Læsetid: 4 min.

Med nyt pensionsudspil går Socialdemokraterne til kamp for den glemte arbejder

Med et nyt udspil om differentieret pensionsalder finder Socialdemokratiet sammen med Blå Bjarne og hans kone, de røde støttepartier og store dele af fagbevægelsen i et spørgsmål, som i høj grad kan komme den nedslidte arbejder med mange år på arbejdsmarkedet til gode
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremlagde tirsdag udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremlagde tirsdag udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension«.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

23. januar 2019

Socialdemokratiet er blevet et parti for den fremadstormende middelklasse og har glemt arbejderen. Sådan har det lydt i årevis. Men ikke længere. Nu går socialdemokraterne til angreb på den akademiske klasse. Det er mildest talt ikke dem, der er tænkt mest på i det nye pensionsudspil, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fremlagde tirsdag.

Det er derimod håndværkeren og hans kone sosu-assistenten blandt de brede lønmodtagergrupper, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. De skal, hvis Socialdemokratiet får magten efter valget, kunne gå tidligere på pension – og før den højtuddannede akademiker.

Socialdemokratiet har ikke fremlagt en præcis model for en differentieret pensionsalder og kan derfor heller ikke sige, hvem det præcist er, der skal kunne gå tidligere på pension.

»Det skal vi diskutere med arbejdsmarkedets parter,« sagde Mette Frederiksen under fremlæggelsen på et pressemøde, hvor hun lagde op til, at man skal arbejde »mere end 40 år«, for at få retten til at trække sig tilbage.

Men hensigten med udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension« er klar. Det er et opgør med Socialdemokratiets tidligere politik. Og et forsøg på at rette op på skævheder på pensionsområdet, som i partiets optik er opstået som følge af den stigende pensionsalder, der betyder, at man om 11 år skal være 68 år, før man kan få folkepension. Det blev vedtaget med Velfærdsforliget i 2006. Dernæst kom forringelserne af efterlønnen, der blev vedtaget i 2011.

Begge var aftaler, som Socialdemokratiet stemte for. Senest har partiet sammen med blandt andre Dansk Folkeparti blokeret for regeringens ønske om at hæve pensionsalderen. Og nu går man altså den modsatte vej for at række en hånd ud til de svigtede malere, VVS’ere og chauffører, hvoraf hver fjerde ifølge partiets tal har været syge på grund af deres arbejde.

Ulighed

Baggrunden for Velfærdsforliget var ellers, at danskernes gennemsnitlige middellevetid stiger. Derfor er det muligt at lægge flere år på arbejdsmarkedet, lød rationalet bag det brede forlig i Folketinget. Problemet er imidlertid, at der ikke tages højde for ulighed i levetid. Ifølge den seneste opgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet lever dem med de laveste indkomster hele 9,5 år kortere end dem med de højeste indkomster.

For 20 år siden var forskellen i levealder mellem de to grupper kun 5,5 år. Det betyder, at danskerne med de laveste indkomster kun har lidt mere end otte år til at nyde deres otium. Mens danskere med de højeste indkomster i gennemsnit vil leve mere end 17 år, efter de har trukket sig fra arbejdsmarkedet.

Derfor har Socialdemokratiet også store dele af fagbevægelsen hos f.eks. Dansk Metal, FOA og FTF i ryggen samt tre ud af fire danskere, når det gælder fleksibel pensionsalder. 73 pct. erklærede sig for nylig enige i, at pensionsalderen bør afhænge af, hvilken branche man har arbejdet i, og hvor tidligt man kom ud på arbejdsmarkedet. Kun 27 pct. mente, at alle bør have den samme pensionsalder, ifølge en Wilke-måling for Avisen.dk.

Differentieret pensionsalder er imidlertid ikke den eneste løsning, mener bl.a. overvismand Michael Svarer. Allerede i dag kan nedslidte personer nemlig lade sig pensionere, hvis de får tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension.

»Hvis de systemer virker hensigtsmæssigt, så bør der ikke være behov for en differentieret pensionsalder,« siger Michael Svarer til DR.

Hvis de andre ordninger kom til at fungere, så de rent faktisk hjælper nedslidte og syge ældre – og man samtidig erstattede nedskæringer i forbedring af arbejdsmiljø med investeringer, kunne Socialdemokratiet have undgået at blive beskyldt for et uretfærdigt angreb på de universelle velfærdsydelser, som Dansk Magisterforening straks har rettet mod partiet. Men det er tilsyneladende en pris partiet hellere end gerne betaler for at få andre lønmodtagergrupper i tale.

Arbejdskraft

Den borgerlige blok og arbejdsgiverne er som forventet heller ikke begejstrede for forslaget. Det handler bl.a. om finansiering og manglen på arbejdskraft. Arbejdsgiverne vil have alle mand på dæk i økonomiske opgangstider, og når Socialdemokratiet i andre sammenhænge lægger hindringer i vejen for mere arbejdskraftsindvandring, må de altså være nedslidte, hvis de ikke skal være af udenlandsk herkomst.

Den pris er Socialdemokratiet nok heller ikke villig til at betale. Til gengæld kan de presse Dansk Folkeparti, der tidligere har været åben for at gøre noget for de nedslidte på et område, hvor de to partier slås om vælgerne op til valget. DF var tirsdag afvisende over for udspillet, men ikke kategorisk. Beskeden var, at det lød for løst, hvilket jo ikke er nogen upræcis beskrivelse.

Finansieringen skulle ifølge Socialdemokratiet til gengæld være på plads. Og den er fordelingspolitisk rød, så det ikke kun er på indholdssiden, at partiet kommer sine formodede støttepartier på venstrefløjen i møde.

De tre mia. kr. årligt, der skal afsættes til reformen, skal nemlig dels findes ved, at virksomheder ikke længere skal kunne fratrække »meget store lønninger« i skat. Dels skal skattelettelser til »meget høje aktieindkomster« rulles tilbage, mens Socialdemokratiet vil hente yderligere midler i deres omfordelende ulighedsudspil »Danmark er for lille til store forskelle«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben K L Jensen
Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er meget nemt: langt den største andel af danske børn begynder at arbejde i 14-15 års alderen og fortsætter med det i deres skole- og uddannelsestid.

Peter Beck-Lauritzen, Minna Rasmussen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Er der ikke en behjertet sjæl, der kan hjælpe Mette Frederiksen med at finde sutten, så de voksne kan komme videre med danske politik?

Henning Kjær

"Allerede i dag kan nedslidte personer nemlig lade sig pensionere, hvis de får tilkendt førtidspension eller seniorførtidspension.
»Hvis de systemer virker hensigtsmæssigt, så bør der ikke være behov for en differentieret pensionsalder,« siger Michael Svarer."
Med den udtalelse fastslår Michael Svarer, som alle ved, at førtidspension og seniorførtidpension IKKE virker hensigtsmæssigt.

Egon Stich, Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, René Skov, Allan Filtenborg, Steen K Petersen, Flemming Berger, Nille Torsen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Mogens Holme, P.G. Olsen, Torben K L Jensen, Jens Erik Starup, Lars F. Jensen, Søren Bro, Henrik Brøndum, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ifølge opslag fra bl.a Pelle Dragssted på FB, har Mette Frederiksen kundgjort, at det altså kun drejer sig om 2-3 år, som de nedslidte kan trække sig tilbage før de knapsåfysiskarbejdsudfordrede.
2-3 år før deres 72/75sindstyvende - det er jo for fanden ingenting. Der er stadig murere, brolæggere, tømrere, sosu'er, sygeplejersker og alskens andet arbejdspersonel, som skal gennem helvedets forgård, Jobcentrene, for at få anerkendt, at deres arbejdsevne er betragteligt nedsat i en alder af omkring 70. Og at ingen vil ansætte dem i den alder.

Jeg giver ikke en flad fregne for Mette Frederiksens forsøg på at lappe på al det lort, hun selv har lavet på arbejdsmarkedsområdet.

Egon Stich, Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Vivi Rindom, René Skov, Ida Larsson, Allan Filtenborg, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Peter Wulff, Peter Beck-Lauritzen, Ivan Mortensen, Arne Albatros Olsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Mogens Holme, Dennis Tomsen, Steen Sohn, Randi Overgård, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Minna Rasmussen, Herdis Weins, Jens Erik Starup, Poul Anker Sørensen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Trond Meiring, Tue Romanow og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sæt pensionsalderen ned til 60, sådan som man forlængst har gjort i store dele af Europa. Teknologien og folks ønske om at tjene penge ved siden af pensionen må klare resten. I fremtiden skal vi lave langt mindre, og den latterlige jagt på arbejdspladser er det, der står i vejen for vores fokus på det bedste samfund fremfor det rigeste samfund. På mange måder er de hinandens modsætning.

Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Sune Keller, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Kent Bajer, Dennis Tomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, der er den største skandale, er, at så lidt af den teknologiske udvikling er gået ud på at aflaste og udfase de mest belastende arbejdsopgaver, så folk undgår nedslidningen.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring, Søren Bro, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen og Sven Elming anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, hele Europa kommer til at gennemføre de samme udskydelser af pensionsalderen, som vi har gjort i Danmark. Det er ganske enkelt ikke bæredygtigt med en pensionsalder på 60 år.

Det eneste alternativ til udskydelse af pensionsalderen er at føre en immigrationspolitk, hvor man bevidst søger at tiltrække i hundredetusindvis af immigranter, som kan fylde de arbejdspladser, som pensionisterne forlader. Denne løsning er ikke så god/effektiv som en udskydelse af pensionsalderen, men kan kompensere. Problemet er vel det, at det ikke forekommer politisk gennemførligt at begynde at importere arbejdskraft i stor stil.

Steffen Gliese

Nej, Jens Winther, for hele Europa kommer til at skrotte sit vellevned.

Benta Victoria Gunnlögsson, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi kan ikke opretholde illusionen om, at vi er nødt til at bytte os frem for at få gjort de nødvendige ting. Vi er nødt til at bruge ressourcerne fornuftigt uden alle mulige svinkeærinder, hvor vi bilder hinanden ind, at vi er nødt til at finansiere nødvendige handlinger med unødvendigt overforbrug.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Kære Mette Frederiksen, vi vil aldrig glemme dine "nyttejobs". Stå offentligt frem og giv udtryk for at det var en fejltagelse, og lov at afskaffe ordningen, hvis du bliver statsminister. Indtil da betragter jeg dig som et ligeså æresløst menneske som Claus Hjort Frederiksen. Faktisk mere æresløs end ham, for han gør kun, hvad hans sorte borgerlige sjæl fortæller ham, men du, derimod, pynter dig med lånte fjer ved at kalde dig socialdemokrat.

Jeg har da overvejet at søge en førtidspension, men da det gik op for mig, hvad der kræves af arbejdsprøvninger og psykologiske og psykiatriske vurderinger, og indregnede den mistillid og mistænkeliggørelse, jeg ville blive udsat for på min vej gennem dette system, skabt af Hjort Frederiksen og opretholdt og udbygget af Mette Frederiksen, droppede jeg hurtigt ideen igen Det vil være hurtigere blot at forblive på kontanthjælp indtil jeg alligevel skal på folkepension. Hurtigere, og frem for alt både nemmere og mere værdigt.

Egon Stich, Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Ida Larsson, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Helene Kristensen, Mogens Holme, Dennis Tomsen, Jan Jensen, Lars Løfgren, Steen Sohn, Trond Meiring, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

hvorfor skulle vi en gang til hoppe på S's historier om at være anderledes end V (S light)?

Bjarne Andersen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Mogens Holme, Kent Bajer, Lars Løfgren og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Niels Duus Nielsen, vi bruger milliarder på et system, der undergraver det simple princip bag velfærdssamfundet: at alt andet viger for arbejde! Det afskaffede Nyrup med sin dagpengereform i efteråret 1993, og siden er arbejdet degenereret til beskæftigelse - og det på begge sider af skranken på Jobcenter.

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Jens Winther
'Det er ganske enkelt ikke bæredygtigt med en pensionsalder på 60 år.'
Hmm, det kommer vel an på hvordan man betragter begrebet bæredygtighed.
Du har naturligvis ret i den forstand, at hvis vi fortsætter ad den gammelkendte vej, der har konstant vækst i det private og offentlige forbrug som forudsætning, ja, så hænger det ikke sammen rent økonomisk.
Men i det store perspektiv kan man kan i høj grad diskutere om den vej i sig selv er bæredygtig. Også ud fra en økonomisk kalkule.

Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Erik Fuglsang, Knud Chr. Pedersen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Mogens Holme, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så nærmer næste valg sig. Der er rigeligt med flæsk. Mon S har fisket nok vælgere fra DF med dette forslag. Jeg tror at mange vil være nedslidt længe før med det arbejdsmarked der er i dag. Det var noget andet i gamle dage.

Levebrødspolitikere og "pensionsalderen for folketingsmedlemmer", er nu nogle spøjse begreber. Kan det virkeligt være sundt for demokratiet som institution at at det at være politiker nærmest er blevet til en fast stilling? Burde det erhverv ikke være åremålsbegrænset?

Egon Stich, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Mogens Holme, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Millimeterretfærdighed findes ikke, - hverken i naturvidenskab eller i samfundet. Nogle borgere er i stand til at bidrage mindre til samfundet end andre. Og trods dette har alle lige ret til alt i et ligestillet samfundet. Altså gælder den gamle vise talemåde; - Yd efter evne og nyd efter behov.

Sådan er det også med både nedslidning og arbejdsskade. For selv ved samme arbejdsopgaver nedslides nogle altså tidligere end andre, og det kan man slet ikke lovgive for. Men de der nedslides tidligere har, - eller burde have, præcis de samme fordele og ulemper som alle andre borgere i et fuld ligestillet samfund.

Så kan man diskutere financieringen af dette. Og her må det være sådan, at arbejdspladserne (arbejdsgiverne) må betale for den nedslidning, de er ansvarlige for. Rent praktisk kan det ske ved at de offentlige og private arbejdsgivere tegner en forsikring, der også dække tidlig nedslidning. Og måske burde samfundet etablere forsikringsselskabet for dette, sådan at alle arbejdsgivere indbetaler til samme forsikringsselskab.

På denne måde må arbejdsgivere i de brancher, hvor nedslidningen er størst, betale den højeste forsikringspræmie. Og dette vil i høj grad motivere til at skabe forhold for de ansatte, så nedslidning reduceres til et minimum.

Kim Houmøller, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Helene Kristensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, Gert Romme, er for tysk en ordning, der langsomt vil undergrave den universelle velfærdsstat yderligere. Vi skal hellere sørge for, at virksomhederne betaler skat - ved at gøre skat til en betingelse for at drive virksomhed.

Det er som om politikerne lever i fortiden. Arbejdsmarkedet er i større grad end tidligere delt op i en fastansat kerne af arbejdere og af dem der ryger ind og ud efter behov via vikarbeauroer. Dette er blevet langt mere almindeligt samtidig med at der er blevet skåret i arbejdstagernes rettigheder i form af retten til A-kasse og kontanthjælp.
Hvordan arbejdsmarkedet ser ud om ganske få år er ydermere fuldstændigt uforudsigeligt på grund af en forventet teknificering, kunstig intelligens med videre - Det er vist ret mange arbejdsfunktioner det drejer sig om - Bjarne Corydon har da vist lavet en rapport da han var hos McKinsey - hvori det beskrives. Mærkeligt at det ikke overhovedet bliver nævnt. og debatteret. Så hvorvidt der kommer til at mangle arbejdskraft blæser i vinden.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Aldrig har jeg set Basisindkomsten så tydeligt.
Mon det kræver yderligere forklaring til de tilstedeværende.

Kim Folke Knudsen, Søren Bro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Frode Sørensen

Kommer Socialdemokratiet med forslag op til valget om et reelt bedre arbejdsmiljø?
Det dårlige danske arbejdsmiljø er også med til at skabe problemerne om tilbagetrækningsalderen.
Arbejdsministeren satser nu på et nyt arbejdsmiljøforlig, så det ville være rimeligt at fremlægge et sådant forslag.
Ellers står Socialdemokratiet sammen med de blå partier som garant for det dårlige arbejdsmiljø, f. eks. ved at Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister ikke engang ville forbyde kræftfremkaldende stoffer, som i mange år har været forbudt i nabolande.

Knud Chr. Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

Med differentieret pensionsalder splittes sammenhængskraften i det danske samfund endnu mere i vindere og tabere. Men hey, det er den slags rørte farvande politikerne elsker at fiske i. Suk!

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

De går først og fremmest til kamp for at vi skal glemme Mettes angreb på efterlønnen.

Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ikke alene angrebet på efterlønnen, som jo startede med Nyrup - efter han kategorisk havde lovet at bevare den - men også undermineringen af dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp har Socialdemokratiet stået for.

Med Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob, samt brugen af 'nyttejob', 'virksomhedspraktik', 'ungeydelser' og 'ressourceforløb', er hele sikkerhedsnettet under syge og arbejdsløse blevet fuldstændig undermineret.

En differentiering af en stigende pensionsalder, der nærmest forudsætter at folk lever raske, rørige, ustressede og udemente til de er over 100 år, adresserer ikke tilnærmelsesvis disse problemer.

Vivi Rindom, Ida Larsson, Flemming Berger, Knud Chr. Pedersen, Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Søren Bro, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis tidligere tilbagetrækning ikke er en ret uden bureaukrati, test og tvangsprøvninger, så glem det.

Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Dennis Tomsen, Ebbe Overbye og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Nogle siger, at det kan være mere stressende at være arbejdsløs end at have et arbejde. Hvad så med dem der er nedslidte af mange års ledighed, hvor skal de gå på pension?

Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Socialdemokraterne har afsat en ramme på 3 mia DKK til dette forslag. Det tror jeg ikke rækker, hvis ideen i forslaget skal gennemføres fuldt ud.

Hvor mange personer regner Socialdemokraterne med skal bevilges Folkepension fra de nu 67 år snart 68 år og for fremtidige generationer senere over 70 år ?

Den nye rettighed målrettes de personer som er mest nedslidte ? Hvad vil det sige og hvem afgør om en person er nedslidt eller ej ?. Bare se til nuværende Førtidspensionssystem, hvor det er mit indtryk, at selv den mest dødssyge person bliver erklæret rask, rørig og parat til arbejdsmarkedet.

Jeg tvivler meget stærkt på, at politikerne kan finde et kriterium, som er retfærdigt, hvor de skal udpege de personalegrupper, som de anser som værende nedslidt. Og hvis de traf en beslutning herom, så ville den med samme kunne kritiseres. Nedslidning er mange ting, fysiske men, psykisk nedslidning, stressofre osv.

Jeg foretrækker ens pensionsalder for alle mennesker i Danmark i erkendelsen af, at ingen er i stand til at udpege, hvem der skal have rettigheden til en særlig lavere pensionsalder.

Socialdemokraterne vil finansiere deres forslag om nedsat pensionsalder for " særlige grupper " ved at tilbagerulle skattelettelsen på meget høje aktieindkomster og virksomhedernes muligheder for at trække meget høje lønninger fra i skat ? Jeg er ikke skatteekspert, men hvad er det for en fradragsordning og hvor stor et skattetab fører den til ? Det er jo de penge, som skal finansiere det socialdemokratiske forslag. Hvis virksomhederne flytter lokation væk fra Danmark, fordi vores aktieindkomstbeskatning er markant højere end f.eks i Polen, så taber vi arbejdspladser og så er indtægterne til dette forslag der ikke mere.

1,5 mia kr. vil Sociademokraterne finansiere deres forslag ved at indføre " Et samfundsbidrag fra den finansielle sektor " ?? F.eks en særlig skat på overskud fra virksomhederne som følge af spekulation. Ja det lyder tillokkende. Men mig bekendt benytter mange af de store virksomheder sig af, at flytte overskud over i selskaber, som ligger i lande med en lavere beskatning end Danmark. Hvor kommer pengene fra Socialdemokrater ?

Socialdemokraterne taler om en balanceskat, som en mulighed, som skal ramme virksomheder der pumper deres investeringer op gennem låntagning ? Ja så men hvad nu hvis den låntagning går til grønne investeringer, hvorfor skal den investeringer så straffes med en særskat. Og hvordan vil Socialdemokraterne beregne grundlaget for en balanceskat ?

Hvis Jeg skal råde Socialdemokraterne, så er det nok mere farbart, at arbejde for en international skat på finansielle transaktioner, men det kræver enighed i EU kredsen og den er der ikke nu.

Det her minder mig lidt om de 12 minutter vi lige skulle arbejde ekstra i år 2011, så kunne vi finansiere næsten hvad som helst indenfor den offentllge sektor mente S og SF.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan finanseringen af den udvidet ret til tidlig Folkepension hænger sammen Gør I ?

Kriterierne i forslaget for at kunne gå på tidlige Folkepension virker også meget diffuse og som nogen betingelser, der kan læses som Fanden læser Bibelen. Det vil sige næsten ingen kommer igennem nåleøjet og får tildelt tidlig Folkepension.

Jeg synes ikke, at vi på foreliggende skal rykke på Velfærdsforliget fra år 2006, og hvis der skal rykkes på det, så skal pensionsalderen sænkes for de grupper af unge, som nu kan forvente at få en pensionsalder på over 70 år. Deres pensionsalder skal sænkes først.

Derudover genindfør retten til, at alle personer kan hæve deres private pensionsordning, når de er fyldt 60 år. Ikke noget med at Staten skal bestemme, at du først må bruge din pensionsopsparing senere.

Nedsæt en kommision som skal se på, hvad det vil koste og hvordan det kan finansieres at lempe adgangen til at søge om Førtidspension for borgere, der har været længe på arbejdsmarkedet og som er varigt nedslidte.

Men det bliver ikke gratis. Reformerne med forhøjelsen af Pensionsalderen er forudsætningen for, at vi fortsat kan finansiere Ældreomsorg, hospitaler, skoler uddannelse med videre i en tid, hvor flere og flere lever længere og dermed skal have Folkepension udbetalt i en længere periode.

Link til Socialdemokratiet og deres Forslag om tidlig Pension.
https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/folkepension/

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Mettes "varme luft". Endnu engang hen til kommoden og "tilbavs" igen. Svært at tro hende, efter at S har stemt for alle de forringelser på arbejdsmarkedet for deres (skulle være!)kernevælgere.
Hvad med at pålægge alle danskere 40-45 år på arbejdsmarkedet? Det er der mange årgang 50' er der har kunnet og så lade dem der "falder af" undervejs få u-burokratisk adgang til invalide-/førtids-pension eller efterløn. Så kunne "job-center-jægerne" lave noget mere konstruktivt i stedet.

Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@René Arestrup, jeg skal gerne forklare den manglende bæredygtighed. Hvis mennesker i gennemsnit lever i fx 90 år, hvoraf de arbejder i kun ca halvdelen af årene, så skal de - i gennemsnit - levere en produktionsværdi på minimum det dobbelte af deres forbrug. Det kan faktisk ikke lade sig gøre, Og det er endda helt uden velfærdsstigning,

Så er det fint nok, at sige at det med økonomisk vækst er umoderne. Men hvem er det lige, der skal have reduceret deres levestandard? Jeg tvivler meget på, at vi får ret mange, der melder sig frivilligt..

Tilbage er den sædvanlige: det er de ANDRE, der skal reducere deres forbrug - ikke mig!

Vedr. efterlønnen: alle har tilsyneladende fuldstændig fortrængt under hvilke omstændigheder - og med hvilken argumentation - efterlønnen blev indført. Efterlønnen blev indført for de ugens skyld - ikke af hensyn til de, der nærmede sig pensionsalderen. Baggrunden var en periode med høj arbejdsløshed - og meget høj ungdomsarbejdsløshed. Ræsonnementet var, at for at undgå, at unge mennesker aldrig fik en chance på arbejdsmarkedet, måtte de ældre afgive deres arbejdspladser til de unge. Det var bedre, at ældre nær pensionsalderen gik på efterløn, så der blev skabt plads til de unge.

Meget logisk. MEN præmissen er jo naturligvis, at når arbejdsløsheden igen falder, må man nødvendigvis afskaffe den midlertidige efterlønsordning. I dag, hvor der er MANGEL på arbejdskraft, giver det naturligvis ingen mening at betale arbejdsduelige nær pensionsalderen for at afstå fra at arbejde.

Nyrups fejl bestod ikke i "løftebruddet", men i at han sagde, at efterlønnen ikke ville blive afskaffet. Selvfølgelig skulle efterlønnen afskaffes, når dens berettigelse forsvandt. Alt andet ville være totalt uansvarligt!

Og igen: efterlønnen blev indført for at frigøre arbejdspladser til de unge - ikke for at arbejdsduelige før-pensionister skulle fise huslejen af på fællesskabets regning!

Kim Folke Knudsen, Erik Jakobsen, Frank Hansen, Kristian Rikard, Thomas Andersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Jens Winther, der er ikke - og vil endnu mindre i fremtiden være - gamle dages direkte sammenhæng mellem arbejdskraft og produktivitet. Færre og færre kan og vil i fremtiden i højere grad kunne fremstille mere og efterkomme behovene i samfundet med færre arbejdstimer. Folk vil blive langt mere selvhjulpne, hvis de er plaget af handicap og andre skavanker. Selvom det påstås, at produktiviteten ikke er gået op, er det jo synligt for enhver, at der er langt mere aktivitet i samfundet, end der nogensinde har været før. Alene den enorme indsats med opstillingen mange steder til digitale tjenester, som i sig selv øger aktivitetsniveauet blandt borgerne og dermed også en bredspektret efterspørgsel.
Det er også nødvendigt, for det er ikke længere indlysende, at virksomheder skal producere udover, hvad de egentlig har kapacitet og medarbejdere til - og hvad der derfor rigeligt skaber materiel grobund for de behov, der findes.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

De fleste, der forholder sig til emnet, mener, at borgerne slet ikke vil arbejde, hvis de kan slippe.
De er dovne og vil ikke tjene mere end en social ydelse. Nå ikke. Hvad så.

Antag så,at pensionsalderen helt blev afskaffet. Så skulle antallet af dem, der stopper før den nuværende pensionsalder sammenholdes med dem, der fortsætter.(en gennemsnits tilbagetrækningsalder) Det vil være svært at forudberegne, men man kan jo prøve.

Så dan virker Basisindkomsten, og alle der administrerer nu, kan fyres og lave noget nyttigt.

Det er ikke korrekt, når Jens Winther hævder at efterlønnen kun havde som formål, at lempe vejen for de unge i en tid med arbejdsløshed.

"Efterlønnen blev vedtaget den 10. november 1978. Den var forberedt af den socialdemokratiske arbejdsminister Svend Auken og gav 60-66-årige ret til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet inden pensionsalderen, hvis de opfyldte en række krav, bl.a. medlemskab af en statsanerkendt a-kasse. Indførelsen af efterlønnen kan både ses som et socialpolitisk førtidspensionsforslag og som et redskab til at forbedre beskæftigelsen i en tid præget af arbejdsløshed."

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/efterloen-...

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

man skal huske, at efterlønsordningen faktisk fik følgeskab af overgangsydelsen, der sikrede, at folk, der kunne komme på efterløn, allerede fra sidst i 50erne kunne komme en efterlønslignende ordning. En parallel ydelse blev iværksat for folk på kontanthjælp.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "...levere en produktionsværdi på minimum det dobbelte af deres forbrug. Det kan faktisk ikke lade sig gøre..."

Det kommer da helt an på, hvor stort forbruget er. Som altid rummer økonomernes beregninger en del præmisser, som ikke holder for et nærmere eftersyn.

Og din antagelse om, at det er "de andre", der skal skal reducere deres forbrug er også helt uden belæg i virkeligheden: Vi skal ALLE reducere vort forbrug, enten direkte, ved simpelthen at bruge mindre, eller indirekte, ved at bruge det, vi bruger, mere fornuftigt (dvs. genbrug).

Forleden medgav du mig, at det kun er en meget lille procentdel af befolkningen, der direkte skaber de materielle værdier; resten udfører enten støttefunktioner eller producerer "herlighedsværdier" (musikere, blomsterhandlere, konditorer etc.). Så hvordan du kan påstå, at "det ikke kan lade sig gøre" er mig en gåde, da det jo allerede er sådan, det foregår. Fx producerer under 5% af befolkningen så meget mad, at vi alle sammen kan spise os mætte hver dag og stadigvæk have nok til at eksportere til udlandet.

Hvis alle økonomer regner ligesom dig, kan jeg da godt forstå, at det går så galt, som det gør.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
"jeg skal gerne forklare den manglende bæredygtighed. Hvis mennesker i gennemsnit lever i fx 90 år, hvoraf de arbejder i kun ca halvdelen af årene, så skal de - i gennemsnit - levere en produktionsværdi på minimum det dobbelte af deres forbrug. Det kan faktisk ikke lade sig gøre, Og det er endda helt uden velfærdsstigning,"
Øh - forældre betaler i gennemsnit 20 år for børnene, de næste 25 år sparer de op og de sidste år får de pension, betalt af børnene.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Valgflæsk for fuld udblæsning...

Hvordan vil Mette og Co. opgøre anciennitet på arbejdsmarkedet? Hvad med folk som har arbejdet i forskellige brancher. Hvad med folk som har arbejdet på deltid? Hvad med folk som har været ansat som håndværker men reelt har brugt tiden på administration, ledelse eller fagforeningsarbejde? Hvad med perioder med arbejdsløshed? Eller periode med barsel? Eller orlov? Hvad med folk som har efteruddannet sig undervejs i karrieren som håndværker eller sosu assistent? Hvad med folk som har arbejdet i udlandet nogle år? Hvad med selvstændige håndværkere?

Og hvorfor skal den friske 65 årige håndværker have ret til tidlig pension mens den nedslidte akademiker (som jo ogs findes) ikke have ret til samme? Hvorfor skal unge mennesker nu have endnu en motivation for at droppe videregående uddannelse med udsigten til sen pension?

Og den lette løsning ligger jo lige for. Giv alle ret til tidligere eller senere folkepension. Men omregn pensionen for den enkelte således at den for samfundet koster lige meget uanset hvornår man tager den - jo tidligere du starter jo lavere bliver ydelsen. Det kan de fleste arbejdsmarkedspensionsordninger jo fint finde ud af, så hvorfor ikke også for folkepensionen? Og selvfølgelig, en anstændig førtidspension for alle som er nedslidte eller direkte invaliderede.

@Niels Duus Nielsen, du har ret - problemet kan også løses ved, at vi alle reducerer vores totale forbrug med ca. 30%. 30% mindre mad, varme, rejser osv. 30% lavere folkepension, 30% færre senge på hospitalerne, 30% færre sygeplejersker og læger, 30% flere elever i skoleklasserne osv. Hvor mange stemmer for?

Ja, de rige skal naturligvis også holde for. Desværre er antallet af rige imidlertid for lille til at deres forbrugsnedgang batter noget - selvom de måske endda sænker deres forbrug ikke 30% men 70%.

Rigtigt, vi kan fint reducere produktionen af fødevarer i DK væsentligt. Men det betyder så, at vores eksport falder - og hvordan skal vi så betale for de råstoffer, vi ikke har i DK?

@Jens Thaarup Nyberg, din husholdningsøkonomiske betragtning er irrelevant. Hvis ikke der er nogen til at producere de varer, du vil købe for din pensionsopsparing, så bliver værdien af opsparingen decimeret grundet inflation. Man kan godt gumle på værdiløse pengesedler, men det er småt med næringen i dem. Det interessante er ikke pengene, men produktionen.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, hvorfor lige 30%? Mig bekendt er produktiviteten stigende, så måske behøver vi slet ikke at reducere forbruget?Altså 0%. Du udtaler dig, som om produktion og forbrug var mejslet i granit, men begge dele forandrer sig over tid, så selv om du måske har ret i, at vi i dag skulle gå 30% ned i forbrug, kan det jo sagtens være, at vi til næste år kan nøjes med 20%.

Det afgørende for denne beregning er og bliver, hvem gevinsterne ved produktivitetsforøgelserne tilfalder. Hvis alle produktivitetsgevinster fx gik til at nedsætte arbejdstiden, ville alle forbruge det samme, selv om den samlede tid brugt på arbejde vil være mindre. Det er simpel købmandsregning, som man ikke behøver en grad i økonomi for at regne ud.

Siden 70erne er de fleste af disse produktivitetsgevinster gået til de rigeste i samfundet, både lokalt og globalt, så den omstændighed, at de rige kun er et fåtal, skulle ikke påvirke ligningen synderligt: Et enkelt overmåde rigt menneske kan bidrage med ligeså meget til fælleskassen som, eller mere end, mange, mange tusinde fattige mennesker. Husk anekdoten om Bill Gates, der går ind på et værtshus i Valby, hvorefter alle værtshusgæsterne pludselig er mangemilliardærer, i hvert fald gennemsnitligt set, indtil han forlader værtshuset igen.

Og hvor foreslår jeg, at vi skal reducere produktionen af fødevarer? At jeg overhovedet nævner det industrielle landbrug skal alene tjene som et eksempel på, hvorledes du tager fejl i dine påstande om at samfundet ville falde fra hinanden, hvis ikke vi alle arbejder, så blodet springer. Hvis vi endelig skal producere mindre mad skulle det da være af dyreetiske grunde, og ikke økonomiske.

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, René Arestrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Winther, Jens Winther! Produktionen falder jo ikke, der vil formodentlig være endnu mere mad, varme, strøm, sundhedsbehandling og mindre skoleklasser i fremtiden. Til gengæld vil der være færre biler, færre flyrejser, mindre importeret soyaskrå og mindre importeret kemi til markerne. Der vil være langt mere genbrug af allerede udvundne råstoffer og af egentligt affald. Det bliver ikke mindre sjovt af den grund.
Og du siger 'nogen' til at producere varer, er sandheden nok den, at der i langt højere grad vil være tale om 'noget', der gør det - eller at vi i højere og højere grad gør det selv som lokalt fremstillet 3D-print. Der er altid blevet produceret i hele menneskehedens historie - bortset fra de tidspunkter, hvor kapitalismen har lagt samfundene ned pga. helt unødvendige og helt uforståelige 'kriser', som alene begrunder sig problemerne med ejendomsretten - for der er jo hverken mindre arbejdskraft, færre maskiner eller egentlig mangel på råstoffer i disse krisetider! Kun markedet forhindrer folk i at fremstille, hvad de har behov for. Helt køligt og rationelt betragtet tilbyder verden nøjagtig det samme overforbrug som før.

Jens Thaarup Nyberg, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan positivt beskrive dette oplæg som en selvvalgt førtidspension.
Modsat - som jeg siger 17.33 - administreres tidligere aftrædelse som førtidspension, så ER det førtidspension.
I min anden avis fortæller en anlægsgartner med tre arbejdsskader og 40 års arbejde bag sig, at han vil fortsætte trods smerter. Han vil ikke ind i systemets måde at gøre tingene på.
Regelmagere og sagsbehandlere - nej tak.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Jens Winther
Når hele økosystemer kollapser, råstofferne slipper op og kloden bliver hærget af tørke, oversvømmelser, hungerkatastrofer og endnu større flygtninge-strømme som en konsekvens af klimaforandringer og krig, skal jeg give dig økonomi, der for alvor kradser.
Du lever jo i en verden af i går.
Og jeg kan virkelig ikke gennemskue hvor de 30 procent kommer fra? Endsige, at det skulle være en naturlov, at vi alle kommer til at leve i dyb armod fordi vi gennemfører den omstilling, der er presserende nødvendig.
Bevares, det kan da godt være at du må skære ned på dine ferierejser til fjerne, eksotiske destinationer, lægge lidt færre bøffer på din nye, prangende Weber-grill eller udskyde planerne om at bygge en vildmarks-spa med udsigt i bagenden af haven.
På den måde er der en økonomi, vi nødvendigvis må vinke farvel til - til fordel for en anden.
Desuden synes det evident, at teknologien - AI, robotter m.m. - i løbet af få årtier vil vende begrebet arbejde helt og aldeles på hovedet og bidrage til en yderligere monopolisering af produktionsapparatet og en endnu større koncentration af værdiskabelsen i samfundet.
Blot et par strøtanker til overvejelse, når nu vi taler bæredygtighed.

Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mon ikke Mattias Tesfaye tager en kammeratlig samtale med Mette og beder hende være konkret og realistisk. Han siger til JyskeVestkysten : " Det er en tidlig folkepension. Men det ligner mere efterløn end førtidspension."

De mener at regnedrengenes 40 år på arbejdsmarkedet er et mål for nedslidning ....... jah, jeg var kassedame da jeg var 18.........18 + 40 = 58 !!

Søren Kristensen

Mennesker før systemer, ikke sandt Mette Frederiksen? Altså kan pensionering ikke aktivers på grundlag af en algoritme som alder. Der må og skal en individuel vurdering til. Mennesket før systemet.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Præmis for debat om Folkepensionsalder, hvad er den:

1. Vi glæder os til at blive gamle og kunne nyde vores otium uden at skulle stå op og gå på lønarbejde ?

2 Vi glæder os til at blive gamle og kunne nyde vores otium men vi er glade for at kunne arbejde så længe helbredet kan magte det ?

3. Vi er trætte af vores arbejde og bedømmer at arbejdet tærer så meget på vores helbred og velvære, at vi helst var det foruden eller alternativt vi går på pension så hurtigt som muligt ?

Jeg synes at fornemme gennem diskussionen om tidligere pensionsalder, at der ligger en præmis om at visse job er så forfærdelige, at de må kompenseres ved, at de ansatte hurtigere kan komme på pension.

Det er sikkert korrekt at der findes den slags job, men der findes også job med trivsel og arbejdsglæde.

Jeg tror, at det vil være mere frugtbart at diskutere pensionsalder i sammenhæng med vores arbejde og ikke løsrevet fra dette. Er arbejdsmarkedet i Danmark indrettet på den gode måde og er det med til at inddrage mennesker eller ekskludere mennesker.

Hvis vi får et godt arbejdsmiljø, så ville køen til Tidlig Folkepension ikke være enorm.

Hvis vi får et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiver tager et socialt ansvar og ikke kun tænker på profit og effektivitet, så bliver arbejdsmarkedet mere rummeligt. Færre bliver langtidsarbejdsløse, skubbet ud af arbejdsmarkedet, syge og står i kø til en førtidspension.

Derfor lav et Pensionsudspil som spiller på flere strenge.

1. Forøg bevillingerne til Arbejdstilsynet meget og gør det muligt for tilsynet at yde vejledende og konsultativ støtte til virksomhederne med at indrette deres arbejdsmiljø psykisk og fysisk forsvarligt. Etabler en Arbejdsmiljøfond, hvor virksomhederne betaler et differentieret bidrag. De som klarer deres arbejdsmiljø godt bidrager med en lav sats. De som vedvarende har store problemer med arbejdsmiljøet betaler en forhøjet sats til arbejdsmiljøfonden. Fondens midler skal anvendes til arbejdsmiljøinitiativer i virksomhederne og til forskning og udvikling i metoder til at skabe trivsel på arbejdspladsen.

2. Indfør lovgivning på arbejdsmarkedet mod mobning af medarbejdere. Mange ansatte bukker under på grund af dårligt arbejdsmiljø, konflikter, usynlig og dårlig ledelse. Det koster samfundet en bondegård, der kunne bruges bedre på de socialt udsatte og til at rette førtidspensionen op. Systematisk mobning og terror på arbejdspladsen skal kunne medføre et retsligt erstatningsansvar, hvor skadelidte modtager erstatning fra den arbejdsgiver og måske også de medarbejdere, som er dømt for grov mobning.

3. Inviter arbejdsmarkedets parter til Trepartsdrøftelse af en aftale om arbejdsmiljø, arbejdsmarkedets rummelighed, og plads til seniorpolitik, som rækker ud over skåltalerne. Det er afgørende, at virksomhederne forstår, at det er til deres fordel, at satse på et godt arbejdsmiljø og at hjælpe medarbejdere, som har været syge tilbage på virksomheden på god vis.

4. Ophæv Førtidspensionsreformen fra år 2012 og indfør en mere lempelig ordning for Førtidspension i de tilfælde, hvor det vurderes at behovet for Førtidspension er permanent og arbejdsevnen ikke kan genetableres. Indfør en tidsfrist for længden af ressourceforløb og kvalitetskrav til disse, så vi undgår de ydmygende forløb, hvor syge mennesker slæbes afsted på arbejdsmarkedet men ikke magter opgaven.

5. Retten til at hæve privat pension bør ved lov altid være fra de 60 år. Ingen skal stjæle vores private pensionsopsparing og sylte denne, når vi selv skønner at have brug for den.

6. Indskriv i et ny pensionsaftale, at såfremt middellevetiden falder, så åbnes der for en nedsættelse af Folkepensionsalderen. I den forbindelse skal det være muligt at forblive på arbejdsmarkedet efter Folkepensionsalderen og at der indføres en ekstra præmie i form af lempeligere beskatning af fremtidig pension eller lignende.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi breder diskussionen om Folkepension ud til forslag om, hvad kan vi gøre for at vores arbejdsmarked bliver mere rart at være på at der skabes mere trivsel og velvære fremfor stress og nedslidning, som får de ansatte til at længes efter at komme på pension så hurtigt som overhovedet muligt.

Jeg håber, at ovenstående kan inspirere Socialdemokraterne til at arbejde videre med deres overvejelser om tidlig Folkepension for særlige grupper.

KFK - Jeg tilføjer :

4. Vi vil selv vurdere vores arbejdsforhold og bestemme vores tilbagetrækning. Det får arbejdsgiverne til at oppe sig på flere måder.

7. Gennemfør Basisindkomst på baggrund af en stigende levealder og deraf følgende stigende tilbagetrækningsalder. Send de overflødiggjorte bureaukrater til omskoling som personale i sundhedssektoren og som fagfolk i det private.

Niels Duus Nielsen

Den bedste dommer over eget velbefindende er - surprise! - en selv. Jeg støtter fuldt ud Leo Nygaard i dette spørgsmål: Ingen ved bedre end borgeren, hvornår det er på tide til at gå ned i tid eller helt forlade arbejdsmarkedet. Hvis man gerne vil arbejde, og trives ved det, fortsætter man selvfølgelig så længe man kan. Men hvis man bliver syg og nedslidt, skal man selv kunne vælge at stoppe.

Uanset hvordan man vender og drejer det, vil man gå ned i levestandard, når man bliver pensionist, (med mindre man har været så vellønnet, at man har haft råd til en gylden pensionsordning). Så alle arbejdsmarkedets dommedagsprofeters forudsigelser om, at ingen vil gide at arbejde, hvis alle selv kan bestemme, falder til jorden. De fleste mennesker vil gerne have smør på brødet, hvorfor de selvfølgelig vægter denne luksus mod de tidsmæssige afsavn, de må leve med, hvis de fortsætter med at arbejde, og jeg er ret sikker på, at de fleste vil vælge at fortsætte på deltid, hvis de fik muligheden. Selv jeg arbejdssky nasserøv med sociale problemer ud over ledighed ville da med glæde arbejde nogle timer om ugen, hvis jeg ellers fik lov til at beholde pengene. Men som det er nu, bliver lønnen modregnet i kontanthjælpen, så hvorfor i alverden skulle jeg så arbejde?

Lad os indføre basisindkomst, og lade borgerne bestemme selv. Vi er ikke alle lige så uansvarlige som politikerne!

Jens Thaarup Nyberg, Leo Nygaard og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

I Debatten i går oplyste Tesfaye at han med de 40 år som basis kunne trække sig tilbage som 57 årig !
Han var iøvrigt anbragt på en uriaspost ved at skulle forsvare et udkast til et forslag.

Som så ofte før ventede jeg spændt på at en af deltagerne ville nævne selvvalgt tilbagetrækning - en del af den totale Basisindkomst. Men nej.
Alternativet, som partiet med disse tanker var ikke inviteret.
Nu kunne jeg komme med en konspirationsteori ;-)
For ca 4 år siden opfordrede jeg Clement til at tage UBI som udgangspunkt for et program. Men Nej. Det er tabu for eliten.

Steffen Gliese, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jens Winther
" din husholdningsøkonomiske betragtning er irrelevant. Hvis ikke der er nogen til at producere de varer, du vil købe for din pensionsopsparing, så bliver værdien af opsparingen decimeret grundet inflation. Man kan godt gumle på værdiløse pengesedler, men det er småt med næringen i dem. Det interessante er ikke pengene, men produktionen.."
Ja, hvis du er naiv nok til at spare op i penge, og ikke investerer i realværdi.
Såvel børn som hus og hjem med videre, er realværdier. Ligeså deltager først forældre, senere børnene, i produktionen, som altså skal bære den livscyklus, jeg ridser op.
Og der er ikke ligefrem varemangel nuomdage.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Jensen, der vil helt sikkert være produktivitetsgevinster, men sædvanligvis ligger de i niveauet 1-2% om året (mindre på den halvdel af aktiviteten, der foregår i den offentlige sektor). Al konkludere derfra, at det "sikkert slet ikke er nødvendigt at nedsætte forbruget", eller at vi næste år kan nøjes med en 20% reduktion holder jo ingen steder!

Desuden opnår de fleste produktivitetsforbedringer gennem investeringer, som jo - hvis disse investeringer skal give mening - skal have et afkast, dvs. at en del af produktivitetsgevinsten skal gå til at forrente investeringen.

At sige, at det er de rige, der har snuppet produktivitetsgevinsterne er vrøvl. Årsagen til, at det år efter år er muligt at give lønmodtagerne lønstigninger uden at det skaber en inflationsspiral, er, at der er produktivitetsgevinster. En god del af produktivitetsgevinsten går til bedre lønninger.

Jo, @Steffen Gliese, når mennesker går tidligere på pension falder produktionen, og når mennesker lever længere uden at forlænge deres arbejdsliv, så forringes forholdet mellem deres samlede produktion over et livsforløb og deres samlede forbrug over et livsforløb.

@René Arestrup, dine formørkede fremtidsfantasier er langt fra en realistisk fremtid. Vi er tættere på billig, forureningsfri energi end nogensinde tidligere - og vi er langt dygtigere til at sikre råstofbevarelse, effektiv råstofanvendelse og genanvendelse end nogensinde. Der er - ikke kun relativt, men i absoluttet tal færre fattige, færre sultende, færre analfabeter end nogensinde tidligere i de sidste par hundrede år. Den gennemsnitlige levetid stiger og stiger, et udtryk for bedre levestandard, sundere liv og bedre sygdomsbekæmpelse. Hvis ikke vi i et anfald af formørket livssyn og misforstået fokus på lediggang henfalder til apati og opgivenhed, ser vi mennesker og vores børn og børnebørn en lys fremtid i møde.

Sider