Læsetid: 6 min.

Retsopgør mellem Penkowa og KU kan afgøre, hvornår topforskere kan fratages deres doktorgrad

Den skandaleombruste hjerneforsker Milena Penkowa har lagt sag an mod Københavns Universitet for at få den doktorgrad tilbage, som universitetet fratog hende i 2017. Sagen er den første af sin slags herhjemme, og der afsiges dom på fredag. Centralt står det principielle spørgsmål: Beror den fineste akademiske titel på andet end det, der står i en doktordisputats?
Hjerneforsker Milena Penkowa har lagt sag an mod Københavns Universitet for at få den doktorgrad tilbage, som universitet fratog hende i 2017. På billedet er hun uden for retten i Bredgade i København, efter domsafsigelsen i Østre Landsret den 8. september 2016, hvor hun, fordi sagen var forældet, ikke blev dømt for dokumentfalsk.

Hjerneforsker Milena Penkowa har lagt sag an mod Københavns Universitet for at få den doktorgrad tilbage, som universitet fratog hende i 2017. På billedet er hun uden for retten i Bredgade i København, efter domsafsigelsen i Østre Landsret den 8. september 2016, hvor hun, fordi sagen var forældet, ikke blev dømt for dokumentfalsk.

Ólafur Steinar Gestsson

14. januar 2019

Efter otte års retskamp om hjerneforskeren Milena Penkowas videnskabelige virke har sagen fået endnu et kapitel.

Penkowa vil have den doktorgrad tilbage, som et enigt Akademisk Råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fratog hende i 2017.

Rådets begrundelse lød dengang, at »tildelingen af en doktorgrad er en stor akademisk anerkendelse med forventning om en høj faglig troværdighed, ligesom den skal være udtryk for betydelig videnskabelig indsigt og modenhed. Disse forudsætninger har Milena Penkowa ikke levet op til«.

Men Milena Penkowa mener ikke, at Københavns Universitet har ret til at fratage hende doktorgraden.

»Jeg synes, at det er uretfærdigt og uacceptabelt, at KU uden lovgrundlag har frataget mig en af mine doktorgrader, bare fordi der er nogle KU’ere, som er sure på mig. Jeg ved udmærket godt, at jeg ikke på nogen måde påvirkes af (bliver bedre af) at besidde denne doktorgrad eller ej, men min retfærdighedssans gør, at jeg er nødt til at tage kampen op,« lød begrundelsen på hendes facebookprofil.

Retssagen begyndte i Københavns Byret i november sidste år, og der falder dom på fredag den 18. januar. En afgørelse, som det ikke er utænkeligt, at sagens parter anker – uanset udfaldet.

Sagen er uden fortilfælde i Danmark, og de tre dommeres afgørelse om Milena Penkowas titel som dr.med. bliver derfor en juridisk rettesnor på et område, der mangler retningslinjer. Bekendtgørelsen om doktorgrader indeholder nemlig ingen paragraffer, der handler om at fratage den akademiske titel.

I sin essens handler den seneste sag om Milena Penkowa, om hvad en doktorgrad skal baseres på. For bør man kunne kalde sig dr.med., når man har en godkendt doktordisputats, men et mildest talt tilplettet forskervirke?

Forældet dokumentfalsk

Den aktuelle retssag trækker tråde helt tilbage til 2003, hvor den i dag 45-årige Milena Penkowa indleverede sin doktordisputats. Disputatsen indeholdt en omfattende række forsøg på rotter i Spanien, der siden er blevet et af de centrale stridspunkter i Penkowas forskervirke.

Det uafhængige bedømmelsesudvalg afviste i første omgang disputatsen, fordi medlemmerne mistænkte, at rotteforsøgene ikke var gennemført i virkeligheden. Men Penkowa fremviste herefter en række dokumenter for Ralf Hemmingsen, der dengang var dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Dokumenterne, som viste, at der var foretaget et stort antal dyreforsøg i Spanien, overbeviste dekanen om Penkowas uskyld, og han gav hende en uforbeholden undskyldning.

I 2006 indleverede Milena Penkowa en ny, opdateret version af sin doktordisputats, som ikke indeholdt artiklen med rotteforsøgene. Den blev godkendt samme år af et nyt internationalt bedømmelsesudvalg, der blev sammensat af Ralf Hemmingsen, og Penkowa modtog sin doktorgrad i medicin.

Milena Penkowa

  • Født i Odense i 1973 af en bulgarsk mor og en dansk far.
  • Uddannet læge i 1998, og blev ph.d. blot to år senere.
  • Fastansat som lektor ved Københavns Universitet i 2004, og fik sin doktorgrad i 2006. I 2009 blev hun udnævnt til professor på universitetet.
  • Fyret fra Københavns Universitet i 2010 efter beskyldninger om økonomisk underslæb.
  • Blev i 2015 kendt skyldig i groft dokumentfalsk ved Københavns Byret. Ankede dommen, og blev frikendt ved Østre Landsret i 2016, da sagen var forældet.
  • I 2017 fratog Københavns Universitet hendes doktorgrad, som hun nu kæmper for at få tilbage.
  • I dag driver Milena Penkowa sin egen virksomhed, Hjerneeksperten, hvor hun tilbyder rådgivning, foredrag, second opinionstil patienter og undervisning.

Først i 2011 blev det afsløret af Weekendavisen, at laboratoriet i Spanien, hvor rotteforsøgene angiveligt var foretaget, aldrig havde eksisteret, og at Penkowa selv havde fabrikeret de dokumenter med resultater fra tusindvis af opdigtede rotteforsøg, som hun viste Ralf Hemmingsen.

Østre Landsret fandt det i 2015 bevist, at Penkowa havde begået dokumentfalsk »med ikke ubetydelig kynisme«, da hun overbeviste Ralf Hemmingsen om rotteforsøgenes gyldighed. Men hun blev alligevel formelt frikendt på grund af sagens forældelse.

»Yakedi-yakedi-yakedi-yak: Frifundet, kan du stave til det,« sagde en glad Milena Penkowa efter afgørelsen. I dag har hun ingen kommentarer til sin retssag mod Københavns Universitet.

Trods Penkowas frifindelse valgte Københavns Universitet at fratage hende sin doktorgrad i 2017. Ifølge universitetet ville Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet have afvist overhovedet at bedømme Penkowas anden doktordisputats, hvis man dengang havde kendt til de forfalskede dokumenter.

Videnskabelig indsigt og modenhed

Det var også Københavns Universitets advokat Niels Bankes hovedargument, da sagens parter procederede i Københavns Byret fredag den 23. november. Ifølge ham bør det ikke være muligt at beholde en doktorgrad, når man opdages i videnskabeligt dokumentfalskneri.

»Er det et udtryk for tilstrækkelig videnskabelig modenhed? Jeg mener, det handler mod forskningens væsen. Det her er et brud på respekten for troværdige resultater. Uden den respekt er forskningen ingenting,« som han sagde i byretten i november.

I sin udtalelse henviser Niels Banke til en central formulering i bekendtgørelsen om doktorgrader. Her lyder paragraf 3, pkt. 2, at »tildelingen af doktorgraden skal være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed.«

Men ifølge Milena Penkowas advokat, Birte Rasmussen, handler paragraffen udelukkende om selve doktordisputatsen. »Hverken mere eller mindre,« som hun udtrykte det. Hvis fortolkningen udvides til også at omfatte forskerens person, vil det ifølge hende have »uoverskuelige konsekvenser«.

»Hvad vil man lægge vægt på? Om forskeren er tidligere straffet eller har kontroversielle politiske eller religiøse synspunkter? En udvidet fortolkning af paragraffen om doktorgraden vil skabe flere spørgsmål end svar,« lød hendes argument i proceduren.

Hvor Milena Penkowas advokat mener, at sagen udelukkende handler om hendes anden og godkendte doktordisputats, argumenter Københavns Universitet altså for, at den ikke bør isoleres fra resten af hendes videnskabelige virke og de skandaler, der er knyttet hertil.

Ud over det beviste, men ikke dømte dokumentfalsk med rotteforsøg, er Penkowa dømt for underslæb for 27.000 kroner, falsk anklage ved at beskylde en af sine studerende for bedraget, hun er blevet fyret fra Københavns Universitet efter at have manipuleret forskningsresultater og misbrugt forskningsmidler, og et uafhængigt internationalt forskerpanel har fundet klare tegn på snyd i 15 af Penkowas videnskabelige artikler i perioden fra 2000 til 2005.

Penkowa-sagerne har også givet anledning til selvransagelse hos Københavns Universitet. Universitetet har blandt andet ansat en ’studenterambassadør’, der er en slags ombudsmand for de studerendes rettigheder, og indført det såkaldte ’Penkowa-kursus’, som er en obligatorisk uddannelse for ph.d.-studerende i god videnskabelig praksis.

Berettigede forventninger

Birte Rasmussen tog i sin procedure i november udgangspunkt i de såkaldte forventnings- og proportionalitetsprincipper. Førstnævnte er et retligt argument, der lægger vægt på den almindelige interesse i, at en løftegiver holder, hvad han lover, mens sidstnævnte indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem handlingen og sagens udfald.

»Den her sag handler om Milena Penkowas forventning om ikke at få frataget sin doktorgrad mod Københavns Universitets interesse i at tilbagekalde titlen,« lød Birte Rasmussens opridsning af sagen.

»Københavns Universitet har det svært med at have tildelt en doktorgrad til en tidligere ansat, som i 2016 frifindes for dokumentfalsk på grund af sagens forældelse. Men skal det vægte højere end Milena Penkowas ret til at beholde en titel tildelt på et kompetent grundlag af et uvildigt bedømmelsesudvalg?«

Der er ingen »særligt tungtvejende grund« til at fratage Penkowas doktorgrad, var Birte Rasmussens eget svar på det spørgsmål.

»Forskningsverdenen er lukket og kompetitiv. Ens brød er andres død. Milena Penkowa stak ud. Hun var ung, dygtig og fik hurtigt opmærksomhed og titler. Andre forbigås, når nogen rykker frem på den måde. Men det giver altså ikke hjemmel til at fratage en doktorgrad.«

Men det er slet ikke dét, sagen handler om, argumenterede Niels Banke, da det blev hans tur til at procedere. Han afviste alle argumenter om både forventnings- og proportionalitetsprincipper.

»Hvilken forventning kan man have om noget som helst, når man har forbrudt sig mod forskningens kerne med dokumentfalsk? I hvert fald ikke en berettiget forventning,« som han sagde.

»Jeg skulle næsten til at sige, at man kan være nazist eller slå sine børn og stadig få tildelt videnskabelige titler. Men man kan ikke snyde med sin forskning – det er meget afgørende for bedømmelsen af en doktorgrad. Det her er videnskabelig umodenhed. Forskningens grundmantra er respekten for korrekt data.«

Birte Rasmussen havde ingen replik til Niels Bankes procedure.

»Det er jo bare gentagelser,« som hun lidt opgivende konstaterede.

Én ting kunne sagens parter dog blive enige om: Der er behov for at statuere et eksempel for, hvornår og hvordan topforskere skal fratages deres doktorgrad. Om det falder ud til Milena Penkowas eller Københavns Universitets fordel bliver afgjort af Københavns Byret på fredag.

Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Aske Hennelund Nielsen
Eva Schwanenflügel og Aske Hennelund Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det et en anelse uklart om de uregelmæssigheder, som førte til at Københavns Universitet afsatte Penkowa som professor, også spillede en rolle ved tildelingen af doktorgraden. Hvis det ikke er tilfældet, taler det for at doktorgraden ikke kan tilbagetrækkes, idet graden tildeles alene på baggrund af den indleverede afhandling uden hensyn til doktorandens personlige forhold.

Doktorgraden kræver i modsætning til andre videnskabelige titler ikke nogen bestemt uddannelse eller tilknytning til universitetet og kan erhverves af en bager eller en brolægger. Det ville være noget helt nyt såfremt andre forhold hos doktoranden kan tillægges betydning. Kunne man fx forstille sig at en doktorafhandling blev trukket tilbage med henvisning til demens eller kriminalitet?

Torben Skov, John Poulsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Frank Hansen
Kunne man tænke sig, at en doktorgrad blev tilbagetrukket på grund af politiske årsager?

Michael Andresen

Kan hun ikke få en doktorgrad i svindel i stedet? Eventuelt sponsoreret af en af de store banker.

Jack Køhler, Tino Rozzo, Lars Steffensen, Morten Højbjerg Sørensen, Jakob Krogsager, Erik Jakobsen, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Hun løj sin mor og søster døde, da hun kom i tidsnød.
De var ikke bare døde, men omkommet i en voldsom ulykke, som havde sinket hende.
Det burde være grund nok til at diskvalificere hende i alle henseender.