Læsetid: 10 min.

Børns ’pinlige’ YouTube-videoer bliver gemt – og manipuleret

Det, der tidligere foregik bag lukkede døre på børneværelset, lægger børnene i dag på nettet i offentligt tilgængelige videoer. Selv om børnene senere måtte ønske det, kan videoerne ofte ikke fjernes, for de bliver hurtigt grebet og gemt af andre
Det, der tidligere foregik bag lukkede døre på børneværelset, lægger børnene i dag på nettet i offentligt tilgængelige videoer. Selv om børnene senere måtte ønske det, kan videoerne ofte ikke fjernes, for de bliver hurtigt grebet og gemt af andre

Emilie Noer Bobek

18. februar 2019

På et børneværelse med fodboldplakater på væggene sidder en dreng og en pige foran et kamera. Han er i fodbold t-shirt med en sodavand i hånden, hun i mønstret bluse og med håret trukket bag ørerne.

»Nu skal mig og Louise kysse. Vi er blevet spurgt, om vi tør kysse på kamera, selvfølgelig tør vi det,« siger drengen, der også fortæller i videoen, at de begge er ti år. Så giver de hinanden et hurtigt kys på munden.

Videoen er et såkaldt ’kæreste tag’, hvor kærestepar tager imod udfordringer, svarer på spørgsmål og fortæller om deres forhold. Det kan være spørgsmål til, hvad de ved om hinanden, og hvad de har prøvet sammen. Ofte skal parrene svare på, om de har kysset eller haft sex, men de fleste spørgsmål går på, hvad børnene kan lide ved hinanden.

»Du er fræk, sød, sjov og lækker,« siger en niårig pige til sin jævnaldrende kæreste i en anden video. Han fniser og svarer med fire ting, han kan lide ved hende. I videoen fortæller børnene også deres fulde navne.

Også i et andet hjørne af internettet, på det sociale medie Tumblr, bruger børn platformen til at udforske og dele ud af deres seksuelle erfaringer.

Kort før årsskiftet var der en sag, hvor unge drenge publicerede intime billeder af sig selv på siden. Formålet var at sammenligne og vise ens penis frem. Selv om de to sager er forskellige, er et centralt element fælles, siger psykolog ved Red Barnet Per Frederiksen.

»Det kan være rigtig frustrerende, når barnet eller den unge mister magten over indholdet. De har ikke nødvendigvis tænkt over, at det kunne komme meget længere end lige der, hvor de har lagt det op,« siger Per Frederiksen.

Umuligt at slette

På YouTube er flere af de videoer, der dukker op ved en søgning på ’kæreste tag’, ikke lagt op af hovedpersonerne selv. I stedet indgår klip fra de originale videoer i såkaldte ’cringe collections’, hvor – som ordet antyder – de mest tåkrummende videoer samles til underholdning for profilens seere. Ofte bliver sammenklipningen kommenteret af den youtuber, en person, der tjener penge på at udgive indhold på Youtube, som har lavet sammenklipningen.

»De bevæger bare tungen inde i hinandens munde. Det er sgu da ikke sådan man gør, ej. Det der, det er bare ulækkert,« siger den unge fyr, som har lavet sammenklipningen af det, han kalder »De værste danske videoer nogensinde«.

I klippet tungekysser to 12-årige, og den er i sin tid blevet lagt op af pigen i parret. Siden har hun fjernet videoen, men youtuberen bruger klippet i to videoer, der har fået henholdsvis knapt 300.000 og 390.000 visninger.

At se sig selv i en sådan sammenhæng med kommentar fra en ung, der gør nar af en, kan ifølge Red Barnet være sårende og ubehageligt for børnene. Det har Freja Bendtsen oplevet. Hun er pigen i parret, og hun er ked af, at videoen stadig bliver delt og bruges til at gøre nar af hende.

»På en måde er det jo det, jeg er blevet kendt for, så det er en god side af det. Men det har været rigtig ubehageligt, og jeg har skullet høre på rigtig meget. Når han gør grin med mig, får han jo alle sine seere med på den,« siger Freja Bendtsen.

Drengen, der har lagt videoerne på YouTube har mere end 123.000 faste seere på sin kanal. Han har ikke ønsket at medvirke i artiklen. Freja Bendtsen ville ønske, at han og andre ville lade være med at dele og kommentere på videoen.

»Jeg har fortrudt, at jeg har lagt den op. Folk synes, det var mega ulækkert, og de skrev det i kommentarerne og i beskeder til mig. Selv om jeg gerne ville, kan jeg ikke bare være mega ligeglad,« siger Freja Bendtsen, der i dag er 14 år.

En anden pige, der optræder i mange sammenklippede videoer, og som også er blevet udsat for en såkaldt ’reupload’, er Nicole Jürgensen. Hun er i dag 15 år, men som 13-årig lagde hun en video på YouTube, hvor hun svarede på spørgsmål med sin nu ekskæreste. Den blev hurtigt grebet af profiler, der downloadede videoen og genuploadede den i en redigeret version fra deres profil i stedet, fortæller hun.

»Der gik en uge, så var den over alt. De redigerede den, så det lød, som om jeg sagde, at jeg havde lavet noget med min kærestes far. Jeg har slettet den originale, men det her kan jeg ikke gøre noget ved,« siger Nicole Jürgensen.

Videoen, hun omtaler, er blevet redigeret, sådan at seeren tror, at hun fortæller om at have haft sex med kærestens far. Det fremgår ikke af videoen, der har 94.000 visninger, at det er en redigeret udgave. Pigen er efterfølgende blevet drillet på nettet og i skolen.

»Dem fra parallelklassen sagde, at det var min egen skyld, og at jeg bare skulle tage mig sammen. De satte videoen på storskærm og blev ved med at hive mig hen for at se den,« siger Nicole Jürgensen.

Den originale video, der er blevet genuploadet af andre profiler har hos en af profilerne mere 150.000 visninger.

Emilie Noer Bobek

»Som at sparke i en pude«

Begge piger siger, at de forgæves har forsøgt at få videoerne fjernet fra YouTube. Men hver gang det lykkes at få fjernet én video, dukker en anden op, fortæller de.

Nicole Jürgensen gik til sine forældre, der fortæller, at de forsøgte at kontakte YouTube, men de kunne ikke gøre noget, fordi hun havde slettet den originale uredigerede video. Det var ikke nok at bevise sin identitet, siger faren.

»Vi følte os virkelig magtesløse. Det var som at sparke i en pude, og vi manglede virkelig et sted, hvor man kunne ringe og sige ’Hør nu her’,« siger hendes far, Tom Jürgensen.

Han siger, at de meldte videoerne til YouTube gennem det officielle indberetningssystem, men at der aldrig kom hverken svar eller kvittering på anmeldelsen. I stedet voksede mængden af videoer, og en dag så de på Facebook, at der var nogen, der planlagde et såkaldt ’tæskehold’ til drengen, fortæller han.

»Så havde vi pludselig børn, der gik med øjne over skulderen hele tiden. Det har været forfærdeligt. Hun har jo været helt ødelagt,« siger Tom Jürgensen.

Hos Red Barnet genkender psykolog Per Frederiksen, at der hos børnene og forældrene kan opstå en følelse af afmagt. Det kan være svært for børnene at forstå, at de ikke længere har rettigheder over indholdet, siger han.

»Internettet kan være utaknemmeligt for en, der er ung. Ungdommen er ikke præget af langtidsplanlægning, og når man er ung, er det jo bare enormt lykkeligt at have en kæreste. Men internettet husker. Også længe efter at man ikke længere er kærester,« siger Per Frederiksen.

Oplevelsen af at være magtesløs kan være rigtig svær for børnene at håndtere. Børnetelefonen får ofte henvendelser fra børn og unge, der er kede af, at indhold, de selv har lagt op, enten er blevet redigeret eller ikke kan fjernes, fordi en anden har lagt det op. Det fortæller chef for Børnetelefonen, der drives af Børns Vilkår, Marianne Rasmussen.

»De er bange, generte og meget påvirkede af det. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de ved godt, at de i nogen situationer har givet tilsagn til noget, de så fortryder bagefter. Børn kan ikke overskue konsekvenserne, og de bliver klogere undervejs,« siger hun.

Børns Vilkår har oplevet en stigning på omkring 40 procent på andelen af henvendelser om det, de kalder for »digitale sexkrænkelser« det sidste år. Sidste år udgjorde kategorien omkring 400 af henvendelserne til Børnetelefonen, fortæller Marianne Rasmussen.

Almen dannelse, ikke digital

Red Barnet opfordrer forældre til at tale mere med deres børn om, hvilket liv en video eller et foto kan få på nettet. De skal lære børnene, at noget kan gå viralt.

»Vi skal lære børnene, at man lige skal tage en tænkepause, inden noget skal på nettet. Forældre kan tænke fremad og se konsekvenserne, derfor er det også deres ansvar at hjælpe børnene og engagere sig i deres liv – også på nettet,« siger Per Frederiksen.

– Men ved børn efterhånden ikke mere om den digitale verden end forældrene gør?

»Det handler ikke om digital dannelse. Det er almen dannelse, forældrene skal tage sig af. Man skal ikke skræmme børnene og fortælle om internettets mørke sider, men man skal snakke med dem om, at ens video og billeder kan blive brugt af andre til noget, man ikke bryder sig om,« siger Per Frederiksen.

Også hos Børns Vilkår mener man, at forældrene spiller en vigtig rolle, men Børnetelefonen kan også tilbyde børnene noget andet. Her kan de »tale sig mod til«, fortæller chef for Børnetelefonen, Marianne Rasmussen.

»Det, der fra en voksens synspunkt kan virke uskyldigt, og som vi måske ville sige ’åh herregud’ til, det kan virke helt uoverskueligt for børnene. Det kan føre til selvmordstanker, fordi det for børnene kan være enormt svært at bære og overskue,« siger Marianne Rasmussen.

Selv om nogle børn, blandt andet med hjælp fra Børnetelefonen, har haft succes med at få fjernet videoer, kan det virke næsten håbløst. Når én video fjernes, dukker en ny op.

»Vi er ikke fejlfri«

YouTube oplyser i et skriftligt svar, at der er »meget klare politikker imod chikane og mobning, som ikke hører hjemme på platformen«, og henviser til deres indberetningsværktøj, hvor brugere kan gøre opmærksom på chikanerende indhold. Efter at Information kontaktede YouTube for en udtalelse, er flere af videoerne blevet slettet.

Den danske kommunikationschef for Google, der ejer YouTube, Jesper Vangkilde, siger supplerende at:

»Vores filter er ikke perfekt. Vi er afhængige af, at folk gør os opmærksomme på det. Det her er et eksempel på, at det fjernes, hvis vi bliver gjort opmærksomme på det,« siger han.

– Hvorfor sker der først noget, når jeg ringer?

»Jeg kan ikke debatere konkrete sager.«

– Jeg spørger til håndteringen af klagen, ikke til videoen.

»Så er svaret, at vi ikke er fejlfri. Nogle gange skal man tage et ekstra kig, og så er det godt at blive gjort opmærksom på det,« siger Jesper Vangkilde.

Forstå YouTube: Teenagere med flere hundredetusinder seere

Videodelingsplatformen YouTube bruges af børn og unge til at opnå berømmelse og indtægter, der kan overstige deres forældres.

De kalder sig ’YouTubere’ og tjener penge på at lave videoer, hvor de giver skønhedstips, snakker om dagligdagsproblemer eller spiller computer.

De generer indhold til tjenesten og i bytte får de en andel af indtægter fra de reklamer, der bliver lagt ind i deres videoer. Ofte bliver YouTuberne også sponsoreret af virksomheder. Det er en markedsføringsstrategi, hvor virksomheden bruger den unge til at skabe reklame for sit produkt.

»YouTuberne skaber relationer til deres seere gennem humor og interaktioner, og de relationer vil virksomheder gerne udnytte. Virksomhederne henvender sig direkte til de unge, sender dem pakker med produkter, og på den måde får de reklamen direkte ud til målgruppen,« siger Stine Liv Johansen, der er lektor på Center for Børnelitteratur og Medier ved Aarhus Universitet og bl.a. underviser i børn og unges brug af sociale medier.

En undersøgelse udført af Gallup for Danmarks Radio over medieudviklingen i 2018 viser at 67 procent af de ungemellem 9 og 14 år bruger YouTube dagligt. For de 15-24 årige er tallet 64 procent.

De danske YouTube-stjerner findes i alle aldre, og en af de mest populære er den 21-årige Alexander Husum, der har 357.000 faste abonnenter på sin kanal.

I den anden ende af aldersskalaen er niårige Naja Münster, der har 190.000 faste seere, og hvis mest populære videoer har omkring en million visninger. For flere af YouTuberne er det et fuldtidsjob at skabe indhold til platformen.

YouTubes officielle regler siger, at man skal være 13 år for at bruge platformen, men det kan nemt omgås.

»Der er ingen, der vil tage ansvar for det, for reglerne siger jo, at man ikke må. Men så bruger de bare forældrenes profil eller lyver sig ældre. Virksomhederne afholder sig ikke fra at kontakte de unge direkte, selv om de er mindreårige,« siger Stine Liv Johansen.

Hvad de unge konkret kan tjene i kroner og øre afhænger af deres sponsorater og succes. I 2015 fortalte den dengang 17-årige Julia Sofia til BT, at hun »på en god måned« tjente omkring 35.000 danske kroner. Siden er hendes antal af abonnenter vokset fra 68.000 til 200.000.

Ifølge finansmagasinet Forbes tjente de bedst indtjenende YouTube-stjerner i 2018 op mod 145 millioner danske kroner på tjenesten i løbet af året.

»En stor del af økonomien i det er naturalier. De får tøj og gaver, og når de tager på ferier, kan alt være sponsoreret af et rejseselskab eller et hotel. I bytte skal de unge så filme og fortælle deres seere om gaven eller ferien, og det er en enorm reklame for stedet,« siger Stine Liv Johansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Annika Hermansen
  • Svend Erik Sokkelund
Olaf Tehrani, Annika Hermansen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Svend Erik Sokkelund

Nogle kloge hoveder må lære de unge, hvor nemt og hurtigt en video kan spredes på nettet. Og hvor svært, ofte umuligt, det er at fjerne den igen.
Det er meget forståeligt, at ungene gerne vil lege med det spændende muligheder, mediet har, men så må man lære dem, hvordan man nemt slukker for wifi adgang, når der leges med video og billeder.
Jeg anbefaler, at alt materiale bagefter slettes, og man, hvis man vil gemme resultatet, gør det på en CD ROM eller en DVD, der gemmes på et sikkert sted.

Noget af det er en udbytning af mindreårige børn. Både youtubere der remixer andres kiksede videoer for at tjene på det og de børn det går udover bliver udbyttet, jo. Oh, kapitalisme ...