Aktivister: På søndag kommer den civile klimaulydighed til København og Aarhus

»Det er en blanding af frygt, vrede og kærlighed til vores børn,« siger Annasofie.

»Og en sorg over det, vi allerede har mistet,« tilføjer Christian.

På søndag deltager de to i den første danske civile ulydighedsaktion mod den nuværende politiske handlingslammelse, som de mener karakteriserer indsatsen mod klimakrisen og ødelæggelsen af planetens økosystemer og biologiske mangfoldighed.

På endnu uoplyste lokaliteter i København og Aarhus vil aktivister gennemføre ikkevoldelige ulydighedsaktioner for at signalere, at tålmodigheden med beslutningstagerne er bristet. Aktionerne følger i kølvandet på de stadig mere omfattende internationale skolestrejker for klimaet inspireret af svenske Greta Thunberg, en række internationale forskererklæringer der slår alarm over manglen på klimahandling, det hjemlige borgerforslag med over 65.000 støtter om en bindende klimalov og senest initiativet for at samle 100.000 underskrifter til en appel om at gøre det kommende folketingsvalg til et klimavalg.

Aktivisterne, der går på gaden på søndag, er begyndelsen på en dansk afdeling af bevægelsen Extinction Rebellion – Oprør mod udryddelse – der begyndte i Storbritannien i oktober med blokader i London, og som nu breder sig i en række lande – Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, USA, Sydafrika, New Zealand ...

Civile ulydighedsaktioner er meget langt fra, hvad Annasofie og Christian hidtil har deltaget i.

Motiveret af forskeradvarsler

Annasofie Flamand er i begyndelsen af 40’erne og har en baggrund som udenrigsjournalist med mange reportager fra krigszoner i Yemen og Syrien til medier som The Guardian, al-Jazeera og Information.

Christian Addington er 31, uddannet erhvervspsykolog fra Københavns Universitet.

»Jeg har aldrig været på kollisionskurs med nogen lov,« siger Annasofie.

»Jeg har gennem årene set mediernes billeder om klimaforandringer hobe sig op, og da jeg blev mor, blev jeg bange på mit barns vegne og spurgte mig selv, hvad jeg kunne gøre. Gradvist er jeg blevet mere og mere vred over, at der sker så lidt, så nu tager jeg det ultimative skridt og bruger mig selv.«

Annasofie Flamand er i begyndelsen af 40’erne og har en baggrund som udenrigsjournalist. Hun og en række andre vil søndag lave civil ulydighed i klimaets navn.

For Christian begyndte klimabekymringen op til COP15-tomødet i København i 2009.

»I starten rettede jeg fokus indad og var i mange år optaget af at forbruge mindre. Jeg fik til sidst malet mig op i en krog, hvor jeg nærmest blev klimadepressiv og ikke følte, jeg kunne stå ud af sengen uden at gøre skade på kloden,« fortæller han.

I dag har han gjort op med den trykkende klimaskyld.

»Jeg tror ikke længere på, at vi kan løse denne krise som forbrugere alene. Jeg har stadig fokus på at mindske mit forbrug, men der er en grænse for, hvor meget jeg kan reducere. Jeg er nået frem til, at energien er bedre givet ud på aktivisme. Derfor har jeg sluttet mig til Extinction Rebellion. Den indadvendte pessimisme er vendt til udadvendt energi,« siger Christian.

Det, der har bragt de to fra bekymring til en beslutning om at deltage i civil ulydighed, er det samme, som synes at have bevæget skolebørn, studerende, forskere og andre til uvante grader af aktivisme: Advarslerne sidste år fra videnskabsfolkene i FN’s klimapanel om, at verden har omkring 12 år til at halvere de globale CO2-udledninger, hvis der skal være en chance for at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres understregede alvoren, da han i sidste måned på World Economic Forum sagde, at »jeg tror, vi er ved at tabe kampen«.

»Realiteterne viser sig at være værre, end forskerne havde forudset (…) Klimaændringerne løber hurtigere, end vi gør,« sagde Guterres.

’Fury and love’

Selv en sådan stemme i et sådant forum vinder imidlertid ikke gehør. Det er oplevelsen hos mennesker som Annasofie og Christian.

»Det, vi ser af politisk handling, afspejler ikke den videnskabelige virkelighed. Man kalder det en klimakrise, men man behandler det overhovedet ikke som en krise,« siger Annasofie.

Hun fortæller, at der blandt dem herhjemme, der nu vælger den civile ulydighed, er en fælles oplevelse af, at intet andet har virket.

»De mennesker, der tager del i det her, har typisk ikke været synderlig politiske aktive før og slet ikke i form af civil ulydighed. Vi kan se fra England, og vi mærker blandt dem, der er med herhjemme, at der er opstået en vrede, som formår at aktivere folk og få dem til at gå på gaden,« siger Christian.

Forberedelser til weekendens klimaaktion, hvor aktivister vil bruge civil ulydighed.

Anders Rye Skjoldjensen

Det nye danske netværk har været under opbygning gennem fire måneder, og deltagerne er ifølge ham og Annasofie en blanding af pensionister, studerende, helt unge mennesker, folk med aktivisterfaring, arbejdsløse – en meget blandet flok, der har taget den vanskelige beslutning, at de er villige til at lade sig arrestere og få en plettet straffeattest, hvis kampen for klimaet indebærer det. Mere end 500 har tilmeldt sig netværkets facebookgruppe.

»Extinction Rebellion taler om ’fury and love’, dvs. en motiveret vrede kombineret med kærlighed til de næste generationer. Det er, hvad mange af os føler,« siger Annasofie.

I England har flere tusind aktivister fra Extinction Rebellion i oktober og november gennemført aktioner med blokader af de fem største broer i London, pladsen foran parlamentet, Miljøministeriet m.m.

»En af de største manifestationer af fredelig civil ulydighed i Storbritannien i årtier,« skrev The Guardian efterfølgende.

Ikkevold

»Det er vigtigt at understrege princippet om, at aktionerne skal være ikke-voldelige,« siger Christian og forklarer, hvordan deltagerne på forhånd træner for at sikre, at manifestationerne forbliver fredelige. Søndagens deltagere træner for sidste gang lørdag.

– Man har i mange sammenhænge set militante elementer infiltrere eller afspore fredelige manifestationer. Hvordan håndterer I den udfordring?

»Vi har en meget klar fælles forståelse af, at dette ikke kan lykkes, hvis der kommer vold ind i billedet. Hvis nogle måtte træde uden for det ikkevoldelige grundlag, så er de ikke med mere. Vi håber, at dette udvikler sig til en rigtig bred bevægelse, og det kan ikke lade sig gøre, hvis der er vold,« siger Annasofie.

»Når vore politiske ledere ikke varetager den næste generations interesser, så er den sociale kontrakt brudt, og så må man tage skridt som dem, vi nu tager. Men det er vigtigt at sige, at dette ikke er et oprør mod systemet eller demokratiet. Denne bevægelse skal tjene samme demokratiske formål som borgerrettighedsbevægelsen i USA, kvindebevægelsen, Gandhis bevægelse i Indien osv.«

»Vi er ikke antidemokratiske eller i opposition til samfundet,« supplerer Christian.

»Tværtimod: Hvis demokratiet, som det fungerer lige nu, ikke formår at håndtere denne udfordring, så er vi er nødt til at puste mere liv i demokratiet. Det er det, vi vil.«

Blandt kravene i det grundlag, deltagerne i Extinction Rebellion har formuleret, er etablering af et nationalt borgerting, der med afsæt i, hvad videnskaben kan fortælle om klimaudfordringen, skal udvikle løsningsforslag og kigge politikerne over skuldrene og således bane vej for, at demokratiet bliver i stand til at håndtere udfordringen.

»I Irland har man benyttet sig af borgerting – The Citizens Assembly – og det kan f.eks. sammenlignes med en domsmandsfunktion, hvor borgere udpeges – gerne ved lodtrækning – til opgaven, som bl.a. er at sikre, at politikerne lever op til målene i en bindende klimalov, som er et andet krav, vi har,« siger Christian.

Anders Rye Skjoldjensen

Extinction Rebellions krav til målet for en dansk klimapolitik er at nå en netto-nuludledning af CO2 i 2025. Det skal afspejle FN-forskernes budskab om halvering af de globale udledninger i 2030. For at nå det, må et rigt land med store udledninger som Danmark gå foran.

– At have afviklet Danmarks udledning af CO2 om seks år fra nu er jo ikke muligt. Hele den fossile bilpark kan f.eks. ikke være væk i 2025?

»Det er bare den tidshorisont, der gælder, hvis man regner på den danske andel af det tilbageværende globale CO2-budget. Og selv om vi ikke når det, så er et sådant krav en måde at normalisere en ny tækning om, at vi på meget kort tid skal foretage lige så dramatiske omstillinger, som da USA under Anden Verdenskrig på rekordtid omstillede hele sit produktionsapparat for at kunne håndtere udfordringen fra krigen,« siger Annasofie.

International ulydighed

I Storbritannien er Extinction Rebellions aktioner i London og andre steder blevet bakket op af bl.a. støtteerklæringer fra flere hundrede forskere og andre akademikere foruden internationale civilsamfundsledere, heriblandt personer som Kate Raworth, Guy Standing, Naomi Klein, Bill McKibben, George Monbiot samt den tidligere ærkebiskop af Canterbury Rowan Williams.

I sidste weekend afbrød aktivisterne den internationale modeuge i London for at gøre opmærksom på, hvordan modeindustrien har næret en livsstil præget af højt forbrug og stor klimabelastning.

Bevægelsen arbejder i øjeblikket på at opbygge netværk i 30-40 lande og har annonceret den 15. april som start for international civil ulydighed i overlevelsens og klimaets tjeneste.

Anders Rye Skjoldjensen