Nyhed
Læsetid: 3 min.

Unge vil have klimaet i centrum af valgkampen – og en klimalov, tak

På Esbjerg Gymnasium synes halvdelen af eleverne, at klimaet er det vigtigste emne. For 3.g’eren Bror Andreassen er det aktuelle borgerforslag om en konkret klimalov en del af vejen frem – det er det også for foreløbig 23.000 andre danskere
Borgerforslaget om en klimalov er uden sammenligning det af i alt 90 aktive borgerforslag på Folketingets hjemmeside, der har opnået størst tilslutning, og som vokser med størst fart.

Borgerforslaget om en klimalov er uden sammenligning det af i alt 90 aktive borgerforslag på Folketingets hjemmeside, der har opnået størst tilslutning, og som vokser med størst fart.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Indland
23. januar 2019

Bror Andreassen er en af dem, der vil have en dansk klimalov. Og dermed en af de foreløbig 23.000 danskere, der støtter borgerforslaget om en sådan lov, søsat i sidste uge af 11 grønne organisationer i fællesskab. Forslaget om en klimalov er uden sammenligning det af i alt 90 aktive borgerforslag på Folketingets hjemmeside, der har opnået størst tilslutning, og som vokser med størst fart.

Hvis et borgerforslag kan samle 50.000 underskrifter, kan det blive forelagt i Folketinget som beslutningsforslag og bringes til afstemning. Med den hidtidige hastighed for tilslutningen, kan målet være nået allerede omkring udgangen af januar.

Bror Andreassen er 19 år, 3.g’er på Esbjerg Gymnasium og initiativtager til gymnasiets grønne gruppe.

»Vi prøver på vores egen måde at gøre en grøn forskel her på gymnasiet,« siger han og henviser til f.eks. en kampagne mod papirspild og en indsats for at mindske forbruget af aluminiumsfolie til madpakker o.lign.

»Det er små ting, men de batter forhåbentlig lidt.«

»Når man som jeg begynder at læse artikler og bøger om klimaproblemet og går op i det, og samtidig oplever, at problemet ikke løses, så kan man godt komme til at bilde sig ind, at ingen andre bekymrer sig om det. Men når jeg så snakker med mine kammerater, så viser det sig, at næsten alle tænker ’lokummet brænder’, at dette er et problem, som berører alle, og derfor i virkeligheden også optager alle,« siger Bror Andreassen.

Hver anden elev: Klimaet vigtigst

Tirsdag havde Esbjerg Gymnasium fællesarrangement for over 300 samfundsfaglige elever med studieværten Clement Kjersgaard som ordstyrer for en politikerdebat om det kommende folketingsvalg.

»Alle elever skulle tilkendegive, hvad de personligt synes er de vigtigst emner i en valgkamp, og blandt syv-otte mulige emner pegede hele 47,2 pct. af eleverne på klimaet som det vigtigste. Det er et meget utvetydigt udtryk for, at klimasituationen bekymrer unge mennesker rigtig meget.«

Derfor bakker Bror Andreassen op om kravet om en klimalov, der kan diktere regering og folketing at handle og at nå bestemte delmål til bestemte tidspunkter.

»Det handler om at gøre det konkret. Jo større mundfulden er, desto sværere er det at tygge det. Derfor er det vigtigt at sætte delmål for politikerne,« siger den grønne 3.g’er.

Borgerforslaget tager afsæt i, at der ikke i dag gælder danske klimamål eller eksisterer en klimastrategi, som kan sikre, at Danmark respekterer klimaaftalen fra Paris.

Forslagsstillerne lægger derfor op til en klimalov, der skal »forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Parisaftalen på kort, mellemlangt og langt sigt.«

»Fastsættelsen af disse mål skal baseres på et CO2-budget, som viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2050. Loven skal fastslå, at reduktion af drivhusgasser er et tværgående hensyn, der bør indgå i alle relevante politikker og være et centralt mål for hele samfundet,« hedder det i forslaget, der er søsat af Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Greenpeace, Verdens Skove, Care, Det Økologiske Råd, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Vedvarende Energi, Klimabevægelsen samt de grønne ngo’ers netværk 92-gruppen.

Organisationerne vil have femårige nationale delmål for en klimaindsats, der sikrer, at Danmark holder sig inden for de nødvendige CO2-budgetter på vejen.

»Mekanismen med at fastsætte ’budgetter’ kendes i forvejen fra budgetloven, der er et finanspolitisk værktøj. I lighed med budgetloven bør klimaloven skabe et styringssystem med budgetter, som både stat og kommuner skal overholde – i dette tilfælde for maksimal udledning af klimagasser,« præciseres det.

Ak, ak

Bror Andreassen mener, at man selv må gøre en indsats – som den grønne gruppe på Esbjerg Gymnasium forsøger – men også, at det er vigtigt, at der – f.eks. via en klimalov på borgernes initiativ – handles politisk for at redde klimaet.

»Når man går i hverdagen og filosoferer over, hvad der skal blive af os som menneskehed, så ender jeg på, at lige meget hvor desperat og frustreret man kan være over, at tingene ikke rykker sig, så er det i sidste ende demokratiet, der er vejen frem,« siger han.

En række fremtrædende danskere med indsigt på området har allerede støttet forslaget.

»Gode principper i borgerforslag til en ny klimalov fra grønne organisationer og udviklingsorganisationer. Jeg har bakket op med min underskrift,« skriver f.eks. tidligere klimakommissær, nuværende formand for KR Foundation, Connie Hedegaard, i et tweet.

Ikke alle deler opfattelsen af klimaet som tidens afgørende udfordring. Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, var en af de politikere, der deltog i Esbjerg Gymnasiums fællesarrangement tirsdag.

»Valgdebat på Esbjerg Gymnasium. Eleverne mener, at klimapolitik skal være aller vigtigste prioritet! Ak ak,« tweetede hun efter mødet.

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Det glæder mit gamle 68´er hjerte at se ungdommen på barrikaderne.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen, Philip B. Johnsen, Karin Mette Petersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Johan Juhl-Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Husk at skrive under.

Torben Vous, Kurt Nielsen, Christian Skoubye, Torben K L Jensen, Sabine Behrmann, Benta Victoria Gunnlögsson, Niels Johan Juhl-Nielsen, Trond Meiring, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er meget få politikere, der vil børn får en fremtid.

Hvis det var reglen, at klimaforskere der samtidig er ‘klimaskeptikere’, fik uddelt taletid i tv og spalteplads i avisen, efter deres faktiske antal, i forhold til klimaforskere der mener, at det er tid til at trække i ‘nødbremsen’ i CO2 udledningen ‘NU’ i dag, ville der går år mellem, en forsker og samtidig klimaskeptiker, kom i tv eller i avisen.

Det er kun fordi politikere, af uforklarlige årsager, har den misforstået opfattelse af demokrati, at hvergang en klimaforsker, fra det enorme flertal af klimaforskere internationalt, får taletid, så skal en af de forsvindende få skeptiker, have den ‘samme’ taletid, på den anden side af bordet.

Problemet er politisk.

Traditionelle vækst økonomer, der kalder det positivt, at have forøget forbrugsdrevet økonomisk vækst, på fortrinsvis olie, gas og kul som energikilde og dermed medvirkende til den samlede globale ‘forøgede’ CO2 udledning, år efter år, burde ‘ikke’ få denne enorme taletid gennem politikere, for deres pseudo økonomiske vækst.

Det er politisk bedrageri, befolkningen bliver ført bag lyset.

Palle Bendsen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Christian Skoubye, Karin Mette Petersen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Johan Juhl-Nielsen

Sidste sommer (juni 2018) deltog jeg i 50 årsjubilæet for min afgang fra Esbjerg Statsskole (Nu Rybners Gymnasium). Ved translokationen for årets studenter faldt ikke et ord om hverken 50 året for 1968 eller om de unge menneskers fremtid med klimatruslen.

For en gammel esbjergenser gør det godt at erfare at unge på det andet gymnasium i byen, Esbjerg Gymnasium, har "taget skeen i den anden hånd".

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen, Philip B. Johnsen, Karin Mette Petersen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Her har mn lov at glæde sig.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

24700 underskrifter.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Det er fint, at unge mennesker bekymrer sig om klimaet, og det er fint, at de sparker til politikerne for at få dem til at gøre noget. Men hvor meget er de selv parate til at gøre? Her taler jeg ikke om de få aktive, vi hører om, men om de mange, vi ikke hører om. Er de indstillet på at være den første generation i lange tider, der ikke bliver bedre stillet end deres forældre, men tvært imod kommer til at spænde livremmen gevaldigt ind?
Vi får se.

Bo Rosenkilde

Christian De Thurah, du har overhovedet slet ikke forstået problemets omfang og de følgevirkninger det vil få for ALLE mennesker her på jorden.
Om måske 20 - 30 år er der ikke mad nok til alle pga. varme, oversvømmelser, tørke og krige vil hærge om de resterende ressourcer overalt på kloden.
Det/De offer som skal betales er langt højere end du tilsyneladende har nogen ide om.
Dine holdninger er præget af snæversyn og manglende indsigt i hvad der venter. Begge ting som får udviklingen til at gå i stå.

Philip B. Johnsen

Forslagsstillerne lægger derfor op til en klimalov, der skal »forpligte Danmark til at sætte nationale klimamål, der lever op til Parisaftalen på kort, mellemlangt og langt sigt.«
Citat slut.

Det er op ad bakke, men det er kampen værd.
The Dark Triad banditter i habitter samles til udveksling af ideer på World Economic Forum i Davos i denne uge.

Det er en ubekvem sandhed, at en lang række presserende udfordringer, som verden kun kan løse i fællesskab, er blevet forstærket og muligvis gjort uløselige, forårsaget af den politiske og økonomiske magtelite i Davos.

Den politiske og økonomiske magtelite udgøre ikke svarene og løsningerne på de globale akut handlingskrævende opgaver, men er selve årsagen til, at problemerne vokser.

Globalisering 4.0 er en trussel om mere vold fra magteliten i Davos.

Den politiske og økonomiske magtelite beskyttet af bl.a. lovgivning der sikre de riges skattefusk, offshore advokatfirmaer, offshore banker og offshore spekulation, det værende enten skattespekulation, skattesvindel eller skatteunddragelse, lovligt eller ulovligt, uanset hvilken type er denne politiske beskyttelse lig med stigende globale økonomiske ulighed, manglende investeringer i globale og lokale udfordringer, som de menneskeskabte klimaforandringer, bekæmpe fattigdom, sikring af vital infrastruktur for alle, sygehuse, strøm, vand, sanitet og undervisning mm.

Politiske fantaster deres traditionelle pseudo økonomiske vækst økonomer og deres grådige økonomiske intressenter, har mange tossede undskyldninger for ikke at ville forholde sig til den samlede bedste forhåndenværende videnskablige evidensbaserede konsensus om de menneskeskabte klimaforandringer.

Det vores folkevalgte politiske og den økonomiske magtelite repræsentere er fattigdom skabende, alle der historisk er kommet ud af fattigdom, er kommet ud af denne fattigdom på kortsigtede uholdbar pseudo økonomi, hvilket betyder der intet er vundet, alle er på vej tilbage i fattigdom.

Danmark gør sig lækker for World Economic Forum i Davos banditterne i habitterne.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...

Mord for dollars og bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Jeg behøver ikke at nævne, at vores politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, med foruden blod på hænderne, 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

The Dark Triad
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.
Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.
Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Palle Bendsen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Morten Hillgaard anbefalede denne kommentar
Nils Lauritzen

Jamen lad os da bare få et borgerforslag til, det kan vel ikke skade det store.
Om det hjælper ved jeg ikke, men Verdensnaturfonden, Greenpeace, Verdens skove, IPCC, IPBES, førende forskere i fælles opråb osv. har med al ønskelig tydelighed fortalt alle, både ledere, vælgere, forbrugere, producenter, distributører, ingeniører, økonomer ALLE, hvad der skal til for at vende udviklingen.
Hver eneste gang klimatologerne eller biodiversitetsforskerne har korrigeret i beregninger og modeller, har de korrigeret til en alvorligere status. Det går lidt hurtigere og lidt dårligere, end vi havde troet.
Der er kun en undtagelse.
Efter finanskrisen stagnerede co2-udslippet. Da vi kom ud på den anden side, øgedes det igen.
Det er nok den fineste anskuelsesundervisning vi har modtaget i klimapolitik.
Sænket vækst => øget chance for at bremse klimaforandringerne og dermed medvirke til at reducere tabet af biodiversitet.
Øget vækst => mindre chance for at bremse klimaforandringerne og dermed medvirke til forøget tab af biodiversitet.

Men nu hører jeg, at vi skal bygge nogle kunstige øer i Øresund og lidt mere motorvej, så vi kan få mere industri og mere privat persontransport i køer.
Vi skal også udbygge lufthavnene så vi kan sikre væksten i flytrafikken.
Vi skal have en bilbro over Kattegat med udsigt til havbrug.
Vi skal producere flere slagtesvin, som vi kan sende halvvejs rundt om jorden til en skæbne i sur-sød sovs.
Vi skal hente hver eneste dråbe olie op af Nordsøen og vi er begyndt at kortlægge fremtidige forekomster i Arktis.
Vi skal sænke afgifter på luksusbiler, lystyachts og privatfly.
Vi skal øge uligheden, så vi kan få sund dynamik - jo, det er i allerhøjeste grad også klimarelateret.
Vi skal fifle lidt med tallene, omskrive fakta, svinebinde forskerne og trylle formuer i skattely, så der er lidt til trange tider.

Virker det som om beslutningstagerne har valgt at tage konsekvensen af den indsigt, de med garanti har ?

Nå, men nu skal det kommende valg jo heller ikke handle om noget så flimsy som klima og biodiversitet.
Lad os i stedet bruge tiden på at diskutere småjusteringer i den administrative styring af sundhedsvæsnet.
Eller rød- og hvidmalede granrafter ved grænsen til Tyskland.

Dét er sagostrigleme noget, der rykker.

Palle Bendsen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Mogens Holme, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Politikere som de er flest og traditionelle vækst økonomer er:

Befolkningens tjenere?
eller
Det internationale markeds tjenere?

Bedøm selv.

Flemming Berger, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Bo Rosenkilde
Om jeg har forstået problemets omfang, ved jeg ikke (er der overhovedet nogen, der har det?), og jeg har derfor heller ikke udtalt mig om det. Det eneste, jeg har givet udtryk for, er en vis tvivl om, hvor megen reel vilje til at gøre noget der er, når det kommer til stykket. Jeg ser ikke mange tegn på det. Desværre.

Det handler snart ikke mere om vilje til at handle. Om lidt bestemmer naturen vores handlinger - de af os, der gerne vil overleve længst muligt.

Niels-Simon Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Der sidder 179 medlemmer i vores lovgivende forsamling, som Grundloven §41, stk.1 giver følgende rettighed:
Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.

Hvorfor skal befolkningen samle 50.000 underskrifter for at få et forslag lagt frem i folketinget?

Dersom der sad et medlem i folketinget, der havde det menneskelige mod, til at fremlægge forslag på vegne af dets medmennesker, uden først at der skal samlet 50.000 underskrifter, ville det være en klar dokumentation for, at vi befandt os i et repræsentativt folkestyre.

De 179 medlemmer sider der som befolkningens - vores - repræsentanter og så vil de end ikke af egen drift fremlægge forslag på vegne af nogle af deres medmennesker, der viser deres bekymring for klimaet og mange andre området i vort samfund.

Det er da nogle sølle medlemmer der er i folketinget, når de end ikke vil fremlægge forslag på nogle af deres medmenneskers vegne, uden først at der er samlet 50.000 underskrifter.

John Fredsted

Så går undertegnede naturligvis ud fra, at hver anden elev på Esbjerg Gymnasium helt naturligt afstår fra at tage på ferie med fly, uanset hvor meget forældrene gerne vil have dem med. Det tror jeg bare ikke på. Hvis man tager ud at flyve, så kan man naturligvis glemme alt om at fluekneppe en smule med papir og aluminiumsfolie.