Læsetid: 5 min.

Sundhedsreform: Venstre-baglandet i oprør mod regnedrengene

De vrede reaktioner mod regeringens sundhedsreform blandt lokale Venstre-folk udstiller, at det ikke længere kun er venstrefløjen, som har fået mere end nok af Finansministeriets kolde dominans
De vrede reaktioner mod regeringens sundhedsreform blandt lokale Venstre-folk udstiller, at det ikke længere kun er venstrefløjen, som har fået mere end nok af Finansministeriets kolde dominans

Philip Davali/Ritzau Scanpix

19. januar 2019

Opgøret om regionernes fremtid er ikke en front mellem rød og blå blok. Skillelinjen kløver langt dybere ned gennem det danske folkestyre, og markerer et historisk skel mellem dem, der på ene side sværger til et centralistisk embedsvælde, og dem, der på anden side har mere tillid til en decentral borgerbevægelse; en genopstandelse af konflikten mellem det autoritære Højre og det folkelige Venstre fra 1800-tallet.

En stribe markante skikkelser fra det jyske Venstre-bagland har i de seneste uger protesteret højlydt mod flere af grundideerne i regeringens udspil til en ny sundhedsreform, særligt ideen om at nedlægge de folkevalgte regionsråd, og kritikken er kun blevet forstærket, efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde det konkrete reformudspil onsdag formiddag.

Det udspil, som har været længst tid undervejs i nyere dansk politisk tidsregning, er også blevet mødt med en historisk modstand indefra.

Fire toneangivende Venstre-folk fører an i et oprør, der ikke alene udfordrer regeringens påstand om, at reformen vil kunne bringe sundhedssektoren tættere på borgerne, men som også er med til direkte at underminere deres egen partiformands autoritet får måneder før folketingsvalget: Tidligere forsvarsminister Søren Gade, borgmester i Herning Lars Krarup, regionsformand i Syddanmark Stephanie Lose og den i offentligheden mindre kendte formand for Venstre i Region Midtjylland Jens Nicolaj Vejlgaard har vakt en klassisk modstand mod statslig centralisering og vækket embedsvældet til live.

Farvel til folkevalgte

Som garvede politikere har de fire rebeller – før de fleste andre – gennemskuet, hvad regeringens reformudspil også handler om: Set fra den praktiske virkelighed i provinsen er udspillet ’Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ et slet skjult forsøg på at få computere til udregne, at lokale velfærdstilbud sjældent betaler sig, og i stedet skal koncentreres i større byer eller helt privatiseres.

Søren Gade har forklaret modviljen til TV Midtvest:

»Der er en ambulance i Lemvig, og det er helt sikkert, at hvis man tager et DJØF-regneark, så er det en rigtig dårlig forretning. Den kører ikke med ret mange patienter, men det er tryghed for borgerne i Lemvig-området. Og det er jo det, politikerne skal. De skal prioritere, og man kan faktisk godt købe tryghed for penge.«

Venstre-folkene frygter, at regnearkene tager over. Taget for pålydende skriver udspillet sig da også ind i rækken af finansministerielle reformer, hvor universalløsningen er, at de vigtigste budgetbeslutninger skal rykkes væk fra de ansatte på lokalt plan og op på statsligt niveau, og at professionelle embedsmænd skal have større råderum på bekostning af folkevalgte amatører.

Det kan nemlig være alt for bøvlet, irriterende irrationalt og meget dyrt: Det åbne demokrati forpurrer ofte en mere kalkulerende, effektiv planlægning, og statens embedsmænd mener i hvert fald selv, at de let ville kunne få bl.a. sundhedssystemet til at fungere meget bedre – ja, hvis blot de folkevalgte kunne blande sig udenom med al deres pladder, palaver og populisme.

En ny meningsmåling viser tilmed, at et snævert vælgerflertal foretrækker et sundhedsvæsen, som drives af embedsmænd og eksperter. Tiltroen til centralmagten findes. I det klassiske grundopgør mellem det autoritære Højre og det folkelige Venstre har der jo altid stået borgere på begge sider.

Billigere velfærdstilbud

Hovedformålet er dog ikke centralisering, men derimod fremtidige besparelser. Centralisering er snarere midlet til at nå sparemålene:

»Sundhedsreformen skal være med til at forhindre, at vores sygehuse og sundhedspersonalet kommer under yderligere pres, når der i de kommende år bliver flere ældre borgere og flere med kroniske sygdomme,« som det hedder i udspillet.

Lars Løkkes nye sundhedsreform er en opfølger til strukturreformen fra 2005 og velfærdsaftalen fra 2006. Her blev amterne afskaffet, de små kommuner fusioneret og pensions- og efterlønsalderen blev udskudt, så statskassen dermed sparede milliarder i fremtidige udgifter. Formålet er dybest set det samme nu:

»Reformen vil være med til at forebygge et pres på sygehusene.«

Regeringen vil forhindre, at stadigt flere behandlingskrævende ældre kommer på dyre sygehuse i fremtiden. I stedet ønsker Finansministeriet, at der oprettes billigere løsninger til kronisk syge.

Venstres populære regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose er utryg ved perspektivet: »Når der er lagt op til, at næsten 99 procent af det nuværende sundhedsbudget, skal høre under en bestyrelse, så er jeg ikke enig i, at det er en god beslutning,« siger hun til JydskeVestkysten.

Konkret vil regeringen spare 500.000 ambulante besøg på sygehuset og mindske antallet af indlæggelser med 40.000 for især medicinske patienter. Hvis systemet får lov til at køre videre som i dag, frygter budgetbisserne i Finansministeriet, at udgifterne til hospitalerne vil eksplodere – på samme måde som man tidligere frygtede den såkaldte ’ældrebombe’ med ukontrollabelt stigende udgifter til folkepension.

Magthavere på afstand

Første skridt i regeringens sundhedsreform er at skrælle de regionale, demokratiske lag fra. Og det må nødvendigvis fremkalde en reaktion, ikke mindst fra de Venstre-folk, der stadig kan huske, hvorfor deres eget liberale parti blev etableret i sin tid. Og blandt de Venstre-folk, der har læst og forstået den ’danmarkskanon’, som Bertel Haarder i sin tid fik formuleret som kulturminister.

Her fremhæves den korte magtdistance mellem borgere og magthaverne som ét af de mest enestående kendetegn ved det danske folkestyre, inspireret af den hollandske kulturanalytiker Geert Hofstede:

»I en tid, hvor magten ikke længere blot centraliseres i landets hovedstad, men også placeres uden for landet, f.eks. i EU-regi, er det centralt, at borgerne fortsat føler en grundlæggende nærhed til magten, til den økonomiske elite såvel som til beslutningstagerne.«

Det er således politiske urkræfter, der er på spil i modstanden mod Løkkes nye reform. Almueoprøret i Venstre trækker tråde helt tilbage til Ludvig Holbergs satire vendt mod selvhøjtidelige embedsmænd videre til den udbredte skepsis mod EU-centralisering og frem til den aktuelle kritik af, hvordan Finansministeriets regneark får lov til at trumfe sund fornuft.

Parlamentarisk har Lars Løkke Rasmussen dog for en sjælden gangs skyld opbakning til sin nye dobbelte struktur-/velfærdsreform. Dansk Folkeparti står parat til at lægge stemmer til, ligesom det skete med strukturreformen i 2005 og velfærdsaftalen i 2006.

Og mon ikke det atter bliver dem, som systemkritikerprovoen Mogens Glistrup kaldte for »skrankepaver« og »papirnussere«, der vinder kampen? Arvtageren Kristian Thulesen Dahl har altid stået på systemets side.

Men debatten viser, at en afgørende skillelinje i det politiske landskab i Danmark – fortsat – går mellem dem, der på den ene side ender med at bøje sig for autoriteternes rationalitet, og dem, der på den anden side tror mere på borgernes egen myndighed.

Dele af Venstre har stadig stolte rødder, og Løkke må derfor kigge sig nervøst over skulderen frem mod folketingsvalget, for han har i de seneste døgn tabt en stor del af sine fodsoldater.

Statsministeren har ret i, at det er nødvendigt at reagere i tide, inden den demografiske udfordring vokser sig for stor.
Læs også

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
  • Runa Lystlund
  • Bjarne Andersen
  • Poul Erik Riis
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anders Graae
  • Ruth Gjesing
  • Anne Eriksen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Jens J. Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Grethe Preisler
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Frede Jørgensen
lars søgaard-jensen, Runa Lystlund, Bjarne Andersen, Poul Erik Riis, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Ruth Gjesing, Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Jens J. Pedersen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Grethe Preisler, Ervin Lazar, Gert Romme, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Der er så store skismaer omkring Lars Uløkke, at det kun er et valg, der kan rydde op.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Anne Eriksen, Peter Beck-Lauritzen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben K L Jensen, Helle Walther og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Overskriften; "Venstre-baglandet i oprør mod regnedrengene", er efter min opfattelse forkert.

Jeg er økonom og Master (MBA), og jeg tror ikke en smule på, at de beregninger der ligger til grund for den nye sundhedsreform, er udarbejdet af økonomer. Men måske er det politiske embedsmænd, der står for disse tabuleringer.

Jeg mindes ganske godt min første ansættelse som erhvervsøkonom i en konsulentvirksomhed, der også markedsførte klienternes produkter, og i sidste fase skaffede "ordren på blokken".

Her udarbejdede jeg et stort antal ganske reelle markedsundersøgelser om året. Men det vanskelige var, at ledelsen, af kommercielle grunde, havde skrevet konklusionen i forvejen, og den måtte hverken rettes eller tilpasses. Så min opgave var faktisk at designe en undersøgelse, der punkt for punkt og på en begrundet måde kom frem til ledelsens konklusion.

lars søgaard-jensen, ingemaje lange, Lars Jørgensen, Rolf Andersen, Runa Lystlund, Jane Jensen, Marie Mollerup, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Nette Skov, Philip B. Johnsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, kjeld jensen, Helle Walther, Jørn Andersen, Holger Madsen, Torben Jensen, Jørgen Dahlgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Benta Victoria Gunnlögsson, patrick scholer, Sven Elming, Allan Filtenborg, Jens Erik Starup, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Kurt Nielsen, Grethe Preisler, Ervin Lazar og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er, at man sætter økonomien først - men det må være opgavernes bedste løsning, der tages udgangspunkt i, og så må man indrette samfundet, så målet kan nås. Det er aktiviteten, der skaber værdien, den økonomiske tænkning står simpelthen i vejen for, at man arbejder med forbedring som mål. Det sker, fordi markedstænkningen opstiller handler, hvor det ene koster det andet, men i realitetens verden har fremstillingen af fødevarer ikke meget at gøre med uddannelsen af højtspecialiserede fagfolk til at behandle svære sygdomme, som de har aldrig har kunnet behandles før. Derimod er det selvfølgelig en god idé, at man har brug for så få til at stå for det grundlæggende nødvendige: fødevarer, boliger, beklædning - så så megen tænkekraft som muligt kan investeres i positive forbedringer for fremtiden indenfor grøn energi, sygdomsbekæmpelse, infrastruktur, demokratisk medbestemmelse og borger-lighed.

Rolf Andersen, Steen K Petersen, Anne Eriksen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Allan Filtenborg

Måske vi burde spørge os selv om, hvilket samfund vi ønsker at leve i? For min del er det meget langt fra det Løkke og Venstre giver mig. Eksperter bliver fyret i fald de er uenige med Venstre, Skat sejler, folkeskolen tja, politiet kommer ikke når folk har brug for dem.. forsæt selv listen. Men ét ved jeg, uligheden og fattigdommen stiger, og det er godt for os alle, som Joakim B forklarer og det er han langt fra ene om.

Jørgen Wentzlau, lars søgaard-jensen, Lars Jørgensen, Rolf Andersen, Helene Kristensen, Marie Mollerup, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Steen K Petersen, kjeld jensen, Helle Walther, Tino Rozzo, Jørn Andersen, Anne-Marie Paul, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Jens J. Pedersen, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Regnedrenge kan det der med tal; antal behandlede på sygehusene er steget markant (for det bedømmes sygehusene på), men tallene fortæller ikke noget om antal genindlæggelser, som følge af en for "hurtig" behandling og for tidlig udskrivelse. Men det er jo også ligegyldigt, når det kvantiteten og ikke kvaliteten, der tæller. Regne-drenge-logik! Men surt show for patienter og personale, såmænd!

Jane Jensen, lars søgaard-jensen, Marie Mollerup, Bjarne Andersen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Steen K Petersen, kjeld jensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Allan Filtenborg anbefalede denne kommentar

Mistanken kan være, at forfatteren til første 10-årige kapitel vil dække over sine fejl ved at skrive andet kapitel i indpakningen "nærhed".
Topstyringen vil være den samme.

Det er nødvendigt at skelne mellem administrativ og daglig, faglig ledelse helt ude på
Færdselsloven er nødvendig topstyring, men færdselskulturen er noget andet, som vi "ansatte" har afgørende indflydelse på.

Bjarne Hastrup kom med det simple angreb på "Bermudatrekanten" i Debatten forleden.
Den der har skoen på, ved hvor den trykker.

Den der attitude har Løkke stjålet fra Trump! (foto)
Knib øjenene sammen og du kan se det!

Nette Skov, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Det værste ved regne ark er, at de viser at (2 skridt frem) og (3 skridt frem og 1) tilbage giver der samme resultat nemlig 2.

Men forbruget er 100% højer på det på det sidste eksempel.

@ Ib Christensen,

Regneark er ganske effektive værktøjer til mange opgaver, og de tabulerer selvfølgelig 100% korrekt.

Jeg har anvendt regneark til ganske meget. Og til tilbagevendende opgaver har jeg inde i regnearkene indarbejdet programmer i Visual Basic.

Nej - jeg tror absolut ikke, man med nogen fornuftig grund kan beskylde regneark for noget som helst. Det man kan sige, det er, i øvrigt som lange og sammensatte matematiske funktioner, at output ikke bliver korrekt hvis man ikke anvender korrekt input.

Efter min opfattelse, skyldes det hele i denne sag, at politikerne har bestilt et resultat, der svarer til politikernes "konklusioner". Og så har man politiske embedsmænd, der formentlig er økonomer, der er villige til at "løse" opgaven.

Runa Lystlund, Rolf Andersen, Anne Eriksen, Ib Christensen, Tue Romanow, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Vi kan jo snakke om hvordan LLR's tidligere påstande om motiv for reformer og regel lempelser står mål med hvad vi oplever i virkeligheden.

Ellers fortsætter vi som de mange kvalificerede borgere den nøgne kejser var så glad for. at have mange af.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Gert Romme

Enig i at det er som med regneark som med våben. Det hele afhænger af i hvis hænder de bruges.

Og i de forkerte hænder kan 3 - 1 = 2 fremtrylles som kun 2 og ikke de 4 regnestykket forbruger.

Er jeg den eneste der undre mig over skrædder eventyr om hvorfor noget non profit i offentligt hænder for borgernes bedste, skulle forbedres af, at nu skal der hentes profit hjem oveni at prioriterer borgernes bedste skulle give os de rigtige priser i det private?
Har i tænkt på hvem "os" er i de budskaber?

Jørgen Wentzlau, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det er jo noget der ikke stemmer her. 2000 nye sygeplejesker, alt mens man skære 2% på produktionshøjskolerne. Og de 6 milliarder skal fordeles på rigtig mange områder og over flere år. Så igen er det store ord, flot retorik, botanik i S udspillet, det gjorde LLR også mod de konservative i sin tid og tog æren bag Lene E s ryg.
Løkkes retorik stemmer ikke overens med logikken og økonomien i han s udspil. Påmig virke det som centralisering og en spareøvelse.

Jørgen Wentzlau, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Herdis Weins og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det er du ikke alene om, Helle Walther. LLR's sundhedsreform er lige til at blive syg af.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ib Christensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

Nedskæringsmetoderne – 2 %s – og grønthøstermetoderne - tages I brug område for område - og skaber kvalitetstab og kompetencetab og tab af det resulterende udbytte for befolkningen.

Miljø, sikkerhed og ansattes rettigheder elimineres.

De faglige kvalitetsstandarder og regler I de enkelte fag - alt hvad der ikke indgår I juristuddannelsen – springes over og tilsidesættes.

Ved ambulanceredning - hurtig hjælp

Ved undervisning -at sikre at de svage elever kommer med

Ved medicin - sikkerhed I dosering

Osv. osv.

Kvakitetstabet I den offentlige forvaltning udgår fra Moderniseringsstyrelsen, og processen er her beskrevet af Søren Skafte - om arven fra Corydon

https://www.linkedin.com/pulse/corydons-arv-brutaliteten-i-den-offentlig...

”Moderniseringsstyrelsens medarbejdere og ledelsen i de offentlige forvaltninger har typisk en baggrund som jurist eller økonom, og typisk har de ikke forstand på hvad det er, de sætter i gang.”

”den 1. november 2011 fusionerede Hellemann uden forudgående varsel 2 styrelser under Finansministeriet: Økonomistyrelsen (regnskaber) og Personalestyrelsen (personaleadministration). Op af asken og ud af fusionen kom Moderniseringsstyrelsen. Ingen havde set det komme og slet ikke de knap 100 medarbejdere fra de fusionerede styrelser, der blev afskediget.

Moderniseringsstyrelsen var herefter etableret med Niels Gotfredsen som direktør – indtil da først kontorchef Finansministeriet, herefter budgetbisse i Forsvarskommandoen, kontorchef i Ankestyrelsen og afdelingschef i Finansministeriet og i øvrigt bror til præsten og debattøren, Sørine Gotfredsen.

Den 3. vicedirektør – som fik hele pakken med at forhandle overenskomster i staten efter et skærpet koncept, hvor økonomistyring og ledelses­ og overenskomstområdet bindes sammen – blev cand.jur. Barbara Bertelsen, der med en ydmyg baggrund som cand.jur. fra Aarhus havde været ansat i Justitsministeriet.
Barbara Bertelsen spillede en nøglerolle i lærerkonflikten i 2013 og blev efterfølgende belønnet med posten som departementschef i Justitsministeriet.

Umiddelbart kastede styrelsen sig over alle fagministerierne, der blev beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de lovede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

I forbindelse med den såkaldte effektivisering af centraladministrationen er der smidt mange kompetencer og nyttig viden ud med badevandet. Det gælder også de fantasifulde it-projekter, der uvægerligt kører af sporet, og som vi alle kender fra dagspressen. Tinglysningsreform, Politireform, Dagpengereform, Gymnasiereform og Folkeskolereform er andre gode eksempler.

Hele forløbet om salget af statsaktier i Dong Energy til Goldman Sachs vidner også om, at de ansvarlige embedsmænd i Finansministeriet ikke har haft tilstrækkelig forstand på de processer de igangsatte.

Finansminister Bjarne Corydon, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har dermed et væsentligt ansvar for at initiere den tilsidesættelse af hensynene til ordentlighed og personalepolitiske principper i centraladministrationen, der siden har karakteriseret den offentlige sektor. ”

Ligeledes af Søren Skafte - om Energinet og Dong/Oersted:

https://www.linkedin.com/pulse/hvordan-sikres-den-kritiske-infrastruktur...

ingemaje lange, Philip B. Johnsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo utroligt, at der stadig er folk der køber Lars Løkkes og Co's postulater om forbedringer, mere 'nærhed', bedre behandling, etcetera, når fortidens synder stadig står pinagtigt til skue efter diverse spareøvelser, SKAT som måske det grelleste eksempel.

Hvornår vågner folk op fra Tornerosesøvnen ?!?

Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Nette Skov, Philip B. Johnsen, Lillian Larsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Nu har der lige været skarpt fokus på klimarådet med venstre i et dårligt lys.
Vupti! Skal vi ikke snakke om noget andet? Sådan en smart sundhedsreform med gyldne løfter, krydret med uigennemskuelige faldgruber, som vi skal lokkes i med passende tågesnak. Så får han listet endnu en centralisering igennem.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Lillian Larsen
Der er ikke bæredygtig energi til økonomisk vækst, men når politikere ikke vil forholde sig til videnskabelig fakta, fodre de folkevalgte befolkningen med politisk udenomssnak og pseudu økonomisk ønsketænkning.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Det er slet slet ikke det som det handler om; det handler om det her:

https://www.ineteconomics.org/perspectives/blog/meet-the-economist-behin...

Her har vi den virkelige, og rigtige!, forklaring på, hvad der sker i de her år! Og jo før, vi på centrum-venstre læser denne artikel, og indser det, jo før, jo bedre. Søren Pind, Liberal Alliance, Ole P. Kristensen, fra Berlingske, Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, ja selv visse af socialdemokraterne er faldet for James Buchanans teori om publiv choice - nemlig, den at markedet er bedst, og så den her også, som vi gang på gang hører fra Venstre, de Radikale, dele af Socialdemokratiet, NB, og LA:

"In thinking about how people make political decisions and choices, Buchanan concluded that you could only understand them as individuals seeking personal advantage. In an interview cited by MacLean, the economist observed that in the 1950s Americans commonly assumed that elected officials wanted to act in the public interest. Buchanan vehemently disagreed — that was a belief he wanted, as he put it, to “tear down.” His ideas developed into a theory that came to be known as “public choice.”"

Her er en anden af Buchanens ideer:
"---politicians and government workers were out for themselves, and so, for that matter, were teachers, doctors, and civil rights activists. They wanted to control others and wrest away their resources: “Each person seeks mastery over a world of slaves,” he wrote in his 1975 book, The Limits of Liberty. Does that sound like your kindergarten teacher? It did to Buchanan.
The people who needed protection were property owners, and their rights could only be secured though constitutional limits to prevent the majority of voters from encroaching on them, an idea Buchanan lays out in works like Property as a Guarantor of Liberty (1993). "

Læg mærke til, hvordan de borgerlige, især personer fra Venstre, LA, NB, og de Konservative altid argumenterer her, især overfor fagforeninger, sygeplejersker, lærere, læger mm. og mv. Ideerne kommer fra James M. Buchanan!

Og så vidt jeg har læst bliver der givet patienterne rettigheder i det V-forslag til en ny sygehusstruktur i Danmark; rettigheder der bl.a. handler om, at de kan vælge privathospitaler, privatklinikker mm. og mv.! fordi hele Buchanans ide er, at markedet altid er bedst!

Men det er ikke det hele, se næste kommentar:

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, Ib Christensen, Torben Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og her er den næste kommentar:

Ja, det handler for Buchanan også om, at markedet altid er bedst, men endnu mere handler det om det her:

"She [McLean] observes, for example, that many liberals have missed the point of strategies like privatization. Efforts to “reform” public education and Social Security are not just about a preference for the private sector over the public sector, she argues. You can wrap your head around those, even if you don’t agree. Instead, MacLean contends, the goal of these strategies is to radically alter power relations, weakening pro-public forces and enhancing the lobbying power and commitment of the corporations that take over public services and resources, thus advancing the plans to dismantle democracy and make way for a return to oligarchy. The majority will be held captive so that the wealthy can finally be free to do as they please, no matter how destructive."

Og for mig at se er det lige præcis det som den her såkaldte reform af sundhedsvæsenet i DK er udtryk for!

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen, Torben Jensen, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Karsten Aaen - i USA er det jo, hvad store, gamle konservative milliardærer støtter over hele landet, fra skolebestyrelser og op, som det har været fremført i forbindelse med Koch-brødrene.
Her er det ubetinget et synspunkt, der har levet skjult i liberalistiske kredse, men som træder ind i det politiske liv i fuld synlighed med Nye Borgerlige.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Karsten Aaen
Ayn Rand og andre ligesinde, men det ændre ikke på det faktum, beskrevet 19. januar, 2019 - 22:05.

Politiske fantaster deres traditionelle pseudo økonomiske vækst økonomer og deres grådige økonomiske intressenter, har mange tossede undskyldninger for ikke at ville forholde sig til den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidensbaserede konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer.

Det vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere er fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom på kortsigtede uholdbar pseudo økonomi, hvilket betyder der intet er vundet, aller er på vej tilbage i fattigdom.

Men det er muligvis for meget virkelighed at forholde sig til, det kan jeg faktisk godt forstå, men det er ikke kun økonomi til en sundhedsreform vel?
Det er det du skriver Karsten Aaen, ikke sandt?

15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelite meget fint.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Karsten Aaen
Der er ikke bæredygtig energi til økonomisk vækst, men når politikere ikke vil forholde sig til videnskabelig fakta, fodre de folkevalgte befolkningen med politisk udenomssnak og pseudo økonomisk ønsketænkning.

Hvilket i denne omgang er udenomssnak fra de folkevalgte fantaster, der vedrøre en sundhedsreform.

Bæredygtig politik og økonomi med fremtid for vores børn, er en by i Rusland for fantasterne.

Rauf H. Zadeh

Siden 2001 begyndte neonliberalismen sine offensiver og angreb på social demokratisme. I det stillede og styrkede privatisme mod fællesskabet, individualismen mod kollektivisme, politisk centralisering mod decentralisering , på arbejdsmarked og social og sundheds områder. Neoliberalismen styrkede og støttede individuelle lønforhandling mod kollektive forhandlinger. Disse og mange andre offensive, sveget politiks og økonomisk velfærd systemet. Trods eksperters advarsler for ti år siden, gennemførte alligevel regeringen sin stor politisk reform i kommunal områder og erstattede dermed Amterne med Regioner. Trods reformens mange svagheder, teknisk set tog det 10 år til at Regionerne kunne nogenlunde implementere en del ad reformen og høste lidt gevinst ad det. Men nu i 2019 lang fra sidste reformens succes, kommer endnu et ideologisk slag mod demokrati og folkestyre i form af regeringens ny sundhedserform. Her erstatter de demokratiske valgte Regionsmedlemmer med udvalg som er udpeget af regeringen. Disse udvalg ikke er demokratiske fordi de er ikke folkevalgte og dermed repræsentere de kun den politiske linje og holdninger der bliver dikteret fra den central magtapparatet. Denne dramatiske udvikling kan aldrig være demokratisk og repræsentativ, selv hvis det havde været sket under en Social Demokratisk ledende regering. Jeg ser denne reform som en ideologisk kamp frem for at være økonomisk og pragmatisk. Det er topstyret og envejs, og er derfor en politisk- ideologisk magt generobringens proces fra folk og deres suverænitet. Det er et udemokratisk angreb på de elementære demokratiske værdier i samfundet.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Karsten Aaen

Lyder til at ved dette valg skal budskabet være at hvad venstre står for og altid har stået for er anti demokrati.

Runa Lystlund

Vi har med at gøre en ren besparelsesøvelse, skjult med en uigennemsigtig økonomi og manglende fortælling om hvordan hele sundhedsteformen bliver planlagt, betalt og iværksat.

I virkeligheden er man ved at forringe behandligen af landets borgere. Man flytter behandlingstilbud fra de professionelle hospitaler, med specialister og vidensdeling til billigere sundhedshuse til læger og sygeplejersker, hvoraf mange ikke er uddannede endnu.

Her mangler, der en regulær planlægning med overgangsperiode, hvor man tager hånd om det gab, der ligger imellem nedlæggelsen af eksisterende system og nystart af et nyt system. De bygninger, som skal erstatte hospitalsindlæggelser findes heller ikke endu.

Man har ikke end undersøgt, om eksisterende system ikke kunne forbedres.

Lysten til evig forandring rider stat og kommune som mare, med stressede medarbejdere og fejl til følge. Denne evige forandring koster en formue i tabt viden og overgangsfejl. Ingenting må hvile for at blive gjort godt for forandringssygen. Alle ledere i stat og kommune ønsker at lave et eget aftryk i systemet, vel at mærke uden økonomisk ansvar. De brugte penge er ikke deres, de er borgernes. Vi betaler deres fejl.

Manglende planlægning er statens og hermmed Lars Løkke Rasmussens og kommunernes store problem. Denne manglende planlægning og kontrol koster samfundet milliarder. Akkurat som den fortælling DR og Politiken kan fortælle om svigt i at undersøge svindel af udbytteskatten. Her hørte man ikke ordentlig efter, når Skat blev advaret mod svindel. Det kunne Skat ikke rigtig tage sig af, fordi oplysningen ramte ind i en ferieperiode. Resultatet var 2.5/6 milliarders tab på bare 50 dage. Enten er medarbejderne i Skat mindre begavede eller så er nogen blevet bestukket. De ledere, der var og er involverede er ganske enkelt inkompetente.

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Offentlig contra privat.

I et stort pervat firma gør direktion og bestyrelse deres bedste for, at det går godt i firmaet.
Der er direkte kontakt mellem alle ansatte fra bund til top. Det er nødvendigt.

Sådan er det ikke i det offentlige. Her er ledelsen styret af helt andre motiveringer. "Direktionen" er optaget af egen interesse og har meget lidt viden om det, der forgår på gulvet. Ledelsen er opdelt i mange lag, fagligt og geografisk og glemmer den fælles målsætning om, at skal gå godt i "firmaet".
Valg af moderne virkemidler koordineres ikke, og økonomien har ikke et fælles mål, men hver afdeling tænker kun på sig selv.

Det skal jo gå galt. Trods alle anstrengelser - hver 10`ende år.

Inkompetence forbundet med grådighed, egoisme, ligegyldighed og hovsaløsninger...
Sådan nogenlunde lyder melodien - har du først hørt den, lært den, så har du ingen problemer med at forstå reformerne - både dem før og nu.

Det er ingen god melodi og mange kan ikke lide den. Alligevel får den lov til at blive spillet hver dag, sågar om natten. De syge og stressede hører den meget tydeligt.

Det er på tide at vågne op, hvor lidt lyst man end har til det. Det er ikke kun fremtiden, det er nu og her, der skal handles. Det kan ikke nytte noget at køre sundheden i sænk, at man bilder sig ind, at "personlig medicin" er noget, man gerne vil gøre godt med. - Næh, man ønsker at sælge data til udenlandske firmaer, der loves nemme og hurtige resultater, her hvor alle er registrerede...

På universiteterne er forskning ved at være dagligdagen, også forbundet med iværksætteri og produktion. Tilsyneladende har man heller ikke her tænkt videre over konsekvenserne?
https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2019/01/forskningsdata?fbc...
"Den danske hygge", vi er hverken hyggelige eller lykkelige, vi får ikke gjort noget ved det. Folk som Anders Fogh, Corydon og Lars Løkke har frit spil?

Ib Christensen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar