Læsetid: 6 min.

’Det eneste at skære ned på er mad’

En enlig far fra Syrien står til at blive skåret 2.000 kroner i sin integrationsydelse som følge af regeringens nye politik. Det betyder, at han må skære ned på mad
»Når man hele tiden er truet, og mine tanker hele tiden handler om, hvordan jeg skal klare mig og tage vare på mine børn, så er der ikke plads til meget andet. Det er meget stress,« siger 40-årige Vahid.

»Når man hele tiden er truet, og mine tanker hele tiden handler om, hvordan jeg skal klare mig og tage vare på mine børn, så er der ikke plads til meget andet. Det er meget stress,« siger 40-årige Vahid.

Tor Birk Trads

16. februar 2019

Dagen inden, Information besøger den 40-årige syrer Vahid, kommer hans 14-årige søn og siger, at han skal på tur med skolen. Det er obligatorisk og koster 400 kroner. Vahid ved ikke, hvad han skal gøre, for at sønnen kan komme med på turen.

»Jeg har ikke 400 kroner,« siger han.

Vahid sidder tilbagelænet i sofaen med hænderne på sine cowboybukser. Han har en grå trøje på og bare tæer. Hans to drenge på 14 og 16 år er i skole, og imens går han derhjemme. Siden han kom til Danmark for fire år siden, er det ikke lykkes ham at få et arbejde.

Vahid er derfor på integrationsydelse. I januar besluttede regeringen at sænke integrationsydelsen med 2.000 kroner for en familie som Vahids. Det skyldes, at han har været i Danmark i over tre år og er forsørger.

»Jeg ved ikke, hvor jeg skal skære. Det er i forvejen trængt, og vi skærer på alle udgifter. Vi prøver at klare os til nød, indtil måneden er forbi. Det eneste at skære ned på er mad. At vi får halvdelen af den mad, vi får nu,« siger Vahid.

40 kroner om dagen

Familien bor i en lejlighed oppe over en shawarmabar i en lille jysk by. Der er et gråt væg til væg-tæppe på gulvet og et lysstofrør i loftet lyser hele rummet op. Stuen er møbleret med en imiteret hjørnelædersofa og et stuebord af glas, som han har skaffet i den lokale Røde Kors-butik.

Vahid betaler 7.300 kroner om måneden i husleje, fortæller han. Han får udbetalt 9.000 kroner i integrationsydelse, og hans sønner får ifølge ham 900 kroner hver i henholdsvis børne- og ungeydelse. 

Han siger, at han har omkring 3.500 kroner tilbage om måneden, når huslejen er betalt. Herudover har han andre faste udgifter såsom elregning, internet og telefon. Resten går til mad.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om min økonomi. Men det er ikke nok til at leve i Danmark,« siger han.

Rockwool Fonden har fastsat minimumsbudgetter for familier i Danmark, som indikerer, hvad man mindst skal have om måneden for at have råd til at opretholde en ordentlig levestandard i landet. For en enlig forsørger med to børn er det 10.500 kroner, når huslejen er betalt.

En svær start

Da Vahid kom hertil alene og blev visiteret til en kommune, blev han straks tildelt en bolig og fik hjælp af en socialrådgiver med at etablere sig. Da børnene et år senere kom til Danmark, fik han også støtte fra både lokalsamfundet og kommunen. Derfor er han taknemmelig for det, Danmark har gjort for ham.

Men på trods af den gode modtagelse, var hans første tid i landet svær.

»Jeg var i sprogskole, men der var ikke så meget læring i det. Jeg var bekymret over mine børn, og det var ikke et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde overskuddet til at lære noget. Derfor har jeg ikke lært sproget ordentligt. Jeg har været i praktik nogle gange, men det har ikke ført til noget arbejde.«

Vahid er færdig med sprogskolen, og det betyder, at det koster penge, hvis han skal fortsætte. Ud over sproget, som kan være en forhindring for at komme på arbejdsmarkedet, har han også problemer med smerter i ryggen.

Integrationsydelsen

  • I 2015 besluttede regeringen at indføre en særlig lav ydelse for de personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end seks ud af de seneste syv år. Sidenhen er reglerne strammet, så det gælder for dem, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste ti år. Integrationsydelsen svarer til cirka halvdelen af en kontanthjælp.
  • Omkring 50.000 mennesker i Danmark er berørt af integrationsydelsen, heraf er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier. Størstedelen af dem, der modtager integrationsydelse, er flygtninge fra Syrien og Eritrea.
  • I efteråret udkom Institut for Menneskerettigheder med en rapport, der konkluderede, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. Det vil sige, at de ikke har nok til at forsørge sig selv med det mest basale.
  • Regeringen har som følge af finanslovsaftalen for 2019 besluttet at omdøbe integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen. Det skal markere, at de danske myndigheder i højere grad skal arbejde henimod at sende flygtninge tilbage til deres hjemland.
  • I samme ombæring bliver ydelsen beskåret med 1.000 kroner for forsørgere og 2.000 kroner for enlige forsørgere efter tre år. På det tidspunkt har familierne optjent ret til halve børnepenge. Reglerne træder i kraft i 2020.

Vahid sidder uroligt i sofaen under hele interviewet. Først sidder han almindeligt, så forsøger han på knæene og prøver herefter med en pude i ryggen. Til sidst rejser han sig op for at gå ud i køkkenet og lave mere te.

– Vil nedsættelsen af ydelsen motivere dig til at tage et arbejde?

»Jeg vil gerne gå ud og forsørge mig selv og få nogle flere penge til min familie. Men når man hele tiden er truet, og mine tanker hele tiden handler om, hvordan jeg skal klare mig og tage vare på mine børn, så er der ikke plads til meget andet. Det er meget stress. Så jeg kan ikke lære sproget, når jeg har det på den måde. Jeg har ikke hovedet til at tænke på at finde et arbejde.«

Vahid fortæller, at han bliver endnu mere stresset, fordi regeringens nye ændringer i udlændinge- og integrationsloven som følge af finansloven også betyder, at der skal arbejdes mere målrettet på at sende flygtninge tilbage til deres hjemland. Det har han og sønnerne læst på de sociale medier.

»Mine drenge er meget bange, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dem,« siger han.

Den dag, regeringen kom med sit finanslovsudspil, havde hans ældste søn i 9. klasse fået et brev med hjem om, at eleverne skulle overveje, hvad de ville efter folkeskolen.

»Det ramte min søn ekstra hårdt, fordi den besked kom samme dag, som politikerne talte om, at vi skulle sendes hjem. Min søn har spurgt mig, hvorfor han skal gå i skole og blive bedre til sproget, når vi alligevel ikke må blive her,« siger Vahid.

Usikker fremtid

Mens Information er på besøg, kommer de to drenge hjem fra skole. De spørger, om de må få penge, så de kan gå med deres venner ned for at spise pizza. De kender allerede svaret. Den ene går ud ad døren igen, og den anden sætter sig ind på sit værelse.

Faren har fortalt sønnerne, at de skal blive ved med at klare sig godt i skolen og arbejde for at få en god fremtid i Danmark, selv om politikerne taler om hjemsendelse. Han er ked af, at han ikke har penge til at hjælpe dem mere på vej med livet i Danmark ved at give dem lommepenge, tøj og støtte deres fritidsaktiviteter.

Vahid kan søge om støtte til enkeltydelser hos kommunen, men faren kan ikke lide at blive ved med at spørge, og desuden kan det tage tid, før kommunen afgør, om de kan få støtte. Det skaber usikkerhed, hver gang drengene skal deltage i aktiviteter, der koster penge, fortæller faren.

Derfor har han besluttet, at han må skaffe pengene til sin mindste søns skoletur selv.

»Jeg tror, jeg bliver nødt til at tage de 400 kroner fra budgettet, og så må vi skære ned på maden.«

Vahid er ikke hans rigtige navn, da han ønsker at være anonym af hensyn til sine børn. Han føler, at hans økonomiske situation er et tabu, og han bor i en lille by, hvor alle kender alle. Information er bekendt med hans rigtige navn.

Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Gert Romme
Kurt Nielsen, Erik Karlsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Der er jo ligesom tale om en investering i integration, fra samfundets side og altså tyder noget på at forventningen til afkastet ikke er særlig stor. Jeg mener, hvis man virkelig forventede noget af det her, ville man nok også kaste nogle flere penge den vej. Tag sådan noget som uddannelse, som vi traditionelt forventet os rigtig meget af, der kaster vi jo rigtigt mange penge hen.

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

... for helvede! Hvor er det en modbydelig politik.

Hanne Pedersen, Karsten Lundsby, Henrik L Nielsen, Peter Wulff, Anders Skot-Hansen, Dennis Tomsen, Rikke Nielsen, Kurt Nielsen, Anders Olesen, Anne Mette Jørgensen, Arne Lund, Vibeke Hansen, Ib Gram-Jensen, Steffen Gliese, Gert Romme, Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Grethe Østergaard Nielsen, Melissa A., Jan Weber Fritsbøger, Egon Stich og Elisabeth From anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det er ren chikane og voksenmobning !

Hanne Pedersen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Mine kommentarer til denne her artikel:

1) Er det ikke ulovligt for skolen at opkræve 400 kr. så eleverne kan komme med på tur? Ifølge den danske grundlov er undervisningen i folkeskolen gratis, altså må en obligatorisk tur med skolen også være gratis?
2) Da jeg gik i skole, i 1970'erne, og i gymnasiet i 1980'erne, var der altså også nogle (få) af os, der ikke havde råd til at tage med på ture; det ordnede vi - solidarisk - ved at de andre betalte 5, 10 eler 20 kr. mere...
3) Hvorfor har Vahids børn ikke et fritidsarbejde? Om det så er at gå med aviser eller eller med reklamer, så de selv tjener deres egne penge...

Når alt det her er sagt, så er det meget forstemmende, og dybt problematisk, og noget jeg faktisk kan blive temmelig gal, og rasende over sådan rent mentalt, at danske politikere bare kan sidde en dom fra Højesteret overhørig, og så bare vedtage noget, der går imod Højesterets dom om det her:
"I efteråret udkom Institut for Menneskerettigheder med en rapport, der konkluderede, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. Det vil sige, at de ikke har nok til at forsørge sig selv med det mest basale." Og det gjorde dette institut jo med baggrund i en Højesterets dom/kendelse, som siger det samme!

Men fordi den her ydelse ikke rammer almindelige danskere, er helt almindelige danskere altså næsten ligeglade; ydelsen her rammer nemlig kun flygtninge.... næsten....

Ift. de penge, hovedpersonen i denne fortælling har tilbage, kan man altså godt leve for cirka 2500-3.000 kr. om måneden; jeg ved godt, at det ikke er et fedt liv, man har med så få penge, og menuen kommer mange gange til at stå på med pasta med kødsovs, eller paste med flåede tomater, men det kan lade sig gøre....

Kim Houmøller, Troels Brøgger, Lars Jørgen Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Karsten Aaen
Ja, det kan lade sig gøre aat overleve for meget små beløb. Den diskussion har været tæsket igennem et utal af gange siden politikere og medierne kørte på 'fattigkarina' og 'dovnerobert' og såmænd længe før, f.eks den gang man opdelte fattige i 'værdigt' og 'uværdigt trængende'. Et liv som handler om overlevelse - på ubestemt tid - kan være et meget udslidende. Der er lavet undersøgelser af den påvirkning fattigdom har på børn og deres fremtidige liv, men det ved du sikkert allerede. Jeg er sikker på, at fattigdom heller ikke har nogen positiv langtidseffekt på voksne, men det har ingen endnu undersøgt. Det ville være for vidtrækkende.
Den eneste grund til at disse mennesker skal tænke på overlevelse fremfor at leve, er at det er politisk bestemt.

Frederik Groth Nordstrøm, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Dennis Tomsen, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men det var jo heller ikke, hvad han havde tilbage, det var, hvad han havde tilbage efter huslejen, dertil skal trækkes yderligere faste udgifter.

Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Troels Brøgger og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Forud for den franske revolution demonstrerede de sultne i Paris' gader, og forlangte brød. Marie Antoinette så på fra slottes vinduer, og sagde; "Men så kan de vel spise hvedekager i stedet".
Det minder om CEPOS' Martin Aagerup og Kuglestøderen, der benytter enhver lejlighed til at fortælle, at fattigdom er et relativt begreb, og kan tolkes individuelt. Og fattigdom er i sig selv ikke så skadeligt, hvis det danner afsæt for mønsterbrydere, der ser den relative fattigdom som en udfordring. Eller som Fogh ville sige det: Fra bistandsklient til bankdirektør.

Lise Hougaard, Karsten Lundsby og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Jeg er ikke målløs. Når vælgerne stemmer på banditter i habitter, så får de det som de vil.
De der mærkes kan jo alligevel ikke stemme.
Man kan vel få et par sko for 2000.

Karsten Lundsby, Tanja Andersen, Rikke Nielsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er jo sådan, at politikerne på et tidspunkt begyndte at dele underklassen op i flere klasser, arbejdsløse, syge, pensionister, flygtninge og så videre. Så fik man underklassen til at kæmpe mod hinanden for selv at få lidt, og ihvertfald sørge for at andre ikke fik mere. Nu kan man kun rumme sig selv og egen elendighed, og at der er forsvundet over 100 mia. ud af skattekassen til svindlere, og der smutter 13 mia. skattekroner som simpelthen ikke bliver opkrævet, det kan man slet ikke rumme - alt alt for mange penge. Så toppen kan rage til sig, og få underklassen til at hade de andre som måske har det endnu værre. Så smart tænkt af politikerne - og vennerne i toppen er glade og giver gerne lidt ekstra til en driftig politiker.

Lise Hougaard, Marie E. Rasmussen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Peter Wulff, Marie Jensen, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Spot on - Helene Kristensen.

Nu vil jeg gerne tale om nogle ting, der bringer os sammen , ting der peger på vores ligheder i stedet for på forskelle mellem os. Fordi det netop er forskelle vi efterhånden kun hører om.

- Alt hvad medierne og politikerne taler om, er de ting der skiller os, ting der gør os forskellige fra hinanden. Det er den måde hvorpå den herskende overklasse fungerer i ethvert samfund, med hjælp fra medierne og politikere, der utrætteligt deler folket. De holder folket nede og sørger for at de mellemste klasser holdes beskæftiget med at slås med hinanden, så overklassen når at løbe med alle pengene.

Det kan være forholdsvis simple, enkle ting der snakkes om på jobbet og i hjemmene ... Et eller andet medierne og politikere vil have os til at sludre med hinanden om. Det kan være race, køn, religion, etnisk og national baggrund, job, indkomst, uddannelse, social status, seksualitet. Alt som kan gøre os uenige med hinanden, og mens vi er uenige og kæmper mod hinanden - stikker overklassen af med alle pengene, skraldgrinende hele vejen til bankerne. Ved I hvordan jeg definerer de økonomiske og de sociale klasser?

Overklassen tager alle pengene og betaler ingen skat. Middelklassen betaler de fleste skatter og udfører det meste af arbejdet. Underklassen, de lavtlønnede og de fattige - er den aller vigtigste klasse af alle, overklassen vil gøre alt for at bevare og forøge. Truslen om fattigdom er overklassens skarpeste redskab til styring af middelklassen, der således skræmt fra liv og sans, bare arbejder, arbejder og arbejder endnu mere - så overklassen bliver hæmningsløst rigere og endnu rigere, mens de fattige og middelklassen utrætteligt fylder overklassens lommer, til lyden af rungende skraldgrin i det fjerne...

Frit efter George Carlin's "Little Things We Share" https://www.youtube.com/watch?v=cgps85scy1g - enjoy.

Lise Hougaard, Marie E. Rasmussen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Michael Waterstradt, Peter Wulff, Marie Jensen, Kim Houmøller og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Anina og Helene
Hvordan kan vi rent praktisk gøre noget ved det? I disse tider sidder vi jo bare og deler meninger online. Fx kan man arrangere en demo via facebook, men når det kommer til stykket, møder der kun få op. Hvordan kan vi få hinanden til at mene så dybt om en sag, at vi faktisk er villige til at sætte noget på spil? Jeg har på fornemmelsen, at sociale medier (og kommentarfelter på forsk. sites) mest virker til at tage trykket, så vi ikke kommer videre.
Egentlig kan vi vel kun for alvor finde ud af at samles, når vi skal fejre en sportspræstation (den moderne tids helte, der ikke blander sig i politik). Jeg føler, at vi dygtigt er blevet pacificeret af en kombination af manglende mod og ditto håb. Selv kan jeg godt finde ud af at stemme fornuftigt, men de fleste stemmer anderledes og accepterer derved tingenes tilstand. Er det demokrati, når en befolkning er blevet berøvet mod og håb via manipulation og stokke-psykologi (trusler)? Grrr.

Jeg nyder at se Badehotellet disse dage. Nok bliver vi præsenteret for en verdensfjern stemning a la Morten Korch, men netop nu bliver vi mindet om hjælpsomhed og samfundssind mht. at hjælpe jøder. Alle danskere ved, at jagten på jøder var frygtelig. Hvad nu, hvis vi erstattede 'jøder' med 'muslimer'? Vi så jøder som mennesker i nød, mens vi i her i landet nu nærmest ser muslimer som en blanding af mennesker, der selv er ude om det og - lidt mere enøjet - som latente terrorister. Vi er fandme blevet for amerikanske! Det ligner præcis deres paranoide jagt på kommunister. Hvordan stopper vi det?
Som Anina og Helene var inde på, så styres vi af de rige. Det er jo så tudetosset, for de er langt færre, end vi er.

Man kan jo bruge denne kommentarrække som eksempel - yesterday's news er: yetsterday's news. Det viser med al tydelighed svageheden ved online kontakt.