Læsetid: 8 min.

Asbestskandalen i Tingbjerg: Nu kører 37 beboere retssag mod boligselskabet FSB

Tre år efter, at lejere i Tingbjerg ved et tilfælde opdagede, at en asbestsanering havde fundet sted i deres lejligheder, mens flere af dem var hjemme, er retsopgøret mellem lejerne og det almene boligselskab, FSB, begyndt. Information var med de første to dage
Der blev gjort fund af asbest i bebyggelsen i Tingbjerg, men beboerne blev ikke genhuset, og en række af dem har nu lagt sag an mod boligselskabet FSB. Der er afgørelse i sagen mandag den 4. marts.

Der blev gjort fund af asbest i bebyggelsen i Tingbjerg, men beboerne blev ikke genhuset, og en række af dem har nu lagt sag an mod boligselskabet FSB. Der er afgørelse i sagen mandag den 4. marts.

Peter Nygaard Christensen

27. februar 2019

I den kommende uge kæmper 37 Tingbjerg-borgere, fra det nordvestlige København, for retten til kompensation fra deres almene boligselskab, FSB. Årsagen er en omfattende renovering i 2016, hvor alt, hvad der kunne gå galt, tilsyneladende gik galt.

I en række artikler sidste år kunne Information blandt andet afdække, hvordan beboerne under renoveringen uanende var blevet udsat for en asbestsanering, der blev udført i strid med gældende regler.

Herefter garanterede repræsentanter fra Københavns største almene boligselskab, FSB, for beboernes sikkerhed ved at fremvise ugyldige asbestfiberprøvetagninger, der i flere tilfælde var taget uger eller måneder efter, at asbestsaneringen havde fundet sted.

Det betyder i praksis, at familier kan være blevet udsat for kræftfremkaldende asbestfibre i månedsvis.

Derudover er flere beboere i dag kronisk syge, sandsynligvis fordi de opholdt sig i lejlighederne, mens store forekomster af skimmelsvamp blev frigivet.

Ligesom renoveringen var så indskrænkende, at hele familier blev stuvet sammen i et rum, og mange af dem måtte tilberede mad og vaske op på toilettet, da dette i måneder var det eneste sted, de havde adgang til vand og afløb. Dette var til trods for, at boligselskabet i udbudsmaterialet skrev, »at beboernes bolig skal kunne tilgås som under normal brug«.

Kritikken af renoveringen var omfattende: Særligt arbejdet med skimmelsvamp og asbest, mens beboerne boede i lejlighederne, fik i Information flere sundhedsfaglige eksperter til at fastslå, at lejerne burde have været genhuset.

Samtidig kunne vi beskrive, hvordan flere håndværkere valgte at nedlægge arbejdet i protest grundet behandlingen af beboerne og byggetekniske løsninger, de ikke kunne stå fagligt inden for. Ligesom en lang række andre almene boligselskaber stod frem og medgav, at de aldrig ville tilbageholde informationer om en asbestsanering for deres beboere.

Sagens stridspunkt

Mens renoveringen stod på, anmodede adskillige beboere FSB om at blive genhuset, alligevel skulle der for de fleste beboeres vedkommende gå ni måneder, før FSB til sidst tilbød genhusning og en kompensation på 17.500 kr. pr. lejlighed.

Det er netop denne kompensations størrelse, der er det afgørende stridspunkt mellem de 37 beboere, der har sagsøgt FSB, og så boligselskabet.

På den ene side holder FSB fast i, at de vil kompensere beboere med de førnævnte 17.500 kroner – forudsat at beboerne ikke har modtaget anden kompensation under renoveringen. Beløbet svarer gennemsnitligt til omtrent tre måneders husleje, og kompensationen beløber sig sammenlagt til 574.500 kroner.

Modsat gør beboerne krav på 2.426.361 kroner ­– altså yderligere godt to millioner kroner. Beløbet svarer godt og vel til det års husleje, de sammenlagt betalte, mens renoveringen stod på i deres lejligheder. Det svarer til, at beboerne har betalt fuld husleje under renoveringen.

At FSB og beboerne kan komme frem til to så forskellige beløb skyldes i særdeleshed, at parterne ikke kan blive enige om, hvilket tidspunkt beboerne skulle have været genhuset fra, og hvornår renoveringen i sidste ende afsluttedes. Det er bl.a. disse tvivlsspørgsmål, som vidneafhøringerne af beboerne de første dage skal være med til at kaste lys over.

Ved fremlæggelsen af sagen onsdag i sidste uge blev det tydeligt, at det for beboernes advokat, Morten Flyvenring Hertz, vil være afgørende at bevise, at lejemålet ikke har været i en anvendelig stand under renoveringen, og at renoveringen ikke har været gennemført til »mindst mulig gene« for beboerne.

I forlængelse heraf bliver det afgørende for advokaten at dokumentere, at beboerne i efteråret 2015 stemte ja til renoveringen på et uoplyst grundlag.

For FSB’s advokat, Jens Hjortskov, er det modsat afgørende at dokumentere, at beboerne i første omgang indvilgede i at gennemføre renoveringen på et oplyst grundlag og i erkendelse af, at de ville undgå en omkostningsfuld genhusning. Dernæst bliver det afgørende for FSB’s advokat at dokumentere, hvorfor boligselskabet ikke kunne/burde have forudset, at renoveringen ville blive forsinket med flere måneder med generne for beboerne som følge.

Peter Nygaard

For lille retssal

Interessen for fremlæggelsen af sagen onsdag kom tydeligvis bag på Københavns Byret, der i første omgang havde placeret det civile søgsmål i et mindre retslokale, der ikke ville blive godkendt af brandmyndighederne.

Retsmødet og de flere end 20 tilhørere blev derfor flyttet til en større sal, hvor der var stole til alle. En ældre kvinde ved navn Marie Andersen havde taget billeder med fra renoveringen.

»Hvordan skulle nogen kunne leve i det her,« spurgte hun Informations udsendte og fremviste et billede, hvor hele hendes bohave var stablet ind i et rum som i et spil Tetris kun afbrudt af lidt luft omkring sengen i midten.

En anden af de fremmødte var Linda Johansen, der på en gåtur med sine to chihuahuaer i foråret 2016 opdagede, at der blev fjernet asbest i beboernes lejligheder.

»Vi kæmper for retfærdighed og for at blive behandlet anstændigt, og for at andre borgere i samme situation ikke skal igennem det, vi har oplevet,« sagde hun.

Desværre konstaterede Linda Johansen efterfølgende, at hun og andre beboere i kølvandet på deres sag var blevet kontaktet af flere lejere i lignende situationer fra almene boligbyggerier andre steder i landet. Disse lejere står også over for omfattende renoveringer, og med Linda Johansens ord »aner de ikke, hvad de skal stille op«.

Beboernes forklaringer

Efter partnernes sagsfremlæggelser var den første, der tog plads i vidneskranken beboernes talsperson, Anja Brinch, der har boet mere end 22 år i Tingbjerg.

Anja Brinch var oprindeligt en del af FSB’s lokale afdelingsbestyrelse og medlem af byggeudvalget, der varetog spørgsmål vedrørende renoveringen. Af samme grund blev hun »naturligt beboernes talsperson, da hun var godt inde i sagerne«.

Selv om Anja Brinch efterhånden har fortalt historien mange gange, lignede hun en, der anstrengte sig for at huske, hvornår det indvendige arbejde blev sat i gang. Hun skruede tiden tilbage til en forårsdag i maj 2016, hvor det bankede på døren.

Ind trådte en håndværker, der sagde, at han skulle ordne noget ved ventilationskanalen i køkkenet.

»Han kom ind og savede i ventilationskanalen, og så hev han noget ud af den. Jeg tænkte ikke videre over det. Vi snakkede om renoveringen, og jeg lavede kaffe – og så puttede han affaldet ned i en pose og kom tilbage og sprøjtede noget hvidt skum op for at dække hullet, den fjernede ventilation havde efterladt.«

»Ved du, hvorfor han skulle fjerne ventilationen?« spurgte advokaten så.

Anja Brinch sagde, at hun ikke vidste det dengang, men at det ligesom i de andre lejligheder må have været asbest, han har fjernet. Hun beskrev, at hun ikke havde ryddet køkkenet ud over præcis det område, hvor håndværkeren skulle arbejde, og at han var iført en beskyttelsesdragt, men ikke iført maske.

»Blev der gjort rent efterfølgende?«

»Ja, det gjorde der,« sagde Anja Brinch.

Svaret efterlod advokaten forvirret:

»Så han kom tilbage og gjorde rent?«

»Nej, nej – det gjorde jeg selv ...«

»Nå, du gjorde rent,« gentog advokaten.

»Ja, det var jeg ligesom nødt til,« sagde Anja Brinch.

På spørgsmålet, om hendes lejlighed var en af dem, hvor der var blevet taget prøver for asbestfibre, svarede hun nej.

»Ikke, hvad jeg har oplevet.«

Anja Brinch forklarede, at i begyndelsen var kommunikationen mellem byggeledelsen og beboerne god. Men efter at en række beboere havde skrevet en fælles klage i september 2016, blev kommunikationen både med byggeledelsen og med FSB »mere afmålt«.

»Og herefter begyndte tidsplaner at skride. Det gik skævt, og håndværk

Anja Brinch, medlem af beboerforeningen i Tingbjerg

Peter Nygaard Christensen
erne hoppede rundt mellem blokkene på kryds og tværs. Det var noget rod,« tilføjede hun.

På andet retsmøde fredag fortsatte vidneforklaringen fra beboerne. Linije Ramadani forklarede, at efter der var blevet sat stillads op foran hendes blok, blev lejligheden ubehagelig at bo i.

»Der var mørkt og vådt og skidt alle vegne. Det var deprimerende at være i lejligheden, og der var støj fra morgen til aften og ofte også i weekenden. Når jeg kom hjem fra arbejde, måtte jeg støvsuge og gøre rent hver dag.«

Da hendes køkken blev asbestrenoveret, og en gammel ventilationsskakt blev fjernet, havde hun været på arbejde. Men hendes mand fortalte, at der var kommet en mand og sat plastic op med tape i døråbningen ind til køkkenet. Da han var færdig, fjernede han afskærmningen og gik igen.

»Vi vidste ikke dengang, at det var asbest. Der var ikke gjort rent, selv om komfuret var 30 centimeter fra skakten. Det måtte jeg selv gøre,« forklarede Linije Ramadani, der bagefter havde smidt sin støvsuger ud, da hun fik at vide, at der havde været asbest.

Hendes yngste dreng havde fået udslæt og knopper på grund af alt det skidt, der var kommet i lejligheden, fortsatte hun grædende.

Hendes familie havde haft det, som om de boede »i en flygtningelejr« med flyttekasser stablet op i alle rum.

»Det var en hård og stressende tid. Alle blev påvirkede, jeg gik ned med stress og blev sygemeldt, og mine børn ændrede adfærd i børnehaven.«

Peter Nygaard Christensen

Uden masker

Næste beboer var Michala Johansen. Hun har aftenarbejde og havde været hjemme i dagtimerne. Heller ikke hun var blevet informeret om, at der var asbest i den gamle ventilationsskakt, der skulle udskiftes, og håndværkerne havde heller ikke dækket af.

»De bar ikke masker, og efterfølgende faldt der støv og småsten ned fra det hul i loftet, hvor skakten havde siddet. Jeg kunne lugte, hvad de skulle have at spise ovenpå, og jeg kunne høre, hvad overboerne snakkede om, når de sad i køkkenet,« sagde hun.

Hun var ikke klar over, om der var taget asbestprøver i hendes lejlighed.

»Jeg har aldrig fået en rengøring efter en endt arbejdsdag. Det var meget uhygiejnisk og ikke til at bo i. Det lignede mere end arbejdsplads med støv, småsten og spåner. Hver dag måtte jeg gøre rent, støvsuge og tørre borde og karme af. Jeg har ikke haft et rum, der var uberørt af renoveringen, og det var hårdt for psyken.«

Næste beboer var Michalas mor, Linda Johansen. Det var hende, der opdagede en bunke poser med asbestaffald, da hun var ude at lufte hunde. Forinden var der kommet en mand og stillet sig op på hendes køkkenbord, mens han bankede og regerede.

»Der var ikke sat plastic op for at begrænse støvet,« sagde hun og havde samme erindring som de øvrige beboere: Det havde været en meget svær periode med masser af støv og støj.

Sidste beboer, der kom med forklaring på fredagens retsmøde, var Marie Andersen, der har boet 50 år i Tingbjerg. Hun bor på anden sal, og håndværkerne havde i maj 2016 boret en masse huller til nye ventilationsskakte i hendes loft op til taget.

»Min lejlighed var kold som et køleskab, og den var mørk og fugtig. Det var en kold og regnfuld sommer,« huskede hun.

I flere måneder havde hun ikke kunnet høre radio eller tale i telefon på grund af støj, så hun havde taget sine høreapparater af. Dem var der ingen grund til at have på, og hun havde grædt hver dag i to uger.

»Jeg er blevet traumatiseret. Når jeg hører nogen bore, bliver jeg grebet af panik. Vi skulle have været genhuset. Vi havde ikke noget socialt liv, og jeg kunne ikke være sammen med mine børnebørn, fordi alle mine ting var pakket ned i kasser. De stod fra loft til gulv, og så havde jeg nogle stier, jeg kunne bevæge mig rundt på,« sagde hun.

Onsdag fortsætter parts- og vidneforklaringerne. Ud over de første to dages vidneforklaringer er der afsat yderligere et retsmøde til sagen. Den 4. marts vil dommerne efter planen træffe en afgørelse i sagen.

Serie

Asbest og skimmelsvamp i Tingbjerg

I foråret 2016 begyndte en renovering af fire boligblokke i Tingbjerg i det nordvestlige København. Københavns største almene boligselskab, FSB, ville fjerne skimmel og forsyne boligerne med nye køkkener. Men meget gik galt. Beboere blev udsat for farlig asbest og skimmel i deres lejligheder, og da FSB efterfølgende fik udført kontrolmålinger af asbest, opstod nye problemer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Anne Albinus
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Kim Folke Knudsen, Anne Albinus, Gert Romme, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frede Jørgensen

Du skal være glad for, at der stadig er noget der hedder almene boliger,
Anne Mette, hvor huslejen er til at betale.

Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Principielt er det både godt og nødvendigt, at vi har almene boliger. Men djævelen sidder jo altid i detaljen, og hvis man lytter lidt på vandrørene, så har det længe rumlet i FSB (ikke kun i Tingbjerg-sagen, selv om den har ekstreme indslag), hvor magtbrynde og rigtig dårlig byggestyring og personaleledelse går ud over lejerne. Nogen - inde på Rådhuspladsen - trænger vist til et lille grundkursus i, hvad det er, de er sat i verden for.

Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Torben Skov, Steffen Gliese, Anne Mette Jørgensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den cykelglade borgmester KabELL , mente ikke der var noget at komme efter. Det er også langt i modvind fra Indre by til Tingbjerg.

Lasse Glavind, Kim Folke Knudsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Frede Jørgensen
Jeg er glad for almene boliger. Gid jeg boede i en.
Men jeg har en bred erfaring fra både kommunalt styret, almen og privat.
Alt kan desværre ikke ses i lovgivning. Det er oftest mere vigtigt hvem der sidder med magten, akkurart som på alle andre områder.

Information burde få en masse abonnenter bare på grund af at have gravet i denne sag.

Under de kommende års mange renoveringer er der stor sandsynlighed for at støde på asbest.
Og det er de unge håndværkeres helbred, der er på spil:
https://arbejderen.dk/fagligt/asbest-ramt-kollega-ryster-unge-i-vvs-faget

For ingen andre end håndværkere må opholde sig i boliger, hvor der fjernes asbest.

Lasse Glavind, Kim Folke Knudsen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Kære Frede Jørgensen

Anne Mette Jørgensens vrede er helt berettiget. Et boligselskab, som foretager en renovering, der er sundhedsfarlig for beboerne har påtaget sig en opgave, som de enten ikke er kompetente til at løse, eller værre, de har set stort på risikoen. Hvad nytter det at bo i en bolig til en fornuftig husleje, hvis dit liv bliver afkortet som følge af asbestforurening og lignende. Asbestlunger er en forfærdelig og meget smertefuld sygdom at leve sine sidste år med. Jeg finder Boligselskabets ageren helt uacceptabel og ligeså skylder de kommunale tilsynsmyndigheder os en forklaring på, hvorfor de ikke har stoppet renoveringen, da den stod på. Enhedslisten og Morten Kabell har et forklaringsproblem: Lad det ikke gentage sig.

Tingbjerg sagen sætter fingeren på et meget ømt punkt. Hvor mange almennyttige boliger er idag utidssvarende og med et renoveringsefterslæb ?. Hvor mange af boligerne burde egentlig rives ned og udskiftes med nyt tidssvarende byggeri ?. Så er vi tilbage ved finansieringen. Hvordan bygger vi nye billige og attraktive lejeboliger, som kan betales af almindelige indtægter ?. I Nederlandene eksperimenterer de med nye lejeboligformer, hvor de faktisk ny bygger mindre enheder til gengæld kan de holde omkostningerne ved byggeriet nede.

Den såkaldte Ghettoplan, som ikke har groet i min have ( jeg kan ikke fordrage den ) indeholder en sandhed, som ikke altid kommer frem. For jeg er ikke den eneste der har set, at meget af 1960´er almennyttige byggeri i beton nu er ved at være udtjent. Regeringen benytter planen til en skjult sanering af disse nedslidte boliger, men tager ikke hensyn til beboerne og til deres behov for at få en bolig, som de kan betale fremover.

Det må en ny Centrum Venstre Regering se at få rettet op på.