Læsetid: 6 min.

Nekrolog: Miljøets vagthund bjæffer ikke længere

Professor Finn Bro-Rasmussen brugte sit lange liv og sin videnskab på at slås mod den kemiske industris belastning af miljø, mennesker og drikkevand med giftige stoffer
»De skal fandeme ikke tro, jeg er død,« sagde Finn Bro-Rasmussen, når han i sine sidste år fortsat tog bladet fra munden og bl.a. bidrog til at rejse en skamstøtte ved Cheminovas fabriksanlæg på Harboøre Tange.

»De skal fandeme ikke tro, jeg er død,« sagde Finn Bro-Rasmussen, når han i sine sidste år fortsat tog bladet fra munden og bl.a. bidrog til at rejse en skamstøtte ved Cheminovas fabriksanlæg på Harboøre Tange.

Per Folkver

12. januar 2019

Som dreng omkring 1940 cyklede Finn Bro-Rasmussen jævnligt de 30 kilometer fra forældrehjemmet på Bellahøj til mosteren i Fredensborg. Eller han tog efter skoletid på cykeltur til Roskilde og hjem igen.

Sådan lagde han grunden til den robuste fysik, som gennem et langt liv gav ham stamina til en vedholdende, kompromisløs, nationalt som internationalt respekteret arbejdsindsats i miljøets og miljøforskningens tjeneste.

Da hans bil sidste år var slidt op, købte han ikke en ny, men skiftede tilbage til cyklen – nu i form af elcykel – for at holde sig i gang. Fredag kunne den 90-årige krop imidlertid ikke mere. Efter kort tids sygdom er Finn Bro-Rasmussen sovet stille ind.

I flere medieportrætter ved hans runde fødselsdage i høj alder er Bro-Rasmussen blevet omtalt som »Danmarks ubestridte miljøforkæmper nummer ét«.

Sådan noget kan altid diskuteres, men det er et faktum, at han brugte hele sit arbejdsliv på at forske i miljøfremmede kemiske stoffers opførsel i naturen, på at fremme en europæisk og dansk lovgivning, der beskytter miljø og mennesker frem for kemiindustri, og på at tage del i konkrete kampagner og aktioner mod uansvarlige, forurenende kemivirksomheder.

Så sent som i maj 2016, som 87-årig, var Finn Bro-Rasmussen med til at rejse en 2,3 meter høj skamstøtte foran Cheminovas fabriksanlæg på Harboøre Tange med udsigt til den berygtede Høfde 42, hvor kemivirksomhedens giftige affald stadig gemmer sig under sandet.

Granitstøtten med en vægt på 1,8 ton var tidligere indkøbt af Finn Bro-Rasmussen selv og foræret til Danmarks Naturfredningsforening, der efter års betænkningstid arrangerede den civile ulydighedsaktion, som rejsning af skamstøtten var.

Løb skrigende bort

For Finn Bro-Rasmussen startede det hele med Cheminova. Som 24-årig, nyuddannet civilingeniør søgte og fik han i 1952 en ledig stilling i laboratoriet hos den danske kemivirksomhed, der dengang holdt til i Måløv. Her producerede man sprøjtegifte, som fabrikken havde købt de frigivne tyske patenter til efter krigens ophør. Det handlede bl.a. om de supergiftige stoffer DDT og bladan – siden kendt som parathion – der dengang blev opfattet som vidundermidler til insektbekæmpelse.

»Både i fabrikken og laboratoriet stank der af kemikalier. Det blev hængende i tøjet, så vi skiftede tøj fra inderst til yderst, når vi gik hjem ved fyraften. Men alligevel lugtede vi, fordi stanken også hang i det nye tøj,« har Finn Bro-Rasmussen siden fortalt til Politiken.

Han registrerede, hvordan virksomheden ledte sit giftige kemiaffald direkte ud i naturen og bl.a. forurenede Værebro Å.

»Fiskene flød rundt med bugen i vejret. De døde simpelthen, når de nåede spildevandsstrømmen,« berettede Bro-Rasmussen i et interview i Ingeniøren.

Efter tre måneder havde den unge ingeniør fået nok af Cheminova.

»Jeg løb skrigende væk. Det var noget svineri, der foregik der,« berettede han.

12 år senere blev han konfronteret med virksomheden igen. Mens Cheminova på grund af forureningsskandalen i Måløv var flyttet til Harboøre Tange ved Thyborøn, var Finn Bro-Rasmussen – efter først at have lavet en guldmedaljeopgave på Københavns Universitet – blevet ansat som afdelingsleder ved Statens Pesticidlaboratorium. Her blev han i 1964 bedt om at undersøge døde fisk, indsamlet ved stranden på Harboøre Tange. Analysen viste, at fiskene var fyldt med bladan fra Cheminova, dumpet ved Høfde 42 som bestanddel af virksomhedens giftaffald.

»Jeg syntes jo, det var noget svineri. Men myndighederne anede ikke, hvad de skulle stille op,« sagde Finn Bro-Rasmussen i en samtale med Information for få år siden.

Den dag i dag har myndighederne ikke besluttet, hvad der skal ske med Cheminovas giftdepot, der stadig truer det lokale miljø.

De 100.000 kemikalier

Cheminova-erfaringen blev bestemmende for Bro-Rasmussens professionelle livsbane.

Efter en årrække som afdelingsforstander ved Statens Levnedsmiddelinstitut blev han i 1977 udpeget af Danmarks Tekniske Højskole som landets første professor i miljøkemi. Her underviste og forskede han i to årtier i sprøjtemidler, tungmetaller og andre miljøgiftes egenskaber i miljøet og påvirkning af den menneskelige sundhed.

Han var i mange år konsulent for FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO og formand for dets ekspertpanel om pesticidrester, ligesom han i flere omgange i 1980’erne og 90’erne var formand for EU-Kommissionens rådgivende komité om økotoksiske kemiske stoffer.

Det var i den periode, at Finn Bro-Rasmussen i både ind- og udland lagde en stor arbejdsindsats i at gøre det kendt, at langt hovedparten af de 100.000 kemikalier, der var markedsført i EU, aldrig var blevet undersøgt for deres miljø- og sundhedsvirkninger.

»Hvordan måler man risiko for kemikaliefremprovokeret kræft, når mere end 99 procent af alle dagligkemikalier ikke er langtidsundersøgt, og 90 pct. ikke er undersøgt overhovedet,« spurgte han i en kronik i Information.

Han var formand for en arbejdsgruppe under Teknologirådet, der i 1996 udsendte en statusrapport om problemet, en rapport der inspirerede det Europæiske Miljøagentur til en egen granskning, som igen udløste et britisk krav om revision af den europæiske kemikalielovgivning. Adskillige år senere, i 2006, resulterede det i EU-vedtagelsen af godkendelsesordningen REACH, der vender bevisbyrden: Nu var det virksomhederne, der skulle dokumentere kemiske stoffers sikkerhed.

REACH knæsatte forsigtighedsprincippet og blev kaldt »en revolution i håndteringen af kemikalier«, og Finn Bro-Rasmussen, der deltog i den lange, konfliktfyldte proces, har siden beskrevet, hvordan ikke kun europæisk industri, men også amerikanske industriinteresser og myndigheder aktivt blandede sig og forsøgte at bremse de nye EU-regler. I 2015 gjorde han opmærksom på, at trods REACH er 95 pct. af de nu over 140.000 markedsførte kemikalier stadig hverken evaluerede eller regulerede.

Vi befinder os »i en konfrontation mellem et videnskabeligt baseret og i praksis voksende samfundsproblem på den ene side og magtfuld industriel samt økonomisk og forretningsmæssig interesse på den anden«, skrev professoren i Information.

»Kemikalier skal ikke blot være egnede. De skal være uden skadelige bivirkninger. Og i tvivlstilfælde bør bevisbyrden påhvile producent og sælger. Den skal ikke nødvendigvis løftes af en myndighed, og da slet ikke af den forbruger, der magtesløst kan fremvise eventuelle skader.«

Kampen for og glæden ved livet

Finn Bro-Rasmussen var krigsbarn, opvokset med den tids afsavn og med modstandskampen tæt inde på livet via storebroren Frede, der som medlem af BOPA ofte satte livet på spil.

Det kan måske forklare, at Finn på én gang lærte at værdsætte tilværelsens lyse sider og samtidig udviklede sig til en myreflittig arbejdshest og en frygtløs fighter. Med sin store faglige kompetence som fundament hentede han energi i slagsmålene med forurenende virksomheder, kyniske industrilobbyister og modstræbende myndigheder i ind- og udland.

Han rådgav i flere årtier Danmarks Naturfredningsforening i kemiske spørgsmål, ligesom han samarbejdede med andre miljøfolk i sager om bl.a. beskyttelse af drikkevandet.

I 2010 kastede han sig som 82-årig professor emeritus ind i kampen for at få stoppet et australsk skib, der med en stor last af kræftfremkaldende HCB-affald havde Kommunekemi i Nyborg som destination – en kampagne der endte med, at den danske regerings afviste affaldsskibet, og at Bro-Rasmussen blev hædret som ’årets fynbo’. Og i 2016 tog han så endnu en runde – den sidste – med Cheminova via den civile ulydighedsaktion med skamstøtten.

»De skal fandeme ikke tro, jeg er død,« sagde han, når han i sine sidste år fortsat tog bladet fra munden.

Gennem sit lange liv har Finn Bro-Rasmussen både oplært og opmuntret et ukendt, men stort antal studerende og aktivister til kamp for miljøet på videnskabens grund. Ikke bare hans faglige seriøsitet, men også hans charme, karisma og livsappetit satte sig spor i omgivelserne.

I hans selskab var vejen fra vred systemkritik til livsglad latter ikke lang. Kampen for og glæden ved livet var for ham to sider af samme sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Henrik Leffers
  • Erik Karlsen
  • John Hansen
  • Poul Erik Riis
  • David Zennaro
  • Anne Eriksen
  • Christian Mondrup
  • lars søgaard-jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Reinholdt
  • Steen Voigt
  • Nils Drønen
  • Palle Bendsen
  • Sebastian Sylvester Rosenberg
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
Hans Ditlev Nissen, Henrik Leffers, Erik Karlsen, John Hansen, Poul Erik Riis, David Zennaro, Anne Eriksen, Christian Mondrup, lars søgaard-jensen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Steen Voigt, Nils Drønen, Palle Bendsen, Sebastian Sylvester Rosenberg, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer