Læsetid: 6 min.

Nyt studie: Ærlige studerende drømmer om den offentlige sektor – uærlige drømmer om finanssektoren

Et nyt studie, der undersøger sammenhængen mellem studerendes (u)ærlighed og karrierevalg i Danmark, viser, at ærlige personer generelt foretrækker et job i den offentlige sektor, mens uærlige foretrækker at arbejde i den private sektor – og særligt finansverdenen
Ny forskning viser, at uærlige studerende søger mod højbetalte brancher som eksempelvis finanssektoren.

Ny forskning viser, at uærlige studerende søger mod højbetalte brancher som eksempelvis finanssektoren.

Gonzales Photo

21. januar 2019

De studerende, der efter endt uddannelse går efter et job i den offentlige sektor, er primært ærlige. Til gengæld er det primært de uærlige, der ønsker at gøre karriere i finanssektoren.

Det er den opsigtsvækkende konklusion i et nyere dansk studie, foretaget af fire forskere på Københavns Universitet og udgivet i et internationalt forskningstidsskrift.

»Vores konklusioner viser, at uærlige studerende i Danmark systematisk er mindre tilbøjelige til at vælge et job i den offentlige sektor,« siger adjunkt Nikolaj Arpe Harmon, der sammen med lektor Asmus Leth Olsen, adjunkt Frederik Hjorth og ph.d. Sebastian Barfort har lavet studiet.

Forskerne har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem et lands korruptionsniveau, og hvor tilbøjelige de ansatte er til at kaste sig ud i uærlig adfærd. Formålet er at forsøge at forklare, hvorfor der er så store forskelle i korruptionsniveauer på tværs af lande.

»Man kunne forestille sig, at hvis man har en offentlig sektor, som primært tiltrækker relativt uærlige mennesker, så vil man have et højere korruptionsniveau i den offentlige sektor, end en offentlig sektor, der tiltrækker primært ærlige mennesker.«

Konklusionen står i skarp kontrast til en lignende undersøgelse med fokus på Indien, der har omfattende korruptionsproblemer. Blandt andet graden af bestikkelse i den offentlige sektor har sikret landet en 81.-plads på Transparency Internationals korruptionsindeks for 2017, der måler opfattelsen af korruption i de enkelte lande. Det er lige under Ghana.

Omvendt ligger Danmark forrest i feltet som et af verdens mindst korrupte lande. Og en af forklaringerne kan ifølge forskerne være, at det danske studie – modsat det indiske – viser, at vores offentlige sektor i høj grad tiltrækker de mindst uærlige studerende.

»Vi ser et helt andet mønster i Danmark end i Indien,« siger Nikolaj Arpe Harmon.

Terningspil

Testpersonerne i undersøgelsen er jura-, økonomi- og statskundskabsstuderende fra Københavns Universitet. Til at måle, om en studerende er tilbøjelig til at være uærlig, har forskerne brugt metoder fra adfærdsøkonomien, som kombinerer økonomi og psykologi til at forstå baggrunden for en persons økonomiske beslutninger.

I undersøgelsen har de studerende blandt andet skullet gætte resultatet af et terningkast. Gættede de rigtigt, ville de vinde penge.

Finten var imidlertid, at de studerende først skulle afsløre deres gæt efter kastet, som de fik lov til at se. På den måde kunne de helt ufarligt bare sige, hvad terningen viste, i stedet for deres gæt fra før terningkastet – og dermed stensikkert modtage gevinsten.

»Det kan lyde simpelt, men det er ret interessant, fordi du får et direkte mål for, om folk kaster sig ud i uærlig adfærd. Vi har ikke sagt til folk, at det handler om uærlig adfærd, og de studerende kan være helt sikre på ikke at blive afsløret i at lyve, for vi kan på ingen måde tjekke det,« siger Nikolaj Arpe Harmon.

I forhold til, om metoden kan bruges til at sige noget om virkeligheden, er der lavet separate studier, der viser en forbindelse, påpeger han.

»Der er bl.a. en klar sammenhæng mellem, hvor meget man snyder i spillet, og hvor meget man undlader at dukke op på arbejde, men alligevel siger, man har været til stede, så man får sin løn. Det er et eksempel på en udbredt form for korruption i Indien,« siger Nikolaj Arpe Harmon.

I spillet udnytter forskerne altså, at sandsynligheden for at ramme rigtigt, når man skal gætte et terningkast, er en sjettedel. Forskerne kan ikke konkludere på enkeltpersoner, men de kan statistisk sige noget om, hvor meget uærlighed, der er i forskellige grupper, og om der er forskel på dem, der gerne vil arbejde i den offentlige sektor versus den private sektor. 

»De, der gerne vil arbejde i den private sektor, er bedre til at gætte terningen end de andre,« siger Nikolaj Arpe Harmon. 

»Overordnet set kan man sige, at de, der vil arbejde i den offentlige sektor, snyder ti procentpoint mindre, end dem, der vil arbejde i det private.« 

Uærlige mindre altruistiske

Ifølge forskerne står finanssektoren øverst på ønskelisten hos knap 20 procent af de mest uærlige studerende. Tilsvarende er det kun omkring ni procent af den mest ærlige halvdel af de studerende, der drømmer om et liv i finansverdenen. Derimod peger 26 procent af den ærlige halvdel på den offentlige sektor som deres foretrukne job, mens det for de mest uærlige er omkring 17 procent.

»Den finansielle sektor har den absolut største tiltrækningskraft på de uærlige, hvilket går godt hånd i hånd med, at det klart er job i den private sektor, der har den højeste startløn,« fortæller Nikolaj Arpe Harmon.

Det skyldes ifølge undersøgelsen, at de uærlige studerende, der søger mod højtbetalte brancher som eksempelvis finanssektoren, er mindre altruistiske og prioriterer den høje løn til sig selv over opgaver, der kommer andre til gode. Den sammenhæng giver god mening, forklarer Nikolaj Arpe Harmon.

»Uærlig adfærd er jo i høj grad noget, man gør for at give sig selv en bedre position – i vores studie konkret øger den uærlige person sin indkomst ved at vinde flere penge,« siger han og påpeger, at i de fleste erhverv i Danmark er lønningerne højere i den private sektor end i det offentlige.

»Omvendt er der hos de ærlige ofte andre ting, der vægter højt i jobvalget. Eksempelvis at gøre en forskel for andre personer eller samfundsmæssigt.«

Hermed kommer lønforskellene mellem private og offentlige job til at spille en vigtig rolle.

»Der er en systematisk tiltrækning. Det ser ud til at hænge sammen med, at uærlige mennesker er mere pengemotiverede. Hvis du forsøger at tiltrække folk ved at betale en høj løn, så vil du typisk tiltrække dem, der reagerer på en høj løn og dermed også flere uærlige kandidater,« siger Harmon.

Højere lønninger, mere uærlighed

Spørgsmålet er så, om lande med høj korruption kan bruge den danske undersøgelse til at forebygge korruption.

Ifølge Nikolaj Arpe Harmon skal man være forsigtig med at drage konklusioner, da observationerne stadig kun gælder to lande, Indien og Danmark. Men noget tyder på, at man med en højere løn i den offentlige sektor faktisk risikerer at tiltrække flere af de uærlige mennesker til at arbejde der. 

I forskningsverdenen har man ellers ofte haft en idé om, at højere lønninger i den offentlige sektor er en måde at bekæmpe korruption på, da incitamentet bliver lavere.

Det gængse argument er, at jo højere løn man får i den offentlige sektor, desto mere ondt vil det gøre at blive snuppet i korrupt adfærd og miste jobbet.

Men KU-forskerne når frem til en anden konklusion. I undersøgelsen har de opsat en række scenarier med forskellige lønniveauer mellem den private og offentlige sektor. Derefter har de studerende ud fra disse scenarier atter skulle svare på, hvad deres foretrukne job er.

Resultatet er, at når den relative løn, øges i den offentlige sektor ift. den private, svarer en større andel af de uærlige studerende, at de nu foretrækker et job i den offentlige sektor.

»I forhold til, hvilke mennesker der vælger at gå ind i den offentlige sektor, tyder vores studie på, at det trækker i modsat retning – at du får mere uærlige mennesker, når du sætter lønnen i den offentlige sektor op,« siger Nikolaj Arpe Harmon.

Han tilføjer dog, at det stadig er for tidligt at male med brede penselstrøg i international sammenhæng. Derfor er forskerne nu gået i gang med at søge støtte til et større projekt, hvor de vil køre samme undersøgelse på tværs af en række høj- og lavkorrupte lande i og uden for Europa.

»Vi håber, at det kan give os et større billede af, hvilken rolle geografiske og kulturelle dimensioner spiller i den her sammenhæng,« siger Nikolaj Arpe Harmon.

Studerende i gang med en opgave. Flere og flere afsløres i at plagiere. Det er ikke nødvendigvis bevidst snyd, men mange studerende har svært ved at gennemskue reglerne for, hvornår man parafraserer eksisterende viden – og hvornår man skriver af.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Oluf Husted
  • Niels Duus Nielsen
  • Ib Christensen
  • Søren Veje
  • Palle Yndal-Olsen
  • Christian Skoubye
  • ingemaje lange
  • Mads Berg
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Estermarie Mandelquist
Henrik Klausen, Oluf Husted, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Søren Veje, Palle Yndal-Olsen, Christian Skoubye, ingemaje lange, Mads Berg, Olaf Tehrani, David Zennaro, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

@Philip B. Johnsen
Det må være befriende ikke at eje tvivlens nådegave.
Og aldeles bekvemt at kende svarene på alle spørgsmål, allerede inden de er stillet....
Amen!

Michael Boe, Runa Lystlund og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er bemærkelsesværdigt med de ærlige studerende, for ifølge en af de tidligere undersøgelser, jeg har linket til, var økonomi- og jurastuderende allerede ved optagelsen på studiet plaget af den mørke triade-personlighed.

Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

- de fandt det positivt, at studiet på den måde modbeviste den herskende tese om, at folk blev sociopater i løbet af studietiden.

Jan Weber Fritsbøger, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Philip B. Johnsen
Man skal ikke tro på alt hvad man læser eller ser.

Amatør er jeg vel hvad angår sociologi, men professionel efter at have været udøvende arkitekt og underviser i mange herrens år.

En undersøgelse som denne passer godt ind i nogle venstreorienteres verdensbillede. Vi kan dog ikke alle arbejde i det offentlige, for så blev vi nok lidt fattige.

Rapporter som denne er direkte med til at skade tilliden mellem undervisere og de unge tillidsfulde og hæderlige unge mennesker, der er på vej ud i livet. For generelt er unge mennesker både ærlige og tillidsfulde. Skal de nu yderligere belastes af en tvivlsom rapport om, hvorvidt de er hæderlige eller ikke. Skal de nu alle søge ind i det offentlige, for her er man mest ærlig siges der?

Som underviser i mit fag kan man prøve at give de studerende så meget med på vejen som muligt teoretisk, intellektuelt, kunstnerisk og etisk, men man kan ikke gøre en talentfattige studerende talentfuld, man kan derimod forsøge at give vedkommende så megen viden og indsigt, at han eller hun kan gøre gavn på arbejdsmarkedet. Alle kan blive gode til noget.

Men at fortælle alle jurister, alle økonomistuderende, alle på CBS, alle der studerer nationaløkonomi, alle statskundskabsstuderende, alle handelsskoleskolestudende etc. , at ca. 10% af dem nok er eller bliver uhæderlige senere i livet, er vist meget lidt pædagogisk og måske ligefrem dumt.

Kristian Rikard, Trond Meiring, Henrik Brøndum og René Arestrup anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Så vi kan altså konkludere, at der findes onde mennesker og gode mennesker og at vi alle ved præcis hvem de er.
Herrejemini!!

Philip B. Johnsen

Videnskabelige forskningsresultater er at betragte som den bedste forhåndenværende evidens og burde vække stof til eftertanke og bruges konstruktivt, denne viden rejser nye spørgsmål om vores måde, at indrette os på, er den mest fornuftige.

Det betyder naturligvis ikke, at denne bedste forhåndenværende evidens ikke bør videnskabelig efterprøves med ny forskning, det er naturligt for forskning generelt.

Henrik Brøndum

Nu har Google og lignende teknologivirksomheder for længst overhalet Goldman Sachs etc. med hensyn til startløn for kandidater. Nu ved jeg ikke hvor bedaget forskningen er, men det kan måske ikke udelukkes, at der nogle fiduser i den software der genererer terningekastet? Under alle omstændigheder kan det hackes, og sandsynligvis uden at forskerne opdager det.

Niels Duus Nielsen

Til støtte for Runa Lystrlunds påstand om, at de mindre talentfulde tenderer mod at overvurdere egen indsats:

Tjek Dunning-Kruger-effekten (Google er din ven): I følge denne forskning er dumme mennesker for dumme til at forstå, at de er dumme, hvorfor de tror, at de er klogere, end de er. Omvendt er kloge mennesker meget bevidste om deres begrænsninger, og tenderer derfor mod at undervurdere sig selv.

Hvad angår uærlighed: Selvfølgelig vælger uærlige mennesker professioner, hvor uærligheden ikke bliver opdaget, eller hvis den gør, ikke bliver straffet. Det er nu videnskabeligt bevist, og selv om vi godt vidste det i forvejen, er det da ingen skade til at blive mindet om det igen: Levebrødspolitikere i lommen på finansmænd m/k (læs: Venstre) er nok den veldefinerede socialgruppe, der har den største kriminalitetsrate i DK.

Lise Lotte Rahbek, Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Så alle de kreative, udfordrende og grænsesøgende leder uden for den offfentlige sektor og tryghedsnarkomanerne søger den offentlige sektor. Men det er jo gammel viden.

jens peter hansen

Det skal nok være sandt altsammen. I gamle dage sænkede man slagskibe i de offentlige embeder, nu spiller man terning. Løgn er et rigtigt sjovt terningspil .

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, de kreative, udfordrende og grænsesøgende bliver kunstnere og videnskabsmænd. Og de fungerer bedst, når de ikke skal tigge sig til deres næste løn, men kan koncentrere sig om arbejdet.

Erik Feenstra, Niels Duus Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Nikolaj Arpe Harmon

Hej Alle,

Mange tak for interessen for vores studie.

Til dem som gerne vil læse mere kan hele undersøgelsen findes her: http://web.econ.ku.dk/nharmon/docs/barfort2015sustaining.pdf

Her er lidt hurtige svar på spørgsmålene og kommentarerne rejst ovenfor:

- Som det er blevet pointeret tidligere i kommentarsporet har studiet er ganske rigtigt gennemgået peer review og er blevet accepteret i et meget velanset forskningstidsskrift. Førende forskere har altså gennemgået undersøgelsen og sagt god for dens metode og konklusioner. Men det betyder selvfølgelig ikke at vi ikke er åbne for kritik og kommentarer - forskning handler om konstant at forbedre det vi ved og slutter ikke når en enkelt undersøgelse er blevet afsluttet.
- Angående arkitekter (og evt. andre specifikke erhverv): Undersøgelsen har ikke kigget på arkitekter så andre mønstre kan derfor sagtens gøre sig gældende her.
- Angående dygtighed og kvalifikationer: I undersøgelsen har vi faktisk forsøgt at kigge specifikt på hvor dygtige de studerende er. Vi finder her ingen sammenhæng mellem dygtighed og uærlighed og vi finder faktisk heller ikke nogen sammenhæng mellem dygtighed og hvorvidt man vil arbejde i det offentlige eller private. Så vidt vi kan se er de dygtige studerende altså hverken mere eller mindre uærlige og de ikke en klar “favorit”-sektor de gerne vil arbejde i.
- Angående Nationalbanken: Det er et rigtigt godt spørgsmål hvordan det forholder sig med Nationalbanken for den er en lidt mærkelig størrelse i denne her sammenhæng: man kan med rette betragte Nationalbanken som en offentlig arbejdsplads, men den fungerer i manges tilfælde også som et springbræt til en karriere i den private finanssektor. Samlet set finder vi i studiet at Nationalbanken faktisk også har en tendens til at tiltrække uærlige studerende.
- Angående antallet af studerende i undersøgelsen (og statistisk signifikans): I alt 862 studerende deltog i undersøgelsen, hvilket er nok til at drage ret stærke statistiske konklusioner. Mere teknisk: forskellen i snydeadfærd mellem offentlig og privat er statistisk signifikant på både 1 pct- og 0.1 pct-niveau (p-værdien er under 0.001). Yderligere detaljer fremgår af selve undersøgelsen som jeg linker til ovenfor.
- Angående køn, andre faktorer og “indirekte korrelationer”: Her er det vigtigt at være præcis. Undersøgelsens hovedkonklusion er at studerende som gerne vil arbejde i den offentlige sektor er systematisk mere ærlige end dem der gerne vil arbejde i den private sektor. Denne konklusion beskriver hvordan forholdene faktisk ser ud. Som folk her i kommentarsporet er inde på siger den imidlertid ikke noget om HVORFOR de ærlige gerne vil arbejde i den offentlige sektor. Når vi i undersøgelsen forsøger at besvarer dette “hvorfor”-spørgsmål ser det især ud til at hænge sammen med at de uærlige studerende er mere pengemotiverede end de ærlige og at de derfor foretrækker højtlønsjob i den private sektor (som Information også forklarer). Herudover kan vi også se at mænd både er mere uærlige og i højere grad foretrækker den private sektor, men denne sammenhæng ser umiddelbart ikke ud til at være den afgørende.
- Endelig kan jeg se at der er lidt forvirring om hvilke “slags” forskere der har lavet undersøgelsen (hvilket Information slet ikke forklarer): Undersøgelsen er foretaget på Økonomisk Institut og forskerteamet består af to økonomer og to politologer.

Lad mig slutte af med at understrege at undersøgelsen ikke er lavet for at fremme en bestemt politisk agenda og/eller at stemple nogle grupper i samfundet som "gode" eller "dårlige". Vores motivation for at lave undersøgelsen har været at prøve at forstå hvorfor der (i international sammenhæng) er så utrolig lidt korruption i den offentlige sektor i Danmark.

Jeg er bange for at jeg nok ikke har tid til at kommentere mere herinde, men jeg håber det ovenstående afklarer lidt. Tak igen for interessen.

Mvh
Nikolaj Harmon

Erik Feenstra, Henrik Brøndum, René Arestrup, Steffen Gliese, Palle Yndal-Olsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Nikolaj Arpe Harmon

Kønsfaktoren er som nævnt ikke uvæsentlig i netop denne slags undersøgelser - af den simple grund, at du har to kendte korrelationer som prmæisser:

1. Kvinder er mere tilbøjelige til at vælge den offentlige sektor fremfor den private
2. Kvinder er mindre risikovillige og generelt mindre 'uærlige'/kriminelle end mænd

Disse to forhold er der ganske godt belæg for, og de har ikke nogen indlysende sammenæng. Det er altså to uafhængige korellationer.

Hvis I foretager en undersøgelse uden nogen form for kønsopdeling - hvor jeg antager at flere kvindelige studerende har svaret offentlig end privat - så risikerer I at konkludere, at der er en korrelation mellem ærlighed og karrierevalg, som måske dækker over den nævnte dobbeltkorellation. Den direkte korrelation er ikke som sådan forkert - den er bare unuanceret og ikke fyldestgørende.

Både litteraturen og virkeligheden er fuld af eksempler på den slags forveksling mellem kausalitet og korrelation . Indenfor socialmedicin er det en kend problematik, som til stadighed giver anledning til livlige offentlige debatter.

Nu har jeg ikke læst jeres rapport - men jeg ville lave statistik for hvert køn særskilt, for netop at eliminere denne oplagte støj, så den ønskede korrelation kan isoleres..

/O

Niels Duus Nielsen

"...understrege at undersøgelsen ikke er lavet for at fremme en bestemt politisk agenda og/eller at stemple nogle grupper i samfundet som "gode" eller "dårlige"..." skriver en af undersøgelsens forfattere.

Og det er jo helt, som det skal være, forskning skal udtale sig om kendsgerninger, og så skal vi andre på grundlag af disse kendsgerninger nok afgøre, hvem der er de gode og hvem der er de onde. Personligt er jeg ikke i tvivl!

:-)

Erik Feenstra, Ib Christensen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

", når de ikke skal tigge sig til deres næste løn, men kan koncentrere sig om arbejdet."

Så de går selv ud og tjener pengene. Genialt.

"Nej, Nils Bøjden, de kreative, udfordrende og grænsesøgende bliver kunstnere og videnskabsmænd."

Din opfattelse af kreativitet må siges at være noget begrænset.

Henrik Brøndum

Jeg glæder mig til to'eren, når forskerne gør i kødet på teologer, psykolger, læger og ikke mindst pædagoger. Disse fag har jo i sagens natur en del udsagn der ikke kan bekræftes. Om de så er uærlige, hensynsfulde eller håbefulde skal jeg ikke analysere.

Steffen Gliese

De pågældende fag, Henrik Brøndum, lider heller ikke under vrangforestilling, at de udøver en naturgiven gerning - de ved, at det for mennesker er en absurd forestilling at tro, at 'menneskenatur' er noget, man kan operere med, da mennesket har bevidsthed.

Philip B. Johnsen

“De studerende, der efter endt uddannelse går efter et job i den offentlige sektor, er primært ærlige. Til gengæld er det primært de uærlige, der ønsker at gøre karriere i finanssektoren.”
Citat slut.

Et eksempel.

Hvis det var reglen, at klimaforskere der samtidig er ‘klimaskeptikere’, fik uddelt taletid i tv og spalteplads i avisen, efter deres faktiske antal, i forhold til klimaforskere der mener, at det er tid til at trække i ‘nødbremsen’ i CO2 udledningen ‘NU’ i dag, ville der går år mellem, en forsker og samtidig klimaskeptiker, kom i tv eller i avisen.

Det er kun fordi politikere, har den misforstået opfattelse af demokrati, at hvergang en klimaforsker, fra det enorme flertal af klimaforskere internationalt, får taletid, så skal en af de forsvindende få skeptiker, have den ‘samme’ taletid, på den anden side af bordet.

Traditionelle vækst økonomer, der kalder det for positivt, at have forøget forbrugsdrevet økonomisk vækst, på fortrinsvis olie, gas og kul som energikilde og dermed medvirkende til den samlede globale ‘forøgede’ CO2 udledning, år efter år, burde ‘ikke’ få denne enorme taletid gennem politikere, for deres pseudo økonomiske vækst.

Det er bedrageri, befolkningen bliver ført bag lyset.

Jan Weber Fritsbøger, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

runa hvem forsørger hvem ? er det virksomhedsejerne som forsørger de ansatte, eller de ansatte som forsørger ejerne ? er det staten som gør det muligt for virksomhederne at fungere ? eller er det virksomhederne som gør det muligt for staten at fungere ? den eneste reelle forskel jeg kan se på offentligt og privat er, at hele værdien som skabes af arbejde i det offentlige går til samfundet, i form af løn til de ansatte og infrastruktur / service til folket,
værdien som skabes af arbejde i det private går delvis til samfundet, og delvis til privatpersoner som så kan leve i vild overflod uden selv at arbejde hvis de har ansatte nok,
så hvorfor mener du at privat virksomhed er mest nyttig for samfundet ??? (nåh ja du ser din naturlige rolle her i livet som ejer ) min mening er at det kun er for ejerne at privat virksomhed er bedst.
hvad er egentlig vigtigst ? at alle landets indbyggere trives, eller at nogle få kan skabe store formuer.
hvem har ret venstrefløjen eller højrefløjen ? hvad er egentlig den grundlæggende forskel på venstre og højrefløj ?
venstrefløjens bestræbelser går ud på at sikre at alle trives, og man accepterer at dette kan begrænse muligheden for økonomiens vækst, med progression i skatten og overførsler til forsørgelse af dem uden jobs.
Højrefløjens bestræbelser går ud på at maximere ejernes indtjening, og man accepterer at det kan gå ud over de ansattes trivsel, i form af lave lønninger, og man accepterer eller nej man arbejder for, at dem som ikke arbejder presses til at tage endnu mere dårligt betalte jobs, og opfinder udtryk som pladderhumanisme som alternativ betegnelse for almindelig anstændighed i en evig bestræbelse for at gøre venstreorienteret til et skældsord.

Sider