Læsetid: 5 min.

Enlig mor på integrationsydelse ønsker sig et køleskab, der virker, og senge til sine børn

Larma Aslan skal forsørge sine fem børn for 4.000 kroner om måneden, efter huslejen er betalt. Hendes 13-årige datter hjælper ved at gå med aviser, men familien kan ikke få det til at løbe rundt uden at låne penge halvvejs i måneden
Larma Aslan (th), her i køkkenet med en af sine døtre, har en diskusprolaps og er under behandling i psykiatrien som følge af sine oplevelser med krigen i Syrien. Hun og døtrene kan kun klare sig igennem måneden ved at låne penge af den lokale arabiske købmand, som så bliver betalt tilbage, når der kommer børnepenge hver tredje måned.

Larma Aslan (th), her i køkkenet med en af sine døtre, har en diskusprolaps og er under behandling i psykiatrien som følge af sine oplevelser med krigen i Syrien. Hun og døtrene kan kun klare sig igennem måneden ved at låne penge af den lokale arabiske købmand, som så bliver betalt tilbage, når der kommer børnepenge hver tredje måned.

Anders Rye Skjoldjensen

16. februar 2019

I begyndelsen af 2016 ankom Larma Aslan til Danmark med sine fem børn som FN-kvoteflygtning fra Syrien, fordi hendes mand blev dræbt af en bombe i det kvarter, de boede i.

Hun blev indlogeret i en midlertidig bolig i Næstved med børnene, der i dag er 17, 16, 14, ni og seks år gamle. Larma Aslan havde aldrig haft et arbejde i Syrien, hvor hendes mand drev en møbelforretning. Men i Danmark ventede et nyt liv med nye forventninger til hende.

Er flygtninge ikke i arbejde i Danmark, får de en social ydelse fra staten, der svarer til cirka halvdelen af en kontanthjælp. For Larma Aslan har tiden i Danmark været svær. Hun har en diskusprolaps og er under behandling i psykiatrien som følge af sine oplevelser med krigen i Syrien. Hun har ikke lært det danske sprog til fulde og har ikke fået et job.

Larma Aslan har sagt ja til at fortælle om sit liv på integrationsydelse.

Løber tør halvvejs

Familiens lejlighed består af en gang, en stue, et lille køkken, et lille værelse, hvor tre af pigerne sover og et endnu mindre værelse, hvor moren sover med sin søn i en enkeltmandsseng. Den yngste datter sover i stuen.

På stuebordet, som også tjener som spisebord, står en vandpibe. Den er stillet frem til Steen Blicher, der er borger i byen og siden 2015 har hjulpet en lang række flygtningefamilier i byen – inklusive Larma Aslan og hendes fire døtre og ene søn.

Larma Aslan fortæller, at hun har omkring 4.000 kroner tilbage, når huslejen er betalt. Herefter skal hun betale for internet, telefon, vand og el.

»Jeg behøver mere, for jeg må altid låne penge,« fortæller hun.

– Hvem låner du penge af?

»Den arabiske butik,« siger hun.

Den arabiske butik er en købmand i Næstved, som mange flygtningefamilier låner penge af sidst på måneden for at få råd til mad, forklarer Steen Blicher, og Larma Aslan nikker.

– Hvornår på måneden skal du låne penge af den arabiske butik?

»Det stopper ikke. Jeg låner altid penge.«

Hun smiler undskyldende og griner lidt.

»Efter 15 dage er jeg tør for penge.«

– Hvordan betaler du den arabiske købmand tilbage?

»Når jeg får penge til børnene hver tredje måned,« siger hun med henvisning til den børneydelse, hun har optjent retten til.

Datters avisjob hjælper

I begyndelsen brød hun sig ikke om at låne penge. Men nu har hun indset, at der ikke er nogen vej udenom. Hun tænker dog hele tiden på, hvornår børnepengene kommer, så hun kan betale købmanden tilbage til tiden.

Der er mange ting, hun ikke har råd til, fortæller hun.

– Hvilke ting ville du gerne købe, men har ikke råd til?

»Et køleskab. Det, jeg har, er gået i stykker. Og så senge. Og et kørekort, men det er bare en drøm.«

Køleskabet bliver ikke koldt, forklarer Larma Aslan. I sidste uge fik de skaffet endnu en seng, så de har tre i alt. Det vil sige, at de stadig mangler tre. Datteren på otte år sover i sofaen, mens den tredjeældste sover på gulvet mellem sine ældre søskende på en madras. Hendes søn, det yngste barn, sover inde hos sin mor.

Integrationsydelsen

  • I 2015 besluttede regeringen at indføre en særlig lav ydelse for de personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end seks ud af de seneste syv år. Sidenhen er reglerne strammet, så det gælder for dem, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste ti år. Integrationsydelsen svarer til cirka halvdelen af en kontanthjælp.
  • Omkring 50.000 mennesker i Danmark er berørt af integrationsydelsen, heraf er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier. Størstedelen af dem, der modtager integrationsydelse, er flygtninge fra Syrien og Eritrea.
  • I efteråret udkom Institut for Menneskerettigheder med en rapport, der konkluderede, at nogle familier på integrationsydelse lever under grundlovens krav om et eksistensminimum. Det vil sige, at de ikke har nok til at forsørge sig selv med det mest basale.
  • Regeringen har som følge af finanslovsaftalen for 2019 besluttet at omdøbe integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen. Det skal markere, at de danske myndigheder i højere grad skal arbejde henimod at sende flygtninge tilbage til deres hjemland.
  • I samme ombæring bliver ydelsen beskåret med 1.000 kroner for forsørgere og 2.000 kroner for enlige forsørgere efter tre år. På det tidspunkt har familierne optjent ret til halve børnepenge. Reglerne træder i kraft i 2020.

Mens moren har svært ved at falde til i Danmark, har hendes børn fået et godt liv i det nye land. De går i skole og har fået venner. Hendes ældste datter er begyndt til boksning, som er et gratis tilbud i kommunen. Hendes 13-årige pige går med aviser.

– Hvordan får du råd til andre ting såsom tøj og transport til dine børn?

»Mange af min datters penge går til tøj og legetøj. Hun har omkring 800 kroner om måneden, hvis hun arbejder ekstra. I sommerferien gik hun hver dag og tog ekstra ruter.«

I vinterferien har Steen Blicher lovet at hjælpe hende med en ny rute.

Hvis jeg fik et arbejde

– Hvad gør du for at spare, så du ikke behøver at låne penge?

»Hvis jeg fik et arbejde, kunne jeg have nok til resten af måneden. Ellers er det ikke nok.«

– Du vil gerne have et arbejde?

»Ja, selvfølgelig.«

Hun forklarer, at hun spørger rundt omkring, når hun går tur i byen. Hun har været i praktik i Bilka og Netto i et halvt år.

»Bagefter sagde jeg til min sagsbehandler, at jeg ikke kunne tage den slags job, fordi jeg har ondt i min ryg. Jeg har en diskusprolaps.«

– Hvad vil være et godt arbejde for dig?

»Rengøring.«

– Har du prøvet at søge et rengøringsarbejde?

»Nej. Jeg har aldrig haft et arbejde, før jeg kom i praktik i Danmark. Det er en ny kultur og nye vaner. Det er svært.«

– Hvad skulle der til, for at det ville være nemmere for dig at være i Danmark?

»Jeg er træt helt inde i kroppen. Jeg vil bare gerne kunne slappe af inde i mig selv. Jeg har set mange ting i Syrien, og der er ingen, der ved, hvad det er for nogle følelser, jeg har indeni. Jeg kan ikke tænke på meget andet.«

Det sværeste ved Danmark

Larma Aslan går i sprogskole tre gange om ugen, men det kniber med koncentrationen. Herudover er der mange andre ting i Danmark, som er svære.

»Især Nem-Id,« siger hun.

Hendes børn i sofaen griner over det med nem-id’et. Larma Aslan griner med. Steen Blicher spørger, om han skal logge på hendes e-boks nu for at hjælpe hende med at læse et brev, hun har fået fra Gældsstyrelsen.

Hun nikker og giver ham sin telefon og Nem-id.

Steen Blicher bruger et par minutter på at logge ind. Så siger han, at hun skylder 3.000 kroner, som skal betales hurtigst mulig. Ellers kommer der renter på.

»Det må du lige få ordnet,« siger han og beder senere Larma Aslans ældste datter om at sikre, at moren i næste uge kommer ned på biblioteket, hvor frivillige rådgiver flygtninge om deres økonomi.

Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Bjarne Andersen
  • Bjørn Pedersen
  • Kim Folke Knudsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Erik Karlsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Mortensen
  • Frede Jørgensen
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Gert Romme, Bjarne Andersen, Bjørn Pedersen, Kim Folke Knudsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Erik Karlsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Carsten Mortensen, Frede Jørgensen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er absurd.

Gert Romme, Dennis Tomsen, Bjarne Andersen, Steffen Gliese, Anina Weber, Rikke Nielsen, Dagmar Christiandottir, Kim Folke Knudsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, John Andersen, Karsten Aaen, Jan Weber Fritsbøger, Carsten Mortensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Hun vil gerne arbejde med rengøring, siger hun. Ved hun da ikke, at rengøring i DK er langt, langt, langt mere nedslidende for hendes krop end det at stå i Bilka og i Netto, og fylde varer op, eller gå til hånde på lageret i f.eks. Bilka eller Netto - og det er jo, fordi rengøring i DK foregår i takt, 1,60 eller takt 2,0: det betyder at du skal være færdig med et arbejde som normalt vil tage 2 timer på 1 time! Derfor vil hendes diskusprolaps tage til i styrke - hvis hun får et rengøringsjob. Derudover er der en hel del hjælpemidler, hun kan bruge, hvis hun tog et job på et lager i Bilka eller Netto mm. og mv.

Og hvis hun har ondt i ryggen, burde hun lave nogle rygøvelser, burde hun; mange syrere, og andre flygtninge siger, de har ondt i ryggen, eller i hjertet, men når læger i DK så undersøger dem, så kan de ikke finde noget fysisk galt med dem. Og som gammel indvandrerlærer i mange år, i over 16 år, har jeg undervist flygtninge som hende, som siger, at f.eks. har ondt i ryggen, men hvor det måske i virkeligheden er en sorg, der har sat sig i ryggen, hvor sorgen manifesterer sig som noget fysisk - som smerter i brystet, som smerter i ryggen mm.

Ift, køleskabet er det sådan, at hvis det er kommunens bolig, hun bor i, eller hvis det er en almennyttig bolig, hun bor i, og der var et køleskab, da hun flyttede ind, så skal boligselskabet, via varmemesteren, sørge for, at hun et nyt! Og hvad mener nu med, at det ikke er koldt nok? Et køleskab er jo ikke en fryser - i et køleskab skal der være 5 grader celcius eller derunder...

Ole Frank, Torben Poulsgaard Jensen, Steffen Gliese, Lars Jørgen Hansen, Anina Weber, Dagmar Christiandottir, Erik Fuglsang, Michael Friis, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, jens peter hansen, John Drage Thomsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ydelserne bliver ikke ændret nævneværdigt under en S-regering.

Uanset hvilken vrede det måtte aftstedkomme blandt det faste venstresnoede korps i kommentarsporet, kan I lige så godt - først som sidst - belave jer på, at Mette F. ikke ønsker at ændre afgørende kurs. Der er intet i det, hun meget velovervejet har sagt, der kunne antyde så meget som skyggen af et løfte i retning af pludselig at sætte ydelserne markant i vejret.

Hun vil derimod med statsgaranti sige noget om, at vores arbejdsmarked jo er således indrettet, at der er noget, der hedder PLIGT OG lidt om ret.

Bevares, hun har lovet en ydelseskommission, men det ved I jo godt, hvad ender med.....

Benny Larsen, Karsten Aaen, Jens Kofoed, Dennis Tomsen, Ole Frank og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Integrationsydelsen er en så stor skamplet på Danmark, at alt anden snak om ulighed er helt til grin.

Jeg har kun hån til overs for de danskere, der mener, at uligheden i landet er for stor og ikke samtidig kræver, at integrationsydelsen som den første, skal fjernes.

Man kan ikke både bakke op om integrationsydelse OG mene uligheden i landet er for stor.
Så indtil da er snakken om ulighed bare hykleri.

Benny Larsen, Else Marie Arevad, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Ole Frank, Jesper Sano Højdal, Steffen Gliese, Anina Weber og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

En bevidst strategi er det her med DF og deres vælgere som bagmænd. Ønsket er at flygtningene skal føle, at opholdet i Danmark er så utåleligt, at det sætter sig varige spor. F.eks omtale i udlandet og så slipper Danmark for flere af " de besværlige borgere " fra Mellemøsten, som vi ikke vil have ind godt ansporet af den nye terrorfare fra islamistisk terrorisme.

Ydermere da vi ikke har et skattevæsen som er fungerende men dysfunktionelt og fejlstyret takket være et årtis organisatorisk ødelæggelse af SKAT fra Regeringens side især Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, så er stemningen i den danske befolkning under gradvis forandring fra følelsen af tryghed til følelsen af uvished og utryghed. Denne følelse fører til den helt logiske slutning, at når kryben er tom, så bides hestene. Ergo må eventuelt kommende kandidater til brugere af Velfærdsstaten og dens ydelser ikke mindst fremmede artede flygtninge og indvandrer, som det på overfladen vurderes, at ville ligge det danske samfund til last helst overbevises eftertrykkeligt om, at I Danmark der er i de ikke velkomne.

Det svarer til dyreflokkens adfærd når der ikke er bytte i sigte. Så bides flokken også om bordet af rester og de svage presses ud.

Logikken og en adfærd styret af frygt virker hver gang. Det har DF forstået og det udnytter de til det yderste.

Jeg har en ting at sige til dette. Så fattige er vort samfund heller ikke - bare se på middelklassens og de mere velstilledes forbrug af alverdens gode flyrejser, ferier til fjerne eksotiske mål, store friværdier i fast ejendom, som kan belånes, samtale køkkener osv. Hvis vi har råd til det forbrugscirkus i overhalingsbanen, så har vi også råd til at give flygtningene en integrationsydelse, som er lidt højere end den nuværende, samtidig med at vi fastholder, at målet næsten altid er selvforsørgelse ved at have et eget job i Danmark.

Det må aldrig være et mål for hverken danske borgere eller andre landes borgere at blive forsørget et helt liv igennem af det offentlige. Det skaber magtesløshed, underordning, manglende frihed og manglende selvværd. Men naturligvis med det forbehold, at dem som vitterlig ikke kan arbejde af forskellige gode og velbegrundede årsager, dem skal vi hjælpe med offentlig forsørgelse.

Else Marie Arevad, Karsten Aaen, Michael Waterstradt og Anina Weber anbefalede denne kommentar