Læsetid: 10 min.

Tiårig Fortnite-spiller: »Jeg tror bare ikke, de voksne forstår, hvorfor spillet er sjovt«

Onlinespillet Fortnite er »et isolationsfængsel«, der skaber angst og depression, skrev en psykolog for nylig i Information. Det afviser danske forskere. De frygter omvendt, at snakken om afhængighed skader samtalen mellem børn og forældre. Rasmus på ti år kan heller ikke se problemet – så længe man husker også at komme ud i skolegården
»Jeg synes bare, det er sjovt. Og jeg elsker følelsen af at stå sidst tilbage og have dræbt en hel masse. Når det sker, går jeg altid op og fejrer det med en kop kakao ... eller nogle pandekager,« siger Rasmus på ti år.

»Jeg synes bare, det er sjovt. Og jeg elsker følelsen af at stå sidst tilbage og have dræbt en hel masse. Når det sker, går jeg altid op og fejrer det med en kop kakao ... eller nogle pandekager,« siger Rasmus på ti år.

Anders Rye Skjoldjensen

24. januar 2019

Min 16 år yngre navnebror havde egentlig lovet mig, at jeg endelig skulle spille Fortnite, efter at han i de seneste to timer har vist mig, hvordan spillet fungerer. Men sådan går det ikke.

Vi flyver ned fra himlen mod en ø, og fordi jeg ikke kan finde ud af at lande, overtager tiårige Rasmus Herskind Dam Winther controlleren til sin PlayStation og styrer sin karakter – en muskuløs eventyrer med briller – mod den rigtige destination. Da han har fået kontakt med jorden, ser han en fjende luske rundt omme bag et hus.

»Må jeg ikke lige dræbe ham,« spørger han med en begejstring, man ikke sådan lige argumenterer imod.

Få sekunder senere rammer Rasmus Herskind Dam Winther ham nogle gange med det maskingevær, han lige har samlet op, og ser ham dejse omkuld.

»Sådan!« jubler han.

Bagefter render han rundt med sin ven Johan – eller Shadow_Johan, som han hedder i spillet – og leder efter nye ofre, mens de facetimer på deres mobiler. Det er det, det handler om: at være den sidste overlevende på øen, akkurat som i filmen Battle Royale eller i Hunger Games-bøgerne.

Da han cirka ti minutter senere bliver slået ihjel af en ninjalignende skikkelse, der skyder igennem den fæstning, han lige har bygget, kigger han brødebetynget på mig.

»Nu glemte jeg, at det var dig, der skulle spille. Det var dårlig stil.«

Jeg må vente lidt med min debut i Fortnite.

Et isolationsfængsel

Det var netop Fortnite, som psykolog David Madsen forleden kaldte et »isolationsfængsel« i et debatindlæg her i avisen. Madsen, der har stiftet Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed (Dabeco), forklarede, at spillet hyppigt aktiverer spillerens belønningssystem, der udskiller dopamin i hjernen og får unge mennesker til at klæbe sig til skærmen.

Med andre ord er spillet designet til at være afhængighedsskabende og kan i yderste tilfælde føre til angst og depression blandt unge, skrev han.

»Fortnite er i høj grad katalysator for at føre børn og unge ind i angstens regime. Det skyldes, at des mere børn og unge graver sig ned i Fortnite, des mere bliver verden uden for ukendt. Og alle mennesker frygter det ukendte. Det starter med at være svært for barnet at tage til en klassefest, men ender med at være svært at træde uden for hjemmets fire vægge.«

Fortnite

  • Fortnite er et onlinespil, der udkom i 2017. Bag det står det amerikanske spilfirma Epic Games
  • I slutningen af sidste år passerede spillet over 200 millioner registrerede brugere
  • Spillet er gratis, men det er muligt at købe forskellige figurer (eller skins) og danse, altså ting, der ikke har betydning for ens niveau
  • I hver runde lander man på en ø, hvor man kæmper for at være den sidste overlevende blandt i alt 100 spillere. Undervejs skrumper området, man kan opholde sig på
  • Fortnite kan spilles på både konsol, computer og smartphone

Kilder: Epic Games, Business Insider

 

Et par førende danske forskere på området er dog lodret uenige i Madsens debatindlæg.

Spilforsker og psykolog på IT-Universitetet, Rune Kristian Lundedal Nielsen, der har skrevet sin ph.d.-afhandling om emnet, siger, at »David Madsen maler fanden på væggen«, når han kalder Fortnite et isolationsfængsel.

»Jeg ville da også være bekymret, hvis mit barn spillede Fortnite hele dagen, men det betyder bare ikke, at det er et afhængighedsproblem. Jeg har svært ved at finde de negative konsekvenser af computerspil i forskningen. Og der er slet ikke evidens for at sige, at de skulle føre til angst og depression.«

Anne Brus, der er postdoc ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og også har skrevet sin afhandling om unges brug af computerspil, er enig:

»Jeg synes, at han er for hurtig på aftrækkeren, når han kobler psykisk sygdom og computerspil på en så aggressiv måde. Jeg mener, at det er et udtryk for et lidt indsnævret syn på problematikken.«

Det skal fejres med kakao

At diskussionen netop drejer sig om Fortnite er dog ingen overraskelse.

Indtil videre har over 200 millioner mennesker logget ind for at spille spillet, og cirka 80 millioner logger ind hver måned. Det kan de gøre gratis, men hvis de vil åbne forskellige skins – eller karakterer – og danse, skal de købe et battle pass til omkring 80 kroner. Og i øvrigt bruge adskillige timer bag skærmen for at låse dem alle op.

Fortnite, der er en slags krydsning af World of Warcraft, Counter Strike og Minecraft, har altså verden over fået et fast greb i et utal af unge mennesker, der spiller mod hinanden i et evigt voksende onlineunivers. Som Rasmus Herskind Dam Winthers stedfar siger, da han dukker op under en af vores kampe: »Børnene taler jo ikke om andet.«

Senere træder Rasmus Herskind Dam Winthers mor også ind på værelset og spørger, om det er Johan D. eller Johan Å., han spiller med. Det er den sidste, forklarer Rasmus.

»Nå – yes, yes,« siger moderen og går igen.

»Hun fatter ingenting af Fortnite. Det gør hun stadigvæk ikke,« siger Rasmus Herskind Dam Winther, mens moderen råber »hov, hov!« ude på gangen.

Han er utilfreds med, at forældrene ikke vil finansiere det battle pass, der ville låse de omtalte danse og skins op. Men når næste sæson af spillet begynder, har han besluttet sig for selv at bruge 80 kroner på det. Så kan han danse og skifte karakterer lige så vildt som Shadow_Johan, der allerede har investeret i pakken.

»Jeg tror bare ikke, de voksne forstår, hvad meningen er med spillet. Det gør mine forældre i hvert fald ikke. De synes, det er noget mærkeligt noget,« siger Rasmus Herskind Dam Winther.

– Hvad er meningen med spillet?

»Jeg synes bare, det er sjovt. Og jeg elsker følelsen af at stå sidst tilbage og have dræbt en hel masse. Når det sker, går jeg altid op og fejrer det med en kop kakao ... eller nogle pandekager.«

Han bliver distraheret et øjeblik, fordi han har fundet en shotgun – den bedste shotgun i spillet, lader han forstå. Så kan han slippe af med sin økse og for alvor gå på jagt efter fjender.

»Men altså … det dårlige er, hvis man ikke går til sport og bare sidder og spiller hele dagen. Det kender jeg nogle, der gør. De kommer slet ikke med ud og spiller fodbold.«

Fortnite er et onlinespil, der udkom i 2017. I hver runde lander man på en ø, hvor man kæmper for at være den sidste overlevende blandt i alt 100 spillere. Undervejs skrumper området, man kan opholde sig på. 

©Epic Games

Maler fanden på væggen

Det er dog ikke kun psykologen David Madsen, der er bekymret for spillenes konsekvenser for børn og unge. En række forskere med den britiske psykologiprofessor Mark Griffiths i spidsen har advaret mod afhængighed af spil som Fortnite, mens Verdenssundhedsorganisationen, WHO, sidste år gjorde computerspilsafhængighed til en officiel diagnose.

Herhjemme skal man dog lede længe efter forskere, der mener, at den beslutning var en god ide. Det fortæller spilforskeren Rune Kristian Lundedal Nielsen.

Han medgiver dog, at Fortnite bruger forskellige teknikker til at fastholde spillerne. For eksempel kritiserer han, at skaberne først får unge mennesker til at bruge penge på et battle pass og så tvinger dem til at spille et stort antal timer for at få adgang til samtlige danse og skins.

Det er også rigtigt, at man udskiller dopamin i hjernen, når man spiller Fortnite, men det sker ved al målrettet adfærd, understreger Lundedal Nielsen – fra når vi ser Netflix-film, til når vi spiller fodbold. Og det kan slet ikke sammenlignes med de mængder, som rusmidler udløser. Derfor er det i sidste ende et spørgsmål om, »hvor meget man vil udvande afhængighedsbegrebet«.

»Der er jo ingen tvivl om, at Fortnite er effektivt, blandt andet fordi ingen runde er den samme, fordi det er online, og fordi verden ændrer sig hele tiden, men når vi laver undersøgelser, så får vi det svar, at børn spiller for at være sammen med deres venner.«

– Men nogle børn spiller vel for meget. Er det et stigende problem?

»Det er ikke blevet værre med Fortnite, end det for eksempel var med League of Legends eller andre spil, der har været oppe i tiden. Selvfølgelig er der børn, der spiller for meget i dag, men for langt størstedelen er der tale om et hverdagsproblem, der for eksempel betyder, at man nogle gange kommer en time senere i seng, end man burde,« siger han.

»Der er så cirka en halv procent af befolkningen, der har et decideret problematisk forbrug af computerspil. Det er dog misvisende, hvis man bruger dem til at sige, at computerspil fører til afhængighed. Og hvis forældre tror, det er tilfældet, kan det forhindre dem i at have en god samtale med deres børn om spillene.«

Anne Brus fra RUC forstår godt, at forældre bliver bekymrede i takt med, at spilindustrien bliver mere »aggressiv«. Og hun mener, det er vigtigt, at de prøver at forstå spillene og tale om dem med deres børn.

Men også hun mener, at det er forkert at udpege spil som Fortnite som grobund for psykiske lidelser.

»Når de unge giver udtryk for, at de er afhængige af computerspil, betyder det, at de har det svært i andre sammenhænge. Så forældrene bør ikke snakke om computerspilsafhængighed, men spørge, om der er noget i skolen, der trykker, eller om der er noget galt med kammeraterne. Det er ofte der, de egentlige problemer ligger,« siger hun.

Det er børn, vi snakker om

David Madsen, stifteren af Dabeco, der skrev det omtalte debatindlæg, medgiver, at afhængighed altid er en form for virkelighedsflugt, en reaktion på andre problemer. Men det betyder ikke, at spillene er harmløse, siger han.

»Du bliver ikke alkoholiker, fordi du drikker tre øl en eftermiddag. Til gengæld bliver problemerne fra den virkelige verden heller ikke mindre af, at du spiller computerspil hele dagen. De bliver tværtimod intensiveret. Samtidig skaber computerspil også afhængighed i sig selv, og derfor er det svært at løsrive sig.«

Men er det ikke forkert at sætte computerspil i bås med alkohol og stoffer, når de mængder af dopamin, der bliver udskilt, er så meget mindre?

»Det er rigtigt, at de er mindre. Til gengæld er det næsten det samme niveau, som når man har sex. Og man skal huske på, at det er børn, vi snakker om. Derfor synes jeg, det er et stort problem, hvis man kun ser på, hvor meget dopamin der udskilles, for der er ikke nogen, der drikker alkohol eller tager stoffer i en så ung alder.«

Danske forskere advarer mod, at man skaber simple forklaringer, der kan skjule andre og større problemer. Frygter du ikke, at du bidrager til det?

»Nej, egentlig ikke. Ikke i forhold til, hvor stort et problem det er, at børn fysisk sidder alene i mange timer på deres værelse og spiller. Det her digitale og sociale eksperiment, vi har kastet os ud i, er langt farligere, end vi aner. For vi erstatter et sundt og godt børneliv med et fravær af omsorg og nærvær.«

Computeren er kommet for at blive

Rasmus Herskind Dam Winther spiller langt mindre end de drenge, David Madsen til daglig behandler. Og han mener da heller ikke selv, at han er afhængig af Fortnite.

»Jeg synes, det er sjovt at spille, men jeg gør det jo ikke hele tiden. Mine øjne bliver trætte, hvis jeg sidder og spiller for længe. Og så går jeg også til fodbold,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Han drejer rundt på sin kontorstol, så de medaljer, der hænger rundt om den, klirrer højt. De fleste af dem har han vundet på fodboldbanen. Omkring ham ligger også et skateboard og en basketball, ligesom han har fyldt en hel reol med vilde Lego-konstruktioner.

Shadow_Johan mumler stadig fra den iPhone, som Rasmus Herskind Dam Winther har placeret mellem sine ben. De bygger og stjæler og skyder og render rundt på øen, indtil de møder deres overmænd. Og kommenterer ivrigt det hele undervejs: »Hallo, jeg kan jo ikke fighte, hvis jeg ikke har nogen shotgun!«

»Jeg kan bedst lide at spille med mine venner,« siger Rasmus Herskind Dam Winther i en kort pause. »Når det er dårligt vejr i fritidsklubben, spiller vi også. Og det er altid Fortnite, vi spiller.«

Men de kan ikke spille hele tiden i klubben, kun en halv time ad gangen. Og mens Rasmus spiller videre i kælderen, fortæller hans forældre, at de heller ikke bare lader deres søn synke ind i fladskærmen.

»Hvis man ikke siger hov, nu skal du lige komme op og lave noget andet, så kan han sidde dernede i timevis. Og det synes vi ikke, han skal,« siger hans mor, Louise Bligaard Winther.

Rasmus Herskind Dam Winther har spillet i tre timer, da han giver mig en ny chance for at få Fortnite-debut. Han er lige ved at spille videre selv, da han lander på øen for mig, men han stopper, inden han når at sætte efter en ny fjende.

»Nej, nu er det din tur,« siger han bestemt og langer mig controlleren.

Der går 30 sekunder, inden jeg bliver nedlagt af en modspiller. Shadow_Johan kan umuligt være imponeret.

Rasmus tager straks controlleren igen og hopper ind i et nyt spil med sin ven. Da jeg går, sukker han og siger, at det var sjovt at spille med mig. Han giver mig et kram, men slipper ikke controlleren og spæner efterfølgende tilbage foran fladskærmen.

Da jeg går ud af værelset, er han fordybet i endnu en Fortnite-runde med Shadow_Johan.

I Dabeco bekymrer vi os over, hvor dette kæmpe digitale og sociale eksperiment vil lande. Vores håb er, at forældre lytter til deres sunde fornuft og hjælper deres børn med at få et afbalanceret forhold til deres Fortnite-karakterer.
Læs også
Du skal naturligvis sætte rammer for dine børns spil. Men sæt rammerne i forhold til deres verden og ikke i forhold til din, er kronikørens råd til computerspilsbekymrede forældre.
Læs også
En dreng spiller Fortnite i e-sportklubben Hydr i Søborg. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Troels Ken Pedersen
  • Jakob Silberbrandt
  • Eva Schwanenflügel
  • Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb
  • Christian Skoubye
  • Peter Knap
  • Niels Duus Nielsen
Trond Meiring, Troels Ken Pedersen, Jakob Silberbrandt, Eva Schwanenflügel, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb, Christian Skoubye, Peter Knap og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Det var da rart endelig at høre lidt fra en bruger af spillet.

Som de to Rasmus'er antyder, er der nok tale om en storm i et glas vand, pisket op af nogle professionelle behandlere, der forsøger at skræmme forældrene til at lade deres børn behandle som misbrugere.

"Hun fatter ingenting af Fortnite." - lol.

:-)

Troels Ken Pedersen, Jakob Silberbrandt, Eva Schwanenflügel, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Du har ret Rasmus. De fleste voksne forstår ikke børns verden, og det man ikke forstår, kan man godt blive bange for.

Eva Schwanenflügel, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

"Jeg ville da også være bekymret, hvis mit barn spillede Fortnite hele dagen, men det betyder bare ikke, at det er et afhængighedsproblem."

Så hvis ens barn spiller computerspil hele dagen så er vedkommende ikke afhængigt? Det er for mig en fuldstændig absurd udtalelse.

"Jeg har svært ved at finde de negative konsekvenser af computerspil i forskningen."

Så kan må min navnebror læse forskningen, som fanden læser biblen. Helt ærligt prøv selv bare et halvhjertet forsøg.

"Og der er slet ikke evidens for at sige, at de skulle føre til angst og depression"

Evidensbegrebet i sig selv er en moderne konsekvens af et samfund/videnskab, der ikke kan håndtere komplekse sammenhænge. Hvis man er tilhænger af såkaldt evidens, så anerkender man dybest set kun de allermest simple sammenhænge i verden, som kan påvises med relativt primitive eksperimenter. Så mange aspekter af vores liv er fuldstændig udenfor evidensbegrebets rækkevidde.

Jakob Silberbrandt, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb, Jacob Nielsen, Samuel Grønlund og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

"Jeg tror bare ikke, de voksne forstår, hvorfor spillet er sjovt"

Det er jo en meget sød kommentar fra børnehøjde, men jo, voksne forstår det udmærket godt. Vi har selv prøvet det (og kender også godt konsekvensen af overdreven brug af enhver form for rusmiddel).

Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb anbefalede denne kommentar
Steffen Christensen

@Rune Stilling
Hvad hvis ens barn spiller fodbold hele dagen ? Eller Samler Lego hele dagen ? er barnet så afhængigt af fodbold og lego ?

Jakob Silberbrandt, Eva Schwanenflügel, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

@Steffen Christensen
Det var også lige nøjagtigt det spørgsmål jeg gerne ville stille. Jeg spillede fodbold på gadeplan fra jeg var 7-8 år til jeg var 14. Sled sko op på ca. 2 til 3 uger. Jeg lavede stort set ikke andet end at gå i skole og spille fodbold. Var jeg afhængig?

Jeg begyndte så omkring de 12 at interessere mig for computer og computer spil og havde en periode hvor de 2 interesser overlappede.

@Rune Stilling
Som med alt andet skal computer spil også omgås med måde. Der er helt sikkert nogen der er afhængige af computerspil, men hvis det ikke var computerspil de var afhængige af, var det bare noget andet. Efter min mening er det helt hen i vejret at sige, at computerspillet i sig selv er afhængigheds-skabende. Det er ikke hverken mere eller mindre afhængigheds-skabende end slik og chokolade. Smøger er meget værre og det er efter min mening meget mere bekymrende at så mange unge idag rent faktisk ryger.

Som med alt andet som børn og unge interesserer sig for er det vores opgave som forældre at regulere uhensigtsmæssig adfærd og så ellers forsøge at forstå hvad vores børns indgangsvinkel er og guide dem, der hvor det nødvendigt. Det er ikke nødvendigt at nedsable computerspil generelt eller Fortnite specifikt. Det er mangel på forståelse for hvad der rør sig hos de unge og til en vis grad angst for det ukendte.

Per Klüver, Jakob Silberbrandt, Eva Schwanenflügel, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Erik Nissen, det gør vi spillere. Indholdet er nok en af de vigtigste grunde, ikke til at spille, men til at man vælger et spil frem for et andet.

Troels Ken Pedersen, Brugernavnet user_b303ee38493046273c14b0e70fa526cb og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

lige min tanke Erik Nissen, og måske samtidig for indholdet i 91% af alle film som Hollywood sprøjter ud,
hvem ser en massiv propagandaindsats for brug af våben og dermed for krig, som har kørt i årtier på alle tilgængelige fronter, og hvem ser sammenhængen med alle de krige der opstår,
altså ikke af sig selv men som en følgevirkning af indsatsen for at få solgt flere våben,
hvorfor er der stort set ingen fredsbevægelse som bekæmper oprustningen og krigene i dag ?, kan det tænkes at være fordi propagandaen virker !,
og kan det i så fald tænkes at verden er ved at producere en generation af oplagte deltagere i de næste krige, eller potentielt i den næste verdenskrig,

og så lige et input om afhængigheden af fortnite, jeg synes det er selvvalgt blindhed at benægte problemet og sammenligne med lego og fodbold, for når man spiller fodbold eller bygger med lego ligger belønningen i den forbedring man opnår ved at øve sig, man styrer altså selv omfanget af belønninger,
i et spil får man belønningerne med nøje timede mellemrum, det er altså spillet som svinger taktstokken, og belønningerne kan styres så spilleren fastholdes, man kan sige at spillet skaber en kunstig begejstring,
og når knægten siger at de voksne ikke forstår, hvorfor fortnite er sjovt, så forstår han det faktisk heller ikke selv, men han oplever jo belønningerne og morer sig derfor,
og så lige en bemærkning til dem som vil indvende at det gennem tiderne har været anset for farligt, at høre moderne musik, læse tegneserier, høre radio, og se tv osv, og derfor konkluderer at heller ikke komputerspil er farligt, og så helt ignorerer at der jo faktisk er potentiel fare forbundet med enhver form for massekommunikation, bliver nævnte medier brugt til propaganda er faren absolut reel,
og det eneste værktøj vi har til at kæmpe imod er at se propagandaen som propaganda og ikke uskyldig underholdning, og gøre andre opmærksomme på at den er der.

Rune Stilling, Carsten Wienholtz, Poul Erik Riis, Erik Nissen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

"...at spillet hyppigt aktiverer spillerens belønningssystem, der udskiller dopamin i hjernen..."

Eller på almindeligt dansk, "det er sjovt".

Niels Duus Nielsen

Jan Weber Fritsbøger, hvis du har haft unger, vil du vide, hvor akavet det kan være som forælder at tale om immaterielle værdier og åndelige trusler, såsom propaganda og subliminel manipulation. Og som forælder vil du vide, at dette er en meget vigtig diskussion at tage, fordi ungerne er så påvirkelige.

Det er så min erfaring, at hvis man sætter sig ned og spiller med ungerne, får man masser af anledninger til at kommentere diverse absurditeter i spillene. Det kræver selvfølgelig, at man ikke er et totalt kvaj med en mus og et keyboard eller en gamepad. Min søn og jeg fandt en glimrende ordning, hvor han på grund af sine hurtige reaktioner gik forrest og skød alt, hvad der var farligt, mens jeg fulgte efter i baggrunden og gav støtteild, og så tog vi ellers de overordnede strategiske beslutninger i fællesskab. Vi havde det skide sjovt begge to, og jeg fik da listet lidt opbyggelig moralisering ind i spilleriet, vel at mærke uden at sønnike oplevede det som det rene præk.

Jeg gentager: If you can't beat them, join them!

Bjørn Pedersen, Troels Ken Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"Jeg ville da også være bekymret, hvis mit barn spillede Fortnite hele dagen, men det betyder bare ikke, at det er et afhængighedsproblem." Det er jo afhængighed, hvis der er alternativer. Hvis spillet er det eneste, som barnet kan foretage sig, så er det klart at han ikke laver andet, men hvis der er alternativer, og han alligevel kun vil det, så er det afhængighed. Dernæst kan man så vurdere om selskabet med Fortnite er bedre eller dårligere end selskabet med fodbold eller lego. Fodbold er en fysisk aktivitet, lego opbygger du noget, Fortnite samler du et våben op for at skyde en ... JEg ved godt, hvad jeg ønsker for mine egne børn.