer til at »sætte sig ned efter et valg med et enkelt parti og lave en aftale om, hvordan regeringens politik skal være«. Men det er heller ikke afgørende for De Radikale, at Socialdemokratiet ikke må lave politik med andre.

»Det politiske indhold er afgørende. Jeg har ikke noget ønske om at holde nogen ude. Jeg insisterer bare på, at man ikke kan tælle vores mandater med, og vores politik fra,« siger han.

– Det, at I ikke vil stille ultimative krav, er også lidt uldent. Handler det ikke om, at I ikke vil sige noget, som I kan blive målt på af vælgerne senere?

»Jeg sætter min egen troværdighed på spil. Vi repræsenterer en mulighed for at få en anden retning, så kan vælgerne forholde sig til, om de synes, resultatet er godt nok. I første omgang bliver det os radikale, der skal afgøre, om den skriftlige aftale om rammerne, vi kan opnå, i tilstrækkelig grad repræsenterer en ny retning.«

»Det, jeg insisterer på, er en forhandling, og hvis man ikke kan se forskel på, at en regering kommer til magten ved hjælp af De Radikale og ikke DF, så bliver det ikke med vores stemmer. Det er så simpelt som det kan blive.«

– Er det med i dine overvejelser, at hvis I stiller for store krav, så går S til DF?

»Det er det, min garanti handler om. Hvis S hellere vil fortsætte med at lave symbolpolitik med DF og ikke praktiske løsninger, så må de jo spørge DF, om de vil hjælpe dem i statsministeriet,« siger Morten Østergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Ejvind Larsen
  • Maria Francisca Torrezão
  • Torben K L Jensen
Kim Folke Knudsen, Ejvind Larsen, Maria Francisca Torrezão og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Ak,ja - den Morten,den Morten - han er på vej ned af det berømte radikale træ.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Tommy Clausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, kontanthjælpsmodtagere skal ingenting, hvis de skal noget, skal de have et job og en løn på ordinære vilkår. Alt andet er konkurrenceforvridning overfor dem, der har et arbejde og - især - de arbejdsløse, der ikke kan konkurrere med gratisarbejde.

Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Jesper Lerche, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Peter Bentzen, Ole Frank, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Erik Fuglsang, Dorte Sørensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Morten Østergaard er dejlig naturlig naiv.

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Desværre skal man jo ikke tage fejl af, at der altid også på venstrefløjen har været meget skepsis overfor modtagere af ikke-arbejdsmarkedsrelaterede ydelser. Her har paradoksalt nok konservative været de mest realitetsbetonede, da det som bekendt var Schlüterregeringens fortjeneste, at mange ikke-arbejdsmarkedsegnede fik en førtidspension. Det høstede firkløverregeringen meget kritik for, men det var i bund og grund fornuftig borgerlig politik ikke at sløse med 'skatteborgernes penge' i et futilt evighedsforsøg på at gøre folk til noget, de ikke var og kun med meget store personlige omkostninger måske - måske! - kunne blive i løbet af mange år.

Henriette Bøhne, Kim Folke Knudsen, Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benny Larsen, Henrik Peter Bentzen, Ole Frank, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er svært både at blæse og have mel i munden.
Når Tesfeye betragter det som en "løgn" at han skulle have anbefalet tvangsfjernelser af børn på Sjælsmark Udrejsecenter, strider det mod hans faktiske udtalelser.
Meget i stil med da Henrik Sass Larsen for åben skærm sagde, at Danmark skulle 'rode sig ud af konventionerne', hvorefter han påstod alle havde misforstået hans budskab.
Det kaldes også 'prøveballoner'. Et gimmick, der flittigt benyttes i politik efterhånden som valget nærmer sig.

Hvad Morten Østergaard angår, når han udtaler:
"kontanthjælpsmodtagere skal "ud ad døren og i gang hver dag" for at bevare retten til kontanthjælp",
så kender vi de Radikale igen.
Det var de Radikale, der efter forrige valg holdt fast i forringelserne på dagpengeområdet, selvom beregningerne om at reformen kun ville påvirke meget få holdt stik. Tværtimod røg mellem 40-50.000 dagpengemodtagere ud af systemet, og Thorning-regeringen var nødsaget til at lave adskillige 'hjælpepakker', for at folk ikke mistede hele livsgrundlaget.

Hvad Østergaard mener med kontanthjælpsmodtagerne er, at alle de med andre problemer end ledighed, de 'aktivitetsparate' - med andre ord bl.a. syge - skal flyttes over til at være 'jobparate' fra dag ét.
Det mener Venstre i øvrigt også.

Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Lars Løfgren, Flemming Berger, Jesper Lerche, Britta Hansen, Jan Jensen, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det var meget lang artiklel om uendeligt lidt indhold.

Morten Østergaard skal ikke tro, at det gavner Det Radikale Venstres sag, at tale indvandringsspørgsmålet op i en uendelighed overfor Socialdemokraterne. For det gør det ikke.

Socialdemokraterne må træffe deres eget valg. Hvis de ønsker at basere deres politik på DF stemmer, så må de konstruere en ny samarbejdsakse med DF og evt. med Nye Borgerlige. De kan ikke blive ved med at holde deres parlamentariske grundlag for nar ( Enhedslisten, SF, Alternativet og Det Radikale Venstre ) ved at forlange af de partier, at de skal lægge stemmer til en politik, som partiernes vælgere ikke deler. Den er ikke længere skift blok Socialdemokrater og tag konsekvensen af Jeres eget valg, I kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid.

Men Det Radikale Venstre skal vogte sig. Det er ikke nok at henvise til en Angela Merkel løsning som ikke eksisterer i virkeligheden. Vi kan ikke have en uhindret indvandring og asylstrøm til et Europa uden sikre ydre grænser og med et indre marked uden nationale grænser. Den tyske Kanslers politik har været en katastrofe for Europa. Jo før hun går af jo bedre. Hun er den tyske Kansler med den mest fejlslagne økonomiske politik siden 1945. Jeg fatter ikke den store begejstring i Danmark over hendes gerninger. For mig er og bliver hun en mislykket Kansler, som har ødelagt grundlaget for at have midterpartier i Tyskland. Hendes slingrende politik fører den helt logiske konsekvens med sig, at AFD vokser støt og roligt. Angela Merkels åbne dør politik i år 2015 har svækket og belastet Tysklands diplomatiske forbindelser med Polen, Østrig, Tjekkiet, Ungarn med videre, som alle er lande ,der ikke vil deltage i hendes multietniske eksperiment for egen regning. Angela Merkel er medansvarlig for BREXIT og det engelske kaos omkring, at de forlader EU. Hvis hun havde tøjlet hendes egenrådighed, så var BREXIT ikke kommet. Det var hendes asylstrøm af flygtninge, hvor ingen vidste noget som helst om deres baggrund, som fik de engelske vælgere til at se rødt og melde fra. Det har fået mange tyske vælgere til at se rødt - med rette. Det har fået mig til at se rødt.

Derfor er al Socialdemokraternes politik ikke ude i skoven. De foreslår at vi stopper muligheden for at borgere udenfor EU kan søge om asyl ved at møde op ved landegrænsen. Det tror jeg faktisk er vejen frem. Asylansøgningerne skal komme fra Asylcentre enten beliggende i konfliktområderne udenfor Europa eller i ved Europas ydre grænser. Det kan godt lyde urealistisk men det er en nødvendighed for alternativet er endnu værre. Hvis Europa fortsætter med at fremstå som et kontinent uden sikre ydre grænser med et massivt indvandringspres og med et indre marked uden nationale grænser med kontrol, så vil det føre til en helt igennem uholdbar situation. Vi ser det allerede nu massiv højredrejning i det fleste europæiske stater på grund af angsten for den ukontrollerede indvandring og indrejse af islamiske terrorister. Stormagter som er interesseret i en omkalfatering af det politiske landskab i EU kan forsøge at udløse nye flygtningestrømme og indvandringsstrømme til Europa og derved opnå en politisk mulighed for at afpresse nationalstaterne i Europa.

Det dur ikke at henvise til en Europæisk løsning som den nuværende, for den er ikke nogen løsning overhovedet. Det Radikale Venstre må holde op med at stirre sig blind på en europæisk løsning, som for tiden ikke ligger lige for og som et ansvarligt parti, så må man i mellemtiden vælge nationale løsninger, indtil der er fundet en holdbar fælleseuropæisk løsning.

Det afgørende vendepunkt var den 11 September 2001 og de efterfølgende utallige islamistiske terroraktioner i den vestlige Verden. Dem skal vi sikre os imod og behovet for at sikre befolkningerne herunder danskerne tæller mere end behovet for at løse alverdens krise og problemer i regioner, som ikke er vores ansvar.

Antallet af asylansøgere har betydning, når de kommer fra regioner og områder, som ligger langt fra vores kulturkreds. Det viser integrationsproblemerne med al tydelighed med den massive koncentration af fattigdom og manglende beskæftigelse for de grupper som kommer fra Mellemøsten, Somalia og Nordafrika. Det kan ikke nytte noget at vi slår døren op på vid gab, men ikke får taget hånd om at gøre vores nye borgere til samfundsborgere så de deltager på arbejdsmarkedet og bliver en aktiv del af det danske samfund.

Der er mange af Regeringens forslag, som jeg betragter som destruktive: Ghettoplanen, Smykkeloven, fattigdomsydelserne, begrænsninger i dagpengeadgangen for indvandrene arbejdskraft med indførelsen af optjeningskrav med mere. Men ikke alle lovstramningerne på asylområdet er uden mening og fornuft.

Indgå i reel dialog med Socialdemokraterne om disse udfordringer fremfor at opstille alle mulige skøre krav om betingelser, hvad socialdemokraterne må gøre og ikke gøre. Det er min opfordring til Morten Østergaard. Lad være med at kræve, at DF ikke må være med i en aftale. DF har ligeså meget ret til at forhandle og indgå forlig som alle andre partier. Det er indholdet det kommer an på ikke en heksejagt mod det parti, som er næst mest indvandringskritisk efter Nye Borgerlige.

Om Kontanthjælpsmodtagerne. Ja det er en fin ide at finde et reelt job til de personer. Men det skal være et reelt job og ikke en uendelig lang række af støttede job, som ikke fører til varig ustøttet beskæftigelse. Det bliver ikke en nem løsning, for arbejdsgiverne har forbehold overfor denne gruppe af socialt udsatte borgere, det kan vi ligeså godt erkende. Det er de forbehold, der skal brydes ned ved fælles indsats og erstattes af en dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi får mennesker tilbage i ustøttet beskæftigelse, når vi ikke kan forvente at de yder toppen fra starten af. Det er udfordringen.

Steffen Gliese

Kim Folke Knudsen, vi skal den helt modsatte vej - arbejdet skal i sig selv være nødvendigt, hvis vi skal bruge tid på det.