Læsetid: 7 min.

SF: Mere retfærdig beskatning skal mindske uligheden

Med nyt skatte- og fordelingspolitisk oplæg opfordrer SF en kommende rød regering til at mindske uligheden i samfundet ved bl.a. at afskaffe bundfradraget og det særlige skatteloft, indføre reklameskat for techgiganter og skat på aktieindkomster. Oppositionspartierne roser initiativet, eksperter efterlyser beregning af samlet effekt
Med nyt skatte- og fordelingspolitisk oplæg opfordrer SF en kommende rød regering til at mindske uligheden i samfundet ved bl.a. at afskaffe bundfradraget og det særlige skatteloft, indføre reklameskat for techgiganter og skat på aktieindkomster. Oppositionspartierne roser initiativet, eksperter efterlyser beregning af samlet effekt

Claus Bech

19. januar 2019

Det danske samfund er igennem de seneste 30 år blevet et mere ulige samfund.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark i dag blandt de lande i EU, hvor den rigeste procent sidder på den største andel af formuerne. Samtidigt har de fattigste ti procent af befolkningen oplevet en reel tilbagegang i indkomst. Derfor skal det danske skattesystem gøres mere retfærdigt.

Det mener SF, der har fået udarbejdet en rapport af tænketanken Cevea, som indeholder en række forslag til at forhindre uligheden i Danmark i at fortsætte med at stige. Rapporten skal forstås som et »diskussionsoplæg« til partierne i oppositionen og ikke som et egentligt politisk udspil.

»Vi trænger til en ny værdidebat herhjemme om, hvordan samfundets ressourcer er fordelt. I alt for mange år har den herskende skattepolitik handlet om at lette skatten for de rigeste i en forfejlet tro på, at deres rigdom så ville sprede sig til alle andre,« siger partiformand Pia Olsen Dyhr (SF).

Hun mener, at en kommende rød regering skal blive målt på, om den formår at skabe større omfordeling, bekæmpe den stigende ulighed og sikre et økonomisk råderum til at udbygge velfærden. Hvis ikke det lykkes, har den spillet fallit.

Derfor indeholder debatoplægget ’For bedre velfærd og mindre ulighed’ bl.a. forslag om at afskaffe det særlige skatteloft og fjerne bundfradraget for indregning af kapitalindkomst i topskattegrundlaget, indføre aktieindkomstbeskatning og en formueskat på 0,5 pct. af al nettoformue, der overstiger fem mio. kr., herunder ejerboliger og andelsboliger.

Derudover vil SF indføre en reklameskat rettet mod store techvirksomheder på tre pct. af salgsværdien på al slags reklame – trykt, digitalt, tv og i radio – der vises i Danmark. Men de konkrete forslag vender vi tilbage til. For selv om eksperter mener, at forslaget vil kunne nedbringe uligheden, så møder det kritik for ikke at give et bud på den samlede effekt af forslagene.

SF's skattepolitiske forslag

Tænketanken Cevea har udarbejdet SF’s skattepolitiske oplæg ’For bedre velfærd og mindre ulighed’ i forbindelse med partiets 60-årsfødselsdag lørdag.

Ud over indførelsen af en reklameskat rettet mod techgiganter og en formueskat på 0,5 pct. af al nettoformue, der overstiger fem mio. kr., ønsker SF at afskaffe det særlige skatteloft på 42 pct. på positive kapitalindkomster samt bundfradraget på 44.800 kroner for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget.

Det betyder, at samtlige positive kapitalindkomster vil indgå i topskattegrundlaget og være omfattet af skatteloftet på 52,05 pct.

Forslaget vil i realiteten føre reglerne for kapitalbeskatning tilbage til et niveau før VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2010 indførte det særskilt skatteloft for positiv nettokapitalindkomst og gradvist sænkede beskatningen fra maksimalt 51,5 pct. i 2010 til 42 pct. i 2014.

Birthe Larsen, økonom og leder af den akademiske ulighedsplatform BiS på Copenhagen Business School (CBS) kritiserer således SF’s rapport for ikke at indeholde et skøn over de samlede samfundsgevinster af forslagene.

»SF kan ikke konkludere, at hvis man sænker skatten i lavindkomstenden, så får man også nødvendigvis mere lighed i samfundet,« siger hun og påpeger, at politikerne er nødt til at tage højde for de negative effekter og elasticiteterne for det danske samfund i deres beregninger.

»At sænke skatten for lønmodtagere i de lave indkomstgrupper kan mindske uligheden, men hvis virksomhederne samtidigt beskattes på en måde, så de får lavere profit, og der dermed bliver færre arbejdspladser, så risikerer de samme lønmodtagere at miste deres job og komme på arbejdsløshedsunderstøttelse eller bistandshjælp.«

Ifølge Niels Johannesen, professor i økonomi på Københavns Universitet og forsker i skatteunddragelse, er det »oplagt, at forslagene om at øge personbeskatningen af kapital (øget aktieindkomstbeskatning og indførelse af formueskat, red.) vil reducere både formueuligheden og indkomstuligheden«.

Men som han pointerer er »faren«, at sådanne skatter potentielt også har nogle skadelige virkninger: »reduceret incitament til at skabe sin egen virksomhed og øget incitament for personer med høj kapitalindkomst til at fraflytte Danmark«.

Den bekymring deler SF-formanden ikke, da intet ifølge hende tyder på, at der mangler kapital i Danmark.

»Vi er et af de lande i verden, hvor det er allernemmest og bedst at starte egen virksomhed med adgang til dygtige medarbejdere, et godt sundhedsvæsen og gode uddannelser.«

Pia Olsen Dyhr mener, at »politikudviklingen i Danmark ville gå i stå, hvis man altid skal have godkendt sine ideer i Finansministeriet. Især fordi regnemodellerne regner med positive effekter af skattelettelser, men ikke af offentlige investeringer.«

Hun forklarer, at store dele af provenuet ved de skitserede forslag vil skulle gå til at investere i f.eks. »sociale indsatser, uddannelse, sikre ordentlige normeringer og lignende tiltag, som kan have positive dynamiske effekter«.

Rigtig slagretning

Når SF kommer med forslaget nu, er det ifølge Pia Olsen Dyhr, fordi socialdemokraterne for første gang i flere år er klar til at tale om omfordeling og ulighed.

»Den dør skal vi have sparket helt ind.«

Skatteordfører Jesper Petersen (S) er positivt stemt over for, at SF nu »gør sig lignende tanker« som Socialdemokratiet, der som »bekendt« selv er kommet med et udspil for nogle måneder siden.

»Vi deler ønsket om, at der skal gøres noget ved, at en mindre gruppe meget velstillede risikerer at stikke af fra resten af samfundet. Via øget skat på nogle af de mest velstående grupper i Danmark kan vi finansiere forbedringer for den brede befolkning,« skriver han i en mail til Information.

Han peger bl.a. på, at Socialdemokratiet tidligere har foreslået øget beskatning af de største aktieindtægter og kapitalindkomster og af de store digitale giganter.

»Dog ikke helt på samme måde som SF lægger frem her. En egentlig ny formueskat foreslår vi eksempelvis ikke, men ønsker at skærpe beskatningen af de store arvesummer på over tre mio. kr.,« uddyber Jesper Petersen, der dog generelt er enig i »slagretningen« i SF’s skattepolitiske debatoplæg.

Aktieindkomst

Tallene viser, at uligheden i Danmark har været stigende. Ifølge Danmarks Statistik er den såkaldte GINI-koefficient steget syv procentpoint siden 1987. Og mange danskere har oplevet konsekvenserne af en stigende pensionsalder, forringet dagpengesystem og en velfærdsstat, der måske ikke kan hjælpe dem, når de bliver syge eller nedslidte, mener Pia Olsen Dyhr.

Derfor er et centralt forslag i SF’s udspil at ændre udviklingen ved bl.a. at indføre »en proportional aktieindkomstbeskatning på 27 pct., som medregnes i topskattegrundlaget«, der betyder, at topskatteydere vil komme til at betale 42 pct. i skat af hele aktieindkomsten (svarende til 27 pct. i aktieindkomstskat samt 15 pct. i topskat). Mens ikketopskattepligtiges aktieindkomst beskattes med 27 pct. Tiltaget skønnes til at medføre et merprovenu på ca. 180 mio. kr.

Enhedslisten går også ind for aktieindkomstbeskatning, men finder SF’s forslag for uambitiøst. I stedet vil partiet ligestille beskatningen af kapital- og aktieindkomst med lønindkomst.

»Grundlæggende set vil forslaget være et fremskridt i forhold til situationen i dag. Det er den rigtige retning, men vi vil gerne gå hele vejen,« siger Rune Lund, Enhedslistens skatteordfører.

Alternativet er ifølge skatteordfører Julius Graakjær Grantzau åben for at drøfte forslaget, som umiddelbart lyder »som værende i tråd med vores politik«.

Mens venstrefløjspartierne er positivt stemte, er De Radikale helt uenig i delforslaget om at beskatte investeringer og aktieindkomster, da Danmark allerede har blandt de højeste skatter i verden. For meget af aktieindkomsterne går til at skabe job, mener erhvervsordfører Andreas Steenberg.

Partiet er ligeledes uforstående over for, at »elefanten i porcelænsbutikken«, som Steenberg kalder boligskatten, ikke fremgår i rapporten.

»Den største årsag til ulighed de sidste årtier er, at man ikke beskatter den meget store værdiforøgelse i folks boliger,« som samfundet og fælleskabet ikke får noget ud af, siger Andreas Steenberg.

Beskat techgiganter

Et andet element i oplægget er indførelsen af en reklameskat for techgiganter som Apple, Amazon, Facebook og Google etc. Reklameskatten indrettes som en punktafgift på tre pct. af salgsværdien på al slags reklame – trykt, digitalt, TV og i radio vist i Danmark. Samtidigt skal danske mediehuse kompenseres for tabte annonceindtægter bl.a. ved at en del af provenuet fra reklameskatten indgår i en pulje til finansiering af public service og mediestøtte.

Ifølge Birthe Larsen fra CBS afhænger forslagets effekt af konkurrencen på markedet og hvor nemt det er for virksomhederne at få forbrugeren til at betale prisen for reklameskatten ved at sætte priserne på deres ydelser op.

»Med fuldkommen konkurrence på et marked er det svært for virksomheder at vælte skatten over på forbrugeren. Men så risikerer mindre virksomheder at lukke på grund af lavere profit og på den måde kan samfundet miste arbejdspladser.«

Hvad angår techgiganter med monopollignende status, er sandsynligheden større for, at virksomhederne blot hæver prisen på deres ydelser og lader forbrugeren betale for reklameskatten.

»Og så har man ikke vundet noget på uligheden,« vurderer Birthe Larsen.

Niels Johannesen mener også, at der er risiko for, at en del af de øgede omkostninger for virksomhederne formentlig bliver »væltet« over på forbrugere og lønmodtagere gennem højere forbrugerpriser og lavere lønninger.

Selv betragter SF-formanden reklameskatten som en potentiel stor besparelse for de virksomheder, der ikke længere har behov for at bruge store summer på at hyre firmaer til at hjælpe dem med at undgå at betale moms og skat.

»Et af de største huller i vores skattesystem er internationale techgiganters skattebetaling, som desværre har fået lov til ikke at bidrage alt for længe. Skal man beskatte disse virksomheder retfærdigt bliver man nødt til at gentænke området fuldkommen. Vi har ikke lagt os fast på en model, men jeg synes, ideen om en flad skat på alle reklamer er interessant.«

Modsat regeringen går samtlige partier i oppositionen ligesom SF ind for beskatning af de største techvirksomheder. Men der er ikke enighed om hvordan. Socialdemokratiet foretrækker at »arbejde med EU-Kommissionens model for skat på techgiganterne, end at opfinde noget helt nyt«.

Selv om SF’s skattepolitik langt hen ad vejen er på linje med Socialdemokratiets, tager skatteforslagene udgangspunkt i »lidt forskellige metoder,« forklarer Jesper Petersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
  • Peter Knap
  • Gert Romme
  • Kim Folke Knudsen
Viggo Okholm, Torben K L Jensen, Peter Knap, Gert Romme og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Aktieindkomster beskattes i dag med 42%.

Jan Kauffmann, Søren Bro, Thomas Andersen, Kim Folke Knudsen, Kristian Rikard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hver gang der tales om lighed, spørger jeg mig selv - lighed mellem hvem.
Det må da være vigtigere at sikre de mindst bemidlede mere at leve for.

At lave nye skattesystemer med andre skatteobjekter, mere retfærdighed, arbejdsfri indtægter, spekulation, skelnen mellem personligt og samfundsskabte værdier - må da være mere vigtigt.

Lise Lotte Rahbek

Begynd at flytte beskatning fra indkomst til forbrug af energi, ressourcer og miljøbelastning.
Begynd nu.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Klaus Lundahl Engelholt og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det at Enhedslisten og SF ikke arbejder noget mere sammen? Det burde vel være et logisk samarbejde ?

Per Rønne-Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Sven Christensen

Hmm, det lyder da lovende. Men vil det ikke være noget mere konstruktivt at starte med at få vores nuværende skattesystem til at fungere? Og så se på hvordan boligmarkedet og lånemarkedet omfordeler rigtigt mange milliarder mellem generationer og regioner? Som det er nu er det nærmest ligegyldigt hvad du gør, og hvad du tjener, det afgørende er hvor i landet dine forældre måske købte en bolig for 40-50 år siden.

Som det har været siden Anders Fogh bevidst ødelagde vores skattesystem, mangler vi skatteindtægter i hundrede milliarder størrelsen, ikke fra hr. og fru Jensen, uanset indkomst, men fra systematisk skatteunddragelse og snyd fra virksomheder, nogle af dem endda oprettet direkte til at finansiere terrorvirksomhed. Det er nok ikke tilfældigt at Lille Lars er vores første statsminister til nogensinde at rejse til et fremmed land for at levere kontanter til terrorister.

Vores solidaritet med andre landes skatteborgere er ikke eksisterende. Vi kan ikke engang finde ud af at sætte bevidst svindlende og hvidvaskende bankdirektører i velfortjent fængsel, bare fordi deres svindel foregår i udenlandske filialer. Hvis ECB og den Europæiske Domstol finder Danske bank skyldig i den påviste svindel, hvordan kan vi nogensinde betale tilbage?

Per Rønne-Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Mogens Holme, Werner Gass, Egon Stich, Søren Bro, Kim Houmøller, Trond Meiring og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

27 pct. i aktieskat for gevinster op til 52.900 kr og derovre er den 42 pct.

Bare for at få fakta på plads.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Thomas Andersen, Jan Kauffmann og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

For mig at se er det ikke et mål at afskaffe uligheden, den må blot ikke fremstå så stor, at det tages sig ud som om nogen kan tjene millioner af kr. på spekulation medens andre må have to job og mindst 60 timers arbejdsuge for at få det til at løbe rundt.

Mennesker der er fattige skal bringes væk fra fattigdommen. Job og atter job er det bedste middel i den sag og hvis helbredet ikke rækker til et job, så en anstændig førtidspension.

De røde har en forestilling om, at det at klippe hinanden lige korthåret det løfter samfundets samlede velstand. Den tro deler jeg overhovedet ikke. Det handler om uddannelse mobilitet og muligheden for at bevæge sig op af i systemet fra fattigdom til velstand. Det er ikke skattesatserne som fremmer denne udvikling men det at satse målrettet på god uddannelse og på god arbejdsmarkedspolitik og på investeringer i det private erhvervsliv.

Jeg finder det usympatisk at fjerne bundfradraget. Egentlig så jeg gerne, at vi alle havde et skattefrit bundfradrag på +70.000 DKK. Det er næppe lade sig gørligt nu for det koster en bondegård i tabte skatteindtægter. Men jeg mener, at det vil være en kærkommen aflastning for Danmarks lavindkomster, at de ikke skal betale skat af de få første kroner, som de tjener. Hvorfor skal Danmarks fattige betale til en overadministreret offentlig sektor, som ikke opfører sig som en fortaler for netop disse gruppers behov. Se på kontanthjælpsmodtagernes beskrivelse af deres forhold til Jobcenteret eller lignende. Det ligner ikke den store røde forelskelse.

Aktieindkomst beskattes med 42%. Det er for højt og afskrækket almindelige mennesker for at være med til at investere i danske virksomheder med den risiko, som altid er forbundet med aktieinvesteringer. Hvad er det SF ønsker sig af folks opsparing. Skal de spises af med 0% i rente og en skov af gebyrer som fortærer enhver lyst til at spare op. Virksomhederne er nøglen til Danmarks velstand til job og beskæftigelse og til indtjening. Lad være med at ødelægge denne SF. Virksomme mennesker, ansatte med lyst til at etablere egen virksomhed. De skal tilskyndes og præmieres og ikke straffes med misundelsesskatter og unødigt bureaukrati.

SF lever i en forestilling om at borgernes penge har det bedst i den offentlige kasse og ikke i borgernes egen lomme. Jeg tror ikke på den røde kur. Se på Satspulje vanviddet som det omsider lykkedes DF at få lukket. Mio af kr. brugt på først at tage fra de i forvejen svagest stillede og dele ud til velfærdsindustrien af projekter med tvivlsom effekt og nytte. Jeg vil godt betale til hospitaler, skoler, daginstitutioner, kultur indenfor fornuftens rammer og til infrastruktur, men jeg kan godt få øje på adskillige offentlige udgiftsposter, som jeg gerne så nedsat.

Jeg ser heller ikke noget behov for at jagte mennesker med formue. I stedet for kunne samfundet beskæftige sig med, hvorledes vi opfordrede mennesker med formue til at investere deres midler, så den grønne omstilling og nye investeringer og ny teknologi fremmes.

Vi har i dette land et skattetryk, som efter min smag er alt for højt og effekten af de offentlige ydelser overbeviser mig ikke om, at vi ukritisk skal udvide de offentlige udgifter op ad. Hvorfor skal vi f.eks have 98 Jobcentrer, som er druknet i bureaukrati. Det er vel ikke nødvendigt med 98 forskellige arbejdsmarkeder i et så lille land som Danmark. Det er ikke gratis kig på din lønseddel. Der trækkes 8% i Arbejdsmarkedsbidrag ( lønmodtagerskat ) for at holde dette system flydende.

Hver gang en almindelig familie går ned og køber ind, så skal de betale en merpris på 25% for fuldstændig almindelige og nødvendige madvarer frugt, grønt og lignende.

På et punkt kan jeg måske følge SF. De store multinationale giganter Google, Facebook, Amazon skal styres på en sådan måde, at de tvinges til at bidrage til de samfund, som de selv er en del af.

og så skal der rettes op på Venstre Ministenes ødelæggelse af SKAT, så vi igen får en effektiv skatteindrivelse og ligning.

Der skal kigges på at flytte en større del af beskatningen over på klimaskadeligt forbrug, så skatten indgår som et redskab i den grønne omstilling af vores samfund.

Niels K. Nielsen, Leo Nygaard, Thomas Andersen, Kim Houmøller og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig forlanger eksperter beregninger af effekten. De har jo så fint beregnet effekten af at give de rigeste mere.
Og hvor er det godt, at vi har CBS & Co. Hvordan skulle vi eller kunne forstå, at fattigdom gør os rigere?

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Søren Kristensen, Steen K Petersen, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Søren Bro og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Endnu et tåbeligt forsøg på at mindske uligheden ved bekæmpe rigdom snarere end fattigdom.

Vi burde sætte skatten ned på kapitalindkomst. Specielt burde vi gøre det mere attraktivt at investere i små virksomheder, gerne egne små virksomheder. Det som SF siger med dette forslag til folk som overvejer at starte for dem selv er: Vi i SF ved godt at du tager en kæmpe risiko. Og med stor sandsynlighed kommer du til at miste en masse penge eller i bedste fald arbejde til en meget lav realløn. Men skulle du være så heldig at få din virksomhed til at løbe rundt, så skal vi nok sørge for at du bliver beskattet dybt og inderligt. For først skal du betale virksomhedsskat af dit overskud. Og derefter fuld skat af udbytte. Samlet set meget hårdere end alle dine medmennesker som ikke tager en risiko og ikke skaber virksomheder med arbejdspladser.

Og til alle dem som har skabt virksomheder med mange arbejdspladser. Til dem som har været heldige at skabe en virksomhed som er f.eks. 10 mio. kroner værd. Nu skal du fremover reservere godt yderligere 250.000 kroner af virksomhedens overskud hver år, de første ca. 50.000 til virksomhedsskat, de næste ca. 100.000 i almindelig udbytteskat og de sidste 100.000 som formueskat. Ja vi i SF ved godt at de samme penge kunne have været investeret i videreudbygning af virksomheden til gavn for samfundet, men det er vi da ligeglade med i SF. For det forstår vores vælgere ikke!

Erik Fuglsang, Kim Folke Knudsen, Niels K. Nielsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

selv en Ayn Rand-inficeret økonom, læs: dem alle, kan vel indse, at sålænge en relativt lille del af befolkningen sidder på enorme formuer mens et flertal ikke kan forbruge optimalt grundet pengemangel, så ligger der et kæmpe vækstpotentiale i at få tømt en del af værdierne i Joakim von And pengetankene over i lommerne på de, der stadig ikke har fået samtalekøkkener og samlejesoveværelser og hvad det hedder alt sammen. Der er trods alt begrænset vækstpotentiale i, at en rigmand køber sin 4. yacht. Dette gælder også globalt.

Torben Skov, Trond Meiring, Steffen Gliese, Steen K Petersen og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Lise Lotte Rahbek

Begynd at flytte beskatning fra indkomst til forbrug af energi, ressourcer og miljøbelastning.
Begynd nu.

Statens største indtægtskilde er moms, provenuet er her større end indkomstskat. Moms er grundlæggende skat på forbrug. Vores moms er allerede blandt de højeste i verden, en forhøjelse vil blot medføre stærkt forøget grænsehandel.

Og tag et kig på din el regning. Langt størstedelen er afgifter. Ligeledes med olie, benzin, biler.

Og vores såkaldte grønne afgifter - primært indført af røde regeringer - er i højere og højere grad en hæmsko for den grønne omstilling. Hvis el blev slog til nettopris uden alle de tåbelige afgifter ville det være laaaaangt mere interessant at købe el biler...

Erik Fuglsang, Niels K. Nielsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Den sociale ulighed er en bombe under samfundet. Og både bevægelser som "de gule veste" og de højreradikales ekspansion skal ses som en uro i samfundet. I Sverige har man ved flere undersøgelser over tid målt, at f.eks. kun 6-6,5% deler Sveriges Demokraternes forstokkede politiske opfattelse, medens de øvrige ca. 10% tilhængere egentlig blot er proteststemmer, der ikke har andre steder at gå hen.

Nu har man i snart 30 år bevæget sig længere og længere ud i social ulighed i Danmark, og vejen tilbage vil tage mindst lige så lang tid.

Men det er aldrig for sent at begynde. Og en skatteomlægning kan være et mindre skridt i rigtig retning, men den gør det absolut ikke alene. Ud over politiske tiltag vil det også kræve en totalt ændret samfundsmæssig opfattelse.

Der findes igen millimeterretfærdighed, for nogen er stærke eller har andre kompetencer, andre er syge, gamle eller svækkede. Og man må derfor tilbage til opfattelsen om, "at de bredeste skuldre i samfundet må bære det største læs". - Eller "Yd efter evne , og nyd efter behov". Anderledes kan det ikke være i et samfund, hvor alle er lige, og har lige ret til alt.

Per Rønne-Nielsen, Finn Egelund, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Steen K Petersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen: Jeg er ikke økonom og tror så heller ikke helt på ligeløn for alt og jeg må som mange andre erkende at vi som mennesker i det samfund vi er i ikke gør noget gratis for fællesskabet.
Hvor mange af os tænker på om en højere løn/indtægt/ profit egentlig skader andre eller forhindrer dem i et rimeligt liv?
Hvad er mekanismerne for vore initiativer i livet?
Men reelt er SF forslaget da bedre end det vi har eller er de rigtigt begærlige rige/halv rige så egoistiske at de ikke gider forsøge noget fordi det evt. kan koste 100 000 ud af en værdiformue på flere millioner? Her er tale om menneskesyn og menneskenatur og er det ikke vores eget valg?

Thomas Andersen: Jeg er ikke økonom og tror så heller ikke helt på ligeløn for alt og jeg må som mange andre erkende at vi som mennesker i det samfund vi er i ikke gør noget gratis for fællesskabet.
Hvor mange af os tænker på om en højere løn/indtægt/ profit egentlig skader andre eller forhindrer dem i et rimeligt liv?
Hvad er mekanismerne for vore initiativer i livet?
Men reelt er SF forslaget da bedre end det vi har eller er de rigtigt begærlige rige/halv rige så egoistiske at de ikke gider forsøge noget fordi det evt. kan koste 100 000 ud af en værdiformue på flere millioner? Her er tale om menneskesyn og menneskenatur og er det ikke vores eget valg?

Vedr. bundfradrag : Antag, at bundfadraget for alle blev hævet svarende til en mindsteløn.
Så ville de borgere med mindste løn slet ikke skulle betale indkomstskatskat.
Bare for at sætte denne ide` om nul bundfradrag i relief.

NB - Det svarer til en skattefri UBI.

Carsten Wienholtz, Kim Folke Knudsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler ikke så meget om de riges forbrugsevne, det handler om den magt, penge giver, og som i et demokratisk samfund ikke kan undgå at blive et problem, fordi magten helt utvetydigt skal ligge i de institutioner, alle på lige fod øver indflydelse igennem.
Derudover er 'formuer' jo noget forfærdeligt pjat, penge i sig selv er intet, hvis der ikke foregår løbende aktivitet for dem. Når der tales om alle de penge, sundhedsvæsenet har brug for til flere sygeplejersker, f.eks., er det jo klart, at det hele strander på, at der kan nok så mange penge, når der ikke er kompetente mennesker nok. På samme måde kan vi læsse alle de kompetente mennesker, vi kan opstøve, ind i alt dette arbejde, så længe der er tilstrækkeligt med kompetente mennesker til at drive de livsnødvendige virksomheder til, at alle kan få det fornødne for at kunne leve - og gerne leve relativt godt.

Kim Folke Knudsen, Finn Egelund, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Katrine Damm
18. januar, 2019 - 23:01 :

"Hvorfor er det at Enhedslisten og SF ikke arbejder noget mere sammen? Det burde vel være et logisk samarbejde ?"

Måske fordi begge partier kæmper om de samme stemmer?
Og så er der jo muligheden for ministerbiler, hvis SF bliver en del af en kommende regering..
Så det gælder om at holde S i håndholdt godt humør ;-)

Steffen Gliese

At man skal høre en påstået socialist tale om, at virksomhedsejerne nok fyrer nogle folk, hvis skatten fører til lavere profit, er simpelthen så forargeligt!
Vi skulle hellere gøre virksomheder til de eneste skattebetalere - som en retfærdig afgift på at udnytte og tjene penge på de samfundsskabte værdier.

Kim Folke Knudsen

Prøv en gang at tænke over hvor mange afgifter vi ikke er pålagt.

Vores varekøb er forbundet med en 25% skat i form af moms. Ingen skelen til om forbruget er fornuftigt økologisk nødvendigt for husholdningen ( mad f.eks ) bare plastre det hele til med en afgift på 25%.

Der er et utal af afgifter på snart sagt alt det som indgår i en husholdning. Afgift på el, emballage chokolade osv.

Transport beskattes biler vægtafgift, osv.

Nu vil Regeringen gudhjælpemig også indføre afgift på plasticposer og de helt små poser de forbydes. Fordi vi ikke kan finde ud af at opføre os fornuftigt og aflevere poserne til genbrug og lade være med at smide dem i naturen og i havet. Genbrug plastic og beslut at indføre høje bøder for at forurene vores natur og vores have med skidt og møg.

Så var der dette AMB bidrag på 8%, som alle lønmodtagere skal betale for at finansiere et overadministreret og dyrt Jobcenter system, hvor hele Danmark opdeles i 98 arbejdsmarkeder. Er det godt for lønmodtagerne er det godt for de arbejdsløse får de valuta for pengene oplever de en meningsfyldt indsats overfor dem fra Jobcenter systemets side ? Bemærk uanset ledighedens størrelse betaler vi stadigvæk 8% i Arbejdsmarkedsbidrag til systemets administrative overlevelse. Hvordan kan det være, at i tider med meget få arbejdsløse, der er indsatsen ligeså dyr som førhen.

Jeg forstår ikke, at socialister ikke vil tage en diskussion, om hvor meget vi som samfund kan tillade os at trække op af folks lommer i den gode sags tjeneste ? Hvornår har Enhedslisten, SF, og lignende røde partier foreslået en skatte nedsættelse eller i det mindste en grundlæggende skatteomlægning. Alternativet har i det mindste overvejet en grundlæggende forandring i miljøets tjeneste - hellere en vision en slet ingenting. Der er basis for at arbejde videre med at konkretisere disse forslag.

Hvorfor er det formålstjenligt at lægge en så massiv beskatning på det som holder samfundet i gang menneskets virkekraft og arbejde ? Jeg synes, at SF har et forstenet syn på dette spørgsmål. Skatten på arbejde og på virkelyst er i Dagens Danmark alt for høj og den finansiere for meget konsulentvirak og for meget bureaukrati i stedet for reelle serviceydelser til de borgere, som virkelig trænger til hjælp og personlig omsorg.

Jeg er ikke tilhænger af et nul skattesystem. Der er mange ydelser i samfundet, som jeg gerne vil betale til over skatten f.eks sygehuse, ældreomsorg, børnepasning, hjælp til de handicappede og sindslidende, infrastruktur kloakker miljøplanlægning med mere. Men jeg tillader mig at være lidt kritisk. Er al offentlig service det eneste saliggørende alternativ ? Skal der ikke være et rimeligt forhold mellem hvor meget vi betaler i skat og den ydelse som der kommer ud fra fællesskabet i den anden ende. Eksempel vi betaler mio.kr. tilskud til den kollektive trafik. Fint med hvad med dem ude på landet. Er det rimeligt at deres busruter nedlægges og landet støvsuges for kollektiv trafik. Så den gruppe af borgere betaler for den kollektive trafik i de store byer, som landbefolkningen ikke har råd til at flytte ind i. Det gavner ikke en borger i ude i en lille jysk landsby, at der betales for X,Y,E,A busser, som kun kører der, hvor der er stort passagergrundlag. Alligevel skal den pågældende borger beskattes over lønnen for denne ydelse.

Der er mange andre paradokser i vores Velfærdsstat, hvor den højere retfærdighed godt kan anfægtes.

Og som sagt hvis du er fattig hvorfor skal et bundfradrag så sløjfes og du også pålægges at betale skat af de få penge, som er i dit budget ? Det har vist ikke meget at gøre med at de brede skuldre skal bære mest, som SF og Socialdemokraterne har så travlt med at markedsføre sig selv med. En forhøjelse af bundfradraget kan som nævnt af Leo Nygaard bruges til at indføre UBI en god og fornuftig ide.

Idag har vi så hørt om den nyeste skjulte skat: et egetbidrag på over 7.000 kr., som den der har fået en erstatning for en fejl opstået på hospitalet skal betale for at få deres erstatning. Mage til absurd opkrævning af danskerne skal man lede længe efter. Et menneske udsættes for en fejloperation og må lide med eftervirkningerne. Når vedkommende så omsider får en erstatning for fejloperationen, så skal borgeren selv finansiere sin egen erstatning. Alle Folketingspartier har stemt for denne parodi af en skjult skat.

Nej derfor mit liberale sindelag: For det er nødvendigt at holde øje med at de selvsamme politikere de være sig røde, blå, grønne eller en fjerde farve ikke bliver lidt for ivrige med at lægge beslag på de værdier, som almindelige borgere ved hårdt arbejde ved risikofyldte investeringer og ved at opbygge deres livsværk en privat virksomhed skaber her i landet.

Kig på hvad koster den offentlige velfærdsydelse, er den effektivt og fornuftigt tilrettelagt og står ydelsen i forhold til den skatteandel, som vi betaler for ydelsen. Skat kan ikke ses isoleret. Skatten skal ses i sammenhæng med de offentlige ydelser, som samfundet har valgt at stille til rådighed for borgerne uden brugerbetaling eller med delvis brugerbetaling.

Jeg ønsker mig ikke et samfund, hvor borgerne ikke har noget incitament til at yde en ekstra indsats eller ikke tør løbe en risiko eller afholder sig fra at realisere deres drømme og ideer, fordi beskatningen af løn og formue er for høj og med til at gøre mennesket afhængig af offentlig forsørgelse. Det vinder ingen borger på hverken rig eller fattig det taber vi alle samlet set på.

Skat er nødvendig. Det er fællesskab.
Der er skat på alt muligt efter devisen - beskat alt, hvor det er muligt.
Den overordnede begrundelse for, hvad der bør være skatteobjekter, blæser i vinden.

Jeg og mine meningsfæller har en klar motivering, men taler for døve øren.
Derfor gider jeg ikke gentage her.

Philip B. Johnsen

Sædvanlig SF udenomssnak og hykleri.

*“Sammenlagt forventes 1.600 nye kulværker opført i over 60 lande de kommende år.”

Det er der kun bæredygtig omfordeling til rådighed anno 2019 for magtelite fantasterne, det er dræbende for magteliten, der pludselig må nøjes.

De Gule Veste er på gaden, der er ikke mad på bordet tre gange dagligt sidst på måneden, for hårdt arbejdende borgere og de rige bliver rigere af ‘papirnusseri’, beskyttet af den politiske og økonomiske magtelite, der ikke ‘vil’ lave om på deres livstil.

Der er kun omfordeling af velstand tilbage og under de nuværende forhold, er traditionelle pseudo vækst økonomer værdiløse og kapitalisme som vi kender den, er helt ubrugelig.

15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelite meget fint, den tale burde gentages på World Economic Forum i Davos i kommende uge, når økonomi fantasterne på første klasse holder deres årlige meningsløse picnic, for den illigitime folkevalgte og økonomiske magtelite, der slår vores børn ihjel, for deres ret til deres fortsatte overforbrug.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

“PARIS (Reuters) - Clashes broke out throughout France on Saturday, as an estimated 84,000 “yellow vests” demonstrators took to the streets in a 10th consecutive weekend of protests against President Emmanuel Macron’s government.”
Link: https://www.reuters.com/article/us-france-protests/french-yellow-vests-g...

*”Klimakampen er også en politisk ideologisk kamp, en kamp, hvor meget store kapitalinteresser er i spil, og hvor mange fronter skal angribes samtidig.

De rigtige løsninger er tilsyneladende fanget i en magtpolitisk fælde.”
Link: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6975423/Det-kræver-197-månelandinger-på-4.000-dage-at-redde-kloden