Læsetid: 8 min.

Enhedslistens klimapolitik: Den grønne omstilling begynder i et busskur ved Greve

Klimakampen vil aldrig lykkes, hvis ikke det samtidig bliver en kamp for social retfærdighed. De rige skal betale den største andel for omstillingen, siger Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, i dette tredje afsnit af Informations serie forud for valget om partiernes klimapolitik
Alt, hvad vi gør på klimaområdet, afhænger af andre lande. Den præmis må vi leve med. Det skal ikke få os til at lade være med at gøre noget, siger Pernille Skipper.

Alt, hvad vi gør på klimaområdet, afhænger af andre lande. Den præmis må vi leve med. Det skal ikke få os til at lade være med at gøre noget, siger Pernille Skipper.

Anders Rye Skjoldjensen

28. februar 2019

Bilerne drøner forbi med lange, ujævne mellemrum på Kildebrønde Landevej lidt uden for den københavnske forstad Greve. Enhedslistens Pernille Skipper står under et gammelt bobleformet busskur, hvor linje 120 passerer lidt endnu – ruten har gennem længere tid været lukningstruet.

»Den grønne omstilling skal starte her,« siger den politiske ordfører.

2018 blev året, hvor en femtedel af kloden passerede 1,5 graders opvarmning, og hvor de globale udledninger af CO2 nåede et historisk højt niveau. I Danmark falder tempoet i omstillingen så hastigt, at det danske CO2-budget ifølge beregninger fra Greenpeace vil være opbrugt om blot seks-ti år.

Opgaven synes uoverskuelig.

Men i foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet: Hvordan bremser vi den globale opvarmning?

I denne serie frem mod valget genbesøger Information partiernes grønne politik og tager fat i de fem afgørende områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Tredje afsnit handler om Enhedslisten.

Transport: Pisk og gulerod

Under parolen »en ny grøn samfundskontrakt« præsenterede Enhedslisten for nylig en af de mest vidtgående klimaplaner i dansk politik. I alt ønsker partiet at reducere de danske CO2-udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, som er FN’s basisår, samt opnå nuludledning senest i 2040 bundet op på en klimalov med status hvert andet år.

Det er ikke tilfældigt, at Pernille Skipper vil mødes i vejkanten mellem marker og parcelhuse og med fem kilometer til tætteste togstation.

Transportområdet er et centralt element i planen. Partiet vil omstille i alt 1,2 millioner biler fra benzin og diesel til el frem mod 2030. Det skal bl.a. ske ved at forbyde salg af de fossile biler allerede fra henholdsvis 2022 og 2025 – regeringen har sagt 2030. Samtidig skal afgiften på benzin og diesel hæves med 69 øre pr. liter. Det svarer til en stigning på 15 og 22 procent i forhold til de nuværende afgifter.

Enhedslisten vil endvidere annullere de seneste års lempelser i registreringsafgiften, hæve skrotpræmien til 20.000 kroner og afsætte 240 millioner kroner over fire år til hurtigladestandere for elbiler.

Som en gulerod vil partiet afgiftsfritage »langt de fleste små og mellemstore elbiler« frem til 2026 og indføre et tilskud på op til 100.000 kroner ved køb af de første 250.000 elbiler. Tilskuddet skal herefter falde i takt med, at salget stiger.

Anders Rye Skjoldjensen

»Den eneste måde, vi kan komme i mål på, er ved at sprøjte rigtig mange offentlige kroner ind i det,« siger Skipper.

Men alle de tiltag hjælper ikke meget, hvis ikke man først og fremmest optimerer den offentlige transport, tilføjer hun. Og så er vi tilbage ved det tomme busskur.

»Kollektiv trafik skal blive et reelt alternativ. Hvis vi ikke investerer gevaldigt i det, kan de mange mennesker, der bor uden for byerne, ikke leve uden at have en eller to biler,« siger Pernille Skipper.

Derfor vil Enhedslisten over de næste ti år afsætte op mod 40 milliarder kroner til offentlig transport, »der skal komme alle til gode«.

Billetpriserne skal sænkes med 30 procent, og der skal investeres milliarder i flere busser, nye jernbanelinjer og bedre togforbindelser over hele landet. I de områder, hvor den kollektive trafik er dårligst, vil partiet »understøtte tiltag som flextrafik, teletaxi og delebilsordninger«. Samtidig skal alle offentlige nyindkøb fra 2020 være såkaldte nul-emissionskøretøjer.

De højere brændstofafgifter gør det dyrere at være bilist – uanset indkomst. Det vil partiet kompensere for ved at hæve den grønne check, som er målrettet folk med lav- og mellemindkomster.

»Vi har et princip om, at vores klimaplan ikke må have en social slagside. Hver gang, vi pålægger en afgift, sætter vi den tilbage i lommerne på helt almindelige mennesker via en forhøjet grøn check,« siger Pernille Skipper.

Enhedslisten vil dog også indføre en landsdækkende vejafgift, så personbiler fremover skal betale én kr. pr. km i byer, 0,24 kr. på motorveje og 0,1 kr. for øvrige veje.

»Det er ærlig talt ikke med vores gode vilje. Men hvis vi skal udfase benzin- og dieselbiler, opstår der et hul i statskassen. Det er vi nødt til at finde en løsning på,« siger Pernille Skipper.

Landbrug: Drop skyttegravskrigen

Vi tager hul på landbrugsområdet, en af de måske største klimasyndere i Danmark, som er ansvarlig for op mod 30 procent af de danske udledninger. Omkring 80 procent af landbrugsarealet bruges til at dyrke dyrefoder, så godt 60 procent af landbrugets udledninger stammer fra husdyrhold – især køer og svin.

Og det går den forkerte vej. Efter mange års fald begyndte udledningerne af skadelige klimagasser atter at stige fra 2011. Samtidig kom det for nylig frem, at landbruget siden 2015 kun har leveret med under én procent af de lovede kvælstofreduktioner.

Enhedslisten vil udtage hele 508.000 hektar landbrugsjord, som i stedet skal omlægges til natur, skov og energiafgrøder som pil og poppel. Det svarer til 21 procent af det nuværende landbrugsareal – og et område godt halvanden gange større end Fyn. 

»På den måde går det fra at være jord, der i dag udleder klimagasser, til at være jord, der optager CO2 fra atmosfæren,« siger hun.

Det vil også føre til færre husdyr og betyde, at landmanden skal kompenseres økonomisk for den tabte indtægt.

Derudover skal der indføres CO2-afgifter på produktionen – f.eks. husdyr og kunstgødning – så hver enkelt landbrugsbedrift betaler 700 kr. pr. udledt ton CO2 fra 2027. Provenuet ledes tilbage til grøn omstilling af landbruget. Jo mere landmanden mindsker, desto større kompensation.

»Så er der penge til at støtte, at landmanden får lavet en klimaplan. Det er vigtigt, at man i den her debat siger, at landmændene har en masse viden og kan en masse ting. Men de har brug for hjælp,« siger Skipper.

– Vil afgifter på landbrugsproduktionen ikke medføre en risiko for, at vi blot øger importen af udenlandske varer?

»Jo, det er der en stor risiko for. På sigt må vi genoverveje det, hvis vores nabolande ingenting gør. Men vi må regne med, at de også opfylder deres forpligtelser. Ellers må vi tage andre midler i brug. Det kan være en forbrugsafgift, hvor produktionsafgiften for danske varer bliver fratrukket. Det vil gøre udenlandske varer dyrere.«

– I vil først indføre afgiften fra 2027, og det afhænger af, om andre lande følger med. Er den del af jeres plan så ikke ret usikker?

»Alt, hvad vi gør på klimaområdet, afhænger af andre lande. Den præmis må vi leve med. Det skal ikke få os til at lade være med at gøre noget. Vores største mindskning af landbrugets udledninger kommer fra jordudtagning, hvilket ikke afhænger af nabolande. Det er også fair, at landbruget får en indfasningsperiode. Afgiften er til for at presse landbruget til at omstille sig.«

– Hvad er de største udfordringer i forhold til omstilling af landbruget?

»Det er at få omlagt det på en måde, som er forsvarlig for de mennesker, som arbejder i landbruget. Vi bliver nødt til at sige, at der nok er nogle arbejdspladser, der vil lukke ned. Derfor indeholder vores plan også en pulje til omskoling. Men landbruget skal heller ikke være en skyttegravskrig. Venstrefløjen skal huske, at landbruget kan og vil noget. Og højrefløjen skal indse, at det ikke sker af sig selv. De skal have hjælp.«

Forbrug og forskning: Dyrere flybilletter

Det vakte stor opsigt, da Alternativet for et par år siden foreslog at indføre CO2-afgifter på forskellige produkter.

Enhedslisten afviser imidlertid at lægge en sådan forbrugerafgift på klimabelastende varer – f.eks. kød og mejeriprodukter.

»Det vil ramme en enlig forælder på kontanthjælp uforholdsmæssigt hårdt, mens direktøren fortsat kan købe mørbrad.«

– Jeres plan bygger på, at man på andre områder godt kan kompensere folk med lav- og mellemindkomster. Hvorfor ikke gøre det samme med kød- og mejeriprodukter?

»Det ville være rigtig svært. Kødforbruget er så forskelligt fra familie til familie. Men i teorien kunne man godt. Så ville vi bare ikke stå med penge i hånden fra afgifter, som skal hjælpe landbruget med at omstille sig.«

– En stor del af klimaspørgsmålet handler også om, at vi skal mindske vores forbrug. Hvordan hjælper jeres plan på det?

»Det er næste skridt. At vi taler om at forbruge mindre og genanvende mere. En af mine favoritter er, at vi tænker mere i at få skabt socialøkonomiske virksomheder, som lever af at genanvende og forberede til genanvendelse. Især elektronik.«

Til gengæld vil Enhedslisten begrænse flyvninger, der regnes for fire-fem procent af de globale udledninger. Det skal ske via en klimafgift på flybilletter, der stiger med antallet af flyvninger og rejsens længde.

På forskningsområdet vil partiet afsætte 250 millioner kroner til en forskningspulje for grøn transport med fokus på omstilling af luftfart og tung transport. 

»I Norge har de lavet en regel om, at 2030 er grænsen for, hvornår der må flyve fossile fly indenrigs. På den måde presser de jo virkelig på for at få udviklet elfly, som kan tage de korte distancer. Det er et forskningsområde, som er virkelig vigtigt.«

Derudover skal indsatsen for klimavenlige teknologier øges – med et endnu ukendt beløb. Her peger Skipper særligt på energilagring som et afgørende område.

Energi: Klø sig i nakken

En anden stor klimasynder er bygninger, som inklusive energiforbrug står for op mod 35 procent af de samlede danske udledninger – ifølge Statens Byggeforskningsinstitut. Enhedslisten vil »gøre byggeprocesser og byggematerialer mere bæredygtige« og udarbejde en plan for, hvordan mængden af træ kan forøges i offentlige byggerier, så brugen af klimatung cement mindskes.

Særligt bygningers energiforbrug er et heftigt diskuteret emne i klimadebatten. Ifølge Klimarådet, regeringens klimarådgiver, er energieffektivisering af bygninger en af de samfundsøkonomisk billigste måder at reducere drivhusgasudledningen. Rådet ser et potentiale på 30 procents energibesparelse i 2030.

»Vejen frem er at give større støtte til energirenovering af gamle bygninger, så det kan lade sig gøre for almindelige mennesker. Og at stille større krav til nybyggeri,« siger Pernille Skipper.

Derfor skal boligejere i yderområder tilbydes gratis klimatjek af boliger og favorable statslån til energieffektiviseringer. Samtidig skal der opføres to ekstra havvindmølleparker frem mod 2030 svarende til strømforbruget fra 1,7 millioner hustande.

Inden for nybyggeri skal bygningsreglementet opdateres, så bæredygtigt byggeri tilgodeses, mens der skal stilles krav om livscyklusanalyse for større byggerier og genanvendelse ved offentlige udbud.

Men den største kilde til CO2-udledning fra energiforbrug er industrien. I dag får virksomheder en mængde gratis CO2-kvoter og betaler derfor ikke for deres forurening. Det vil Enhedslisten ændre.

Fra 2021 skal CO2-kvoter gradvist gøres betalingspligtige for virksomheder, der dog får nogle af pengene tilbage som støtte til grøn omstilling, så ingen behøver dreje nøglen om.

»Der er store besparelser at hente, hvis virksomhederne omlægger produktionen og sørger for grøn energi og genanvendelse. De skal ikke stå og klø sig i nakken,« siger Pernille Skipper.

Derudover vil Enhedslisten stille krav til erhvervslivet om sortering af plastik samt forbyde import af plastaffald, så man ikke kan tjene penge på at brænde det af og producere energi. Det skal reducere afbrændingen af plast med mindst 80 procent i 2030.

Umiddelbart har Enhedslisten også et stærkt ønske om at skrotte olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Ifølge Skipper er det dog ikke muligt inden 2030 på grund af en bindende aftale, som et flertal i Folketinget har indgået med olieselskaberne.

– Hvad så når aftalen udløber i 2030?

»Så er det goodbye og ud af vagten med dem.«

valgtest 2019 hvilket parti skal jeg stemme på
Læs også

 

Serie

Klimavalget

I foråret venter et folketingsvalg og en valgkamp, der mere end nogensinde vil være præget af spørgsmålet om den grønne omstilling. Information tager i en ny serie fat i de 10 partier, som står til at komme i Folketinget efter valget, og beder dem svare på, hvad de vil stille op på de fem vigtigste områder: landbrug, transport, energi, forskning og forbrug.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Bjarne Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Tom Andreæ
  • Torben K L Jensen
  • Jan Svenson
  • Kurt Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Peter Knap
  • Henrik Rasmussen
  • Katrine Damm
  • Trond Meiring
Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Bjarne Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Tom Andreæ, Torben K L Jensen, Jan Svenson, Kurt Nielsen, Tommy Clausen, Peter Knap, Henrik Rasmussen, Katrine Damm og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt det klimaet for alvor slår igennem hos enhedslisten. Så er der et reelt valg til liste Å, hvis Uffe gør alvor af at ville flette fingre med venstre.
Alt, der giver øget centralisering burde være strafbart.

Alvin Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Nogle gode forslag, men hvad med os der boer her ude hvor kragerne vender, der den sidste offentlige
bus forsvand for 20 år sen. Vi gamlinger der ikke har bil, er fortabte og sådan set muret inde i våres boliger. Her er det til 6 km nærmeste købmand, lidt langt at gå, på slidte fødder.
Men ser man væk for disse små problemer, har EL nogle gode ide´r.

Alvin Jensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tommy Clausen. Efter hvad jeg kunne læse mig til, er bedre og billigere transport et centralt punkt.

Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Henrik Rasmussen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er rigtig meget godt i Enhedslistens klimaplan, bravo !!

Men desværre tror jeg afgifter på brændstof som benzin og diesel vil ramme skævt i mange år frem, før den kollektive trafik er udbygget og billiggjort tilstrækkeligt.
Der er mange der pendler, og mange områder hvor busdriften ligger i ruiner.
Og en vejafgift er der vist ikke andre end Enhedslisten der synes er en brugbar løsning på finansieringen.

Da jeg var ude i myldretiden tidligere i dag - på cykel - i Københavnsområdet, kiggede jeg efter, og, i ca 3/4 af bilerne, der sidder én person og det er ganske enkelt noget rod og forkert, og det har vi vist i masser af år.
Men det virker, som om, det at have-eje sin egen bil er så stærk en identitetsmarkør, at jeg har min tvivl, om det kan lykkes med den grønne omstilling - og det er jo kun et eksempel. Og så er der selvfølgelig den politiske vilje - og hvordan befolkningen stemmer. Nej jeg er ikke optimistisk.

Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Frede Jørgensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Katrine Damm - husk det med bilen handler om den højt besungne frihed - frihed til at stille tiden og blive frustrerede i bilkøerne, friheden til køre frustreret rundt efter en ledig parkeringplads - hvor man så ofte i byerne i intervaller skal fodre automater m.m.
Jo, jo - frihed er det bedste guld :-)