Læsetid: 3 min.

Støjberg har fremsat lovforslag om paradigmeskift uden at vente på høringssvar

Tilsyneladende har regeringen så stort hastværk med at få lovfæstet det bebudede paradigmeskift i udlændingepolitikken, at Inger Støjberg nu har fremsat et omfattende lovforslag inden udløbet af høringsfristen. Det er »disrespekt« for offentlighedens muligheder for at påvirke forslaget, mener professor
Udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg (V), til møde om paradigmeskiftet i Folketingssalen, torsdag den 20. december 2018.

Udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg (V), til møde om paradigmeskiftet i Folketingssalen, torsdag den 20. december 2018.

Tariq Mikkel Khan

17. januar 2019

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har tirsdag fremlagt et 175 sider langt lovforslag i Folketinget, L 140. Med i alt 111 ændringsforslag til udlændingeloven og andre love skal L 140 gennemføre dét, som regeringen aftalte med Dansk Folkeparti i finanslovsaftalen, det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken.

Umiddelbart er det mest opsigtsvækkende, at ministeren har valgt at fremsætte det omfattende lovforslag uden at vente på, at høringsfristen udløber. Det gør den først fredag, altså tre dage efter fremsættelsen.

Det betyder, at de 185 høringsparter – bl.a. Advokatrådet, Dommerforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Flygtningehjælp, Rigspolitiet og UNHCR – som lovudkastet blev sendt til lige inden jul, ikke får den sædvanlige mulighed for at påvirke lovforslaget på baggrund af deres specielle indsigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Jørgen Wassmann
  • Christian Skoubye
  • Tommy Clausen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Johanna Haas
  • Dorte Sørensen
Carsten Mortensen, Jørgen Wassmann, Christian Skoubye, Tommy Clausen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Det er skrækkelig, at "man" ville blive mere overrasket hvis lovforslaget overholdt høringsfristerne og blev behandlet med god tid til gennemlæsning osv. i Folketinget.

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Janus Agerbo, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Jørgen Wassmann, Niels Bønding, Ole Frank, Torben Skov, Tommy Clausen, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis regeringen og DF får magt som de har agt efter valget, kan vi se frem til at kaserner som Sjælsmark vil skyde op som rådne paddehatte overalt.
Og med de nye forringelser af boligmulighederne, vil det nu være det vilde vesten hvor man finder en bolig - eller om man overhovedet kan betale for den med den endnu mere beskårede integrationsydelse, eller rettere, 'hjemsendelsesydelse'.

Det er klart at Støjberg og Co. er ligeglade med høringsfristen, for de kan forudse at det bl.a. vil blive understreget, at de dramatiske tiltag vil forarme folk til under sultegrænsen, og at mange vil blive hjemløse, eller tvunget ud i sort arbejde, tiggeri eller kriminalitet for at overleve.

Men så kan vi da få fyldt op i fængslerne..
Mon ikke også de snart skal privatiseres ligesom i USA?

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Jane Jensen, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Jørgen Wassmann, Ole Frank, Torben Bruhn Andersen, Verner Nielsen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Tommy Clausen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

1. Efter læsning af artiklen virker datidens kommentarer i dagspressen til VKO regeringens fremfærd som var de dagsaktuelle kommentarer:
"Det siger sig selv, at de høringssvar, der oprindelig havde til formål at skabe mere kvalitet i lovgivningsarbejdet, efterhånden blot er blevet en slags blåstempling af VKO-flertallets demokratiske sindelag: Jo, VKO sender såmænd nok deres lovforslag og bekendtgørelser i høring, men de er i virkeligheden flintrende ligeglade med, hvad der står i fagfolkenes svar,"
Politiken, 31.5.2011, Lovsjusk er blevet hverdag under VKO.
https://politiken.dk/debat/signatur/art5451252/Lovsjusk-er-blevet-hverda...

"Uden blusel har VKO-regeringen bøllet fem finanslove på plads; bragt Danmark på kant med menneskerettighederne i rets- og udlændingepolitikken; vendt op og ned på det kommunale landkort; og ændret århundreders udenrigspolitisk tænkning med invasionen i Irak.
Nogle af disse fejltagelser vil forhåbentlig kunne udbedres efter et nyt regeringsskifte, men samlet set tegner der sig et billede af en VKO-regering, der misbruger sin magt til at gennemtvinge lovændringer, som det store mindretal væmmes ved". [...]
"Alliancen med Dansk Folkeparti har desværre medført, at regeringen har opgivet idealet om det samarbejdende folkestyre"
I samme leder henvises til Hal Kochs' karakteristik af demokratiets væsen:
"Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse«. Politiken, leder, 9.11.2005:
https://politiken.dk/debat/ledere/art5057872/VKO-regering

De høringssvar som integrationsminister Inger Støjberg (V) så demonstrativt vender ryggen ved at fremsætte et lovforslag i Folketinget før høringsfristens udløb er en del af samfundets demokratiske samtale. Det har ministeren øjensynligt ingen forståelse for. Men er det virkelig partier uden sans for det udviklede demokratis fornemmeste kendetegn, den demokratiske samtale, der har sans for helhedens interesse, som vi ønsker på Christiansborg? Er det dem vi vil stemme på ved det kommende folketingsvalg?

DF påberåber sig uafladeligt "danske værdier." En væsentlig del af sammenhængskraften i det danske samfund er "den demokratiske samtale," som moderne demokratisk tradition, som begreb og ideal. Det burde et stort antal borgere fortælle (DF) og (V), for det "paradigmeskift" som de gennemtvinger og DFs evige lovstramninger på udlændingeområdet "væmmes det store mindretal ved". Og vi tror såmænd, at der nu er så megen afstandtagen mod udlændingehetzen fra Christiansborg i befolkningen, at det store mindretal omsider er ved at være et lille flertal.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

2. En af integrationsminister Inger Støjbergs (V) partifæller og forgængere i embedet fra 2007-2011, Birthe Rønn Hornbech (V), blev i sin tid skarpt kritiseret af jurister, folketingskolleger m.fl. for sine meget korte frister for høringssvar. Advokatsamfundet kaldte i sin tid en af Birthe Rønn Hornbechs høringsfrister, der var nede på 3 dage for "en kortslutning af den demokratiske process." Dette er også en dækkende betegnelse for integrationsminister Inger Støjbergs (V) fremfærd i dag. Og for den sjakren med og tilsidesættelse af demokratiske og retsstatslige samfundsprincipper som DFs evige lovstramninger uden sans for "helhedens interesse" er udtryk for kan vi heller ikke finde nogen mere passende karakteristik. .
3. Høringssvar er offentligt tilgængelige og en del af civilsamfundets mulighed for at ytre sig i demokratiske spørgsmål. I betragtning af, at lovstramningerne i lovforslaget er ekstremt vidtgående ville det være helt berettiget, hvis Information lod trykke et særtillæg med høringssvarene - efter høringsfristens udløb naturligvis. Når ministre handler udemokratisk er der andre instanser, der må give respekten for demokratiet en hånd - herunder pressen.

Karsten Lundsby, Jørgen Melchiorsen, Thomas Olsen, Anders Stjernholm, Carsten Mortensen, Jane Jensen, Sara Normann, Johannes Lund, Jens J. Pedersen, Flemming Berger, Jørn Ingemann Knudsen, Anders Skot-Hansen, Janus Agerbo, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Jørgen Wassmann, Jesper Sano Højdal, Niels Bønding, Ole Frank, Christian Skoubye, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Dorte Sørensen og Julie Jensen anbefalede denne kommentar

Rettelse: underskriften til kommentaren skal selvfølgelig stå til sidst. Efter pkt. 3.
Vi beklager.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

Tommy Clausen

Hvad bliver det neste, denne skin demokrati hænger en langt ud af halsen....
Hvornår vågner den Danske befolkning op, vi må se efter valget....
Hvad vælger borgerne.. .demokrati eller neo- diktatur....

Karsten Lundsby, Carsten Mortensen, Flemming Berger, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Jørgen Wassmann anbefalede denne kommentar
Charlotte Falstrup

Hej Information
1) En enlig flygtning får 6.072 kr om måneden. I angiver tallet for en enlig forælder.
2) Det ville være super, hvis I ville fjerne betalingsmuren på lige netop denne vigtige artikel, så den kan deles på de sociale medier?

Karsten Lundsby, Anders Stjernholm, Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Johanna Haas, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Som uddybning af Charlotte Falstrups rettelse af det angivne beløb, kan disse findes her:

https://www.kk.dk/indhold/satser-integrationsydelse-uddannelses-og-konta...

Håber meget, Information retter dette hurtigst muligt, da det desværre er et konstant emne i sociale medier alle vegne, at flygtninge får 'alt for meget' og 'tager fra fattige danskere'.

Thomas Olsen, Tommy Clausen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Bureaukratiet kværner løs. Hvad er problemet.
- Følger regeringen alligevel ikke høringssvar, hvorfor så vente for syns skyld.
- Partierne kan få høringssvarerne før vedtagelse i folketinget, og reagere herpå.
- De adspurgte instanser kan droppe sagen i papirkurven, hvis de føler sig til nar.
- Viser der sig fejl/uhensigtsmæssigheder, kan de rettes senere.
- En ny regering kan rette, hvad den har lyst til - rulle tilbage.

'Men vores holdninger på udlændingeområdet er velkendte for de fleste, og vi ændrer ikke vores politik, fordi Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors endnu en gang skriver, at de er uenige med os,' siger Henriksen, der for nylig også var lodret uenig i en Højesteretsdom (underforstået: Højesteret skal vi måske lige kigge på). Med andre ord: DF, der de facto styrer landet, vil skide på, hvad andre mener. Så når de er færdige med flygtninge, immigranter og danskere i de såkaldte ghettoer, så kommer turen til nogle andre - måske dig.

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Flemming Berger, Johanna Haas, Tom Andreæ, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Tino Rozzo og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Susanne Schmidt

Heldigvis er der valg i år. Så kan vi få udskiftet Støjberg m.fl. og få "paradigmeskiftet" at DF ikke bestemmer alt i vores land. Inger behøver ikke engang give hånd, hun kan bare forlade sin taburet i det sekund hun bliver stemt ud ;)

Britta Hansen, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas og Ole Frank anbefalede denne kommentar

@Søren Bro: Høringssvar er ikke ligegyldige, selvom om de i første omgang ikke skulle få nogen direkte virkning på lovgivningsarbejdet, så er udgør de fagfolk vurdering af et lovforslag kan bruges senere i samfundsdebatten af oppositionen og alle andre borgere i samfundet til at gøre opmærksom på, hvorfor loven bør afskaffes / ændres eller hvorfor det samfunds- og menneskesyn den udtrykker er destruktivt i forhold til de grupper loven rammer.
Høringssvar er fagfolk og interesseorganisationer og NGOers input til lovgiverne, men også i bred forstand til samfundet, til demokratiet. Derfor er det demokratiundergravende, når en Birthe Rønn Hornbech (V) eller en Inger Støjberg (V) "kortslutter den demokratiske proces", for nu at citere Advokatsamfundet igen.

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Jane Jensen, Flemming Berger, Janus Agerbo, Eva Schwanenflügel, Steen Voigt og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar

@Johanne Haas, tak, men det ved jeg godt. Min anke er, at vi nu i mange år har set, at det, der bliver sendt i høring, er på mange, mange sider og meget komplekst, men man har samtidigt sænket høringsfristen til det latterlige, måske et levn fra krigsminister Foghs tid, hvor man ville have et opgør med professorvældet, så ja, det er kortsluttende for demokratiet.

Karsten Lundsby, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Susanne Schmidt: men det ønskede paradigmeskifte får vi ikke, hvis ikke den højredrejning af rød blok, som har stået på i årevis, bliver til en skarp venstredrejning...

S vil samarbejde med meget, meget tæt med DF har de erklæret og Mette Frederiksen har gennem halvandet år - to år altid fysisk mast sig tæt op ad Thulesen Dahl ved enhver lejlighed - i hvert fald når der var fotografer / kamera til stede Det ligner en kvinde, der bejler til en mand, men det er S, der er ved at sælge sig selv til djævelen, nå nej, pardon, til DFs udlændingepolitik.
Det vil S blive ved med indtil vælgerne stopper det. Måske med stemmesedlen, måske med mails eller breve før valget hvis Man er optimistisk. Man kan skrive mails til hele folketingsgrupper eller til udvalgte politikere. Adresserne finder man på Folketingets hjemmeside.
Jeg mener græsrodsaktivisme - herunder også og måske navnlig - den individuelle borgerprotest - er landets eneste chance for at komme væk fra DFs paradigmeskifte. Og frem til et sandt paradigmeskifte, der går imod det menneske- og dsmfundssyn vi har levet i siden 2001

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Jane Jensen, Trond Meiring, Flemming Berger, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Spagfærdigt vil jeg lige indskyde, at heller ikke Soc.dem regeringer altid respekterer høringsfrister, og også de har været slemme til at placere høringsperioder i folks sommer- og juleferie. Så også hvad det angår, er der ingen forskel på, så tro nu ikke, at Mette Frederiksen ville gøre det ret meget anderledes.
Men tydeligt er det, at regeringen har hastværk med at få mest muligt af deres kontroversielle lovforslag igennem inden valget, hvilket kunne tyde på, at regeringen og Frikadelle partiet ikke er sikker på, at de kan blive genvalgt.

Thomas Olsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Johanna Haas og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, indfører dobbeltstraf i særlige zoner, Dansk Folkeparti sår tvivl om, hvorvidt Danmark skal følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som mener, at Grundloven kun gælder for danskere.

Snart kommer kravet vel fra Inger Støjberg, Martin Henriksen eller Pernille Vermund efter valget, om muslimer skal have påsyet halvmåne på overtøjet, så befolkningen kan tage deres forholdsregler, når ghetto børn færdes uden for deres indhegning og kun kan straffes på lige fod med de ‘rigtige danskere’.

Eller muligvis Mette fredriksen selv kan fremsætter forslaget.

Karsten Lundsby, Thomas Olsen, Arne Lund, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard: lige præcis: "høring er rådgivning" og vigtigt fordi: "Demokratiets væsen er nemlig ikke bestemt ved afstemningen, men ved samtalen, forhandlingen, ved den gensidige respekt og forståelse og ved den heraf fremvoksende sans for helhedens interesse«, Hal Koch (1904-1963).
Her citeret efter Politikens leder, 9.11.2005: "Snævre flertal svækker folkestyret"

Når integrationsminister Inger Støjberg (V) fremsætter lovforslag i Folketinget før høringsfristens udløb demonstrerer ministeren en eklatant foragt for det folkestyre hvis repræsentant og tjener hun er. "Ordet minister kommer af latin minister 'tjener', af minor 'mindre'", Gyldendals Store Danske

Politikerne bestemmer ja, fordi vi med vores stemme har givet dem magtbeføjelser. "Høring giver ikke ret". Nej, det er så sandt, som det er sagt. Men magt giver heller ikke ret. Og en rå magt, der ikke lader sig rådgive af sagkundskaben og civilsamfundet er en despotisk (tyrannisk magt, en magt, der udøver magtmisbrug.
"Ordet despotisk er afledt af despot, af græsk despotes 'herre' ", Gylddendal, Store Danske
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

Philip B. Johnsen

Det paradoksale ved dansk politik anno 2019, er at det ikke er meget mere end panik før lukketid, der driver den økonomiske og folkevalgte politiske magtelites ondskab, bæredygtig politik og økonomi med fremtid for vores børn, er en by i Rusland for fantasterne.

Alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser, optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.

Selv S og DF anerkender klimaflygtninge før eller siden, som legitim årsag til, at få asyl i Danmark.
Det er super vigtigt for Danmark, da Danmark er et fladt lavtliggende land, hvor mange danskere selv bliver klimaflygtninge i fremtiden.

Nyt studie: Antarktis' is smelter 6 gange hurtigere end i 1970'erne
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/nyt-studie-antarktis-is-smelter-seks...

Kilde: Washington Post
Link: https://www.washingtonpost.com/energy-environment/2019/01/14/ice-loss-an...

Ny forskning: Havet har slugt langt mere global opvarmning, end vi hidtil har troet
Det er på tide, at vi bliver realistiske omkring konsekvenserne, siger klimaprofessor.

“Størstedelen af den energi, der opstår i atmosfæren på grund af udledning af drivhusgasser, går til at varme havene.
Ifølge IPCCblev mere end 90 procent af energien fra drivhusgasser i årene fra 1971-2010 absorberet af havet.”

Opvarmningen er 40% hurtigere end den sidste IPCC klimarapport fra FN/UN’S COP 24 fra december 2018 beregnede klimaforandrings hastigheden med, så der kommer snart en opdatering.

Link: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-forskning-havet-har-slugt-langt...

‘Change is coming, whether you like it or not.’
Citat Greta Thunberg

Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard: der går ikke "kludder i rækkefølgen" i den slags ting i Folketinget med mindre integrationsministeren har insisterer på "kludder i rækkefølgen" hen over hovedet på sine embedsfolk, som selvfølgelig har gjort ministeren opmærksom på, at formalia ikke var i orden i og med høringsfristen ikke var udløbet før ministeren fremsatte DFs lovforslag til et "paradigmeskifte" i udlændingepolitikken,
Hvad grunden er kan vi kun gisne om: er det en magtdemonstration? er det endnu et middel til selvpromovering? Skulle Martin Henriksen (DF), som angiveligt er i fare for ikke at blive genvalgt, have endnu mere medieeksponering? Han var jo prompte klar med en udtalelse?
Vi ved det ikke...men vi ved, at magtens arrogance er grim, når den stikker sit ansigt frem. Det gør den her.
Asylret, Johanna Haas og Said Parvin

“Danske værdier”. Det kunne man godt snart ønske sig en reel debat om. Ordentlighed, anstændighed, medmenneskelighed og demokrati var engang noget jeg forbandt hermed, men disse er alle i færd med at blive ofret på symbolpolikkens alter. Er vi virkelig blevet så fattige, at vi er nødt til at sælge ud af arvesølvet? Hvor er bremsen henne i dette ræs mod bunden?

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Johanna Haas, Jane Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Sara Normann, en regering, der mener at håndtryk er udtryk for danske værdier, ønsker ikke den debat, thi den alene vide, hvad en dansk værdi er; derfor de mange kanoner, der skal fortælle os, hvad der er god smag og hvad der er udansk.

Høringssvar er et levn fra en demokratisk fortid, hvor fagfolk havde en indsigelsesret. Støjberg og Henriksen har ikke brug for andre menneskers indsigelser, thi de alene vide. hvad der er godt for andre mennesker.

Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Carsten Mortensen, Johanna Haas og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen. Suk. Måske. Jeg er enig i det triste i de ting du påpeger. Men så må vi også kigge indad. Hvis vi drager den konklusion, at den demokratiske debat er død og at det ikke længere er muligt at diskutere med vores modstander, hvad gør vi os så dermed skyldige i?

Det må være muligt at finde et udgangspunkt hvorfra man bedre kan starte en sådan debat. Jeg tror du har ret. Det er ikke muligt at råbe Støjberg og Henriksen op, hvis vi bliver ved med at blive stående i vores egen lejr og prøve at fortælle dem vi har ret og de tager fejl. Så selvom høringssvar og indsigelsesret er vigtige, er de måske (desværre) ikke det mest effektive sted at starte. Få mennesker bryder sig om eller lader sig overbevise af at blive fortalt, at de tager fejl.

Så hvad kan vi så gøre? Kontroversielt måske, men måske skulle vi i stedet starte med at dæmonisere mindre, lytte mere og være lidt mere genuint nysgerrige omkring hvad det egentligt er, de frygter at miste i en tid hvor verden omkring os ændrer sig og trænger sig på og uværgerligt kommer ind over vores dørtrin. Hvordan tilpasse vi os bedst disse forandringer? Hvad er det for nogen værdier, neden under symbolerne (håndtrykkene, frikadellerne, nedskæringerne...) som “de” (vi?) frygter at miste. Hvilken værdi er et håndtryk udtryk for, f.eks.? Hvad er det generelt for nogen værdier fra vores fortid og nutid vi ikke vil give køb på, som vi finder bevaringsværdige og som vi gerne vil have med os ind i fremtiden? Måske har vi stadig et dybereliggende værdifællesskab, og måske er vi mere enige om flere ting end vi umiddelbart tror. Og hvis vi kan finde frem til hvad det er for nogen ting, kan vi måske også bedre starte en diskussion om hvordan vi kan bevare dem. Og der giver os måske et bedre udgangspunkt hvorfra vi kan forpligte dem på de værdier de hævder at ville beskytte, og hvorfra vi kan påpege modsætningsforholdet mellem det de siger, de vil bevare, og den politiske praksis. Det er ikke noget fast track, jeg ved det godt, men det må være muligt at starte er sted.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard - JOvist, men ingen bestemmelser og magtudøvelse uden en faglig forsvarlig rådgivning.

Niels Duus Nielsen

Sara Nordmann, du har utvivlsomt ret, blot er det svært ikke at dæmonisere dem, der dæmoniserer os. Her tænker jeg på den borgerlige regering og dens støtteparti, hvis politik er direkte rettet mod befolkningsgrupper, som uden egen skyld er havnet i fattigdomsfælden, hvis da ikke de - eller deres forældre eller bedsteforældre - gør sig skyldige i at komme fra et andet land.

Som fattig lider man under denne regering, se bare på de hjemløse, som nu betragtes som kriminelle, fordi de ikke har andre steder at sove end på gaden. Eller indvandrere, født og opvokset i Danmark, som på grund af hudfarve slås i hartkorn med flygtningene, som lige er kommet hertil og først lige skal finde ud af, hvordan det danske samfund fungerer. Hvilket flygtningene så ikke får mulighed for, fordi regeringen sætter dem på sulteydelse og hele tiden ånder dem i nakken med et "skrupper I ikke snart hjem?"

Hvad er de bange for at miste, spørger du? Det kan hurtigt blive en længere psykologisk udredning, men først og fremmest tror jeg, at folk er bange for at miste deres trygge hverdag. Prekarist er ikke et ord, disse mennesker bruger, men det er netop prekariatet, de er bange for at synke ned i - de kender sandsynligvis allerede flere, der har svært ved at få økonomien og livet til at hænge sammen. Denne angst genererer vrede.

Men i stedet for at kræve af politikerne, at de regulerer samfundet på en måde, så rigdommene - for Danmark er et overmåde rigt land - fordeles mere ligeligt, finder de sig en syndebuk at lade vreden gå ud over. Typisk de fattige, hvis fattigdom jo altid har været deres egen skyld ifølge småborgerligheden, men i dag har vi så fået en ny gruppe mennesker at skyde skylden på, og i modsætning til jøderne behøver vi ikke give dem en jødestjerne på, for vi kan se på dem, at de ikke er "os".

Disse samfundets nye udskud skal så bære skylden for alle det borgerlige samfunds fejltagelser og indbyggede ulighed.

Hvorfor lader folk den vrede, som de burde lade gå ud over de mennesker, som bevidst forsøger at spille os ud mod hinanden, gå ud over en anden gruppe, som i det store billede er lige så undertrykte som folk selv? Hvorfor overhovedet finde en syndebuk? At ordet "syndebuk" er lige så gammelt som Bibelen fortæller os, at det er et meget dybtliggende træk ved det at være menneske, men selv om det måske har naturlige rødder, kræver det en tradition for bagtalelse og dæmonisering, for at kunne gribe masserne.

Det er denne tradition, kældermenneskerne i DF og de andre borgerlige partier holder ved lige. Ikke fordi de er bange, som levebrødspolitikere har de deres på det tørre, med pensioner og alting. Men fordi de ved, at det virker. Hvis man vil gennemføre en eller anden upopulær politik skal man bare sige, at den er rettet mod dem, vi ikke kan lide, og hvis der ikke lige er nogen, vi ikke kan lide, opfinder vi nogen.

Så min analyse ender egentlig i en simpel dikotomi: Det småborgerlige sammenrend, som regerer dette land og forsøger at definere dagsordenen for den offentlige debat, bygger deres magt på et segment af befolkningen, som ikke ved bedre end at lade deres usikkerhed gå ud over andre. Ikke fordi dette individerne i dette segment nødvendigvis er dumme, nogle af dem er, men de fleste er blot ignorante og emotionelt handicappede, ude af stand til at tage sig af andres ulykke. Lederne af dette segment, de borgerlige politikere, er heller ikke nødvendigvis dumme, nogle af dem er, men de fleste er faktisk bare onde - de ved, hvad de gør, og de kender de menneskelige konsekvenser af deres politiske handlinger, men de gør det alligevel. Psykopater er ikke for meget sagt.

Denne sidste gruppe af professionelle hadprædikanter er uden for pædagogisk rækkevidde - de ved allerede, hvad høringsvarene vil sige, men har på forhånd valgt at se bort fra dem, fordi det passer i deres kram. Og de har gennem årene vist, at de ikke er i besiddelse af samvittighed, så der er nok intet at stille op.

Det er den store gruppe af mennesker, som lader sig vildlede af denne lille magtklike, som vi skal forsøge at få over på vores side, for de er ikke nødvendigvis fortabte. Nogle af dem er, men forhåbentlig ikke dem alle. Men her er problemet, at medierne i det store og hele er i lommen på den lille magtklike, så hvordan får vi disse mennesker i tale?

Vi kan selvfølgelig tale med dem, vi møder på vores vej, men det batter ikke stort i det samlede billede, eller vi kan beklage os her i Informerens kommentarspor, men det har også kun begrænset virkning. Alligevel er det det eneste, jeg umiddelbart kan komme på. Et regulært oprør, som det vi ser i Frankrig, er nok for meget at håbe på her i landet. Selv om det virkelig ville være en god ide.

Jeg burde nok ikke dæmonisere dem, der dæmoniserer mig. Men jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, at selv hvis jeg ikke dæmoniserer dem, dæmoniserer de mig alligevel.Alt for mange menneske er forstokkede i deres holdninger, og mod den slags mennesker nytter kun åben kamp. For tiden som kulturkamp, men forhåbentlig går vi over til mere hårdtslående argumenter, inden det er for sent.

Verden er en jammerdal.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Se tilbage i 11.11 - Flere ting forstyrres af den igangværende valgkamp og forslaget er et forslag, ikke vedtaget endnu. Der er tid til at læse høringssvar, hvis man vil.
Regeringen kan ikke bryde anden lovgivning og gældende konventioner, men den kan afvise holdninger, der måtte komme i høringssvarene.

Fra artiklen : " »Det sender et signal om, at man ikke forestiller sig eller ikke vil tage hensyn til, at man vil få indsigelser eller bemærkninger fra høringsparterne, som kan føre til, at ministeriet omarbejder lovudkastet inden den politiske behandling i Folketinget,« siger Peter Munk Christiansen."
Der kan jo komme svar, der påviser lovbrud og medfører nødvendige ændringer.

Niels Duus, du har ret. Det er svært at være nysgerrig over for dem man er bange for, især når “man alene vide”. Det kræver nok lidt mere ydmyghed at rejse spørgsmål uden samtidig at give svaret. Man kan godt blive lidt forvirretå og det er ubehageligt. Og hvorfor besvære sig ved at rejse spørgsmål og lytte til en to-dimensionel modstander man allerede mener at kende dybden af og som man på forhånd ved er farlig. Svarene kunne jo afvige fra eller være mere komplekse end det billede man allerede har tegnet så klart op for sig selv og som passer perfekt ind i ens politiske dagsorden. Flygtninge og indvandrere i dette land har været de første ofre på dette alter med hjælp fra DF og du er tilsynelandende klar til nu at ofte den åbne demokratiske debat på det samme alter. Lad os straks gå til fronten. Det er svært at flytte andres holdninger og skabe grundlag for reelle politiske forandringer, når man ikke er villig til at lytte og til også at flytte sig selv. Men det er selvfølgelig svært at finde er sted at tage hen, når man tror verden kun består af to lejre.

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Niels Duus Nielsen & Sara Normann

Omfordeling og ingen samlet set global økonomisk vækst.
Hvis vi nu ser bort fra frontfigurerne i udførselen syndebukke politisken f.eks. i Danmark, en Dark Triad personage, så handler det generelt globalt om frygten for fattigdom helt op til de rigeste i samfundet, der frygter for deres liv.

Spændingerne i samfundet stigende i takt med ulighed i kølvandet på de riges skatte undtagelse, den politiske og økonomiske magtelites samlede undertrykkelse, som når klimaomstillings løgnen bliver udstillet for hvad den er.

Vores børns fremtid og et stigende antal økonomisk udsatte bliver ofret for, at et meget lille antal mennesker, fortsat kan leve en overdådig prangende livsstil.

Der er allerede optakt panik før lukketid.

Traditionelle pseudo vækst økonomer, er intet værd, fantasternes pseudo vækst, har talte dage og der er ingen udsigt til bæredygtig vækst.
Kun eskalerende menneskeskabte klimaforandringer og ingen bæredygtig energi til omstilling i de mængder der er brug for.

Der er kun omfordeling af velstand tilbage og under de nuværende forhold, er traditionelle pseudo vækst økonomer værdiløse og kapitalisme, som vi kender den, er helt ubrugelig.

Det er panik før lukketid.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24

Sara Normann, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når der benyttes lave retoriske tricks til at underminere etiske handlinger, som fx da Inger Støjberg i Debatten beskyldte Nyborg Gymnasiums rektor for at "lave sin egen flygtningepolitik", og Martin Henriksen i P1 prøvede at fornedre rektoren ved at sige at han "leger politiker", er det udtryk for en foragt for at forholde sig til en fuldkommen legitim handling ved at gå efter manden, og ikke bolden.

Det passede ikke Støjberg og Henriksen, at rektor havde givet to somaliske piger lov til at fortsætte i gymnasiet mens deres asylsag blev behandlet, så de prøvede at køre ham over ved at gøre ham utroværdig og uansvarlig, selvom hans beslutning er helt i overensstemmelse med loven.

Det er efter min mening blot et enkelt eksempel på det vi har oplevet i så rigt mål, siden DF fik så stor indflydelse på statsminister-partierne, at de kunne diktere næsten hvad som helst i dehumaniseringens navn. Og det smitter.
De borgerlige partier, og såmænd også S, virker også komplet ligeglade med hvordan befolkningen har det i almindelighed. Det eneste der virkelig bekymrer dem er meningsmålingerne.
Og her er del-og-hersk politikken suveræn som stemmemagnet.

Så længe flertallet af danskerne ikke bliver berørt af diverse lede love og reformer, og det kun går ud over de der står til at miste status fordi de bliver syge og/eller arbejdsløse, de der allerede er blevet subsistensløse, eller de stigmatiserede 'udlændinge' - et diffust begreb, som åbenbart omfatter alle med anden etnisk (muslimsk) baggrund indtil 7. led, så lader mange folk sig forlede til hadets retorik.

Forleden udvandrede en 62 årig mand fra Bilka, fordi en 16 årig ekspedient bar tørklæde.
Han var inde for at købe et par cowboybukser, men det blev for meget for ham at blive konfronteret med en teenager med hijab.
Hvordan adresserer man en sådan fobi?
Nok ikke ved at påstå, at den islamistiske magtovertagelse af landet er lige rundt om hjørnet..
Men det er det, had-politikerne netop gør.
Derfor opfører de sig som psykopater.
For politikerne er ikke valgt for at diktere. De er valgt for at tjene.

Johanna Haas, Søren Bro, Niels Østergård, Niels Duus Nielsen, Philip B. Johnsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Niels Duus Nielsen & Sara Normann (fortsat)

Der er ‘begrundet’ frygt fra millioner af populister langt op i middelklassen, for selv at blive fattig, det er løftet om forandring, der er den enorme magtfaktor i den politiske populismens syndebuk politik.

Om det faktisk forholder sig sådan, at Fort Europa skaber økonomisk fremgang, er ikke længere relevant for populister, der konstant føler sig udsatte, de er blevet mere udsatte i årtier, de udsatte vil enhver forandring, der skaber det mindste kortsigtede økonomiske håb om hjælp og/eller øget tryghed.

Populismen er syndebuk politik, bygget på en ‘faktuel velbegrundet frygt’ og et ønske om den mindste smugle håb om forandring.

Det er ikke et nyt fænomen, kampen om befolkningen, der ubetinget må adlyde den politiske magt i deres samarbejde med de økonomiske private intressenter i den globaliseret konkurrence, er meget gammel.

Politikere og de understøttende økonomiske magthavere beskytter deres position, ved at spille de udsatte ud mod de fattige for at opnå en underliggende politisk og økonomisk magtelites mål, for kortsigtet forøget personlig velstand.

Udsigt til omfordeling er krig mod den økonomiske og politiske magtelite og de regere med den psykiske og fysiske vold artiklen, lovforslag nr. L 140, smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, ghettoloven, som indfører dobbeltstraf i særlige zoner, hvor at Dansk Folkeparti sår tvivl om, hvorvidt vi skal følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som mener, at Grundloven kun gælder for danskere osv. repræsentere.

Vores børns fremtid bliver solgt og der bruges vold for at forhindre bæredygtig omstilling, men forandring kommer, uanset om den politiske og økonomiske magtelite, ønsker det eller ikke.

Philip B. Johnsen

Niels Duus Nielsen & Sara Normann (fortsat)

Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har snart syvogtyve år som selvstændig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Jeg har selv prøvet at stå på bunden af samfundet og på gaden, som mindreårig, det ønsker jeg ikke nogen af vores børn skal prøve, derfor opfordre jeg til politisk ledelse og lovgivning til bæredygtig omstilling nu, uden mere vold.

Men det er kun et spørgsmål om tid, før der går franske tilstande i den globalt, med denne politiske fantast globaliserings ‘ikke’ bæredygtige urentable vækst økonomi, det er vold.

‘Kejserens nye klæder’teatret, hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
Enrich Not Exploit

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Sara Normann: "hvorfor besvære sig ved at rejse spørgsmål og lytte til en to-dimensionel modstander man allerede mener at kende dybden af og som man på forhånd ved er farlig?"

Det er ikke besværet værd, for vi kender allerede svaret. Jeg ved ikke hvor gammel, du er, men jeg er gammel, og jeg har skændtes med småborgerlige hel- og halvfascister hele mit liv, og det nytter ikke noget. Det tager kun få minutter at trænge dem verbalt op i en krog, fordi deres politik ikke er gennemtænkt. Hvorefter de går bort fra rationelle argumenter og begynder at bruge skældsord. Når det heller ikke virker, går de mest udisciplinerede af dem over til at slå på tæven. Been there, done that.

Bemærk: Jeg taler kun om de ca. tyve procent af befolkningen, som er extremt højreorienterede racister. Den store gruppe af tvivlere, eller "de usikre", som du kalder dem, er der forhåbentlig stadig håb for. Men det kræver, at vi sætter hadprædikanterne i VKLA og DF fra bestillingen. For så længe de har fri adgang til presse og TV, hvor de uimodsagt kan fremføre deres hadetale, vil syndebukkepolitikken blot fortsætte, ikke med folkets opbakning, men uden folkets modstand, hvilket er næsten lige så slemt.

Og jeg bør også lige oplyse, at jeg tilhører samfundets næst-nederste gruppe: "Kontanthjælpsmodtager med sociale problemer ud over ledighed" (den laveste gruppe er de hjemløse). Jeg er direkte berørt af regeringens umenneskelige politik; der er ikke tale om, at jeg sidder i et eller andet elfenbenstårn og hypotetiserer om den borgerlige politiks virkninger, jeg lever med følgerne af denne politik hver evig eneste dag. I denne måned valgte jeg fx at købe min medicin, i stedet for at spise mig mæt hver dag. Det er sgu da lige til at blive deprimeret over, bortset fra at medicinen faktisk tager depressionen, og så er der kun vreden tilbage, som jeg så målrettet vender mod de skyldige, og ikke mod en eller anden tilfældig syndebuk. Jeg er ikke usikker mere, jeg ved, hvem fjenden er, og jeg taler til dem, som man taler til en fjende. At tvivlerne så bliver skræmt over min hårde retorik er bare ærgerligt. For mig er det liv eller død!

Så derfor slår jeg til lyd for konfrontation. Fra mit standpunkt på bunden af samfundet er der ingen grund til at beholde fløjlshandskerne på, de ledende politikere går eksplicit efter at gøre mit liv surt, og de bruger ikke fløjlshandsker. Jeg er vred, og med god grund.

Der er valg lige om lidt, så det er vigtigt at få tingene sat på spidsen. Har SD tænkt sig at rulle alle den nuværende regerings forringelser tilbage? Hvis ikke, hvorfor så stemme på dem?

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Sara Normann: Danmarks borgere kan tale til og med hinanden uanset partipolitisk observans om de samfundsanliggender vi synes er vigtige og om de ting, der for os er bærende principper i samfundet. Og gør det forhåbentlig også.
Disse er fx. for mit vedkommende FNs konventioner og det frie børnesyn vi har /har haft i Norden: mindre kæft trit og retning end i så mange andre lande i en tiltro til, at det enkelte menneske bedst udvikler sine evner,
gode menneskelige egenskaber og sans for helheden i et tillidsskabende milijø. Og kvinders ret til at bestemme over egen krop.
Men man kan ikke finde frem til noget fælles demokratisk ståsted med DFs politikere. De mestrer ikke kunsten at lytte. De er fanatiske anti-muslimer. Og fanatikere kan man ikke nå ind til.
S har svigtet deres rolle fordi de netop har forsømt den store samfundsdebat om de bærende principper i det moderne Danmark.
V er neoliberalister. Og afgrænser sig som S heller ikke i forhold til DF. Det er delvist pga. et eklatant demokratiske oplysningssvigt fra S og V, at DF er blevet så stort et parti. Begge partier har valgt den kortsigtede løsning, at stå med på DFs vogn i stedet for at fortælle borgerne, hvorfor de mener vognen bør stoppes. Med Poul Nyrup (S) som en lysende undtagelse i sin tid og Sass-Larsen (S) som det stik modsatte.