Læsetid: 4 min.

Danmark kan blive det første land, som hjemsender syriske flygtninge – selv om vi ikke anerkender regimet

Der kan blive tale om at hjemsende syriske flygtninge, efter at Flygtningenævnet onsdag annoncerede sin nye vurdering af situationen i Syrien. Det sker, til trods for at Danmark ikke anerkender det syriske regime
Omfanget af kamphandlinger og antallet af civile tab i Syrien vurderes nu at være geografisk afgrænset til bestemte områder. Dermed er der potentielt åbnet for hjemsendelse af syrere og stop for tildeling af opholdstilladelse.

Omfanget af kamphandlinger og antallet af civile tab i Syrien vurderes nu at være geografisk afgrænset til bestemte områder. Dermed er der potentielt åbnet for hjemsendelse af syrere og stop for tildeling af opholdstilladelse.

Bax Lindhardt

1. marts 2019

En ny vurdering af situationen i Syrien fra Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen betyder, at syriske flygtninge fra Damaskus-området for første gang siden 2013 ikke længere er garanteret midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark.

Omfanget af kamphandlinger og antallet af civile tab i Syrien vurderes nu at være geografisk afgrænset til bestemte områder. Dermed er der potentielt åbnet for hjemsendelse af syrere og stop for tildeling af opholdstilladelse med henvisning til den generelle situation i Syrien.

Der er enighed mellem Flygtningenævnet og Dansk Flygtningehjælp, som vurderer, at situationen i Syrien er »markant ændret«, siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach.

Han er dog skeptisk over for at begynde at hjemsende syriske flygtninge nu og her:

»Da jeg var der i januar 2018, faldt bomberne, og jeg kunne se lysglimt og høre bragene. Men vi føler ikke, at der er de nødvendige garantier for flygtninges personlige sikkerhed. Forhandlingerne mellem de syriske myndigheder og UNHCR er stadig i gang, og det er jo afgørende, at de bliver afsluttet med en troværdig aftale,« siger Christian Friis Bach.

Ikke desto mindre kan Danmark blive et af de første lande til at hjemsende syriske flygtninge, der har fået tildelt en midlertidig opholdstilladelse på baggrund af den generelle situation i Syrien, siger Villads Zahle, der er kommunikationsvarlig ved den europæiske paraplyorganisation European Council on Refugees and Exiles, ECRE, der repræsenterer 101 organisationer fra hele EU.

»Vi kender ikke andre eksempler på, at man er begyndt at tvangshjemsende. Der er eksempler på, at der er lande, hvorfra syrere vender frivilligt hjem. Men hvis det ender med tvangshjemsendelser, vil det være et nyt lavpunkt i undermineringen af beskyttelsesstandarder i Europa,« siger Villads Zahle.

Tvangshjemsendelser vil kun kunne ske i samarbejde med de syriske myndigheder, og den præmis er i sig selv problematisk, mener organisationen.

»Det er en meget høj grad af tillid at udvise et regime, som den danske stat ikke anerkender, fordi det er kendetegnet ved ekstrem, voldsom og systematisk undertrykkelse af sin egen befolkning,« siger Villads Zahle.

Heller ikke Dansk Flygtningehjælp har »umiddelbart« kendskab til andre europæiske lande, der har påbegyndt hjemsendelse af syrere.

Det er nu op til Udlændingestyrelsen og derefter Flygtningenævnet at vurdere, hvorvidt Danmark vil hjemsende syriske flygtninge fra Damaskus, der har haft midlertidig opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil føre en række prøvesager, hvor disse syrere vil få revurderet deres sag.

Utroværdigt regime

Sune Haugbølle, professor (mso) ved Roskilde Universitet og mellemøstforsker, mener, det er problematisk, hvis de danske myndigheder begynder at tvangshjemsende og give afslag på fornyelse af opholdstilladelser til syriske flygtninge, når situationen i Syrien fortsat må vurderes at være usikker og hurtigt kan skifte.

Sune Haugbølle vurderer, at Danmark i så fald risikerer ikke at leve op til Flygtningekonventionens krav om beskyttelse af truede flygtninge.

»Det er muligt, at man ikke er personligt forfulgt, men for at en sådan vurdering skal kunne foretages, skal der være en grad af tiltro til regimet og til, at regimet overholder de garantier, det giver for flygtningenes sikkerhed. Og det er der simpelthen ikke evidens for,« siger Sune Haugbølle.

Selv om der er tale om en ændret og i nogle tilfælde forbedret situation i Damaskus-området, er det vigtigt, at der foretages konkrete og individuelle vurderinger af den enkelte flygtnings situation, mener Dansk Flygtningehjælp.

»Det kan være, at de har gået med i en demonstration, har hevet plakater ned, skrevet noget på Twitter eller har en bror, der ikke ville gå ind i militæret. Af de grunde føler de sig ikke personligt sikre, og derfor er det afgørende, at der sker en individuel vurdering,« siger generalsekretær Christian Friis Bach.

Forventningen er, at en eventuel praksisændrig i Udlændingestyrelsen kun vil få betydning for de syriske flygtninge fra Damaskus, der har fået opholdstilladelse på grundlag af den generelle ustabile situation i Syrien. Den vil ikke vedrøre de syrere, der har fået ophold, fordi de risikerer personlig forfølgelse. De bør have fået asyl efter Udlændingelovens paragraf stk. 7.1, vurderer Dansk Flygtningehjælp.

»Ren ruinhob«

Dansk Flygtningehjælp vurderer, at fokus først og fremmest bør være på øget støtte og vejledning til de syriske flygtninge, der frivilligt ønsker at rejse hjem. Det sker i stigende grad, og som Information har beskrevet, gælder det særligt for syrere, der er flygtet til Tyrkiet.

»Det er vigtigt, at de, der frivilligt vil rejse hjem, får en god vejledning, så det kan blive en sikker og bæredygtig hjemrejse,« siger Christian Friis Bach.

Men der kan være flere udfordringer ved en hjemsendelse, siger mellemøstforsker Sune Haugbølle. Han mener, at der er en generel risiko for, at hjemvendte syrere vil stå i en ustabil og usikker situation, fordi regeringen ikke kan stille garanti om boliger, og fordi mange områder fortsat er en »ren ruinhob«, som han siger.

»Der er et politisk pres for at komme af med flygtningene, men man vil tage nogen risici på folks vegne, som man har gjort det med Afghanistan, hvor nogle flygtninge er blevet hjemsendt og så er forsvundet,« siger Sune Haugbølle og henviser til, at tyske journalister har fulgt frivilligt hjemsendte syrere, der efterfølgende er forsvundet.

Sune Haugbølle mener ikke, at der er tilstrækkelig evidens for at tro, at Danmark vil kunne samarbejde med syriske myndigheder om en »rimelig« hjemsendelsesordning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Gert Romme
Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Hvilke relevante kompetencer har personerne i Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen? Hvorpå skal deres vurderinger baseres? Efter hvilke kriterier sondres der i de tilgængelige informationer, og er man forpligtet til at søge alle tilgængelige informationer og skøn?
Eller er man den siddende ministers skødehunde?

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Johanna Haas, Steffen Gliese og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Husk nu lige - det er kun personer der IKKE er individuelt forfulgte - der står til hjemsendelse.
Altså dem som forståeligt nok er flygtet fra krigens kaos.
Når krigen er slut -ja så vender man hjem.
Selvfølgelig.
Der er nok at tage fat på i Syrien for tiden.
Så det er vel nærmest en borgerpligt at tage hjem og genopbygge landet, hvis man er er rigtig patriot.

Steffen Gliese

Det er fuldkommen uproblematisk at beholde flygtninge, til der er fred og ingen fare i deres hjemland. Det kan i realiteten tage generationer - og så er de ikke længere flygtninge, men borgere her i landet.
Man skulle nok have ladet være med at give folk den fejlagtige opfattelse, at der ville blive 'fred i vor tid', og at flygtninge derfor blot var på transit. Målet med at modtage flygtninge bør da også som en selvfølge være at hjælpe folk til så almindelig en tilværelse som overhovedet muligt så hurtigt, det kan lade sig gøre. Til fordel for dem og til fordel for os.

Werner Gass, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Gert Romme og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Hvorfor er det så væsentligt om Syrien styres af en brutal diktator eller en brutal diktator?
Der er en mærkværdig ny-kolonialistisk konsensus på begge fløje om at det liberale demokrati er den eneste legitime styreform både syd, øst og til en vis grad vest for alperne.
Men hvorfor egentlig?
Hvis et diktatur, med alt hvad det indebærer af fængslinger, vold og tortur af dissidenter, skaber tryghed og stabilitet for de 99% af landets befolkning som bare vil leve i fred, er det så egentlig et problem?
Lad da for f* mellemøsten og Nordafrika løse deres problemer selv, fremfor at forlænge borgerkrige i en forbandet uendelighed med "humanistiske interventioner" i tide og utide.
I Sri-Lanka orkede regimet ikke længere, og på trods af nærmest uendelige krav fra FN og såkaldte NGO'er om våbenstilstand tæskede regeringen de "Tamilske Tigre".
Og SÅ blev der.. fred!
Lad Syrien klare sig selv, uanset at den næste hersker bliver en diktator, uanset hvem der formelt vinder,
Jeg ved godt at det er umuligt.. I mellemøsten kæmper alle ledere om at blive kalif og alle stormagter udenfor vil have en hånd indenfor trusserne så de kan sikre sig indflydelse i regionen.

Christian Mondrup

Som eksempler på Steffen Glieses flygtninge, der blev til borgere i vores land kan jeg nævne jøder, der flygtede fra pogromer i østeuropa, polakker, der flygtede fra fattigdom og ungarere, der flygtede fra sovjettisk invasion. De og ikke mindst deres efterkommere har beriget vores land. Deres antal kender jeg ikke, men er det ikke også underordnet?

Werner Gass, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger, Gert Romme, Johanna Haas og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Flygtninge, der lever i Danmark i mange år, uddanner sig, får arbejde - følger jo de andre danskere på arbejdsmarkedet, melder sig i fagforeninger og arbejder med dansk overenskomst.

Det dur jo slet ikke, arbejdsgiverne får arbejdskraft, men ikke den billigste. Så man sørger selvfølgelig for at få denne alt for integrerede arbejdskraft sendt hjem hurtigst muligt, og kan så skrige op om manglende arbejdskraft, som selvfølgelig skal findes i fjerne lande, hvor arbejdstagerne ikke er organiseret, og som især kan hyres via vikarbureauer, som tager skraldet når det opdages at arbejdskraften er underbetalt og udnyttet.

Sært nok, at så mange danske lønmodtagere melder sig i smid-ud-koret uden at tænke over, at de så i stedet får horder af lavtlønnede konkurrenter i stedet.

Werner Gass, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Flemming Berger og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Claus E. Petersen,
Hvad eller hvem er "Mellemøsten", "Nordafrika" og "Syrien" som skal "løse deres problemer selv" og "klare sig selv" egentlig - er det de fysiske landområder, som jo nok er ligeglade med, hvem der regerer i dem, er det mere eller mindre selvbestaltede regimer som for eksempel det syriske, eller er det befolkningerne?

Det virker som om der på kommentarsporene er ved at opstå en myte om, at det arabiske forår blev fremkaldt af en vestlig sammensværgelse - uanset at det også ramte regimer, for eksempel det saudiske, som de vestlige magter havde og har et venligt forhold til. Og havde det syriske været så tæt på at blive væltet, som det på et tidspunkt, inden Iran og Rusland intervenerede, var, hvis 99 % af befolkningen bare ville "leve i fred" og mente, at styret skabte tryghed og stabilitet? Når folk gør oprør, er det vel oftest et tegn på, at de betragter styret som en del af deres problemer, eller ligefrem PROBLEMET.

De vestlige lande skal ikke bestemme, hvilket styre eller hvilken styreform landene i Nordafrika og Mellemøsten skal have - det skal befolkningerne i dem, og det var det, og de økonomiske og sociale forhold, det arabiske forår grundlæggende drejede sig om. Men man kan naturligvis sagtens trække på skuldrene af fængslinger, vold og tortur (og mord og regimer, der beriger sig selv på befolkningens bekostning), når det er andre, det går ud over.

jens peter hansen

Der kom omkring 1000, skriver et tusind, ungarske flygtninge der i 1956/57. Det var vist til at overse og alligevel var der ballade ved fx dansesteder. Ak ja.

Claus E. Petersen

"Flygtninge, der lever i Danmark i mange år, uddanner sig, får arbejde"

Mjoh.. fakta er bare at flygtninge ikke er flygtninge, at "flygtninge" har fået bevilgiet Permanent Opholds Tilladelse i årtier på trods af at de egentlig ikke er "flygtet" fra andet end deres lands manglende muligheder.
Det har siden 1983 været muligt at få "familie sammenført" en fætter eller kusine som du aldrig har mødt eller set.., dvs. indtil den praksis blev stoppet med 24-års reglen, som folk på venstre fløjen hader, men som i realiteten er med til at holde lønningerne oppe

Nogle gange fatter jeg ikke kommunister/humanister... Verden skal være god, kapitalister er fæle, men alligevel så arbejder selv samme for at undergrave muligheden for at kontrollere de fæle kapitalister..

Claus E. Petersen

@Ib Gram-Jensen

"De vestlige lande skal ikke bestemme, ...."
Fakta er at nogle, historisk set dem med militær magt, er dem der bestemmer hvad der skal ske i en forudsigelig fremtid, om de så er vestlige eller ej.

Helene Kristensen

Claus E. Petersen - hvad vil du så kalde syrere? Bekvemmelighedsflygtninge, fordi de føler det mere bekvemt ikke at blive skudt, bombet, voldtaget? Det er jo syrere, som vore politikere i øjeblikket hyler op om, dem der ikke må føle bare en smule tryghed, dem der skal vide de er så uvelkomne - selv om mange af dem allerede på nuværende er i gang med uddannelser eller arbejde?

Dem der har fået familesammenføringer i større stil er de tyrkere, som politikerne selv inviterede til landet, da der manglede arbejdskraft - og hvor de i vanlig stil ikke var så fremsynede at de lavede en gennemført lov om, at arbejdskraften skulle hjem igen når der ikke var arbejde. Det er de vietnamesere og koreanere, som højrefløjen ellers jubler op om, er så fantastiske til at klare sig selv.

Hvis politikerne virkelig er så naive, at de tror krigen i Syrien er ovre i morgen, burde de have en studierejse til Syrien, de er jo normalt så glade for studierejser, alternativt burde de være sammen med nogle syriske flygtninge en uges tid - det burde være mere end rigeligt til at opdage, at syrere altså også er mennesker som os, de er faktisk så civiliserede, at man kunne tage fejl af dem og os. Måske de endda ligner os mere, end politikerne foretrækker at vide. Det er nemmest at hade og foragte det ukendte.

Werner Gass, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

Den libanesiske avis L'Orient le Jour skrev forleden, at det internationale samfund ikke mener, konflikten er løst i Syrien til, at de syriske flygtninge kan vende hjem.

27.2. 19 skrev avisen, at 1300 vender hjem den 28.2.. Det er anden runde af dem, der rejser frivilligt:

https://www.lorientlejour.com/article/1159278/liban-retour-prevu-de-plus...

Der står også, at det sker på trods af spørgsmål, der rejser sig mht. til flygtningenes sikkerhed, når de vender hjem. Den tidligere flygtningeminister Mouïne Merhebi bekræftede i november, at mange flygtninge blev udsat for overgreb, når de vendte hjem til Syrien, nogle blev dræbt og andre tvangsudskrevet til militærtjeneste, men præsident Michel Aoun forsikrede, at han ikke har hørt noget om det. Human Rights Watch's direktør Lama Faqih anklagede de libanesiske sikkerhedsstyrker for at øve pres på flygtninge for at få dem hjem, hvilket SG (Generaldirektoratet for sikkerhed) dementerer.

Claus E. Petersen

@Helene Kristensen

"hvad vil du så kalde syrere? Bekvemmelighedsflygtninge, fordi de føler det mere bekvemt ikke at blive skudt, bombet, voldtaget?"

Jeg har intet problem med at give midlertidigt og måske permanent husly til mennesker der ikke har mulighed for at vende tilbage til et tidligere, nu udbombet hjem og/eller by.
Problemet er bare at de mennesker der kommer, ikke er forfulgte eller kommer fra områder der er sønder bombede. De er udsendte lykkeriddere og med familiens og klanens penge i ryggen skal de etablere sig og sende penge retur og måske ligefrem skaffe flere indenfor et geografisk/politisk område hvor det forventes at der kan flyde en pengestrøm tilbage til familen der har lånt til den unge mands rejse.
Der er ikke tale om "flygtninge".. I følge FN var 90% af dem der væltede ind i 2015 ikke engang fra Syrien, men fra andre dysfunktionelle stater.

Claus E. Petersen

@Rolf Clausen

"tror du selv tysk jøder havde lyst til at vende hjem efter ww2???"

Nogle gjorde. De blev betragtet med noget der nærmede sig had fra gammel-tyskerne. Ikke nazister, men den gamle adel der i egen opfattelse af ære mente at jøderne skulle have tage livet af sig selv fremfor at på den måde udstille tysk vanære (dvs. at vende tilbage og ære deres døde på tyske kirkegårde).