Læsetid: 4 min.

De Radikale vil indføre strafansvar til bankrådgivere og advokater i hvidvasksager

I et nyt udspil giver De Radikale en række forslag til at bekæmpe kriminalitet i finanssektoren. Udspillet kommer dagen før erhvervsminister Rasmus Jarlov har indkaldt til forhandlinger om et styrket finanstilsyn
»Det er slående, at der mig bekendt aldrig er nogen, der er blevet dømt for at rådgive om hvidvask. Vi bliver nødt til at være sikre på, at folk i finanssektoren og hos advokatfirmaer er pinligt bevidste om, at det er selvstændigt strafbart,« siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

»Det er slående, at der mig bekendt aldrig er nogen, der er blevet dømt for at rådgive om hvidvask. Vi bliver nødt til at være sikre på, at folk i finanssektoren og hos advokatfirmaer er pinligt bevidste om, at det er selvstændigt strafbart,« siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

Jakob Dall

29. januar 2019

Det politiske fokus på Finanstilsynet og banksektoren øges gevaldigt i disse dage. Denne gang er det De Radikale, som er klar med et udspil til at imødegå hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Første punkt på listen er, at bankrådgivere og advokater i højere grad skal kunne straffes personligt, hvis de medvirker til at muliggøre økonomisk kriminalitet.

Derfor vil partiet indføre en selvstændig straf for rådgivning om hvidvask, skattely eller anden ulovlig adfærd i finanssektoren.

»Det er slående, at der mig bekendt aldrig er nogen, der er blevet dømt for at rådgive om hvidvask. Vi bliver nødt til at være sikre på, at folk i finanssektoren og hos advokatfirmaer er pinligt bevidste om, at det er selvstændigt strafbart,« siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

Han mener, at der bl.a. skal indføres hårdere straffe for urigtig indberetning af oplysninger til f.eks. Finanstilsynet. Eksempelvis er Danske Bank gentagne gange blevet kritiseret for at give forkerte oplysninger om bankens kendskab til den omfattende hvidvask i den estiske filial.

De Radikale oplyser i udspillet, at strafferammen for at give forkerte oplysninger i dag er op til fire måneders fængsel. Partiet ønsker imidlertid at hæve strafferammen til op til to års fængsel.

»Det handler grundlæggende om at sikre, at man ikke kan gemme sig bag sin institution og sige, at det er et ledelsesansvar. Det er alvorligt at videregive falske oplysninger, og det skal afspejle sig i strafferammen,« siger Morten Østergaard.

Socialdemokratiet ønsker derimod at skærpe mulighederne for at kunne retsforfølge ledende medlemmer af den finansielle sektor. 

»Formålet er at sikre, at når man nu får en kæmpe løn om året for at være i spidsen for en bank, så er det ikke for meget, at man også står til ansvar for bankens samlede drift,« siger partiets erhvervsordfører Morten Bødskov.

De Radikales udspil kommer dagen før erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har indbudt ordførerne til forhandlinger om at styrke Finanstilsynet. 

I et interview i mandagens Information løftede Finanstilsynets formand, David Lando, for første gang sløret for en række af de ændringer, der er på vej hos statens finansielle vagthund. Tiltagene er en del af en redegørelse til erhvervsministeren, der indeholder en række bud på, hvordan tilsynet selv mener, det skal styrkes.

Finanstilsynet vil bl.a. oprette en særlig enhed til at bekæmpe finansiel kriminalitet. Samtidig er tilsynet ved at revurdere de såkaldte fit and proper-regler, der udgør kravene til finansbossers egnethed og hæderlighed. Og så medgav David Lando for første gang, at der også er brug for flere ressourcer til statens finansielle vagthund.

Hollandsk forbillede

Det sidste er der hjælp til i De Radikales udspil. Partiet ønsker således at styrke Finanstilsynet ved at tilføre tilsynet 75 mio. kroner, som bl.a. skal gå til at ansætte flere medarbejdere og tiltrække de rette kompetencer til højt specialiserede opgaver.

»Hvis vi skal genskabe tilliden til sektoren, så skal vi styrke tilsynsmyndigheden og sørge for, at man ikke kommer i situationer, hvor man ikke kan løfte opgaven. Og det kræver mandskab,« siger Morten Østergaard.

Står det til Morten Østergaard, skal Finanstilsynet desuden – efter hollandsk forbillede – have mandat til at indgå som observatører i bankers bestyrelser for at føre skærpet tilsyn. Med andre ord skal tilsynet altså have beføjelse til at indsætte sin egen repræsentant i bestyrelsen.

»Det er en måde at rykke tilsynet helt inden for i bestyrelseslokalet, hvis man synes, der er behov for at blive strammet op,« siger Østergaard.

Ud over flere ressourcer har både Venstre og Socialdemokratiet åbnet for, at Finanstilsynet skal have udvidede beføjelser til at udstikke bøder fra tilsynet til bankerne. En beføjelse, som allerede findes i en række andre lande, heriblandt Sverige.

Den opgave kunne passende ligge i tilsynets nye enhed med fokus på finansiel kriminalitet, sagde David Lando mandag til Information.

Selv om De Radikale i udspillet ikke tager stilling til, om tilsynet skal have bødebeføjelser, afviser Morten Østergaard ikke forslaget.

»Man skal selvfølgelig have mulighed for at påklage afgørelserne, men det vil vi som udgangspunkt ikke være afvisende over for,« siger han.

Danmark i Bankunionen

Endeligt ønsker De Radikale, at Danmark indtræder i Den Europæiske Bankunion, så store banker som Danske Bank og Nordea underlægges samme kontrol som andre europæiske storbanker.

Morten Østergaard peger på, at mange af sagerne med hvidvask og udbyttesvindel har det til fælles, at de er grænseoverskridende. Derfor er der behov for et stærkere europæisk samarbejde, der kan holde styr på finanssektoren, mener han.

»Hvis vi er med i Bankunionen, så bliver vores lille håndfuld af sifi-banker (systemisk vigtigt finansielt institut, red.) en del af en større portefølje af banker i samme kaliber som Danske Bank.«

– Men det er ikke Bankunionen, der har til opgave at bekæmpe hvidvask. Det vil stadig være en opgave for det nationale finanstilsyn. Så hvordan kan det løse den udfordring?

»Nej, det er rigtigt. Men det vil grundlæggende styrke tilsynet med vores største banker, at vi er en del af en bankunion. Har man mere end 100 af den type banker under sit tilsyn, har man selvfølgelig også en anden mulighed for at matche dem.«

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har tidligere åbnet døren på klem for dansk deltagelse i Bankunionen. Under Folketingets åbningsdebat i oktober sagde han, at hvidvasksagen må føre til, at »vi overvejer, om vores mekanismer er stærke nok«.

»Skal Danmark tiltræde Bankunionen? Det ser mere åbenlyst ud, at det skal vi nok, end det gjorde, før vi stod med den her skandale,« sagde Løkke.

Ifølge formanden for Finanstilsynet, David Lando, er der politiske overvejelser om at give Finanstilsynet mandat til selv at kunne stange bøder ud i hvidvasksager. En beføjelse, som det danske tilsyn hidtil ikke har haft, men som eksempelvis eksisterer i Sverige: »Det vil være en ny rolle for os og en opgave, som kan ligge i den nye enhed,« siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Christian Skoubye
  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
Gert Romme, Christian Skoubye, Kurt Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

René Arestrup

Nu er det jo valgår og som sådan skal man nok tage alle politiske udspil med et gran salt.
Men alligevel, udmærket initiativ fra de radikale.

Per Torbensen, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Torben Lindegaard, Nette Skov, Tue Romanow og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Kære Morten Østergaard,

Ved et "Åbent Samråd" om "Åbne Skattebøger" for erhvervslivet i Danmark, hvor du var Skatteminister
prøvede de borgerlige partier, at presse dig til at afskaffe den netop indførte lovgivning, fra 2012/13.

Jeg var eneste "tilskuer" i samråds-salen og du gav dig heldigvis ikke og fortalte mig, efter, at du (også) havde været tæt på at true med: "Åbne Skattebøger" til alle danskere, som i 1950'erne. Gør det NU!

En passende straf for alle advokater og bankfolk, der snyder med hvidvask og vejledning i skatte-unddragelse, kunne være, at åbne deres årsopgørelser, tilbage fra første lønseddel, og forlange manglende skatte-indbetalinger indrevet med store bøder, det ville virke voldsomt effektivt og forebyggende.

Egon Stich, Gert Romme, Annemette Due, Kurt Nielsen, Henrik Nilsson, Werner Gass, Søren Bro, Michael Waterstradt, Nette Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

De radikale gør som de plejer op til et valg, - finder en sag som folk kan samles forargede over der er oppe i nutiden, og alene for en stemmegevinst.

Eller optræder de radikale som de plejer, og som Gert Pedersen rasende kaldte dem fra folketingets talerstol, - efter de havde sprunget fra ne aftale med socialdemokratiet i sidste øjeblik, for at tilslutte sig en borgerlig regering. - og det var ikke første gang de gjorde det.

Gert Pedersen kalde partiet for; "De radikale slingrefise", som man aldrig kunne stole på"!

Intet har forandret sig i mellemtiden, og heller ikke deres selvophøjethedsforståelse af der overlegne intellekt over alle andre partier i folketinget.

Det er skolelærerpartiet - dem der ved alting bedre end alle andre!

Utroligt, at det er noget nyt. Det nye må så blive at ansatte personligt kan retsforfølges sammen med deres arbejdsgivere.

Torben Lindegaard

Personligt ansvar for ansatte i og rådgivere for selskaber dømt for kriminalitet - perfekt idé.

David Joelsen, Carsten Mortensen, Werner Gass og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, man bør se over de ældgamle juridiske forfatningslove. De havde en klar og beskyttende funktion i datiden, hvor lovgivernes indsigt kunne være stærkt begrænset. Men nu, hvor de fleste lovgivere er veluddannede, og alle har mulighed forekspertbistand i den lovgivende beslutningsproces, syntes jeg, at forfatningerne skal afspejle dette, og at lovgiverne må påtage sig et klart rets- og erstatningsansvar, for deres gerninger.

Dette kan selvfølgelig ikke stå alene, men bør kombineres med en opsøgende og magtfuld forfatningsdomstol.

Sagen er jo, at hvis nogen har lidt pulca (skade), er der andre, der har handlet pulpøst (altså påført skade), og bør være erstatnings pligtige. Storm Petersen sagde, "at det eneste der kommer af ingenting, er lommeuld"., og det er i væsentlighed korrekt.

I dette tilfælde kan lovgiverne ikke have handlet korrekt, når de lader muligheden stå åben, så f.eks. finanssektoren helt ustraffet kan stjæle skatteborgernes penge op af den fælles kasse.

I henhold til revisorloven, har en revisor pligt til at gøre opmærksom på uregelmæssigheder i regnskabet, som revisor ikke kan stå inde for. Disse forbehold som revisor tager i relation til god revisorskik, står i bemærkningerne nederst i regnskabet. Her godkender revisor regnskabet - dog med forbehold for følgende. . .

I disse sager (revisorforbehold) kunne og burde lovgiverne har ladet finanstilsynet gribe ind, men har ikke gjort det. - Eller man kunne lovgive for, at revisor selv skulle anmelde disse sager til Bagmandspolitiet.

Al dette og meget andet kunne politikerne have stoppet med den rette lovgivning. Men når viljen mangler, påfører politikerne borgerne pulca, og har altså dermed handlet pulpøst.

Kan vi ikke få udvidet strafansvaret jf rådgiveransvarsret tl også at dække "bank"-rådgivere, der påstår at kunder får den laveste rente der kan gives ?

Runa Lystlund

Morten Østergaards ide burde i så fald også inkludere ministre, politikere og kommunale og statslige ledere.

Jeg tror det er en utopi M. Østergaard kommet med. Hvem skal i så fald vurdere hvor ansvaret skal lægges? Skal en domstol vurdere det, som Gert Romme skriver?