Læsetid: 6 min.

Digitalisering har gjort det nemmere at stille op til folketingsvalg – og det er ikke en udfordring for demokratiet

Klaus Riskær Pedersen-partiet har på kort tid indsamlet erklæringer nok til at kunne stille op til det forestående valg. Det har affødt kritik, men det er op til vælgerne at afgøre, om opstillingsreglerne er blevet for nemme. Det kunne tyde på, at det Klaus Riskær Pedersen udfordrer ikke så meget er opstillingsreglerne, men derimod traditionerne i vores repræsentative demokrati
Det er på kort tid lykkedes Klaus Riskær Pedersen at indsamle de krævede 20.109 vælgererklæringer, så finansmandens parti er nu opstillingsberettiget til det forestående valg til Folketinget.

Det er på kort tid lykkedes Klaus Riskær Pedersen at indsamle de krævede 20.109 vælgererklæringer, så finansmandens parti er nu opstillingsberettiget til det forestående valg til Folketinget.

Ida Marie Odgaard

19. februar 2019

Når Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalget, vil der være 12 opstillingsberettigede partier. Ti, der blev valgt ind i 2015, og som fortsat er repræsenteret i Folketinget. To, der har indsamlet mindst 20.109 vælgererklæringer, og som derfor er opstillingsberettigede.

Digitaliseringen af vælgererklæringsindsamlingerne har uden tvivl gjort det nemmere at blive opstillingsberettiget, men det må være op til vælgerne at vise, om det er blevet for nemt.

Mens der ikke har været synderlig debat om Nye Borgerliges opstilling, har Klaus Riskær Pedersen – som er partiets officielle navn ifølge Indenrigsministeriet – givet anledning til debat og spørgsmål. Partiet har ingen medlemmer og kun den tidligere dømte finansmand i toppen, men det har netop mandag passeret de 20.109 vælgererklæringer, der er krævet for at kunne stille op til valg til Folketinget.

Spørgsmålet er, om tilfældet Riskær udfordrer vores institutioner i et repræsentativt demokrati.

Men først lidt forhistorie: Der er ingen tvivl om, at det er blevet nemmere at indsamle vælgererklæringer. Digitaliseringen betyder, at et endnu ikke opstillingsberettiget parti ikke skal have folk stående på det lokale torv rundt om i landet. Samtidig sparer de portoen i forbindelse med at få vælgererklæringerne verificeret hos kommunen.

Så, ja, det er blevet nemmere og billigere. Er det også blevet for nemt? Det får vi se. Hvis de opstillingsberettigede partier får langt færre stemmer end, der skal til for blive repræsenteret i Folketinget, kan det være en indikation på, at det er for nemt.

Men opstillingsreglerne tilsiger kun vælgererklæringer fra 1/175 af de afgivne, gyldige stemmer ved det foregående valg. Og det krævede antal er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til et af de 135 kredsmandater, eller til at partiet kommer over spærregrænsen på to procent.
 

Retten til at stille op

Opstillingsreglerne blev strammet i 1989, så det ikke var tilstrækkeligt at samle underskrifter. Det skete efter flere valg i 1980’erne med mange opstillingsberettigede partier, hvoraf en del opnåede meget lave stemmetal – helt ned til 1.000. Stramningen betød, at det blev sværere og dyrere for nye partier at indsamle vælgererklæringerne.

Men trods stramningen har det ikke været umuligt for nye partier. Det danske partisystem er fornyet med både Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Ny/Liberal Alliance og Alternativet, og der findes ikke eksempler på markante folkelige bevægelser, der har kæmpet en forgæves kamp med vælgererklæringerne.

Opstillingsregler er nødvendige for at sikre, at et parti har en vis opbakning, da det ellers ikke giver mening at stille op som parti. Det kræver i dag 20.109 vælgererklæringer.

Herefter skal et parti forbi en af de tre spærregrænser, vi har ved folketingsvalg, nemlig:

  • Et kredsmandat.
  • Stemmer svarende til det gennemsnitlige antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr. kredsmandat, i to af de tre landsdele Danmark er inddelt i.
  • Mindst to procent af de afgivne gyldige stemmer.

De ca. 20.000 vælgererklæringer kan være på niveau med det antal stemmer, der skal til for at få et kredsmandat, men det er markant mindre end de to andre spærregrænser. Eksempelvis svarer to procent-spærregrænsen til næsten fire gange så mange stemmer.

Der skal langt mindre til for at stille op som løsgænger. Med støtte fra mellem 150 og 200 vælgere i opstillingskredsen kan kandidater stille op. Selv om der ved folketingsvalg har været en del løsgængere, er der kun én, der har opnået valg siden Anden Verdenskrig: Jacob Haugaard i 1994.

Det kan derfor godt være nemt at komme på stemmesedlen – men det er ikke nemt at blive valgt som løsgænger, og derfor opfyldes politiske ambitioner nemmest gennem et parti.

Indenrigsministeriets liste med godkendte partinavne, der er i gang med at indsamle vælgererklæringer, viser, at det langt fra er alle, der har haft samme succes som Klaus Riskær Pedersen. Listen over partier, der forsøger, er lang, og det går trægt med indsamlingen for de fleste. Her er altså ingen oplevelse af, at det er blevet for nemt.

Ligner ikke andre

Udfordringen, som Klaus Riskær Pedersen-partiet giver det danske demokrati, er måske snarere, at det ikke ligner de andre partier. Partiet ledes af en formand, men partiet har ingen bestyrelse og medlemmer.

I de etablerede demokratier i Europa har vi en tradition for, at partierne har en organisation med medlemmer, der har rettigheder og pligter i partiet, herunder kontingentbetaling og mulighed for at påvirke (nogle af) partiets politiske og organisatoriske beslutninger.

Men selv om normen er en anden, er Klaus Riskær Pedersen-partiet ikke ene om at fravælge medlemmer: Hverken det hollandske Partei voor de vrijheid eller schweisiske Lega dei Ticinesi har andre partimedlemmerne end lederne.

Og det er heller ikke ukendt i Danmark. I tiden efter jordskredsvalget i 1973 forsøgte Mogens Glistrup også at organisere Fremskridtspartiet med en stærk leder, men endte med en partiorganisation, der på mange måder lignede de etablerede partiers.

Men tiden er en anden nu både i og uden for Danmark, hvor de store medlemspartier virker til at have overskredet deres udløbsdato. De etablerede partiers medlemstal og medlemsengagement er langt fra de gyldne årtier efter Anden Verdenskrig, og derfor er de medlemsløse partier, der engagerer vælgerne på anden vis, måske snarere fremtiden end det sorte får i flokken.

Partiforskningen viser en tendens til, at partierne lægger mindre vægt på traditionelle medlemmer. De erstatter medlemmernes indflydelse og deltagelse med den ekspertise, der er opbygget hos ledelse og ansatte, og med professionelle, kapitalintensive kampagneformer. De supplerer eller erstatter medlemmernes kontingent med dels den offentlige økonomiske støtte, de får pr. stemme, dels støtte fra organisationer og virksomheder.

På den vis adskiller partier som Klaus Riskær Pedersen-partiet sig ikke så markant fra de etablerede partier, som traditionen kunne tilsige.

Hvem stiller op?

Vores valgsystem, forholdstalsvalg i flermandskredse, kræver, at vi deler os efter anskuelser. En stemme på en kandidat i en given opstillingskreds kan bidrage til valget af en kandidat i den anden ende af landet.

Det betyder også, at vi skal vide noget om det politiske grundlag, partierne stiller op på. Klaus Riskær Pedersen-partiet præsenterer, som alle andre partier, sine politiske målsætninger på hjemmesiden. Drevet af skat, som Glistrup også var det, men også med angivelser af politiske pejlemærker på andre områder.

Det, vi mangler at få svar på, er, hvilke kandidater der skal fremme disse politiske målsætninger i Folketinget, hvis partiet bliver repræsenteret. Klaus Riskær Pedersen selv kan kun stille op i en af de ti storkredse. Specielt den halvdel af vælgerne, der stemmer personligt, er interesserede i at vide, hvem de kan stemme på.

Måske er det ikke primært opstillingsreglerne og partiets (manglende) organisering, der udfordrer vores repræsentative demokrati, men derimod Klaus Riskær Pedersens person. Om han er værdig til at sidde i Folketinget eller ej. Uanset om han er, med Søren Pinds ord, er en charlatan, notorisk svindler og bedrager, har han valgret og er dermed i udgangspunktet valgbar. Her gælder samme regler for ham som alle andre.

Det er ingen hemmelighed, at Klaus Riskær Pedersen har forsøgt sig med en politisk karriere i andre partier.

Som Glistrup også forsøgte at blive opstillet af De Konservative. Hvis partiet skal storme ind i Folketinget, som Glistrup og hans Fremskridtsparti gjorde i 1973, kræver det mere end en fremragende indsats i de partilederrunder, som partiet bliver en del af. Jordskredsvalget var en reaktion mod de fem etablerede partier – nu er der dobbelt så mange partier repræsenteret i Folketinget, og de spreder sig langt mere på de relevante politiske dimensioner.

Selv om vælgerne tiltrækkes af noget nyt og anderledes, er der flere om den position ved folketingsvalget i 2019, end tilfældet var det i eksempelvis 1973.

Karina Kosiara-Pedersen er lektor på Institut for Statskundskab

Den danske charlatan, tidsåndscharmør og dømte finansmand Klaus Riskær Pedersen har på kort tid indsamlet så mange vælgererklæringer, at han angiveligt er meget tæt på at blive opstillingsberettiget ved næste valg.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
  • Kim Folke Knudsen
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Oluf Husted, Kim Folke Knudsen, Katrine Damm og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Stiller man op til folketinget, bør man være sikker på at være valgbar d.v.s., at kunne opfylde betingelserne i Grundlovens § 30. Kravet her er, at man ikke må være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør kandidaten uværdig til at være folketingsmedlem.

Torben K L Jensen

Så vil hele Venstre være udelukket - de har ødelagt SKAT fuldstændigt så der mangler 116 mia. kr i kassen.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karl Hanke, Dennis Tomsen, Per Torbensen, Thorbjørn Thiesen, Egon Stich, Carsten Mortensen, Werner Gass, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Oluf Husted, Kim Folke Knudsen, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Katrine Damm, Ib Christensen, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Almindeligt omdømme' vil selvsagt altid være genstand for individuel fortolkning.
I min begrebsverden er KRP ikke mindre valgbar end alle mulige andre. Ja, han er dømt for skyldnersvig, men har også udstået sin straf og som sådan kan jeg ikke se, at der er et problem.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jacob Berg Jørgensen, Torben Nielsen, Hans Aagaard, Anders Reinholdt, Oluf Husted, Kim Folke Knudsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Torben Bruhn Andersen, Carl Chr Søndergård og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Klaus Riskær Pedersen er en provokatør og nok en interessant mand at have i Folketinget.
Manden har udslået sin straf, så han er lige så kvalificeret som alle andre. Husk tilgivelse og rehabilitering er vigtige principper. Ikke nogen med at brænde i skærsilden til evig tid.

Eva Schwanenflügel, Dennis Tomsen, Per Torbensen, Jacob Berg Jørgensen, Oluf Husted og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Når Klaus Riskjær Pedersen bliver opstillingsberettiget til folketinget, burde det være et ligeså tydeligt tegn på, at noget er helt galt med det repræsentative demokrati i Danmark, som når en kanariefugl faldt af pinden i en mine før i tiden.

Manden er hundrede procent bluff og varm luft og taler tilstrækkeligt i tidens bullshit tunger, til at lokke svage sjæle til. Det eneste positive som kan siges er, at han - forhåbentlig - er spild af borgerlige stemmer.

Thorbjørn Thiesen, Christel Gruner-Olesen, Kim Houmøller og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Leo

Du kan spørge dig selv om en omlægning til omsætning som beskatningsgrundlag, fortsat vil give en progressiv beskatning ?

Dernæst hvilke implikationer det vil have for velfærdsmodellen?

Osv.

René Arestrup

@Rasmus Knus
Det faktum, at vi i dag har et skattesystem, der er så kompliceret, at kun de mest kreative revisorer og advokater (og ikke mindst dem, der har råd til at hyre dem) har mulighed for at 'planlægge' sig til en lavere skattebetaling, er vel et udmærket vidnesbyrd om at der er noget galt.
De 10 procent, der ejere mere end 60 procent af alle værdier i Danmark, bidrager med mindre end 20 procent til den samlede samfundskage. Alle vi andre betaler resten.
KRP forsøger i det mindste at adressere problemstillingen med et forslag om at rive et pilråddent system ned og starte forfra.
Om det fører nogle vegne, ved jeg ikke. Men måske er det et helt nødvendigt spark lige i solar plexus på den udbredte og dybt konservative systemtænkning.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jacob Berg Jørgensen, Torben Nielsen, Vivi Rindom og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

De etablerede partier ikke mindst det blå Marionet Teater (V+K+LA) er hovedansvarlig for, at der med rette er opbygget en vrede og lede mod politikerne. Afstanden mellem det partierne siger at de står for og deres handlinger fra år 2015 til år 2019 er ved at blive for stor. Vælgerbedraget står på vigtige områder bøjet i neon.

Venstre bliver i Folketinget omtalt - Venstre Danmarks Liberale Parti. Jeg har tænkt over om denne præcisering er en besværgelse, fordi det med det med liberale livssyn det ser vi ikke meget til i den nuværende ledelse af partiet Venstre. Til gengæld får partiet UG med kryds og slange for at udføre DF´s Nationalistiske politik. DF er ihvertfald ikke et liberalt parti. Det liberale livssyn det med at tro på individet og menneskets gode initiativ gennem frihed og frigørelse. Det har jeg oprigtig talt ikke bemærket i Venstres tilgang til borgere, som gerne vil i arbejde, men pt. ikke er i arbejde. Dagpengemodtagere, Kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og nyankomne til det danske samfund, førtidspensionister og fleksjobbere. Det regelrytteri som de grupper af mennesker udsættes for har intet med et liberalt livssyn at gøre. Et regelrytteri orkestreret af partiet Venstre og af Socialdemokraterne, som i denne sag heller ikke lå på den lade side med at pålægge de socialt udsatte nye pligter og tale ned til dem.

De 116 mia.kr. som pt. udestår som ubetalt skattegæld kunne rigeligt finansiere alle de forslag, som Venstre påstår, at det har vi ikke råd til. De 1,5 mia kr. i ubetalte personbilsafgifter smager af det samme et skattevæsen og dermed en nødvendig indtægtskilde for Velfærdsstaten, som er brudt sammen takket være Venstres og deres private konsulenters fiksfakserier udi omorganisering af SKAT. Ikke særligt tillidsvækkende for den befolkning, som betaler utallige skatter og afgifter til det såkaldte fællesskab. Men nogen er nok mere lige end andre ser det ud til. At det er DF som sidder for enden af de politiske koalitioner i Danmark forekommer kun endnu mere rammende ,for partiet er stiftet på Fremskridtspartiets enorme fremgang og deres ønske om at få skatten ned til nulpunktet i Danmark. Histories ironi viser sig med al tydelighed. Hvad der ikke lykkedes for Mogens Glistrup (FRP) og hans 28 mandater den gang i 1973, det er nu ved at lykkes for partiet Venstre at demontere SKAT med velvillig parlamentarisk støtte fra DF.

Nu har Socialdemokraternes ledelse så set lyset i redningen af deres parti ved at de vil gentage partiet Venstres succes nemlig at opføre et Rødt Marionetteater til ære for DF´s ledelse og DF´s vælgere. Det skal nok blive underholdende, men jeg har meget svært ved at få øje på Socialdemokraternes tidligere principper om internationalt samarbejde, solidaritet og medfølelse med de svageste i samfundet. Ghettoplanen, fængsel for hjemløshed, administrationen af Førtidspensionen, behandlingen af dagpengemodtagere og lignende. Det forekommer mig milevidt fra Socialdemokraternes idegrundlag. Men god fornøjelse med Jeres nye alliance med det nationalistiske DF ?

Hvis ikke Mette Frederiksen (S) selv havde gjort sig til Kristian Thulesens Dahls trofaste allieret, så ville jeg tro, at der var tale om et Fata Morgana med denne DF og S alliance, hvor kanibalisme overfor det samme vælgersegment er det som forener de to partier. Jeg kan til gengæld godt se visse borgerlige debatredaktørers fantastiske ros og omtale af denne nye fremsynede alliance S og DF og muligvis SF som medvirkende stemmekvæg. De borgerlige debatredaktører med trang til at bevare magten i Jylland og forhindre venstrefløjen i at få et ben til jorden har set, at Lars Løkke Rasmussen ikke er langtidsholdbar med den systematiske nedslidning af partiet Venstre.

Så hellere lidt ægte jysk opportunisme den næstbedste løsning: Spænd Socialdemokraterne for DF´s nationalistiske fløj og vupti så er skænderiet brudt ud for åben skærm i rød blok. Snedigt når man ikke selv kan bevare magten hos sin egen blok så må man vælge den næstbedste og mest opportune løsning, når man er såkaldt borgerlig meningsdanner og politisk krejler med bopæl på en jysk avisredaktion og gerne ser flest mulige økonomiske midler kanaliseret over til eget område helst fra Hovedstaden.

Kristian Thulesen Dahl DF kommer fra Brande. Han er den ideelle mand at placere på magtens tinde, hvis de selvsamme borgerlige avisredaktører og debattører, som i flere år har rost DF til skyerne i deres medier skal forsikre sig mod, at Socialdemokraterne pludselig fik det indfald at søge tilbage til deres eget politiske grundlag.

Denne øvelse ser ud til at være lykkedes for de herrer meningsdannere af jyske medieredaktører og debattører, som sidder tungt på det danske mediebillede. Brylluppet mellem S og DF er allerede arrangeret nærmest et tvangsægteskab.

Det næste valg i Danmark er nemlig ikke et valg mellem to politiske alternativer FUP.

Det er et valg mellem to realiteter, hvor DF og Kristian Thulesen Dahl bestemmer farten og indholdet for 99% vedkommende, men uden at tage det besværlige Regeringsansvar.

1. En borgerlig Regering, som forhindres i at føre borgerlig politik, fordi magten ligger i DF´s hænder.

2. En Socialdemokratisk Mindretalsregering i vild uenighed med deres oprindelig parlamentariske grundlag, som nu tror, at de kan føre Socialdemokratisk politik på DF´s nåde. De bliver klogere gør de Hr. Sass og Fru Frederiksen. De Forenede Danske Folkepartier (S+DF) bliver en konstruktion som kun kan føre Kristian Thulesen Dahl tættere på magtens centrum som Danmarks kommende Statsminister.

Set i dette forårets klare lys ser jeg enhver disruption af dansk politik som velgørende herunder, at de etablerede partier Socialdemokraterne og Venstre får en over snuden så det mærkes.

Hvis vælgerne ønsker en ny kurs, så må de enten stemme på et af de nye partier eller på partier som ikke støtter en politisk alliance, hvor det er DF, som sidder for bordenden. Længere er den ikke.

Derfor velkommen til Klaus Riskær Petersen og forhåbentlig tillykke med at blive opstillingsberettiget til det kommende Folketingsvalg.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Karl Hanke, Jacob Berg Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

René

Analysen er rigtig og bestemt ikke ny, men kuren er forkert. Et decideret vildskud.
Virksomhedsbeskatningen bør derimod rettes mod omsætningen for fx tech-giganter som Apple, Facebook og Google. Det har EU også stillet forslag om, men regeringen pt. vil ikke tilslutte sig.

KRP vil pege på LLR så mon det egentlig gør den store forskel, men de kan godt gå hen og få det endnu mere besværligt på blå stue. Og nu med både fru Vermouth og måske KRP, jeg tror han har ganske gode chancer for at blive valgt, så store frustrationer og politikerlede der er i befolkningen, dog vil han nok ikke trække mange stemmer fra rød stue. Det kan gå hen og blive ganske underholdende.

Eva Schwanenflügel, Torben Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Søren Pinds optræden i aftenens "Deadline", med opfordring til det nye FT, om at stemme KRP uværdig og ud af FT igen, lyder særligt hult, idet Søren Pind, som Justitsminister, ganske som 12 andre Justitsministre, siden 7. april 1990, hvor 159 passagerer døde i de aldrig opklarede brande, på færgen
Scandinavian Star, sammen med, nu, fem Rigsadvokater, bevidst, har standset alle forsøg på at afsløre den planlagte forsikrings svindel og det falsk ejerskab bag den forbrydelse, der kan kaldes: "Mordbrand med Statsstøtte" (JM Erling Olsen ønskede S. Star Forbrydelsen opklaret, men gik af før)

Ved 1. behandlingen af L 171 (2015-16) anbefalede JM Søren Pind, igen, at Danmark skulle tøve med at efterforske forsikrings- og ejerforhold, som Danmark skulle ha' gjort allerede i 1990.

Pudsigt nok, gik partiformand Søren Pape Poulsen ivrigt ind for SF's forslag om en hurtigt arbejdende advokatundersøgelse af Ejer- og Forsikringsforhold, læs selv debatten:
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L171/BEH1-103/forhandling.htm
Søren Pape Poulsen indlæg kommer i mellem kl. 11.55-11.59, JM Pinds er nemme at finde
Efter Søren Pape Poulsen nu selv er blevet JM, så lyder "Piben" ganske som JM Pinds gjorde i maj 2016, ekstremt pinligt for begge de "små" Søren'er.

I øvrigt, så blev Mogens Glistrup opfordret til opstilling af enkeltkredse, både hos SF og de Konservative, men der nægtede svigtende partiledelserne, det vigtigste demokratiske princip, nemlig enkeltkredses suveræne ret til valg af egne folketingskandidater.

God vind KRP, du og Danmark fortjener en chance.

René Arestrup

@Rasmus Knus
Som jeg forstår det, er KRP ikke ude i et fantasiforladt skattereduktions-ærinde, som Mogens Glistrup var det, men har faktisk nogle visioner for et mere socialt balanceret - og måske også samfundsøknomisk dynamisk - skattesystem.
Det er muligt, at det er et vildskud. Det tror jeg hverken at du eller jeg er i stand til at afgøre.
Jeg må tilstå, at jeg er besnæret af KRPs - lad os kalde det uortodokse - tilgang til samfundsindretningen, alene fordi jeg er død træt af det teaterstykke, der udspiller sig på toppen af en næsten systemisk konsensus om uforanderlighed.

Fint, hvis du tror på den socialistiske revolution. Men jeg tror du kommer til at vente forgæves.

I øvrigt synes jeg du bør bide mærke i hvor travlt det borgerlige Danmark pludselig har fået med at pille KRP ned. Det er i sig selv et vidnesbyrd om at de betragter ham som en farlig mand, med nogle farlige ideer.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Jacob Berg Jørgensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

René

Den eneste grund til, at Venstre er efter KRP, er fordi de ikke vil miste stemmer til folketingsvalget og måske tabe valget og magten på grund af KRP. Så meget for farligheden.

Med hensyn til skatteomlægningen, så er det jo ikke raketvidenskab. En omsætningsskat på virksomheder vil hæve priserne på varer og serviceydelser, hvilket igen stiller borgerne lige i forhold til finansieringen af dette forslag. Dermed fjernes progressionen i skattesystemet og princippet om at man betaler mere, hvis man er rig. Altså i princippet en flad skat. Så meget for KRP omsorg for de fattige i dette samfund, forslaget er vel nærmest neoliberalt og et opgør med velfærdsstaten, hvor omfordeling er et bærende princip.

René Arestrup

@Rasmus Knus
Ja ja, selvfølgelig er der bekymring over borgerligt stemmespild. Men jeg tror det stikker dybere end som så.

Og så er der i øvrigt åbenlyse mangler og fejlslutninger i din samfundsøkonomiske manuduktion. En transaktions- og værdiskat vil næppe føre til højere priser på varer og tjenesteydelser al den stund at alle virksomheder, der virker på markedet er underlagt det samme konkurrenceparadigme og dermed er der kun profitten at tage af.
Og hvordan du når frem til flad skat, kan jeg slet ikke gennemskue. Det handler vel om hvordan man skruer transaktions- og værdiskattesystemet sammen?
I øvrigt vil et sådant skattesystem være et meget effektivt værktøj til at hente skat fra amerikanske tech-virksomheder og andre, der åbenlyst spekulerer i det håbløse skattekompleks, vi har i dag.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Rasmus, nej jeg er ikke en dedikeret fan, men jeg synes at KRP har en række væsentlige pointer og det gør ham til en interessant politisk figur.

At CEPOS siger som de gør, overrasker mig ikke det mindste.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

René

Byrden af en skat falder delvist på forbrugeren og dels på producenten. Hvordan skatten fordeles afhænger af den relative elasticitet af udbud og efterspørgsel (Pindyck & Rubinfeld 2013: 345ff).
Alt andet lige vil forbrugerne derfor komme til at betale mere, men der bliver jo ikke nogen progression i beskatningen, hvis det er overladt til markedet at beskatte vha. en omsætningsskat, som KRP aktuelt foreslår. Resultatet vil derfor være en flad skat.

Pindyck, Robert & Rubinfeld, Daniel (2013). Microeconomics. New Jersey. Pearson

Klaus Riskær Pedersen har aldeles ikke udstået sin straf! Han er nemlig dømt til aldrig at måtte drive forretning/firme i DK igen. Denne straf eksekveres stadig, og det er ved Gud idiotisk, hvis en mand med denne baggrund, får plads i Folketinget. - Præcist lige så idiotisk, som da Venstre tog storsvindleren Lars Løkke til nåde, og da han senere fik opbakning fra højrefløjen til statsministerposten.

Ikke sært, at tilliden til Christiansbog Banden er minimal blandt hæderlige borgere.

René Arestrup

@Erik Jensen
Det er så ikke helt korrekt. Han må ikke sidde i bestyrelsen for et anparts- eller aktieselskab, men han må gerne drive virksomhed og er faktisk i besiddelse af et CVR-nummer.
Om det er 'idiotisk' - eventuelt - at lade ham få sæde i FT er en helt subjektiv vurdering - som jeg trygt vil overlade til vælgerne at afgøre.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Kommer Riskær i Folketinget, så går det ham nok som det gik Haugaard. De forende danske partier ovenover begge fløje aftaler indbyrdes, at undgå en situation, hvor han får afgørende indflydelse. Det danske demokrati kan virkelig ikke have, at folk kommer direkte ind fra gaden og tror, at de har noget at skulle have sagt.

René Arestrup

Rasmus, det er ikke en naturlov, at progressionen går fløjten fordi man laver et nyt skattesystem.
I øvrigt er progressionen i det nuværende system på lange stræk en illusion, der først og fremmest tjener til at sløre de faktiske forhold.

Michael Andresen

@Kim Folke Knudsen
Uduelige, løgnagtige og løftebrydende politikere findes i alle partier og på alle fløje. Og har i øvrigt altid været der.

René

Jeg forsøger at lave min analyse og vurdering af KRP skattereform, ud fra det jeg ved om økonomi og politik og det er min vurdering at KRP ligger helt ude på den angelsaksiske neoliberale højrefløj, når det drejer sig om den økonomiske politik. Her nedenfor i sin helhed fra hjemmesiden. Han skriver jo rent faktisk, at skattesystemet omlægges til omsætningbaseret for virksomheder og for borgere ved straksafgifter.

Hvor er progressionen (Skatten stiger jo mere du tjener) i det?

"Over 10 år omlægges opkrævning af skatter og afgifter, så borgere og virksomheder fremover betaler afgifter straks en transaktion gennemføres: en vare handles, en rente modtages eller et forbrug finder sted.
Det er hvad der bruges, modtages og handles der beskattes, og ikke længere hvad der tjenes.
For befolkningen bortfalder derfor de personlige indkomst skatter (og fradrag), ejendomsværdiskat og moms på fødevarer. Og for erhvervslivet bortfalder selskabsskatterne (banker undtaget).
I stedet belastes befolkningen med højere moms, et større arbejdsmarkedsbidrag samt øget pensionsafkastbeskatning.
Virksomheder beskattes af deres omsætning og ikke af deres bundlinier. Derved kan ingen unddrage sig skattepligt her i landet (feks. en annonce på Google eller benzin på en tankstation), og afgifter opsamles på finansielle transaktioner eller når virksomhederne forbruger afgiftbelagte ressourcer (feks. el, olie og naturgas)."

https://www.klausriskaerpedersen.dk/taxpolicies

René Arestrup

Rasmus, din analyse er så i direkte modstrid med KRPs egne, erklærede mål, nemlig at flytte en større del af skattebyrden over på kapitalen/erhvervslivet. Jeg tror det erklærede mål er 80 mia kr. over en årrække.
I den forbindelse gør det en væsentlig forskel at man beskatter fra top- og ikke fra bundlinje.

Hvorom alt er, jeg har ikke gennemregnet modellens konsekvenser og som sådan vil jeg afholde mig fra at kloge mig voldsomt meget. Dog synes jeg der er nogle sigtelinjer, der er interessante - og herunder ikke mindst et fundamentalt opgør med det nuværende skattesystem, som efter mine begreber er unødigt kompliceret, uretfærdigt og uigennemsigtigt. Og dermed også udgør et demokratisk problem.

René

I så fald - er det ikke første gang, en politiker forestiller at blive valgt på, at gøre livet lettere for den almindelige m/k, men reelt gør noget helt andet.

Tænk bare på Trump eller Macron.

René Arestrup

Rasmus, ja ja, det kan da godt være, at KRP viser sig at være et total blålys.
I så fald må vi jo nøjes med 'det vi plejer'.