Læsetid: 9 min.

Alternativets klimapolitik: »Vi kan ikke bare sidde og vente på, at der falder en teknologi ned fra himlen«

Klimapolitik er meget mere end teknikker – det er også værdipolitik. Det er en samfundsændring, hvor vi skal skabe rum for at tænke klimaet ind. Sådan siger Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, i dette første afsnit af en ny serie forud for forårets folketingsvalg om partiernes klimapolitiske ambitioner
Rasmus Nordqvist har sommerhus klos op ad Asserbo Plantage. Et stenkast derfra ligger både strand og vand, men det bruger han ikke så ofte. »Jeg kan overhovedet ikke tåle sol,« siger han.

Rasmus Nordqvist har sommerhus klos op ad Asserbo Plantage. Et stenkast derfra ligger både strand og vand, men det bruger han ikke så ofte. »Jeg kan overhovedet ikke tåle sol,« siger han.

Peter Nygaard

15. februar 2019

Det går den forkerte vej. 

2018 blev året, hvor en femtedel af kloden passerede 1,5 graders opvarmning, og hvor de globale udledninger af CO2 nåede et historisk højt niveau. I Danmark falder tempoet i den grønne omstilling så hastigt, at hele det danske CO2-budget ifølge beregninger fra Greenpeace vil være opbrugt om blot seks-ti år.

Opgaven synes uoverskuelig.

Men i foråret venter et folketingsvalg og med det en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet: Hvordan bremser vi den globale opvarmning?

Politikerne er presset nedefra af klimastrejkende skoleelever, som hver uge går på gaden for at råbe magthaverne op, og af foreløbig 65.000 danskere, som har underskrevet borgerforslaget om en langt mere ambitiøs klimapolitik.

At nå 1,5 graders-målet fra Paris vil kræve »hastige og vidtrækkende omstillinger uden fortilfælde af enhver side af samfundet,« fastslog FN’s Klimapanel sidste sommer.

Behovet for handling blev bekræftet så sent som i januar, da et svar fra klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) viste, at det med den nuværende kurs vil tage helt frem til 2101 at nå den nuludledning, som regeringen har forpligtet sig på at opnå i 2050.

Spørger man forskerne, er budskabet enstemmigt: Omstilling til et klimaneutralt samfund vil kræve radikal omstilling af borgernes adfærd og muligheder.

I en ny serie frem mod valget genbesøger Information partiernes grønne politik og tager fat i de fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Første afsnit handler om Alternativet.

Landbrug: Den største knast

Vi befinder os i et sommerhusområde ved Asserbo, en skovrig oase mellem Liseleje og Arresø i Nordsjælland, hvor politisk ordfører Rasmus Nordqvist opholder sig i vinterferien.

Alternativet ønsker et bindende mål om 80 pct. reduktion af de danske CO2-udledninger i 2030 i forhold til 1990, FN’s basisår, samt nuludledning i 2040 bundet op på en klimalov med løbende delmål.

Interviewet begynder med landbruget, den måske største enkeltstående klimasynder, som er ansvarlig for op mod 30 procent af de samlede danske udledninger, arealanvendelse medregnet. Omkring 60 procent af Danmarks samlede areal anvendes til landbrug.

Alternativets overordnede mål er at reducere landbrugets klimabelastning med 66 procent i 2035, og dertil ønsker partiet et 100 procent økologisk og »overvejende« plantebaseret landbrug senest i 2040. 

Men først og fremmest skal Danmarks samlede landbrugsareal nedbringes, påpeger Rasmus Nordqvist. Det betyder, at alle lavbundsjorder skal udtages fra intensiv drift, da netop de lave – og kulstofrige jorde – er de mest klimabelastende.

»Det er en bunden opgave,« siger han.

Når man snakker om landbrugets udledninger, kommer man ikke uden om husdyrproduktionen. Omkring 80 procent af landbrugsarealet bruges til at dyrke dyrefoder, og i det store perspektiv stammer godt 60 procent af landbrugets udledninger fra husdyrhold – især køer og svin.

»Vi har ikke tal på, hvor mange dyr der skal være, men vi ved, at tallet i den grad skal ned,« siger klimaordføreren.

Ifølge Rasmus Nordqvist kan antallet af husdyr begrænses ved at regulere importen af proteinrig soja, så dansk landbrug fremover skal være selvforsynende med foder.

»Hvis vi skruer ned for importen, skal vi selv producere den protein, der skal til, og så kan vi ikke have så store mængder husdyr, som vi har i dag,« siger han.

Peter Nygaard

Derudover ønsker Alternativet at oprette et individuelt klimaregnskab pr. landbrugsbedrift, der dokumenterer udledninger og giver mulighed for at regulere dem ud fra hver enkelt bedrift. På den måde kan den enkelte landmand udnytte sin viden om lokale driftsforhold. Klimarådet, regeringens klimarådgiver, har anbefalet en lignende model.

»Landbruget er vant til at arbejde med individuelle regnskaber på bl.a. kvælstofudledning. Så hvis man laver et decideret klimaregnskab, jamen, så har de jo et konkret styringsværktøj. Det er vigtigt at se på landbruget som en medspiller her,« siger Nordqvist.

Debatten om landbruget er ekstra betændt for tiden. Efter mange års fald begyndte landbrugets udledninger af skadelige klimagasser igen at stige fra 2011. Det fremgår af en rapport fra Landbrug og Fødevarer.

Og i sidste uge kom det frem, at landbruget kun havde reduceret sit udslip af kvælstof med 12 ton – med landbrugspakken fra 2015 lovede landbruget ellers at reducere kvælstofudslippet med hele 1.451 ton ved udgangen af 2018.

– Du nævner landbruget som en medspiller. Men viser de her tal ikke, at det er tid til at styre landbruget hårdere?

»Jo, vi skal styre mere, og vi skal sætte tydeligere krav. Vi skal bruge redskaber som afgifter og landbrugsstøtte på én og samme tid. Landbruget har en stor kulturelt baseret magt i Danmark, det bliver vi nødt til at gøre op med.« 

– Hvordan vil I øge incitamentet for landbruget til at blive både 100 procent økologisk og mere plantebaseret?

»Ved at bruge landbrugsstøtten aktivt. Vi ved, at landbruget er økonomisk spændt hårdt for. Så hvordan kan vi bruge både EU’s, men også den danske landbrugsstøtte til omstillingen. Vi ønsker at fjerne de fossile subsidier og bruge dem til at hjælpe landbruget med bæredygtige tiltag.«

– Hvis Alternativet har 90 mandater efter valget, hvor er det så, at I fra dag ét vil stille krav?

»Det er f.eks. med afgifter at udfase alle diesel- og benzindrevne maskiner i landbruget, at lægge en stram plan for de individuelle klimaregnskaber og at regulere på det med sojaimporten.«

Transport: Vejafgifter og dyrere flybilletter

Med sin klimaplan fra oktober satte regeringen et mål om én million grønne biler på gaderne i 2030, som samtidig skulle betyde et stop for salg af nye fossile biler. Et regeringsnotat har dog senere vist, at planen reelt kun giver 1.000 ekstra grønne biler de næste to år.

Inden for privat transport vil Alternativet forbyde salg af fossile biler i 2025. Det betyder, at der de næste seks år skal sættes ind på at udskifte de fossile biler med grønne biler. For at skubbe på udviklingen vil partiet fjerne afgiften på el- og brintbiler frem til 2022.

I Alternativets klimaplan finder man desuden tiltag som elektriske veje, hvor elbiler kan lade op, mens de kører, grøn firmabilskat og gratis passage af Storebæltsbroen for grønne biler.

»Vi skal gøre det lettere og billigere at tage de gode og rigtige valg og så gøre det andet besværligt. Vi kan ikke kun skrue ét sted. Det handler om at skabe incitamenter, og vi har en god størrelse for elbiler i Danmark,« siger Rasmus Nordqvist.

Omstillingen af transportsektoren omfatter også et landsdækkende forsøg med en ny vejafgift, lavere billetpriser på kollektiv transport og en udskiftning af hele den offentlige sektors bilpark, så både hjemmehjælperen og skraldemanden fremover kører i grønne biler.

»Jeg fatter ikke, at man ikke bruger det offentlige indkøb til at købe grønne biler. Det er en stor muskel, som er oplagt til at gå forrest. Det er bare at sætte sig ned med kommuner og regioner og få lavet en plan for, hvordan vi kan komme i gang,« fortæller han.

En markant klimasluger er fly, der står for fire-fem procent af de globale udledninger. Alternativet vil sætte klimaafgifter på flyrejser, der konkret skal udmøntes via en progressiv afgift, hvor flybilletten bliver dyrere, jo flere gange man rejser.

Partiet vil lade sig inspirere af Sverige, som har en afgift på 60 svenske kr. pr. passager for korte rejser, 250 kr. for mellemlange rejser og 400 kr. for oversøiske rejser.

»Det regulerer ikke kun forbruget af flyrejser. Det skaber også bevidsthed, fordi du kan se på din billet, at der står klimaafgift.«

Energi: Ude i hampen

Energirenovering af bygninger er ifølge Klimarådet en af de samfundsøkonomisk billigste måder at reducere drivhusgasudledningen på. Rådet ser et potentiale på 30 procents energibesparelse i 2030.

Alternativet foreslår en energieffektivisering på 40 procent i 2030. Det kan blandt andet ske ved at give direkte tilskud til private, hvilket kræver, at man hæver støtteindsatsen i energieffektiviseringer.

»Vi skal sætte benhårde krav til bygningsmassen. Det er et område, hvor vi i Danmark har en dygtig branche, der står og råber på krav og redskaber,« siger Rasmus Nordqvist.

Et af de foretrukne bygningsmaterialer er beton. Men den cement, der bruges i beton, er en tung klimapost, som ifølge DTU står for fem procent af verdens samlede CO2-udledninger.

»Vi bliver nødt til at tænke bæredygtigt i forhold til genanvendelse af materiale – det skal vi stille krav til i bygningsreglementet.«

Energiområdet omfatter også krav om solceller på alle nybyggede bygninger på over 500 m2, en afgift på brug af brændeovne, samt en tiårig udfasning af olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

»Det er fuldstændig ude i hampen, at vi stadig støtter udvindingen i Nordsøen,« siger Rasmus Nordqvist.

Alernativerne til gas og olie er sol og vind. Regeringen har en ambition om, at 50 procent af Danmarks energibehov skal være dækket af vedvarende energi i 2030. I 2017 stod vindmøller og solceller for godt 46 procent af det samlede danske elforbrug, svarende til seks gigawatt – ifølge Energi Danmark.

Det kan øges, mener Alternativet, som vil udbygge med yderligere én gigawatt vedvarende energi årligt frem mod 2030.

»Det er der brug for, fordi vi bl.a. skal bruge mere vedvarende energi til transportsektoren,« siger Rasmus Nordqvist.

Forbrug: Klimaskat

»Klimavenlig livsstil« synes at være mantraet i Alternativets politiske program. Forbrugsvanerne skal forandres og styres gennem afgifter på varer og produkter – f.eks. en afgift på rødt kød på 17 kr. pr. kilo.

Generelt ønsker partiet at oprette en klimabelastende afgift, en såkaldt CO2-beskatning, så klimatunge varer bliver »lige så finansielt uattraktive, som de er klimabelastende«.

»Det handler om at prissætte, så de reelle priser bliver tydelige. Det vil også give et incitament til producenterne om at nedbringe forureningen, så deres produkter bliver billigere.«

– Det lyder som et meget stort indgreb i folks liv og hverdag?

»Det kommer an på, om man mener, markedet har svaret på spørgsmålene. Jeg synes, det er et stort indgreb i vores hverdag, at vi ser en galoperende klimakrise, hvor succeskriteriet er, at kun 70 procent af verdens koralreve er forsvundet i 2100,« siger Nordqvist.

Til gengæld vil Alternativet halvere momsen på ting som frugt og grønt samt på reparationer af f.eks. tekstiler og cykler. Partiet vil med en pant på elektronik øge genanvendelsen, mens cyklen skal gøres mere attraktiv ved at sænke grænsen for kørselsfradrag til cyklister.

Alle forslag flugter med Alternativets plan om at indføre en helt ny »klimadeklarering« på fødevarer, der skal tydeliggøre for forbrugeren, hvor stort et CO2-udslip en vare har medført.

»Der er ikke nogen, der kan se sig selv i spejlet og sige, at der ikke skal ændres i forbruget. Og der kan vi hjælpe ved at gøre nogle ting billigere, sætte krav til producenter og prissætte CO2,« siger Nordqvist.

Forskning: Lagring af energi

I sit regeringsprogram har Alternativet afsat halvanden milliard til styrket klimaforskning. Det kan endda på sigt blive endnu mere, påpeger Nordqvist.

»Vi kan ikke bare sidde og vente på, at der falder en teknologi ned fra himlen. Vi skal investere benhårdt i forskning og udvikling.«

Desuden skal klimaet tænkes mere ind i uddannelsessystemet, ligesom forskningen fremadrettet også skal understøtte grønt iværksætteri:

»Det er der, klimapolitik også bliver værdipolitik og ikke bare teknikker. Det er en samfundsændring, hvor vi skal skabe rum for at tænke klimaet ind.«

– Hvor er der særligt behov for at fokusere forskningen?

»Vi skal se på energilagring – hvordan lagrer vi den vedvarende energi? Det er den største udfordring. Og så er der hele landbruget, hvor man er bagud med de helt håndfaste løsninger. Vi har også et ønske om at blive et affaldsfrit samfund i 2040 – det kræver også forskning og udvikling.«

Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet.

Peter Nygaard

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Niels-Simon Larsen
  • Gert Romme
  • Erik Karlsen
  • Lars Koch
  • Jørgen Tryggestad
  • Ervin Lazar
  • Arne Albatros Olsen
  • Erik Vestergaard
  • Peter Knap
  • Estermarie Mandelquist
  • Ejvind Larsen
  • Esben Lykke
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
Henrik Klausen, Niels-Simon Larsen, Gert Romme, Erik Karlsen, Lars Koch, Jørgen Tryggestad, Ervin Lazar, Arne Albatros Olsen, Erik Vestergaard, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Esben Lykke, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Tryggestad

Rasmus Nordquist:
Du bliver spurgt: Hvor er der særligt behov for at fokusere forskningen?
Og du svarer : »Vi skal se på energilagring – hvordan lagrer vi den vedvarende energi? Det er den største udfordring.

Den udfordringen har videnskaben allerede en glimrende løsning på, nemlig BRINT. Brint produceret ved elektrolyse af vand og hvor el til elektrolysen kommer fra vedvarende energi som sol og vind. Hvor al overskudsproduktion af el/energi fra vind og sol bliver brugt og lagret . Pumpet ind som brint i naturgasnettet eller i højtryksflasker/tanke med 700+ atm. tryk. Og derefter udnyttet i brændselsceller (fuelcells) til at drifte transport, fabrikker og opvarming af huse. Og meget mere...

Syd-Korea's præsident har for få uger siden meldt ud at landet satser på brint som hoved-energibærer i fremtiden, andre lande som Japan har p.t. prosjekter indenfor vejtransport, og Tyskland har også flere grønne brintprosjekter under udvikling, bl.a. indenfor jernbanedrift, hvor der siden 2018 kører flere togstrækninger i Nord-Tyskland med brint-tog.

Et læseforslag til info om brint som grøn energibærer:
IRENA, International Renewable Energy Agency

HYDROGEN FROM RENEWABLE POWER TECHNOLOGY OUTLOOK FOR THE ENERGY TRANSITION

https://www.irena.org/-/media/Files/IRENA/Agency/Publication/2018/Sep/IR...

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Kim Houmøller og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

Virkelig gode tiltag fra Alternativet, det er vigtigt at komme rundt om alt vi kan gøre for at mindske CO2 udledningen, der uden tvivl er yderst presserende at få gjort noget ved. Klimaændringerne er den største trussel mod mennesker, dyr og miljøet indenfor nærmeste fremtid.

Jeg vil dog gerne kommentere på energipolitikken, som jeg interesserer mig for.

Citat: "Alernativerne til gas og olie er sol og vind."

Det er en påstand som slet slet ikke holder vand.
Sol energi giver energi når solen skinner og vindenergi giver energi når vinden blæser. Vi har en del nætter/vinterdage hvor der er vindstille og der kommer til, at mangle energi. Lige nu bliver det dækket af atomkraftenergi fra Sverige/Tyskland og hydroenergi fra Norge.

Så vind og sol er ikke et alternativ til olie/gas/kul afbrænding.
Det er atomkraft derimod. Atomkraft udleder til gengæld heller ikke co2 og er en af de sikreste energiformer der findes.

Så måske man skulle åbne øjnene for, det som IPCC klimarapporten konkluderer, en kraftig udbygning af atomkraft som en absolut nødvendighed!

Torben K L Jensen

Hinkley Point atomkraftanlægget er blevet udskudt og i stedet skal Ørsted bygge havvindmøller som erstatning for den elektricitet der skulle komme fra værket. Så Peter - glem den drøm.

Foreløbig er der i kommentarsporet luftet to kæpheste: brint og atomkraft. Om lidt kommer formentlig solpaneler, recirkulation, samkørsel, veganisme, reduktion af luksusliv, overforbrug og overbefolkning, alt i en skøn blanding, samt stop for plyndring af de sidste energi- og mineralressourcer og udryddelse af insekter og andre truede arter bortset fra multiresistente bakterier. Hver for sig agtværdige formål, i kombination helt nødvendige og uundværlige midler til at sikre bl.a. en bagatel som menneskehedens overlevelse.
Troen på at "om lidt kommer teknologien og løser det altsammen for os", er en blanding af på den ene side en desperat flugt tilbage til de samme dæmoner som truer fremtiden, nemlig den teknologiske udvikling i sig selv, og på den anden side den magelige overdragelse af hele ansvaret til de generationer, der gerne skulle kunne overleve vores. Nøgtern iagttagelse vs. blind fremskridtstro. Greta Thunberg vs. Bjørn Lomborg.

Maria Mann Christensen, Hans Larsen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

PS. Norge satser nu på brint indenfor den kystnære skibstransport, som færger, cruiseskibe, fiskeri m.m.

Norway makes early play in hydrogen race
Thu 14 Feb 2019

A perfect blend of government support and industry cooperation makes Norway an ideal incubator for early zero-emissions vessels, says Hyon managing director Tomas Tronstad

In the past two years Norway has established itself as a leading driver in the use of hydrogen for shipping. According to hydrogen systems integrator Hyon, strong government support and a vibrant maritime cluster is making the country a force to be reckoned with in the development of this emerging technology.

https://www.mpropulsion.com/news/view,norway-makes-early-play-in-hydroge...

Peter Høivang

@torben k.l jensen

Vil de vindmøller virke på en vindstille dag?

Hvad angår prisen, så er vi ude i noget cherry picking. Ekspertisen indenfor bygning af a-kraft værker ligger i asien og Rusland. Derfor kan sydkorea fx. bygge værker til mere normale omkostninger.

Men i kampen mod klimaforandringer plejer klimadebattører at have midler nok, men det er vist ikke tiltænkt atomkraft, som er den eneste stabile energikilde der er, som ikke udleder co2 under produktion af el.

Peter Høivang

@Torben

Vil vindmøllerne også producere strøm på en vindstille dag, som Hinckley point C kommer til?

Hvad angår prisen, så kan det vist diskuteres hvor mange penge man vil bruge på vindenergi ift. atomkraft.
Da Tyskland havde installeret alle deres vindmøller, så viste det sig at den ene transformaterstation efter den anden gik ned pga. for meget strøm på en blæsende dag. Så derfor skulle man udbygge energinettet og det kostede alene den største operatør på markedet, Tennet 1 mia. euro i 2018.
Så det koster at have et system, der skal kunne tage imod overflod af strøm på blæsende dage og lukke ned på dage med vindstille.
Atomkraftværker vil ikke kræve dette, da de aflevere strøm til elnettet som et kulkraftværk.

Men alt dette ændrer ikke ved det faktum, at vi gerne vil kunne operere folk på en vindstille dag i Januar!

Claus Poulsen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Hvis vi nu i Danmark besluttede os til at bygge et kernekraftværk og starte med det i morgen, hvornår ville de så være bygget færdigt? Måske om 10-15-20 år? Så længe har vi slet ikke tid til at vente, og det har man heller ikke i andre dele af verden.
Til sådan et værk kræves der bl.a. en hulens masse beton, som ved fremstillingen udleder en masse CO2 (CaCO3 -> CaO + CO2). Der skal selvfølgelig også bruges en masse tunge maskiner til at fragte materialer og bygge værket, og endnu kører de alle på diesel.
Efter 30-40 år (nogen mener endda før) skal kernekraftværket så skrottes, men det kan selvfølgelig godt være, at der til den tid er udviklet udledningsvenlige metoder til det formål.

Der er ingen tvivl om, at kernekraft er en klimavenlig energiform, da der ved kernespaltningen ikke udledes klimagasser, men opførelsen er altså alt andet end klimavenligt.
Spørgsmålet er så bare - men det bliver skægt nok aldrig diskuteret - hvilke former for energiudnyttelse, der klarer sig bedst i en livscyklusanalyse. ;-)

Maria Mann Christensen, Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@Erik
Du har jo fuldstændig ret i, at det kommer til at tage lang tid at bygge et atomkraftværk i DK. Personligt tror jeg slet ikke det er byggetiden der kommer til, at hindre det, men derimod de fordomme der er om akraft. Der kommer til, at gå 10-20 år før en dansk politiker tør lytte til forskerne på det her område.

Der findes faktisk livscyklus analyser på de forskellige energiformer, men jeg har ikke matematiske evner til, at se hvilke der er bedst.

Jeg ved dog, at det også kræver en rigtig stor del beton til, at forankre vindmøller på havbunden. Derudover kommer også transport derud og hjem igen når de skal have skiftet vinger/renoveres pga. tab af overflade behandling af vingerne(noget rigtig giftig stads) nye gear osv.
Derudover er der løbende service på dem hvor der sejles folk frem og tilbage og en så har de en levetid på ca. 20 år.

Den største vindmøllepark vi har i DK er anholdt havvindmøllepark med 110 møller og et output på 400 MW.
Sveriges største akraftværk, Ringhals har en levetid på 40+ år og en effekt på 3550 mw.

Som et sideprodukt, så kan du ikke genbruge vindmøllevingerne, du kan brænde dem

Men igen, så er der absolut ingen grund til, at sammenligne vind med akraft, da vind til enhver tid vil tabe. Det blæser jo ikke altid og derfor er det ligemeget om alt vores el på blæsende dage kommer fra vindmøller, det er på de vindstille dage at akraft kommer til sin ret.

Jeg er lidt nysgerrig på, hvilken co2 fri, sikker og stabil(yder 24t i døgnet) som vi så kan benytte indenfor de næste par år, siden vi ikke kan vente 20 år?

Jan Weber Fritsbøger

nu er vindstille dage et meget lokalt og relativt kortvarigt fænomen spørg enhver meterolog, altså betyder det ikke en hujende fis for når jeg ikke får strøm fra min vindmølle så får andre fra deres,
med andre ord vindmøller giver energi 24/7 året rundt, noget lignende kan siges om solceller,
og begge teknologier har den fordel at der ikke med dem er et "uløseligt" affaldsproblem, som med fissionsenergi, og i øvrigt skal en atomreaktor af og til lukkes ned og giver med andre ord heller ikke energi hele tiden,
en mulig fremtidig løsning er fusion, som godt nok også frembringer radioaktive materialer men i en måske håndterlig størrelsesorden især sammenlignet med energiudbyttet, men den teknologi deler et andet problem med fission nemlig centralisering, og det decentrale aspekt ved vedvarende energi er jo en massiv fordel.

Torben K L Jensen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

@Jan

Det var lidt flere ting på en gang, men det er jo også sundt med lidt kritisk gennemgang. Jeg vil prøve at svare dig på dine bekymringer.

1. Sol og vind er der altid

Nu er vores energinet knap nok bygget til, at transportere en mindre portion el på tværs af europa, så det er nærmest utopi at tro, at det hurtigt og til en ikke astronomisk pris kan gøres klar til, at dække hele verden.

Når det er i nat i DK er der jo også nat i Europa. Der er en del dage hvor der også er vindstille i hele europa.

Vi kan jo se på omkostningerne ved planlagte kabelprojekter, fx. viking line.
Et 770 km langt kabel der skal føres imellem england og dk, med en kapacitet på 1400 mw.
Det koster 11 mia. kroner(projekteret - læg lige 20 % oveni) og bidrager ikke med noget positivt til co2 regnskabet, nogle mener endda det udleder co2.

1400 mw er ingenting - danmarks daglige forbrug var i 2015: 92.000 mw, det er så før den ene million el-biler der kommer på gaden i morgen(eller snart).

For at flytte DK's daglige forbrug af EL(før el-biler) imellem DK og England, skal der bruges kabler for 722 mia kr.
Dvs ca. 1 mia pr km. - hvor langt er der fra Europa til Amerika? og hvor meget mere el skal de flyttes for at dække Europas energi - det er astronomiske tal!!

Derudover findes der ikke så store kabler i dag og steder det kan gå i land!

Lidt kilder:

https://ing.dk/artikel/viking-link-11-mia-kr-dyrt-kabel-giver-stort-set-...

https://ing.dk/artikel/spoerg-scientariet-hvor-mange-vindmoeller-kan-dae...

Peter Høivang

@jan fortsat

2. Affaldet

Atomkraft er forurenende lige så vel som alle andre energiformer. Atomkraft-affald skal opbevares sikkert i mange mange år, men heldigvis er der allerede nu bygget kraftværker der kan bruge det meste af affaldet som brændsel. Det er jo egentlig bare dårligt brugt brændsel.
I Finland har de gang i opbevaring i fjeldet med mulighed for ophentning, når det bliver nødvendigt.

Derudover så er der aldrig sket nogle alvorlige ulykker med brændslet.

Atomkraft har det mest regulerede affaldshåndteringsprogram af alle energiformer.

Vindmøller kan derimod kun delvist genbruges og vingerne skal enten begraves eller brændes. De udråbes som en af de store kommende miljøsyndere. Opsætning af møller har krævet menneskeliv, så det vil nedtagning også gøre - hvilket gør det farligere end atomkraft affaldet.

Solpaneler indeholder en hel bly og cadmium, som lige nu ender på lossepladser og man ved ikke hvad man skal gøre for, at genbruge dette. Der er 250.000 tons farlig affald fra solpaneler i verden lige nu og det tal kommer til, at stige og stige

Kilder:

https://www.forbes.com/sites/michaelshellenberger/2018/05/23/if-solar-pa...

https://ing.dk/artikel/opraab-fra-forsker-solceller-er-den-mest-klimaska...

https://www.dr.dk/nyheder/indland/vindmoeller-giver-kaempe-miljoeproblem

3. At et atomkraftværk skal lukke ned for, at få nyt brændsel er fuldstændig rigtig. Det er muligt kun, at lukke en reaktor ad gangen på et planlagt tidspunkt. Hvilket igen intet er imod hvis hele dk's elbehov på 92000 mw lukkes ned fordi det ikke blæser. En reaktor er ca. på 1400 mw.

Den opvarmning vi har set siden WW2 skyldes ikke CO2. Den skyldes, at vi har skabt et ekstra drivhus uden om troposfæren, som normalt indeholder al atmosfærens indhold af vanddamp. Afbrænding af fossilt brændstof skaber vanddamp med store klimaeffekter til følge. Vanddamp er nemlig en klimagas med ganske stor virkning i små mængder, og luftfarten foregår uden for troposfæren på grund af den stærkt reducerede friktion.

Hvis vi grounder flyvning i morgen, vil drivhuset være væk sidst i næste uge. Det er da en god ting, hvis vi altså bare vidste, hvordan vi stopper flyvning for sjov.

Atomkraft. Har vi eksempler på vellykket dekommissionering af et eneste udtjent eller forulykket atomkraftværk ? Jeg ønsker ikke at efterlade en klode med mæslinger i form af uanvendelige matrikler efter vores panikløsning på et menneskeskabt problem i form af en uvidenskabelig politisk antagelse, hvor CO2 kontrollerer klodens temperatur.

Den klimafølsomhed man regner med i computer modellerne er CO2s virkning i en atmosfære uden vanddamp. Sådan ser virkeligheden imidlertid ikke ud. CO2s klimafølsomhed i et miljø med vanddamp er tæt på nul. Den vanddamp der er til stede opsamler og udstråler snildt den varmestråling, som forefindes i jordens langbølgede udstråling.

Det giver ingen mening at søge under gadelampen efter den 10 øre, vi lige har smidt langt ud i mørket.

Niels-Simon Larsen

Man kan jo også sige, at med alle de problemer der er med at producere energi, så ligger løsningen måske lige for: Ikke bruge så meget energi. Hertil vil det sædvanlige svar være, at det det får man aldrig folk til. Nej, det lader det jo også til, og så ved vi godt, hvad det ender med.