Nyhed
Læsetid: 7 min.

Pia Olsen Dyhr: Sådan kommer landbruget med i klimakampen

Med et nyt landbrugsudspil lægger SF op til at reducere landbrugsarealet, mindske husdyrproduktionen og ændre danskernes kostvaner. Eksperter roser udspillet, og Socialdemokraterne er også positive
SF lægger op til at mindske antallet af husdyr i dansk landbrug og gøre foderet mere klimavenligt.

SF lægger op til at mindske antallet af husdyr i dansk landbrug og gøre foderet mere klimavenligt.

Gert S Laursen

Indland
2. januar 2019

Dansk landbrug skal gøres mere klimavenligt – og det vil ikke kun være til gavn for klimaet, men også gøre erhvervet mere konkurrencedygtigt på længere sigt.

Det mener SF, der i et nyt udspil kommer med en stribe forslag, som skal reducere landbrugets CO2-udledning. I regeringens klimaudspil fra oktober blev landbruget stort set fritaget fra at bidrage til reduktionen af Danmarks samlede udledninger.

»Landbruget er en lavthængende frugt, som regeringen slet ikke tager fat på. Det skal vi i gang med,« siger formand for SF, Pia Olsen Dyhr, om udspillet En ægte klimaindsats i landbruget.

Landbruget står for omkring en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning, hvoraf husdyrproduktionen tegner sig for godt 60 procent. SF regner dog landbruget for at være ansvarlig for helt op til 30 procent af Danmarks udledninger, idet partiet også medregner energirelaterede CO2-udslip og kulstofstab.

Udspillet består af ni konkrete forslag, der ifølge SF vil nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 25 procent i 2030 sammenlignet med i dag.

De enkeltforslag, som vil få den største effekt, går på at mindske landbrugsarealet og nedbringe antallet af husdyr. SF foreslår at stoppe dyrkning af de 65.000 hektar mest klimabelastende jorde – svarende til syv procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Antallet af husdyr forventes at blive reduceret i takt med landbrugsarealet.

»Der er flere gode elementer i at tage jorde ud af dyrkning. Det ene er, at det er sårbar jord med høj klimabelastning. Det andet er, at vi så også stopper dræning og gødskning. Og det er godt for miljøet og naturen, da kvælstofsudledningen ved søer og vandløb falder. På den måde er det et lækkert Kinder-æg,« siger Pia Olsen Dyhr.

Klogt indspark

Information har bedt professor i jordbrug Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd vurdere udspillet.

»Det er et godt, konkret og realiserbart udspil, SF kommer med. Regeringens udspil, som friholder landbruget, er dybt kritisabelt. Vi skal i gang med klimaindsatsen, og landbruget har en stor del af ansvaret,« siger Leif Bach Jørgensen.

Jørgen E. Olesen mener, at udspillet er »et klogt indspark til debatten, hvis man sammenligner med nogle af de andre politiske udspil, der er kommet«.

»Der er mange gode tanker i udspillet. Der står også, at noget mere må gøres forskningsmæssigt og innovationsmæssigt. Det er jeg fuldstændig enig i,« siger han.

Han understreger dog, at man altid skal være påpasselig, når man regner på, hvor stor en CO2-reduktion enkelte tiltag vil resultere i.

Dansk landbrug

  • To tredjedele af Danmarks areal er landbrugsjord. I Tyskland, Polen og Holland lægger landbruget beslag på under halvdelen af arealet.
  • Dansk landbrug producerer fødevarer til cirka 15 millioner mennesker.
  • Der dyrkes korn på størstedelen, 54 procent, af landbrugsarealet. Herefter kommer græs og grønfoder med 28 procent og raps med syv procent.
  • Landbrugsarealet er de sidste 100 år faldet fra 3,2 mio. hektar til omkring 2,7 mio. hektar. I samme periode er skovarealet vokset med 300.000 hektar.

Kilde: DR og Danmarks Statistik

SF’s forslag om at udtage jorde fra dyrkning og mindske antallet af husdyr forventes at reducere Danmarks udledninger med hhv. 1,85 mio. og 450.000 ton CO2 frem mod 2030. I stedet skal nogle af markerne omdannes til skov og vild natur. SF ønsker at rejse 100.000 hektar ny skov om året, hvilket ifølge partiet vil reducere Danmarks udledninger med 180.000 ton CO2 frem mod 2030.

Jørgen E. Olesen advarer dog om, at forslaget om at mindske landbrugsarealet og nedbringe husdyrproduktionen kan have en skadende effekt på landbruget.

»Hvis der kommer færre dyr og mindre areal, så vil en del af produktionen blot flytte til udlandet, hvor der er er mindre effektiv teknologi og dermed højere udledninger,« siger Jørgen E. Olesen.

Endvidere, tilføjer han, kan det være svært præcis at opgøre, hvor stor en klimaeffekt det reelt vil have, idet 80 procent af landbrugsproduktionen er eksportvarer.

»Det er meget lidt af den landbrugsmæssige udledning, der er knyttet til danskernes forbrug. Vi får måske en bedre følelse i maven herhjemme. Men reelt kan det resultere i en øget klimabelastning globalt set,« siger Jørgen E. Olesen.

Det mener Pia Olsen Dyhr ikke nødvendigvis er tilfældet.

»Vi kan godt både have et stærkt landbrug og et fornuftigt reguleret landbrug. Landbruget skal altså blive mere klimavenligt. Og hvis man udvikler staldmetoder, foderstof eller klimavenligt maskineri, så påvirker det ikke nødvendigvis produktionen. Jeg tror, at landmændene primært vil kunne mærke det på deres måde at producere på, ikke så meget i forhold til deres konkurrenceevne.«

– Men når man udtager jorde, bliver der jo mindre areal at dyrke for landmændene?

»Ja, det er rigtigt. Derfor skal vi også bruge landbrugsstøttemidler til at kompensere de landmænd, der tager areal ud, fordi det sker i samfundets fælles interesse. Vi generer ikke landbruget ved at gøre dem klimaparate, jeg tror faktisk, vi hjælper dem på den lange bane,« siger Olsen Dyhr.

Tiltagene forventes at koste staten 604 mio. kroner årligt frem mod 2030, som bl.a. skal finansieres gennem midler fra sommerens energiaftale og en »grøn målretning« af EU’s landbrugsstøtte.

Kostvaner

Et andet element i udspillet er mere klimavenlig fodring af kvæg. SF vil stille krav om fodring med mere fedt og kraftfoder for alle større kvægbesætninger på stald. Årsagen er, at køer lige nu bøvser meget metan op, hvilket er med til at gøre forbruget af oksekød og mejeriprodukter særligt klimabelastende.

»Det er svært at styre køer, der bøvser. Men vi kan ændre det ved at justere på foderet for dyr i stalde. Det vil også betyde, at hvis man køber oksekød, er der en chance for, at det er mere klimavenligt,« siger Pia Olsen Dyhr.

SF mener også, at danskerne skal have »klimavenligere kostvaner«. Det skal blandt andet ske gennem forbrugeroplysning og uddannelse af personale i de offentlige køkkener – f.eks. plejehjem og sygehuse.

Desuden vil partiet undersøge mulighederne for klimafgifter på fødevarer. Mens Alternativet før har foreslået en klimaafgift på 17 kroner pr. kilo rødt kød, har de øvrige partier på Christiansborg været lunkne over for ideen. Frygten er, at det enten vil være for bureaukratisk eller have en for stor social slagside.

Men Pia Olsen Dyhr påpeger, at det ikke vil være første gang, man bruger afgifter i Danmark.

»Da vi lavede el- og vandafgiften, indførte vi en grøn check, fordi de familier, som har færrest penge, bruger lige så meget vand, men ikke har samme økonomi til det. Der skal være social balance i det. Men afgifter er med til at reducere forbruget,« siger hun.

Jørgen E. Olesen tvivler dog på, at mere klimavenlige kostvaner vil have nogen effekt på Danmarks udledninger.

»Hvis vi ændrer kost herhjemme og spiser mindre kød, men producerer og eksporterer det samme, hvad er så i virkeligheden effekten?«

Endelig ønsker SF at afsætte flere midler til forskning i nye metoder og teknologier i landbruget. Med hvor mange penge er dog endnu ikke fastlagt.

Klimaregnskab

Ifølge Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening, der repræsenterer de økologiske landmænd, har SF’s udspil »godt fat i, hvad der skal gøres«.

Når det er sagt, mener han ikke, at SF’s overordnede mål om at reducere landbrugets udledninger med en fjerdedel er ambitiøst nok. Der mangler bl.a. en model for, hvordan man konkret realiserer de ændringer, der er brug for, på de enkelte landbrug, fremhæver han.

I november kom Økologisk Landsforening med et forslag, hvor hver enkelt landbrugsbedrift har sit eget klimaregnskab med et CO2-loft og en betalingsmodel for klimahandlinger.

»Det er den motivation, der skal til,« siger Paul Holmbeck.

Klimarådet, regeringens ekspertorgan, har tidligere forslået en lignende model. Ifølge rådet »vil (det) give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, f.eks. i form af tilskud, afgifter eller omsættelige kvoter«.

Det vil SF med landbruget

  • Mindre landbrugsareal
  • Mere klimavenlige afgrøder og dyrkningsteknikker
  • Bæredygtigt proteinfoder – begrænsning af især sojaimport
  • Mere biogas og forsuring af gylle
  • Mere klimavenlig fodring af kvæg
  • Dieselafgift på maskiner – provenuet føres tilbage til landbruget
  • Mere klimavenlige kostvaner
  • Mindre madspild
  • Forskning og udvikling

Kilde: SF’s landbrugsudspil: En ægte klimaindsats i landbruget

Med det værktøj kan den enkelte landmand udnytte sin viden om lokale og driftsøkonomiske forhold til at vælge den reduktionsmetode, der passer den enkelte bedrift bedst.

Selv om en sådan klimamodel ikke er en del af SF’s udspil, er Pia Olsen Dyhr ikke afvisende over for, at hver enkelt landbrugsbedrift på et tidspunkt kan få eget klimaregnskab.

»Jeg kan godt lide ideen. Men det er meget bureaukrati at indføre, når vi nu har andre virkemidler, som jeg tror kommer til at virke bedre,« siger hun.

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, er enig med SF i, at det er altafgørende, at landbruget reducerer sine CO2-udledninger, hvis Danmark skal nå i mål med klimaindsatsen.

»SF peger på mange relevante indsatser, og vi har netop foreslået et arbejde med landbruget, hvor vi får spredt både gode erfaringer og nye initiativer. Det kunne være jordbytte og ændret fodersammensætning, som SF også peger på. Der er heldigvis mange klimaindsatser, som også giver natur- og miljøgevinster oveni,« siger Jens Joel.

Derimod får SF’s udspil en blandet modtagelse hos landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.

»Danmarks stærkeste bidrag til verdens klimaproblemer er at producere endnu flere fødevarer i Danmark, hvor vi er virkelig klimaeffektive, og hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre. Derfor ser vi frem til at drøfte klima med SF, for vi er sikre på, at vi kan kvalificere deres udspil markant,« siger adm. direktør Anne Arhnung.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Dyhr er godt for dyrene.

Sus johnsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Gode ideer, der bør afprøves. Nye fodersammensætninger med lavere miljøpåvirkning, til dyr på stald! Håber ikke det vil forringe dyrevelfærden. Effektiv dansk produktion giver lavere emissioner, håber DK så vil køre færre dyr til udlandet. Transport er stærkt miljøbelastende.

John Hansen, Sus johnsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, John Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“...men også gøre erhvervet mere konkurrencedygtigt på længere sigt”.
Allerede i fjerde linje går det galt.

John Hansen, Esben Lykke, Flemming Berger, Mogens Holme, Claus Poulsen, Kurt Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

SF viser tydeligt, at det hedder VÆKST frem for alt.
Der er intet, der er mere konkurrencedygtigt end det kemiske og dyremishandlere landbrug. Hvis der skal stilles noget op imod det, så hedder det: Ned i vækst! For det andet total omlægning til fødevareproduktion på fællesskabsbetingelser. Det er dette fuldstændige brud med traditionen, som jeg ikke tror, SF tør gå ind for.
Så udmeldingen er tvetunget tale.

John Hansen, Esben Lykke, Flemming Berger, Claus Poulsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Al begyndelse er svær - udformningen vil heller ikke kunne klares fra ét parti, endsige uden "vidende folk" såkaldte eksperter.
Det er helt sikkert, at Venstre vil stritte imod alle former for nedprioritering, hvad enten det gælder antal af dyr, deres foder eller tilsætninger - pesticider brugt i landbruget. - Fiskeproduktion!

Kvalitetsvarer kan sælges både her og i udlandet i stedet for salg af metoder til dyremishandling...
Mange lande forbyder pelsdyravl og andre dyreuetiske produktioner, men ikke Danmark - vi insisterer også på at omgå en ordentlig kontrol af grundvand.
Indtrykket bliver, at der snydes og neddrosles for at omgå både egne og EU regler.

John Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Overordnede gode råd fra SF til bedre klima.
Savner dog tiltag som forøget natur, langt mere skov, hede og andre Natura 2000 habitater.
Fx. øen Lindholm, der faktisk er fredet pga. to forskellige ynglefugle-arter, hvor det ikke er helt tydeligt om SF er med eller imod at den skal omdannes til fangekoloni?

Desuden tages der ikke stilling til de kæmpe svinefarme vi har i landet, hvor 90% af kødet eksporteres til et voksende marked udenfor EU, og hvor landbruget får kæmpemæssige tilskud fra Staten.

Til forskel skal Radius - et energiselskab over 1 million kunder er afhængige af, sælges til højestbydende kapitalfond.

What the f... is goin on..?

John Hansen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Mogens Holme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Nu er det så moderne her i læserskaren ak "skyde" på vores landbrug,som trods alt i årtier har været vores naturressource nr.1. Jeg er helt med på der skal ske ændringer for klimaet og dyrenes skyld,men man bør så være helt opmærksom på at det ikke hjælper overhovedet hvis selve dyrkning og gødning m.v. bare fortsætter i et andet land eksempelvis dele af Østeuropa og de Baltiske stater.
I de sidste årtier er biltrafikken steget voldsomt og også flytrafikken og hele vores brug at digitalitet har som jeg forstår det bestemt også sin pris.Selve det at arbejde for ændring af vores forbrugsmønster og arbejde for at omlægge til skov er jo godt.Men vi må indstille os på at de rigeste af os må æde en del og indstille os på at måtte sige farvel til visse goder-tror man på det?

Det første offer i krigen er sandheden. Luften er fuld af fiktive tal i klimakonflikten. Vores kødproduktion er den mindst klimagas udledende. At flytte den til udlandet er kun genialt som propaganda. Al den kulstof, som Karoline bøvser i form af CO2 og CH4, kommer fra den CO2, som planteføden trækker ud af atmosfæren gennem Karolines liv. Hele hysteriet baserer sig på tal uden videnskabelig basis. Hvorfor er der ingen journalistisk validering af de mange delprocenter for dansk udledning ? Vores samlede udledning er kun 100% i en videnskabelig verden ! Atmosfæren er lige så kaotisk som klimadebatten. På den måde matcher de hinanden.

Niels-Simon Larsen

Peter: Du har mange påstande. Et afledt ord hedder påståelighed, og så er der ikke så meget mere at diskutere.

"Til forskel skal Radius - et energiselskab over 1 million kunder er afhængige af, sælges til højestbydende kapitalfond." Dette er SF altså imod, til oplysning.

FN anbefaler at fødevareproduktion så vidt muligt skal være lokalt baseret. Af flere grunde. Bl.a. at man derved mindsker transportomkostninger samt udledning af Co2 i samme forbindelse. Derudover er der incitamentet med det beskæftigelsesmæssige aspekt. Ved et mere alsidigt og bæredygtigt landbrug, som vi havde i 30érne , hvor den enkelte landmand havde flere slags dyr på sin bedrift og ikke som nu satsede alt på flere tusinde slagtesvin, så havde vi en potentiel chance for at vende den økologiske kæmpemastodont til dansk landbrug. Behøver jeg at sige at uanset hvad man siger om Baltikum, så er deres ekstensive landbrug væsentlig mere bæredygtigt end det danske. Vi er ikke verdensmestre, selv om Landbrug og Fødevarer slynger omkring sig med den påstand.
Endelig skylder artiklen for nøjagtighedens skyld, at anføre at der hvert år indføres sojaprotein fra Sydamerikanske tidligre regnskovsområder til DK. der i areal svarer til Sjælland og Lolland Falster tilsammen. Det gør bestemt ikke regnestykket bedre.