Læsetid: 4 min.

Regeringens sundhedsreform: Farvel til regionsrådene og styrkelse af det nære sundhedsvæsen

VLAK-regeringen præsenterer onsdag sit udspil til en sundhedsreform, der er blevet udskudt flere gange. Regionsrådene skal nedlægges og det nære sundhedsvæsen skal styrkes med optag af 2000 flere sygeplejersker i perioden 2019-2022, hvis det står til regeringen
Regeringen præsenterer sit sundhedsudspil.

Regeringen præsenterer sit sundhedsudspil.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

16. januar 2019

Regeringen nedlægger regionsrådene og finder seks milliarder kroner til det nære sundhedsvæsen. Et farvel til regionsrådene og til gengæld seks milliarder kroner ekstra til flere praktiserende læger og mere sundhedspersonale tættere på borgerne er en del af regeringens udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret onsdag.

Det er hovedpunkterne i regeringens udspil ’Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’.

Udspillet bliver onsdag fremlagt af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og flere ministre fra VLAK-regeringen. Målet med udspillet er at give borgerne bedre sundhedsbehandling tættere på hjemmet.

»Udspillet skal tage fat i de udfordringer, vi har i sundhedsvæsnet i dag, og som rigtig mange patienter oplever.«

»Vi har et godt sundhedsvæsen, men der er en udtalt mangel på nærhed, hvor alt for mange skal rejse langt for at få en relativt ukompliceret behandling eller genoptræning,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Han understreger også, at der er for stor forskel på kvaliteten i behandlingen i de forskellige steder i landet. Det er en af årsagerne til, at regeringen har ønsket at nedlægge regionerne.

»Patienten skal sættes først. Vi tager patientens parti og vil over de kommende år skabe et endnu bedre sundhedsvæsen,« siger Lars Løkke Rasmussen.

2000 flere sygeplejersker i 2022

Regeringen vil også ansætte mere sundhedspersonale i sundhedsvæsnet.

Blandt andet skal optaget på sygeplejerskeuddannelsen i perioden 2019-2022 øges med i alt 2000 flere sygeplejersker.

Dermed må antallet af sygeplejersker i sundhedsvæsnet ventes at blive en af temaerne i valgkampen.

Socialdemokratiet går nemlig til valg på 1000 sygeplejersker ekstra i sundhedsvæsnet. Men regeringen har kritiseret S for, at de 1000 sygeplejersker ikke findes.

Netop det pointerer regeringen også i sit udspil. Der er stort set ikke en arbejdsløs sygeplejerske i dag, lyder det i udspillet.

»Derfor er vi nødt til at sætte ind flere steder for at få det personale, der er brug for. Blandt andet ved at uddanne flere sygeplejersker.«

»Regeringen ønsker at øge dimensioneringen af sygeplejerskeuddannelsen yderligere med minimum 150 pladser årligt frem mod 2022, står der i udspillet,« lyder det.

100 ekstra speciallæger

Regeringen ønsker at uddanne yderligere 100 speciallæger i almen medicin.

Det er dem, som ofte arbejder i almen praksis – altså borgernes egen læge. Det fremgår af regeringens sundhedsudspil, som bliver fremlagt onsdag.

I udspillet lægges der vægt på, at en del af sundhedsbehandlingen skal rykke fra regionerne og tættere på de enkelte borgere. Til det er der brug for flere læger, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under fremlæggelsen af udspillet.

»Vi er nødt til at sætte ind med også at uddanne flere læger, flere sygeplejersker, mere personale,« siger han.

Udspillet fokuserer på, at de praktiserende læger skal spille en endnu større rolle, fordi de er den primære sundhedskontakt til den enkelte borger, forklarer børne- og socialminister Mai Mercado (K).

»Det er et problem, at 70 procent af landets lægepraksisser allerede i dag har lukket for tilgang, og vi ved, at mange er på vej på pension. Der skal være flere praktiserende læger til at løfte opgaverne.‹

»De 3500 alment praktiserende læger har en nøglerolle i det nære sundhedsvæsen. Når sygdom rammer i familien, går man ofte først til sin egen læge. Den læge, der kender familien bedst og derfor kan hjælpe bedst,« siger hun.

De 100 ekstra uddannelsespladser kommer ud over 60 pladser, som regeringen allerede har tilføjet blandt andet på baggrund af anbefalinger fra lægedækningsudvalget.

Der åbner 60 nye pladser på videreuddannelsesforløbet i almen medicin i 2019, mens de resterende 100 pladser er tilgængelige i 2020.

Desuden fremgår det af sundhedsudspillet, at regeringen har en ambition om at fortsætte satsningen på alment medicin i perioden 2021-2025.

Her er indholdet i regeringens sundhedsreform

  • Finansiering: Seks milliarder kroner bliver fundet ved blandt andet at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares 1,5 milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration.
  • I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg.
  • I 2025 skal der være 40.000 færre indlæggelser.
  • De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere siddende, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020.
  • Den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet vil bestå af tre lag. Øverst vil være et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som står for økonomien og styring.
  • Derunder vil der være fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner og vil få hovedsæder samme steder.
  • Der skal oprettes 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring lokale sygehuse rundt om i landet.
  • Kronisk syge patienter skal i langt højere grad behandles hos læger i lokale sundhedshuse.
  • Sygehuse får pligt til at sende patienter videre til behandling et andet sted, hvis sygehusene ikke kan tilbyde behandling inden for fristen på 30 dage.
  • Patientvejledningen skal forbedres. Det skal blandt andet ske ved hjælp af ét samlet patientnummer, som man kan ringe til for at få vejledning og hjælp.
  • Førstegangsfødende skal have ret til at være indlagt 48 timer på hospital eller et patienthotel.

Kilde: Regeringens sundhedsudspil: ’Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annika Hermansen
  • Peter Beck-Lauritzen
Annika Hermansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Udover at Løkke Rasmussen for 12 år siden mente, at det var centraliseringen og få store sygehuse, der ville rede "vores" sundhedsvæsen - nu se det nære som den store redningsplan - så forstår jeg ikke hvorfor LA er repræsenteret med udenrigsministeren, når området ellers er dækket af indenrigsministeren , som er Simon Emil A-B.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Helle Walther og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Så nu vil Løkke opnå mindre administration ved at gå fra 2-lags til 3-lags administration, ved at oprettet 21 nye centre som skal have en administration også. De 5 sundhedsforvaltninger og de 21 centre skal samarbejde, der skal der en del administration til. Jeg forstår det ikke?

Flemming Berger, Karin Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Henning Kjær, Lise Lotte Rahbek, Helle Walther, Dorte Sørensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Det er taknemmelige fantasiberegninger som sædvanligt. Embedsværket har fået en bunde opgave: Vores sundhedsreform skal resultere i, at vi får bedre behandling af flere mennesker for færre penge, få venligst tallene til at passe. Det har intet med virkeligheden at gøre.

Flemming Berger, Dennis Tomsen, Tue Romanow, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helene Kristensen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Helle Walther, Ib Christensen, Hans Larsen, Christian de Coninck Lucas, Verner Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Dorte - Det er fordi Bet' Anders ikke tør betro opgaven til kloven Simon Emil Amnitbøll. Han fucker tingene op når han er med. Således fik han sidste år en bunden opgave at lave en udligningsordning mellem kommunerne. Det kunne han heller ikke finde ud af, idet han brugte tiden og kræfterne på at spille DF og Soc.dm ud mod hinanden. Resultatet blev, at opgaven ikke blev løst. Og da der snart skal være valg, så vil bet' Anders selv stå for præsentationen.

Mht. regionernes evt. afskaffelse, så er her endnu et eksempel på, at Lars Løkke vil være stats-minister for enhver pris. Han prøver alt for at vinde næste valg, for taber han det, så er han færdig som gårdsanger, og så kan jo søge Helle Thornings gamle job eller lign.
Den pris han betaler for at knytte Tulle tættere til sig, er, at Løkke dels kompromitterer sit partis slogan om det folkevalgte element (ironi kan forekomme), og dels træder en del af sine egne vælgere så grundigt over tæerne, at de enten vælger sofaen eller et andet parti.
Sådan gik det også da Venstre slagtede amterne, da meldte folk sig ud i protest, og mon ikke det også kommer til at gå sådan denne gang?
Men tænk hvis Tulle-luskefis stemmer ja til at nedlægge regionerne, og så alligevel render over til Mette Frederiksen efter næste valg. Er den mulighed helt utænkelig?

Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Verner Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

"Hen til kommoden og tilbage igen" - sådan er det på sundhedsområdet; supersygehuse, sundshedsplatform etc., hvor supersygehusene bygges mangelfuldt pga. økonomien (etager og køkkener bortspares) og sundhedsplatformen sættes igang, uden tilstrækkelig test af systemet og mangelfuld træning af personale. Og de tidligere nær-hospitaler tømmes.Nu nedlægges regionsdelen for sundhed. Politisk nærhed forsvinder og centraliseres i ministeriet. Så etableres der sundhedscentre, ja så er vi tilbage igen. Bliver det bedre og billigere?
Ligeså med politiet; lokalpolitiet nedlagt (de som kendte kriminal-spirene, før de spirede), centrale politistationer etableredes og de kriminelle spirede. Så fik vi rullende politikontorer (til hvad nytte?) og nu skal vi have genetableret nær-politiet! Vælgerne betaler. Uduelige politikere, som ikke vil vælgernes bedste. Husk det ved valget.

Arne Lund, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helene Kristensen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Ib Christensen, Hans Larsen, Christian de Coninck Lucas, Rune Stilling og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Skaf lige 2000 læger først. Fugle på taget er Løkke verdensmester i, og så lige før et valg! Almen praksis er nødlidende; mange har slet ikke en læge!

Arne Lund, Carsten Svendsen, Karin Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Sven Christensen, Dorte Sørensen og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

Vi ser frem til et dyrere sundhedssystem. De mennesker, der bliver råd til at ansætte, lige til at begynde med, bliver sparet væk, når det viser sig, at der ikke er penge nok til en trefoldig administration.

Ny overordnet ledelse vil rejse i pendulfart fra Århus til København med øget omkostning til følge.

Nu viser det sig, at patienter med kræft, som bor i det østlige Danmark har dårligere mulighed for udredning af kræft end patienter i Vestdanmark.

Venstres politik underbygger den evige konflikt imellem Øst og Vestdanmark, til skade for sammenholdet i landet. Venstres politik er til stor skade for landet, de fjerner alle kontrolinstanser stille og roligt.

Jyderne har selvfølgelig altid hadet københavnerne. Min mands store fætre i Jylland, hvor han stammer fra, lod en lille bitte dreng fra Sjælland tisse på et elhegn i brug. Det siger noget om mange jyders had til København.

Mangel på planlægning er en SYGDOM den statslige og den offentlige danske administration lider af. Det skyldes alt for mange ledernes manglende kvalifikationer og ansvarsforflygtigelse.

Her vader Lars Løkke Rasmussens regering ud i noget nyt, uden forberedelser. Han laver en Lars.

Helle Walther

Da Løkke forlod FR.borg amt, var det med stor underskud på sygehussektoren. 200 mill. var mange penge dengang i 2001. Da han overbetalte privatsygehusene med en lille milliard kroner som sundheds-og indenrigsminister og centraliserede sygehusvæsnet, nedlagde amterne og indførte regionerne da han lavede strukturreformen i 2006/7, hvor ingen anede, hvad det skulle koste, det blev nemlig ikke oplyst. Analyser siden har vist, det var hundehamrende dyrt.
Hans omprioriteringsbidrag, hans nedskæringspolitik, han tryller med ord og metaforer, og spytter nærmest sine ord ud om nærhed og andet glimmer i retorikken. Store ord og fedt flæsk, valgflæsk. Pernille Skipper ramte det på kornet. Det er blot mere igen til privatsygehusene.
Håber de gamle røde partier kan styrkes og sammen gå mod den her centralisering. De må kunne sammen arbejde om et mere spiseligt og overskueligt alternativ, så folk ikke igen stresses, fordi politikere bare laver løsninger først og spørger folk i sektoren bagefter, det burde være omvendt.
Her mener jeg ikke man skal retur til gamle dage, lad DF om det, men nærhed og omsorg og frem for alt tid, er det der mangler.

Arne Lund, Rasmus Knus, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Peter Beck-Lauritzen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Med Lars Løkke Rasmussen ved roret, er forventningerne ikke store, for man så jo i starten af 2000-tallet, hvordan en indenrigsminister med samme navn, dyrkede både de private hospitaler og de private sundhedsforsikringsselskaber.

Men faktisk kan der komme noget godt ud af det. Det virker jo sådan, at Danmark er for lille til at have både amterne og regionerne. Og at servicen på flere områder - herunder sundhedsområdet, varierer fra landsdel til landsdel. Derfor vil det kunne medføre en ensartet service over hele, det trods alt, ret lille land.

Og man kan jo spørge sig, om ikke også ældresektoren, undervisningen og flere andre områder med fordel kan centraliseres for at skabe ensartet serviceniveau.

Jeg faldt over en artikel i Flensborg avis, som glimrende illustrerer det vanvittige københavneri bag hele det her forslag.

I de seneste år har delstatsregeringen i Slesvig-Holsten arbejdet tæt sammen med region syddanmark på en række områder. Hvis regionsrådet bliver nedlagt, har regeringen så lige demonteret dét samarbejde.

Hvad forestiller Løkke sig: At kommunerne langs grænsen skal forhandle med en tysk delstat alene?

At Tønders eller Aabenraas borgmester nu selv skal snakke med Kiel?

Arne Lund, Sven Christensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Når vi ser på andre "strukturelle" centralistiske tiltag fra vores politikere fortabt i Thatchers of Reagans ødelæggende neo-konservative tilgang, så tegner dette forlag ikke lovende.

Er det et forsøg på at fjerne det fælles offentlige ansvar for vores sundhedsvæsen og parkere det i en ny selskabsstruktur, forberedt til privatisering? ( a la Dong ). I så fald bør vi se på katastroferne i Storbritannien (NHS) og de eksorbitante omkostninger ved USA's privatiserede forsikringsmodel.

Der er ingen tvivl om, at der kan spares ved fælles systemer og især rettidig indsats i vores sociale og beskæftigelsesmæssige indsats før og efter de sundhedsmæssige konsekvenser opstår. Men det er ikke åbenlyst i denne "ledelsesmæssige" fantasi. Mon den er købt hos McKinsey?

Ole Arne Sejersen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Et kendt problem kan fjernes.
Trængte sygehuse sender folk hurtigt hjem til videre behandling i hjemmet. Mange sendes tilbage til sygehuset pga for tidlig udskrivning. Heri er der flere faktorer, bl.a. kassetænkning.

Regionen er styret af politikere med statspenge - kommunen er styret af politikere med kommunepenge.
Efter reformen vil der kun være eet hold politikere. Det er da positivt.

Om disse ulemper vil blive undgået, afhænger af den økonomiske struktur.
Flyttes økonomien til kommuneskatten, vil der være en klar forbedring - pengene vil følge ansvaret og der er tale om decentralisering
Det er nok for meget at forlange af NPM-styrets centralistiske tankegang.
Hvis ikke, er vi lige vidt.

Jens J. Pedersen

Jeg får kvalme, når jeg hører de forskellige fremlægge den sundhedsstruktur, der reelt er en centralisering og fjernelse af den folkelige indflydelse. Som jeg forstår det, så bliver de forskellige sygehuse styret af professionelle bestyrelser, der absolut ikke er folkevalgte.
Lars Uløkke er ved ad bagvejen at afskaffe demokratiet/folkestyret i Danmark. Jeg er forundret over, at de forskellige ministre ikke er i stand til at så, hvordan undergravningen foregår.
De har fuldstændig mistet den folkelige orientering. De er med på ad bagvejen at indføre oligarki eller diktatur i Danmark.
Forskere har påpeget, at demokratiet ikke bliver fjernet ved revolution eller en voldelig overtagelse, det sker indefra ad såkaldt demokratisk vej.
Lars Uløkkes intentioner er således at afskaffe folkestyret eller i hvert fald den folkelige indflydelse.
Et tegn er, at han nægter (desværre får han lov til det, støttet af DF, der heller ikke ønsker folkestyre) at svare på spørgsmål.
Indtil Fogh og Uløkke troede jeg, at demokratiet i Danmark var en sikker sag, det blev brudt med Fogh og det fortsætter med Uløkke.
Et tegn er, at Uffe Elbæk har været fremme med udsagnet, at sproget og adfærden begynder at være fascistoid. Her bliver han angrebet af Inger Støjberg og Martin Henriksen (man har vel nogen til at gøre det beskidte arbejde?). Hvilket tyder på, at Uffe Elbæk rammer plet.

Runa Lystlund

Gert Romme
I Island har man lidt lignende system, som det Lars Løkke Rasmussen og regeringen ønsker at indføre.

Her er der sundhedshuse, især i mindre byer, og mange bliver henvist til mere eller mindre dygtige speciallæger, i stedet for at blive henvist til undersøgelser og behandling på hospitaler med kompetente læger og hvor lægerne er under tilsyn.

Mennesker med visse typer af kræft bliver henvist til sundhedshuse og især til speciallæger. Speciallægernes private klinikker bliver forgyldte i Island. Alt for mange af disse klinikker er desværre urimelig dårlige og tilsynet kan være mangelfuldt.

Min far fik konstateret prostatakræft for nogle år siden. I stedet for, at prøvetagningen blev foretaget på et hospital, blev biopsien taget hos en sløset speciallæge/urolog i en mindre by. Der er for lemfældigt tilsyn med specialister med egen klinik. Det gik ikke bedre med prøvetagningen end, at min far var nær død af blodforgiftning og endte på hospitalet i længere tid.

Min far gik efterfølgende til behandling hos denne samme læge (der er ikke andre) i hans private klinik. Han betalte fra 600-1200 kr. for hver konsultationn, og skulle desuden selv hente og betale sprøjer for over 500 kr. til behandling af kræften. Lægen henviste min far ikke videre til et hospital, men anbefalede ham en videre behandling på egen klinik. Havde han anbefalet min far en operation af den, på det tidspukt, meget lille svulst, eller en anden mere avanceret behandling på hospitalet, så ville han have mistet min far som fast kunde. Nu er det ikke sådan, at patienten betalte det hele, men kun en del, staten bidrager med størstedelen. Min far døde
alt for hurtigt af en mangelfuld og gammeldags behandling, foretaget af en pengegrisk speciallæge. Lægen har til gengæld købt sig en så stor en jeep, at han må bruge en trappe for at komme op i bilen.

Dette nye system Lars Løkke og Venstre er igang med at indføre her vil forgylde speciallæger endnu mere og tilsynet bliver uden tvivl mangelfuldt, fordi det bliver der ikke råd til.

Sundhedsområdet er ikke det eneste område, der udsættes for Løkkes vilkårligheder. Det gælder også den kollektive trafik.
Kommunerne har generelt vist, at de ikke kan forvalte den kollektive trafik så den lever op til passagerernes og lokalsamfundenes behov. Det er talrige eksempler på, hvordan en busrute nedlægges/forringes hvis politikerne står og mangler et par mio kr. i et budgetforlig. Busserne har ikke den samme opmærksomhed som skoler, ældre og daginstititioner (ikke at jeg dermed mener at disse tre områder altid fungerer tilfredsstillende!).
At give den kollektive trafik tilbage til kommunerne vil fremme kommuneegoismen, hvor mange kommuner vil være ligeglade med hvad de sker i nabokommunen. Nogle eksempler her fra Nordsjælland:
Da kommunaldeformen blev indfaset i 2007 benyttede Hillerød kommune lejligheden til at fjerne tilskuddet til en række oplandsbusser, der bl.a. forbandt det store opland med Hllerød Sygehus og byens mange uddannelsesinstitutioner. De rejsende, der hidtil kunne komme frem med direkte forbindelser, skal nu skifte 2-3 gange undervejs.
Mellem Rungsted Kyst og Hillerød kørte linie 375R, Den passerede gennem Fredensborg Kommune, uden at standse noget steds. Fredensborg ville ikke betale 0,8 mio kr. for dét, og da hverken Hillerød eller Hørsholm kommuner ville overtage beløbet, så ophørte bussen med at køre. Ingen af de kommunale genier kunne åbenbart finde på, at etablere et stoppested i Fredensborg Kommune.
Linie 200S kørte gennem 8 kommuner på Københavns vestegn. Da der skulle etableres et nyt stoppested på Avedøre Holme, sagde nogle af de nordlige kommuner, at det ville de ikke være med til - det var jo ikke deres borgere, der benyttede stoppestedet.

Thorning-regeringen tog initiativ til at rydde op i Løkkes kaos, og vedtog, at busser, der kørte i mere end to kommuner, de skulle lægges over til regionenerne. Kommunerne blev naturligvis stiktossede, men de havde jo selv ødelagt mulighederne for at varetage opgaven forsvarligt.

Og så er vi tilbage til tiden før valget i 2011 - mere magt til de kommuner, der ikke er i stand til at samarbejde.

Igen er her et tilfælde, hvor den ene hånd ikke aner, hvad den anden foretager sig. Trafikministeriet har i de senere år udfoldet store bestræbelser på at få trafikselskaberne, togoperatørerne mv. til at samarbejde - det har de nemlig heller ikke været særlig gode til. Der var alt for mange små kongeriger, der skulle passes. Nu går regeringen så imod sin egen politik, når den splitter busruter og lokalbaner op i kommunale ansvarsområder. Gak-gak, men kun hvad der kan forventes af en politiker som Lars Løkke, der begyndte sin karriere i et bet' landsogn (Græsted-Gilleleje): Småt var det, småt skal det fortsat være.
Hele sundhedsudspillet viser, at Lars Løkke vil være statsminister for enhver pris, og her er han åbenbart villig til at ofre dele af sit eget parti, for at tilfredsstille Frikadellepartiet, der så til gengæld skal sikre Lars Løkke endnu en valgperiode.
Konklusion: Hele øvelsen her skyldes, at Løkke for enhver pris vil genvælges - koste, hvad det koste vil. Taber Løkke valget, da er han færdig som gårdsanger.