Læsetid: 7 min.

Drenge er direktører, piger gør rent – kønsstereotype opfattelser præger stadig unges valg

En ny undersøgelse fra Tænketanken DEA og it-giganten Microsoft afdækker, at unges interesse for teknologiske fag falder drastisk i grundskolens sidste år. Særligt pigerne falder fra, og det skyldes, at de socialiseres ind i kønsstereotype opfattelser af naturvidenskabelige uddannelser og job, viser analysen
Skoleelever fra Virum Skole er troppet op hos Microsoft i Kongens Lyngby til en dag med workshops og oplæg om, hvordan man får danske unge til at være mere interesserede i teknologiske og naturvidenskabelige fag.

Skoleelever fra Virum Skole er troppet op hos Microsoft i Kongens Lyngby til en dag med workshops og oplæg om, hvordan man får danske unge til at være mere interesserede i teknologiske og naturvidenskabelige fag.

6. februar 2019

De unges – og særligt pigernes – interesse for naturvidenskab og teknologi falder drastisk i grundskolens sidste år. Det viser en undersøgelse, der onsdag bliver lanceret af Tænketanken DEA i samarbejde med Microsoft. Analysen peger på, at det skyldes stereotype opfattelser af såkaldte drenge- og pigejob og manglende diversitet i fremstillingen af job, der beskæftiger sig med naturvidenskab og teknologi.

Hos Microsoft i Kongens Lyngby er to 8. klasser mødt op til en dag med workshops og oplæg om, hvordan man får danske unge til at være mere interesserede i teknologiske og naturvidenskabelige fag. En af dem er 14-årige Anna Crone.

»Jeg ville være interesseret i fysik og teknik, hvis vi fik mere at vide om, hvad opfindelser har gjort og gør ved samfundet. Lige nu får vi mest noget at vide om, hvad det er, og ikke hvad det gør,« siger Anna Crone,  der drømmer om at blive psykolog.

Undersøgelsen peger på, at mange unge og deres forældre har en forestilling om, at de fleste unge har det som 14-årige Anna Crone. I undersøgelsen svarer 70 procent af de adspurgte forældre, at drenge er mere interesserede i teknik og naturvidenskab end pigerne. Kun en procent mener, at pigerne har størst interesse i disse fag.

Undersøgelsen har også en forklaring på, hvorfor det er sådan: Forældrenes kønsstereotype opfattelser er bare en bid af et helt samfund, der socialiserer unge ind i opfattelser af såkaldte ’drenge- og pigejob’, konkluderer analysen.

Administrerende direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, siger, at der skal sættes tidligere ind, så også pigernes interesse bevares.

»Gennem deres barndom får piger en forståelse af, at teknologi og naturvidenskab er et mandligt domæne og arbejdsområde, som ikke passer ind i deres forestillinger og drømme. En forståelse, deres forældre er med til at fastholde. Det skal vi udfordre tidligt, så de kan dyrke og fastholde den interesse, de har med, fra de er små,« siger hun.

Undersøgelsen er centreret omkring det såkaldte STEM-område, også kendt som science, technology, engineering og mathematics. Herunder både interesse for fagene og for fritidsinteresser inden for området. Analysen sammenligner interessen hos børn i 4. og 5. klasse med unge i 8. og 9. klasse.

Heraf ses det, at interessen for det naturvidenskabelige og teknologiske falder hos de unge gennem årene, og at særligt pigerne mister interessen for det naturvidenskabelige. Der sker et fald på 27 procent i antallet af naturfaglige og teknologiske fritidsinteresser hos pigerne og et lidt mindre fald på 19 procent for drengene. Til sammenligning fastholder begge køn interessen for de sproglige fag.

For at få pigerne med på banen skal der skabes en kobling mellem de unges hverdag og de teknologiske og naturvidenskabelige fag. De unge skal forstå, at en naturvidenskabelig vej kan dække over meget mere, end de tror. Det siger lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet, Henriette T. Holmegaard.

»Når de unge skal vælge uddannelse, spiller erfaringer ind som et af mange elementer. Drenge bliver oftere og tidligere genkendt som teknikinteresserede og bliver oftere opfordret til at lege med teknik. Når de skal vælge uddannelse, er der derfor et større element af genkendelse for dem end hos pigerne,« siger hun.

Mathilde Bøttcher (th.) på 14 år drømmer om en matematisk uddannelse. »Folk bliver overrasket over, at det er matematik og naturfag, jeg er stærkest i. Det synes jeg er ret vildt, for jeg ved ikke, hvor det kommer fra, at piger skulle være mindre interesserede i de fag.«

Analysen viser, at også de unge selv har kønsstereotype opfattelser af fagene. Derfor er det ikke nok også at give pigerne robotter og kemisæt i julegave, for det er vigtigt at anerkende, at begge køn kan have en interesse for fagene, som ikke stemmer overens med de gængse opfattelser, men at de kan have svært ved at se sig selv i dem, siger hun.

»Det handler også om de forventninger de unges mødes i samfundet, i uddannelsessystemet og i fremtidige job, for her er der også kønssterotype forestillinger. Konsekvensen er, at de unge, og særligt nogle af pigerne, spørger sig selv, om de overhovedet passer ind, og om de vil have sådan et liv og fremtid. Det er vigtigt, at de ikke føler, at de skal gå på kompromis med sig selv og deres drømme for at passe ind,« siger Henriette T. Holmegaard.

Piger: Svært at se sig selv i STEM

Hos Microsoft er der store forhåbninger til, at både piger og drenge får en større interesse for de teknologiske fag. De håber, at dagens arrangement kan være med til at åbne de unges øjne for STEM-området. De fleste af dagens oplægsholdere er kvinder, og eleverne har haft til opgave at diskutere, hvordan man bedst bekæmper stereotypiske opfattelser af området.

»Vi har brug for at få kvinderne med, for som Erhvervsstyrelsen har vurderet, så kommer vi i Danmark til at mangle 19.000 med it-kompetencer i 2030. Så det handler selvfølgelig også om at sikre fremtidige medarbejdere og kollegaer,« siger administrerende direktør i Microsoft, Charlotte Mark.

Ved pigebordene i Kongens Lyngby er der imidlertid langt mellem dem, der kunne forestille sig en fremtid hos Microsoft. Det skyldes dog ikke, at de har svært ved matematikken, siger de. Til spørgsmålet om, hvem der er dygtigst til fysik og matematik i klassen, svarer de i kor, at det klart er pigerne.

»Pigerne er gode til forsøg og det teoretiske, men drengene siger mere i timerne. Det ligger mere til deres natur bare at sige tingene, mens vi er lidt mere tilbageholdende,« siger 14-årige Olivia Marstrand.

Hun sidder med fem andre piger ved et højbord, og de fortæller, at ingen af dem har leget med robotter eller andet teknisk som børn. De siger, at samfundsforhold og mennesker interesserer dem mere, men at de godt kan lide fagene i skolen. Fem af dem ser bare ikke sig selv arbejde med teknologi i fremtiden. Den ene af pigerne svarer, at hun »måske« vil læse »noget med biologi«, men det er sværere som pige at se sig selv i STEM-fagene, end det er for drengene, siger hun.

»Det er noget med, hvordan samfundet er og sådan. Der er flere kendte mænd, som er indenfor det teknologiske, men jeg tror, at det kommer til at ændre sig fra nu af,« siger 14-årige Noa Bay.

»Min mor er altså chef«

Eleverne bliver på dagen præsenteret for tre påstande om, at piger ikke passer til naturvidenskab og teknologi og bliver derefter sendt ud i grupper for at komme op med et modsvar. Fire drenge har sat sig i nogle lænestole i hjørnet af lokalet. Her sidder 14-årige Oscar Pries Deans, og han mener, at piger sagtens kan gå naturvidenskabens vej.

»Både min mor og storesøster er meget interesserede i biokemi og bioteknologi, så jeg kan jo se, at det er muligt for piger at arbejde inden for det. Jeg bliver plaget hver eneste dag med at høre dem snakke om det, så det overrasker mig på ingen måde, at kvinder godt kan,« siger han med et smil.

Det er Oscar Pries Deans, der fører ordet, men resten af drengegruppen nikker, da han siger, at der vil være en mere lige kønsbalance på det fremtidige arbejdsmarked.

»Når en starter, så følger de andre langsomt med, men jeg tror også, at mænd kan blive bedre til at acceptere, at kvinder er med i virksomheden. Også til at forstå, at kvinderne sagtens kan lede en virksomhed selv, og at det ikke behøver være mænd,« siger han.

Under workshoppen skulle eleverne komme med bud på typiske ’drengejob’ og ’pigejob’. De gjorde det anonymt gennem et online-system, og da nogen skrev ’direktør’ og ’chef’ ind som typiske ’drengejob’, blev der fnyset ved pigernes borde. En udbrød »min mor er altså chef« og ironiske kommentarer fløj om kvindernes angiveligt manglende lederkompetencer. Da eleverne skrev frisør og rengøringsdame til kategorien ’pigejob’ var der dog ingen udråb. Og det var der mange, der skrev.

»I vores klasse er det bare for sjov, men der er mange, der tænker på en mand, når man siger chef eller direktør. Men jeg tror, at i dag kan hjælpe til at vise, at kvinder også kan være ledere, fordi næsten alle, der har fremlagt i dag, jo har været kvinder,« siger Oscar Deans Pries.

For Microsoft er det en mærkesag at få flere piger til at vælge de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser. Ifølge administrerende direktør Charlotte Mark er det af afgørende betydning for branchen, at pigerne også vælger STEM-fagene til. Derfor har virksomheden gennem flere år støttet op om kodningskurser for børn ned til syv år, ligesom den har engageret sig i en række tiltag, der skal øge andelen af kvinder i teknologiske job. Men det drejer sig »ikke« om virksomhedens sociale ansvar, CSR, siger Charlotte Mark.

»Vi kommer til kort, hvis Danmark og danske virksomheder ikke investerer i mangfoldighed. Det vil koste på vores konkurrencekraft, fordi der er masser af andre lande, der har det fokus og investerer i det,« siger hun.

Fremtiden ligger i teknologien, der vil »komme ind alle steder. Derfor er det rigtig vigtigt, at piger også har lyst til at udforske teknologi og naturvidenskab. Fordi manglen på vigtige kompetencer og en mangfoldig arbejdsstyrke i den grad risikerer at gå ud over dansk værdi- og jobskabelse,« siger Stina Vrang Elias.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Østergaard

Jeg finder det lidt sjovt at teologistudiet (hedder det religionsvidenskab nu?) i den grad er blevet overrendt af kvinder og at vi i dag har et flertal af kvindelige præster.

Jeg mener, her har vi et fag som skulle gøres tilgængeligt for spindesiden ved lovkrav, hvor godt halvdelen af befolkningen ved lovændringen i 1948 var i opposition til at kvinder i det hele taget skulle kunne bestride posten, og hvor man i dag stadig kan finde mandlige præster der bramfrit advokerer samme synspunkt. Hele det teoretiske fundament for faget bygger på en bog som efter alle moderne standarder er et tekstbogseksempel på misogyni.

I kontrast til det har vi så techfirmaerne, som efter alle indikatorer er solide, progressive, USA-liberale højborge, og som i mange år har gået bodsgang og ydet positiv særbehandling til kvinder for at rette op på deres begrædelige kønsstatistikker. Og hvor det bestemt ikke er comme-il-faut at overveje om der kunne være biologiske årsager med i spillet (hvad jeg aldrig helt har forstået, da det vel ret beset burde falde negativt tilbage på techfirmaerne og ikke mindst deres ledere, at de har været så enormt sexistiske indtil netop NU hvor de har indset hvor forkert det er).

Ser vi på fremgår det at datalogi i 2016 optog 14 kvinder og 169 mænd. "Kommunikation og it" faget optog derimod 49 kvinder og 25 mænd.

Jeg ved ikke hvor teknisk svært studiet er, men meget tyder på at pigernes socialisering ikke skræmmer dem væk fra ordet "IT" vis man kombinerer det med "kommunikation".

Henrik Brøndum

@Thomas Østergaard

Datalogi overfor de øvrige universitetsuddannelser i IT er vidt forskellige studier.

Der er ret let at beskrive, at man skal bruge username og password for at logge på en computer, men skal du kode det kommer du virkelig på arbejde. Jeg vil gætte på at 1 eller 2 ud af 100 skoleelever har de matematiske/logiske evner der kræves.

Steffen Gliese

Thomas Østergaard, du må være gået i stå i det gamle testamente, hvis du opfatter Bibelen som misogyn. Det er kendetegnende for de fire evangelier, at kvinder fremtræder helt ligestillede med mænd.

@Henrik Brøndum
Det kræver altså ikke matematik at tænke logisk og kunne programmere, selv om faget givetvis er lettere om man kan kode formler sammen med usability. Det er faktisk pisse irriterende at man får spændt ben for datalogi hvis ikke man klarede sig over middel i matematikken i gymnasiet. De burde slække lidt på kravene, så det er nemmere for folk og fæ at få lov til at kode en app. Du kommer langt selv udelukkende med elementær plus-minus-gange-divider, og så binær talregning.

Det er et nordeuropæisk fænomen, at piger ikke er tiltrukket af matematik og naturvidenskab. Vi behøver blot at gå til Italien for at finde flere kvinder på disse studier. Jeg besøgte et matematisk institut i Zagreb, hvor 80 procent af de studerende er kvinder, og de ser endda godt ud.

Jeg holdt i 2017 et foredrag om kvanteinformation på Universitetet i Jiangsu (nær Zhejiang) og talte 22 kvinder blandt de 23 tilhørere.

Henrik Brøndum

@Markus Lund

Helt enig, at der er masser der kan klares med ordenssans, formel logik og overblik. Men det er ikke nok til f.eks. at udvikle et sikkerhedssystem der kan modstå en quantum computer.

En lille historie fra en kvindelig lektor på Kunstakademiets Arkitektskole.

Denne lærer er et fantastisk sødt menneske og en dygtig kvinde. Hun har to børn, en pige og en dreng.
En dag siger drengen til sin mor, da de kører hjem i deres bil. "Mor kvinder kan ikke køre bil". Hvortil hans mor svarer. "Jamen kører vi ikke i bil nu og kører jeg dig ikke i børnehave/skole hver dag."

Drengen svarede. "Det er noget helt andet".

Denne kvinde gav mig bogen "Eget værelse" af Vigina Woolf, fordi hun så det som sin pligt at føre kvinder ud af den evige omsorgsuddannelse.

Alt tyder på, at kvinder i de nordiske lande, hvor ligeret er på højere niveau en mange andre steder, søger mod omsorgsrollen.

Jeg tror det skyldes:
1. Ønske om at få et arbejde, hvor arbejdsdagen ikke er for lang, hvis nu kvinden ønsker at få børn. Det er stadigvæk kvinderne, der yder mest i hjemmet, fordi de fleste etniske danske kvinder har et arbejde. Etniske kvinder er stadigvæk mindre repræsenteret på arbejdsmarkedet end deres mænd, danske kvinder og danske mænd. De passer stadigvæk deres børn.
2. Tradition
3. Åndelig dovenskab.
4. Tryghed i ansættelsen.
5. Samfundets skjulte normer.
6. Usikkerhed i forhold til tro på egen intelligens i forhold til drenges.
7. Undervisningsmetoder i skolerne.
8. Manglende antal af mandlige pædagoger og lærere, i især børnehaver og folkeskoler.
9. Kvinders mindre tro på egne evner end drengenes.
10. Manglende selvsikkerhed.
11. Større tro på, at de kan blive ledere, hvis de ansættes indenfor det offentlige.

Dette har jeg observeret som underviser og ligeledes som indehaver i et firma.

Der er sikkert adskillige andre grunde til kvinders manglende deltagelse i videnskabelige og matematiske og felter, samt bestyrelser.

I en anden artikel i Information var der en kommentar om, at det kun var mænd, der havde skabt væsentlige ting i verden, så som god kunst, opfundet videnskabelige ting, lavet den bedste musik, skrevet de bedste bøger, gået i krig, beskyttet konen og børnene og så videre.

12. Denne holdning er med til, at kvinder ikke tør bevæge sig ind på traditionelle mandefag. Dette holder kvinder tilbage i at prøve sig med andre felter end omsorg og lignende.
13. Jeg vil vove at påstå, at mænds mødre elsker dem oftere mere end deres døtre og forventer mere af dem end døtrene. Det giver somme tider unødvendige forventninger for drenge, som nogle ikke kan indfri, men også en vis sikkerhed om egne evner. Døtrene forventer de ikke noget af.
14. Tiden hvor kvinder har været aktive. Kvinder fik stemmeret i 1915.
15. Tiden og adgang til uddannelse.

Vi ved også, at flest mænd sidder i bestyrelser, der er flest mandlige politikere i ledende roller og vi kan blive ved.

Med dette udsagn nr. 12 konfronterer nogle mænd kvinder ofte og det kan vi kvinder ikke fornægte. Mænd er bare bedre. Det har mænd også behov for at vide. Mænds mødre kommer her ind i billedet.

Derimod var der kvinder, der mod alle odds blev noget helt særligt, så som Marie Curie, som fik Nobelprisen 2 gange som den eneste indtil videre. Vi har den danske kvindelige forsker Inge Lehman, som blev kendt for årstier i USA og andre steder og først blev kendt i Danmark for få år siden. Vi kunne nævne den nyligt afdøde irakiske arkitekt Zaha Hadid (hun blev kun godt 60 år). Vi kunne nævne mange andre, så som maleren Anna Ancher.

Mænd har været en udøvende kraft, hvor kvinderne var hjemme for at passe på børnene. Det tager nok et par år inden det bliver ændret.

Min egen datter er et eksempel på en pige, der ikke troede på sine evner i matematik. Hun fik flest 10 taler og nogle 7 tal i folkeskolen hos en mandlig lærer, der var flink nok, men han gjorde grin med/af hende. Hvorfor vides ikke.

Hun var doven i matematik i folkeskolen, af førnævnt grunde og hendes far endte desværre enkelte gange med at udføre den forkælede datters matematik. Det er som man har hørt det før. Jeg gjorde ikke. Jeg har været underviser i mange år.

Og vupti i gymnasiet fik hun flest 12 taller og et enkelt 10 tal, fordi nu fik hun en lærer hun godt kunne lide.

Nu havde hun allerede valgt matematik på B niveau, fordi hun ikke syntes hun var god nok til faget. Det var ærgeligt, men sådan kan det være for unge mennesker.

Hun har dog ikke søgt ind i et omsorgsfag.

Ejvind Larsen, Frank Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kristian Rose Schmidt

Ingen klager over, at vi får flere kvindelige læger og advokater. Hvorfor er det et problem, hvis flere drenge søger mod tekniske fag?

Jo flere sociale og økonomiske forhindringer man fjerner kønnenes frie valg, desto større forskel bliver der. Derfor er der størst forskel på mænds og kvinders jobvalg i Skandinavien. Dette skyldes maksimering af biologiske forskelle, når sociale forhindringer fjernes. Dette er et af de mest veldokumenterede fænomener i sociologi.
I mere patriarkalske lande bliver kvinder tvunget til at tage de samme uddannelser som mænd. Fx Kina. Derfor har Asien forholdsvis flere kvindelige ingeniører og dataloger.

Lad de individuelle kvinder og mænd vælge, hvad de gerne vil. Lad være med at ensrette mennesker.

Flemming Berger, Jens Jensen, Jens Christensen, Juan Carlos Krebber og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Rettelse til mit tidligere indlæg

Det var 80 procent af de PhD studerende på instituttet i Zagreb, som er kvinder.

Søren Kristensen

Jeg arbejder i en børnehave, som pedel, og nogle gange ser jeg helt spontane udtryk for såkaldte "kønsstereotyper", som får mig til at tro der snarere er tale genetisk kodning. Det sker fx. hvis jeg hiver snedrydningsmaskinen frem til en test på legepladsen, så stimler en lille blandet gruppe piger og drenge sammen og begynder at stille spørgsmål. De først to minutter er interessen lige stor blandt piger og drenge, men pigerne falder hurtigt fra. Det hænder at en enkelt pige eller to bliver hængende - måske også længere end drengene og man tænker, at det måske er fordi de savner ro til at spørge om noget teknisk og så siger den ene fx. - Se, jeg har fået en ny kjole!

Flemming Berger, Juan Carlos Krebber og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Vi lever i et frit land. Hvorfor gøre dette til et problem. Alle kan følge deres lyst og natur. Enten på trods af deres forældres indstilling og vaner, eller påvirket til at følge dem.
Kulturen ændres ikke med et snuptag, men der har altid været mønsterbrydere.
Drengepiger og tøsedrenge.

Efter 22 år i IT branchen er de dygtigste it-folk, jeg har mødt, kvinder. Og der er faktisk mange af dem. Som en stor fed generalisering adskiller de sig fra deres mandlige kollegaer ved at være holistisk orienteret, hvilket er en ekstrem vigtig egenskab ud i organisationerne, hvor IT skal være forretningsunderstøttende og ikke omvendt.

endnu en artikel med en clickbait overskift.

Så vi kan komme ud med vores anadoter og stereotypiske holdning (også mig),
som bekræfter vores egen holdninger.

Fakta
- vi lever (relativt) frit
- vi kan det, som vi vil
- Ja nogle vil glo og måske komme med kommaterer til vores valg i livet, men vi kan stadigvæk gøre det, som vi vil. Hvad mere ønsker vi???

Hvad påvirker vores valg af job:
Vores forældres, samfundets og vores egne interesser/ønsker, tilgængelige muligheder, egne evner, biologiske tilbøjeligheder, kultur/kønsrolle osv.
der er så mange ting, der påvirker vores valg.

Men denne ide om at der er så slem skjult kraft i vores samfund, der har så stor en magt, og det så er okay at tage det frie valg fra folk og gøre alt for ikke at støtte drengene men alt for at skubbe pige i denne ideologiske retning. Dette er for mig en gåde, at der nu er en ny form for social kontrol
og alligevel ikke, for det kan besvares med et ord: ideologi.

At snakke med en ideolog, som altid har et modsvar, ligemeget hvor usandsynligt det er
https://rationalwiki.org/wiki/The_Dragon_in_My_Garage

Man er ikke i tvivl om, at dette er en ideologisk kamp og har meget lidt rod i virkeligheden.
Hvorfor får den så meget opmærksomhed?
ohhh ja for det giver klik og styrker ens dagsorden.

For biologiske drifter og tilbøjeligheder hører kun til i dyreverdenen,
og det er jo godt, at vi ikke er dyr...

Jens Jensen.
Kvinder udgøre 50% af verdens befolkning. Det ville være meget fornuftigt for både kvinder og mænd, at kvinder indvolverede sig meget mere i IT, cemi, forskning, videnskabelige og matemstidke fag. Forskelligt syn på alle fronter gør videnskab mere mangfoldig og bidrager med nye opdagelser.

Jeg kan i øvrigt henvise til en amerikansk film Hidden Figures , som fortæller om USA's tur til månen i 60erne. Her beregnede dygtige afroamerikanske kvinder baner og koordinater mm. Dette skete lige inden computerens tilkomst, som i dette tilfælde var IBM. Det blev også kvinde, der blev en stor del af brugere af IBM computeren.

Selv bruger jeg flere store tegneprogrammer, hele
Officepakken og hele Adobepakken mm. Det er nødvendigt i mit arbejde. Det er nødvendigt, at kvinder får bedre IT kendskab og flere bliver uddannede i IT grene.

@Runa Lystlund
piger/drenge skal have lov til at gå efter deres drømme og ønsker
og kønsrolle osv, skal ikke stå i vejen for dette.

jeg ønsker et frit samfund(så meget det er muligt)
MEN dette er ikke fri vilje som jeg snakke om. Dette er ideologisk kamp, med en dagsorden og ikke for the greater good!!

Det jeg har noget imod er at man gå ind for omvendt forskelsbehandling. At man kaster manden under bussen og hjælper kvinde, og så kalder man det ligestilling

Og filmen du snakker om, er en film, og skal vi sige med et "par" kunstneriske friheder.

Der er mange veje ind i IT - det er ikke nødvendigvis en fordel af være uddannet datalog - eller at sidde ovre i hjørnet med skyklapper og være fantastisk til Assembler (for at sætte den på spidsen ;-). Der er masser af andre IT discipliner, der er mere rettet mod mennesker og mod at skabe sammenhængende og forretningsunderstøttende IT ude i organisationerne.

Forretningsunderstøttende IT er lig med kommunikation med mennesker, og i det øjeblik kommunikationen fejler, fejler IT også.

Så at tænke på IT branchen som en traditionelt mandefag er helt forfejlet.

Jens Jensen
Og de kvinder du møder i IT branchen er aldrig blevet positivt særbehandlet, snarere modsat.
Sikkert også derfor de er så branddygtige - de pryder sig ikke med lånte fjer - de kampe de har vundet, har de vundet på trods af...

@Rikke Nielsen
lidt for mange antagelser i det du skriver, til at man kan have en debat

Det jeg har noget imod er denne form for kønskamp og forskelsbehandling.
For det information og en del debattør driver er en ideologisk kønskamp.

Ja tak til køns debat, nejtak til kønskamp.

Birthe Lauridsen

Jeg synes at man får et skævt indtryk af at IT-faget og kodning ved at læse dette.
Det der kodes er ofte arbejdsredskaber som påvirker arbejdsmiljøet for brugerne. (er det ufint at minde om sundhedsplatformen nu?)
Hvis piger gerne vil "gøre noget for mennesker" så var det måske en ide at påpege at det der fremstilles i IT-branchen har stor indflydelse på mange menneskers hverdag, arbejdsmiljø og generelle velbefindende. Og så kunne det emne måske få en (mere) fremtrædende rolle på uddannelserne.
Personligt har jeg stor gavn af en tidligere uddannelse som Økonoma når jeg koder noget. På den uddannelse lærte vi bl.a. en del om arbejdstilrettelæggelse, som er nyttig når man skal kode et godt flow f.eks. i en AddIn.