Læsetid: 4 min.

Regeringen vil give patienter hurtigere adgang til praktiserende speciallæger

I regeringens sundhedsreform lægges der op til, at de lange ventelister til speciallæger nedbringes, og at borgere fremover skal have ret til hurtig behandling hos en speciallæge. Det kan få sundheden tættere på borgerne, mener eksperter. Men det vil også koste mange penge, og regeringen fremlægger ingen konkrete forslag til, hvordan målet nås
I regeringens sundhedsreform lægges der op til, at de lange ventelister til speciallæger nedbringes, og at borgere fremover skal have ret til hurtig behandling hos en speciallæge. Det kan få sundheden tættere på borgerne, mener eksperter. Men det vil også koste mange penge, og regeringen fremlægger ingen konkrete forslag til, hvordan målet nås

Philip Davali/Ritzau Scanpix

17. januar 2019

I dag kan patienter risikere at vente månedsvis på at komme til en praktiserende speciallæge, som eksempelvis en børnepsykiater eller en hudlæge.

Men nu vil regeringen tage et opgør med de lange ventelister.

I udspillet til en ny sundhedsreform ’Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’, som blev fremlagt onsdag, lægger regeringen op til at give patienterne nye rettigheder, så de kan få hurtig udredning og behandling hos speciallægen.

Mens der er maksimale ventetider på henvisninger til hospitalerne, gælder det ikke til de praktiserende speciallæger. Det betyder, at patienterne ikke har garanti for at komme til en speciallæge inden for en bestemt periode.

Formanden for Foreningen af Speciallæger (FAS), Lisbeth Lintz, hilser forslaget om at udvide patientrettighederne til speciallægepraksis velkomment.

»Jeg synes, at man tydeligt kan se, at regeringen lægger op til, at de praktiserende speciallæger faktisk kan være med til at styrke det nære sundhedsvæsen. Hvis der indføres maksimale ventetider for praktiserende speciallæger, kan vi skabe en højere kvalitet her,« siger hun.

En del af regeringens idé med reformen er blandt andet at få sundhedsvæsenet tættere på borgerne, men også at nedbringe antallet af hospitalsbesøg og indlæggelser. Sundhedsøkonom Jes Søgaard vurderer, at hurtigere adgang til en speciallæge vil kunne hjælpe på dette.

»I København, hvor vi har mange speciallæger, har vi mindre småkirurgi end for eksempel i Nordjylland,« siger han.

I første omgang ønsker regeringen at arbejde for, at patienterne kan komme hurtigere til første konsultation inden for udvalgte specialer. I udspillet nævnes eksempelvis øre-, næse- og halslæger, gynækologer, hudlæger og børne- og ungdomspsykiatere.

Mål kræver flere penge

Sundhedsøkonom på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen påpeger, at det ikke vil kunne lade sig gøre at overholde tidsmæssige behandlingsgarantier for speciallægerne i dag. I forvejen er der også problemer med at overholde de nuværende behandlingsgarantier på hospitalerne.

På speciallægeområdet vil det først og fremmest kræve, at der bliver lukket op for flere ydernumre, understreger Kjeld Møller Pedersen. Et ydernummer er en betegnelse for, at en læge har tilladelse til at drive en praksis.

»Men det vil også kræve, at de bliver placeret rigtigt rundt om i landet. I dag kan man fodre grise med speciallæger i Nordsjælland. Så det bliver afgørende, hvem der skal fordele dem, og her kan det være, at et nationalt organ for sundhedsvæsenet kan styre det bedre end i dag,« siger han.

At den geografiske skævhed i antallet af speciallægepraksis er en udfordring, bakkes op af Jes Søgaard.

»Hvis det virkelig skal batte, kan det ikke nytte noget, at de klumper sig sammen nord for København, Aarhus og Odense. Så skal man have dem ud i et forpligtende samarbejde,« siger han og nævner den amerikanske model, hvor man har store sundhedshuse med flere speciallæger i samme hus, eksempelvis hudlæger, gynækologer og psykiatere.

»Så begynder det at batte noget, og så kan du tage fra. Det har man ikke haft tradition for i Danmark, og det vil hjælpe, hvis der kommer flere,« siger han.

En anden knap, man kan skrue på, er kapacitetsudnyttelsen i den enkelte speciallægepraksis, påpeger Kjeld Møller Pedersen. I dag er der en begrænsning for, hvor meget praktiserende speciallæger må tjene om året.

Når deres årlige omsætning når op over det økonomiske loft for omsætning, bliver de ikke længere betalt pr. patient. Det betyder, at der i dag er nogle speciallæger, som går hjem om onsdagen eller holder lange ferier.

»Hvis man vil give speciallægerne betaling for mere, så er der en skjult kapacitet at hente på nogle områder her,« siger han.

Kjeld Møller Pedersen ser dette forslag som en del af at skabe et borgernært sundhedsvæsen, og derfor går han ud fra, at en del af de seks milliarder kroner, som afsættes i den nye såkaldte nærhedsfond i forbindelse med reformen, må gå til speciallægerne.

»Speciallæger er langt tættere på borgerne end sygehusene, så i det lys giver det mening at lægge flere opgaver ud til dem,« siger han.

Jo hurtigere, jo bedre

Kirsten Ilkjær er praktiserende psykiater i Odense og formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger. Hendes erfaring er, at jo hurtigere man opdager symptomer og kan komme i gang med behandlingen, jo bedre bliver resultatet. Derfor ser hun også en tidsmæssig behandlingsgaranti som en positiv ting.

»Jo nemmere bliver det for eksempel at fastholde de unge på studierne eller arbejdet. Så det betyder bare rigtig meget at komme i gang med behandlingen hurtigt,« siger hun.

På psykiatriområdet er der mangel på speciallæger, så her vil det ikke være muligt at udvide den nuværende kapacitet, vurderer hun. Det vil altså kræve flere psykiatere, hvis man skal kunne leve op til en hurtigere behandlingsgaranti.

Til gengæld mener hun, at de øjenlæger, der allerede praktiserer i dag, vil have mulighed for at se flere patienter, end de gør nu.

»Der er mange ældre diabetespatienter med øjensygdomme, som kommer til at belaste behandlingssystemet. Ved at udvide kapaciteten vil man meget hurtigt kunne løfte de antal patienter, der kan nå at blive set her,« siger hun.

Lisbeth Lintz er enig i, at det vil kræve både flere ydernumre og mulighed for en større omsætning, hvis nye patientrettigheder skal kunne opfyldes. Hertil ser hun også en udfordring i, at der er mangel på speciallæger inden for særlige områder, herunder eksempelvis psykiatere.

»Derfor vil det naturligvis være rigtig rart, hvis man får kigget på dimensioneringen og finder ud af, hvordan man kan uddanne flere i de her specialer,« siger hun.

Regeringen har annonceret, at man vil uddanne 160 flere alment praktiserende læger over de næste par år. Det vurderes at føre til oprettelsen af 100 flere ydernumre til almen lægepraksis. Sundhedsudspillet indeholder imidlertid ikke konkrete mål om flere praktiserende speciallæger.

I første omgang vil regeringen nedsætte et udvalg, som skal vurdere, hvilke specialer der skal omfattes af flere rettigheder, og hvordan man kan forbedre produktiviteten, fremgår det af udspillet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og en række andre ministre med statsministeren i går i regeringens længe ventede udspil til en sundhedsreform.
Læs også
Regeringen præsenterer sundhedreformen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ventetiden er manglende kapacitet, hvordan løser man det?
Ved at give nye rettigheder? - Måske i udlandet? :)

Benny Larsen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar