Læsetid: 5 min.

Stortingspræsident: »Mange konservative politikere i Norge ser et behov for kønskvotering«

Den norske stortingspræsident Tone Wilhelmsen Trøen var i sidste uge på officielt besøg i Danmark. Hun repræsenterer det konservative parti Høyre og bekender sig som liberal, men taler højt om de køns- og fædrekvoter, som Norge har indført gennem de seneste år. Og det ser hun ingen konflikt i
Norge har andenpladsen blandt mest ligestillede lande ifølge den seneste Global Gender Gap Report, der placerede Danmark på 14.-pladsen. Men der er ifølge stortingspræsident Tone Wilhelmsen Trøen meget at arbejde med endnu. Kløften mellem kvinder og mænds bruttoindtægt er eksempelvis stadig stor: 369.600 mod 533.900 norske kroner ifølge SSB.

Norge har andenpladsen blandt mest ligestillede lande ifølge den seneste Global Gender Gap Report, der placerede Danmark på 14.-pladsen. Men der er ifølge stortingspræsident Tone Wilhelmsen Trøen meget at arbejde med endnu. Kløften mellem kvinder og mænds bruttoindtægt er eksempelvis stadig stor: 369.600 mod 533.900 norske kroner ifølge SSB.

29. januar 2019

Kort inden Tone Wilhelmsen Trøen træder ind i lobbyen på Hotel Copenhagen Strand har hun mødt sit danske sidestykke, Folketingets formand Pia Kjærsgaard. Og det var, siger hun smilende, historisk.

Trøen blev sidste år udnævnt til den blot anden kvindelige præsident af det norske parlament, Stortinget, mens Kjærsgaard er den første kvinde til at varetage det tilsvarende hverv i Danmark. Dermed var der tale om det første norsk-danske møde mellem to kvindelige formænd.

Netop på ligestillingsområdet er der dog markante forskelle i, hvad der er kommet ud af de to parlamenter.

I Norge indførte et politisk flertal allerede i 2006 kønskvoter, der pålagde alle børsnoterede selskaber af en vis størrelse at have minimum 40 procent kvinder i deres bestyrelser. Samtidig skruede et stort flertal sidste år op for den øremærkede barsel til mænd, så den nu lyder på 15 uger.

At netop Tone Wilhelmsen Trøen, et fremtrædende medlem af det konservative parti, Høyre, ønsker at snakke om Norges tiltag på området markerer en væsentlig forskel mellem Norge og Danmark.

I Danmark driver spørgsmålet om kvoter og øremærket barsel en kile ned mellem venstrefløjs- og højrefløjspartierne med de sidste som dem, der er imod. I Norge var det Trøens partikollega, den daværende erhvervsminister Ansgar Gabrielsen, der i 2002 stillede lovforslaget om kønskvoter i bestyrelser.

Det var dog ikke uden modstand. Gabrielsen luftede forslaget i pressen uden at have drøftet det med sine partifæller, og i de efterfølgende dage blev han heglet ned af det øvrige Høyre. I 2003 valgte partiet dog at stemme for loven.

»Jeg husker, at det var en omstridt beslutning dengang, men i dag ser mange konservative politikere i Norge et behov for kønskvotering,« siger Tone Wilhelmsen Trøen.

Billedet er et andet i Danmark. De Konservative skriver på sin hjemmeside, at de ikke mener, at »politikerne ved bedre end virksomheder, når det kommer til at ansætte medarbejdere«.

Og holdningen er den samme på familieområdet. Den konservative børne- og socialminister Mai Mercado var for eksempel ikke tilfreds, da EU i 2017 afslørede planerne om at indføre øremærket barsel til mænd i medlemslandene.

»Det er op til familierne selv at bestemme, hvordan de vil fordele barslen. Og tvang er ikke den rigtige vej,« skrev hun på Facebook.

Tone Wilhelmsen Trøen mener omvendt ikke, det er selvmodsigende at være liberal og konservativ og samtidig regulere virksomheder og familier med kvoter. På ligestillingsområdet er der til tider behov for lovgivning, »der kan sætte udviklingen i gang«, siger hun.

»Jeg forstår godt, at man kan mene, at der er en konflikt. Men hvis vi ikke havde lavet nogle strukturelle ændringer, så var vi gået glip af rigtig meget kvindelig arbejdskraft. Hvis man skal snakke økonomi, så er det jo netop vigtigt, at vi får kvinderne bedre ind på arbejdsmarkedet, og greb som kvoter er med til at sikre velstanden. Men det er en balancegang, for som Høyre-politiker er jeg også meget optaget af valgfrihed.«

– Kan du så ikke netop synes, at det er ærgerligt, at man skal lovgive for at få ændringerne til at ske?

»Jo, det kan du sige. Men der er både brug for gulerod og pisk, hvis jeg kan sige det sådan.«

I Danmark er kun omkring 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de børsnoterede selskaber kvinder – 28 procent i de største danske selskaber, de såkaldte Large Cap-selskaber. Betyder det så, at det er på tide at finde pisken frem herhjemme?

»Det vil jeg lade de danske politikere om,« siger Trøen.

»Vi kan jo dele vores erfaringer, og så må de danske politikere lave den lovgivning, de synes er bedst.«

– Hvorfor tror du, at der er så stor forskel mellem jer og jeres danske søsterparti, De Konservative, på det her område?

»Det er vældig vanskeligt at svare på for mig. Jeg er meget stolt af, at vi har gode resultater i Norge. Og så tror jeg, du skal spørge De Konservative i Danmark om deres politik.«

Nr. to i verden – og alligevel bagud

Trøens argument er, at den fortsatte kløft i løn og prestige mellem kønnene på arbejdsmarkedet både er en politisk og en kulturel udfordring. Ligestilling kræver holdningsændringer. Men holdningsændringer kan blive skubbet i gang af politik.

Hun nævner barselsperioden, som ifølge ny dansk forskning har en varig betydning for forskellen i kvinder og mænds indkomst. Hvor en lang barselsperiode ifølge forskningen kan gavne mænds karrierer, har barslen en negativ effekt på kvinders løn set over hele arbejdslivet. Det skrev Kristeligt Dagblad i sidste uge.

De norske politikere har allerede taget konsekvensen og indført en såkaldt fædrekvote, øremærket barsel til mænd, der sidste sommer blev forøget fra 10 til 15 uger efter fødslen. Det samme gjaldt i øvrigt den øremærkede barsel til mødre, mens den periode, som forældrene frit kunne fordele, blev beskåret med ti uger.

Og det var nødvendigt, mener Trøen – også selv om hun går ind for »valgfrihed for familier«.

»Det er lettere for mænd at tage på barsel, når det er en del af systemet, hvor de fandt det vanskeligt at bede om før. Det er det, jeg hører norske mænd sige. Og det er sådan, man kan bruge lovgivningen,« siger hun og understreger, at det er positivt for barnet, når begge forældre tager længere barselsperioder.

Det er for tidligt at fælde dom over den seneste lovændring, men den øremærkede barsel havde allerede skabt resultater inden da.

Ifølge Statistisk Sentralbyrå (SSB) brugte næsten 70 procent af nyslåede norske fædre alle ti barselsuger, der var øremærket i 2017. Det skal sammenlignes med, at danske mænd ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik holder barsel i under en måned – om end det kan ændre sig snart, efter EU netop har godkendt et nyt direktiv om to måneders øremærket barsel til hver forælder.

Spørgsmålet er så, om den øgede regulering også har haft en bredere effekt på ligestillingen i Norge.

Nok er landet det næstmest ligestillede ifølge den seneste Global Gender Gap Report, der placerede Danmark på 14.-pladsen, men det betyder ikke, at endemålet er i sigte: Trods kønskvoter og øremærket barsel er antallet af kvindelige ledere for eksempel kun steget fra 32 til 35,8 procent i de seneste ti år i Norge. Samtidig er kløften mellem kvinder og mænds bruttoindtægt stadig anselig: 369.600 mod 533.900 norske kroner ifølge SSB.

»I den private sektor er man ikke kommet langt nok,« erkender Trøen.

»Man kan gøre meget med lovgivning, men der er stadig meget, vi skal gøre, når det kommer til holdningerne i samfundet. Og kvinder skal jo også ønske at tage lederansvar.«

– Kan du ikke godt være skuffet over, at det ikke har haft en større afsmittende effekt, at I har valgt at regulere på den her måde?

»Selv i Norge, hvor ligestilling står højt på den politiske agenda, har vi stadig et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Rigtig mange kvinder vælger det, man kan kalde kvindefag, som jo ofte er lavtlønnede – for eksempel inden for pleje og omsorg,« siger Trøen, der selv var sygeplejerske, før hun gik ind i politik.

»Men på de videregående uddannelser er 60 procent af de studerende kvinder, og der er en stor overvægt af kvinder på for eksempel læge- og jurastudiet. Så det tyder på, at der kommer en ændring. Samtidig er nogle af lovændringerne ret nye, så det tager også tid, før vi ser hele effekten.«

Øremærket barsel er også et ligestillingsfremskridt for mænd. Hver femte mand ville nemlig holde mere barsel, end han har haft mulighed for.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Kønskvotering er ikke tilladt - heller ikke i Norge.

Positiv særbehandling af det ene køn må nødvendigvis betyde negativ behandling af det andet. Der er helt enkelt tale om diskrimination. Ulige behandling af andre, p.g.a. køn, race, religion med videre som stadfæstet i Menneskerettighedskonventionen, er ikke tilladt af hverken stater eller private.

Henrik Brøndum, Søren Knudsen, Michael Boe og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

For det stor spørgsmål er hvad er ligestilling?
Equality of outcome OR Equality of opportunity

Dette er ikke frihed, og den største grund at jeg ser feminisme som en totalitær bevægelse.

For slet ikke at tænke på den problemstilling.
Når en kvinde blive ansat i et job på grund af kvote, Så er hun ansat på grund af sit køn og ikke på grund af sine kompetencer.
eller
når et firma skal ansætte en kvinde for at styrke deres profil ud af til(virtue signaling). Igen Så er hun ansat på grund af sit køn og ikke på grund af sine kompetencer.

Dette giver ikke ligefrem grobund for respekt, men skader ligestillingen

Liv Pedersen, Henrik Brøndum og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Hvis Norge kun har 2 kvindelige præster, syntes jeg da godt, der kan være behov for kønskvotering. Men det jeg forstår ved kønskvotering, det er, at flere kvinder skal ind i f.eks. virksomhedernes bestyrelser.

Og jeg ser ingen fare i, at nogle (læs mænd) skal afgive noget som helst til dette formål. For som jeg ser det, er mændene i høj grad blevet positivt forfordelte i forhold til kvinder allerede i kulturhistorisk tid, og det trækker man med over i nutiden,

Kvinder tænker på en anden måde, og det gavner faktisk beslutningsprocesserne.

I øvrigt skal det vel ikke være som i Afghanistan, hvor en helt ny undersøgelse viser, 60%-70% af de mandlige borgere, ikke vil afgive nogen form for magt eller frihedsrettigheder til kvinder. Her anser man kvinder som værende på samme niveau som husdyr.

Birgit Kraft, David Joelsen og Mette Haagerup anbefalede denne kommentar

@Gert Romme
"Og jeg ser ingen fare i, at nogle (læs mænd) skal afgive noget som helst til dette formål. For som jeg ser det, er mændene i høj grad blevet positivt forfordelte i forhold til kvinder allerede i kulturhistorisk tid, og det trækker man med over i nutiden"

At man bruger fortide til at undertrykke dem i nutid, som der ikke har deltaget i den forkerte handling. jeg mangle ord for denne logik og moral.

"og det trækker man med over i nutiden"
Er det ikke det du selv gør, med det du skrive eller misforstår jeg noget.
For jeg ser kun feminister bruge dette kort og de gør det åben. De begrunde deres handling med en fortid som de ikke selv har været udsat for, og de vil straffe nogle der ikke har haft noget med denne handling at gøre.

Liv Pedersen, Trond Meiring og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det er altid interessant at betragte en ligestillingsdiskussion på sidelinjen - det ender altid med, at det er mændene, der er ofrene ;-)

Birgit Kraft, Jørn Vilvig, Estermarie Mandelquist, David Joelsen, Katrine Damm og Mette Haagerup anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg er jo ligeglad med uddannelse og moralske værdier, og har kun respekt for penge. Hvornår ser vi den første kvinde lave sin egen store virksomhed?

Der var jo Elizabeth Holmes med Theranos, men der viste sig desværre for meget svindel. Da hendes firma var på toppen havde det 800 ansatte, men nu er det nede på omkring 20. Hvordan kan kvinder som gruppe, på den måde forlange bestyrelsespladser i erhvervsvirksomheder, når deres faktiske målbare resultater er så dårlige? Det svarer jo til, at jeg som er tonedøv forlanger en plads i Det Kongelige Kapel?

Nu har jeg lyst til at komme ind på en pointe, som "Stephen Fry" i Munk debate (2018) har formuleret sig lige så flot.
"At bare have ret eller at være effektiv?"

Mange kæmper for ligestilling, og dette er ikke kun forbeholdt venstrefløjen.
Men de seneste mange års forsøg fra de højtråbende i "venstrefløjen" har langt mere omhandlet mere om at bare at få ret end at være effektiv!

Vi mennesker lever i en uretfærdig verden fra barnsben til, at vi er gamle og grå, ja selv i den vestlige priviligerede verden, da der har vi vores egne unikke problemstillinger.
At oprigtigt forsøge at skabe en bedre verden er ædelt, men allerede der støder vi ind på problemet, at den "bedre verden" er meget subjektivt. Men det er et helt emne for sig selv!

Jeg taler som en ung kvinde igang med en videregående uddannelse. Hvor jeg dog heldigvis ikke gør mig store tanker om den "store karriere". Men jeg ser så tydeligt både med mig selv og mine medsøstre, at alt denne kønskvotering skader os. Hvorfor spørger du? Fordi hvis jeg er valgt pga. vagina og ikke mine kompentancer, så er da der ingen, som vil tage mig seriøst? Jeg ville jo være karrieresnyder?
Og selv hvis jeg var valgt pga. mine kompentancer, at jeg var en af de heldige, hvad tænker de andre på arbejdspladsen? "Nej hun var sikkert valgt for fordel for forretningsprofilen, altså "virtue signaling"

Jeg vil hellere kæmpe uretfærdigt ekstre hårdere med den rette mængde "albuerne ude", men så i det mindste have gjort mig fortjent til pladsen! End at jeg vil bare få givet pladsen og aldrig have bevist mit værd.

Hvis man tror på, at kvinderne virkeligt blev førhen i tiden behandlet som andenrangsborger, som blev særbehandlet på både godt og ondt, hvorfor fanden er vi så endt til det punkt nu, hvor vi igen vil behandle kvinder anderledes!

Nogle argumenterer, at uligeligheden, som vi ser nu, er stadigvæk efterladenskaber fra førhen i tiden. Dette kan man argumentere for eller imod, men hvis antager, at det er rigtigt. Så må og skal man IKKE glemme, at ting tager tid at forandre.
Så er tvinge ting over hovedet på samfundet på denne måde, som kun kan skabe had, foragt og respektløshed.
Det er ikke at være effektiv...

@Rikke Nielsen
"Det er altid interessant at betragte en ligestillingsdiskussion på sidelinjen - det ender altid med, at det er mændene, der er ofrene ;-)"
Hvor, hvem ???

Ligestilling er en svær ting, specielt når man snakker om ligestilling mellem kønnene.
For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har samme udgangspunkt,
for mænd og kvinder er ikke ens fysisk og psykisk.

Man kommer ikke uden om, at mænd har deres problemstillinger i ligestillingsdebatten,
og kvindes har deres.

jeg ønsker ligestilling {Equality of opportunity)