Læsetid: 3 min.

EU-regler kan stå i vejen for Enhedslistens klimaplan

Enhedslistens nye klimaplan indebærer et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler. Men det vil formentlig være i strid med EU-retten, har embedsværket tidligere vurderet. Da udspillet på den korte bane er underfinansieret, kan det også give problemer med at overholde EU’s budgetkrav, vurderer økonomiprofessor
Hvis Enhedslistens forslag er i strid med EU-retten, er det »ærgerligt«, siger politisk ordfører Pernille Skipper. »Men så må vi prøve at få lavet reglerne om, eller også må vi gå imod dem. Det er nødvendigt at lave et egentligt forbud, for ellers kommer vi ikke i mål,« siger hun.

Hvis Enhedslistens forslag er i strid med EU-retten, er det »ærgerligt«, siger politisk ordfører Pernille Skipper. »Men så må vi prøve at få lavet reglerne om, eller også må vi gå imod dem. Det er nødvendigt at lave et egentligt forbud, for ellers kommer vi ikke i mål,« siger hun.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

14. februar 2019

Hvis Enhedslisten får held til at gennemføre deres nye klimaplan, risikerer Danmark at komme i karambolage med EU-retten.

Blandt de centrale elementer i udspillet er nemlig et »forbud mod salg« af nye diesel- og benzinbiler i henholdsvis 2022 og 2025. Og sådan et forbud vil formentlig være ulovligt.

Det har embedsværket tidligere vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens klimaudspil, der nøjedes med at fastsætte en målsætning om at stoppe salget af fossile biler i 2030.

»Hvis man ser på de europæiske lande, har ingen af disse gennemført egentlig lovgivning i forhold til opnåelse af målsætningen, men sat det som et politisk mål. En af grundene hertil er, at et forbud mod benzin- og dieselbiler formentlig ikke vil være i overensstemmelse med reglerne for EU’s indre marked,« står der i et notat, som sammen med det øvrige idékatalog til regeringens klimaudspil blev lækket til Politiken i sommeren 2018.

Hvis Enhedslistens forslag er i strid med EU-retten, er det »ærgerligt«, siger politisk ordfører Pernille Skipper.

»Men så må vi prøve at få lavet reglerne om, eller også må vi gå imod dem. Det er nødvendigt at lave et egentligt forbud, for ellers kommer vi ikke i mål,« siger hun.

Midlertidig underfinansiering

Også på et andet punkt kan Enhedslistens plan give Danmark problemer med EU. Det vurderer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

På den korte bane fra 2020 til 2025 er transportdelen af udspillet – der ifølge partiet vil medføre årlige udgifter for 19,8 milliarder kroner i 2021 faldende til 13,1 milliarder kroner i 2030 – nemlig »underfinansieret«, som Enhedslisten selv skriver i udspillet.

Det er ifølge partiet ikke et problem, fordi planen til gengæld er »markant overfinansieret« fra 2026 frem til 2030 for at »dække underskuddet fra de foregående år«.

Men »det er måske lige kækt nok«, siger Bo Sandemann Rasmussen. For selv om underfinansieringen kun er midlertidig, risikerer det at give problemer med at overholde EU’s budgetkrav.

»I det helt lange perspektiv er det selvfølgelig ikke et problem, fordi der er en overfinansiering, når vi kommer længere ud i fremtiden. Men om det er et problem på den korte bane afhænger af, hvordan statens øvrige økonomi ser ud,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

»Og som det ser ud lige nu, vil vi formentlig være lidt pressede i 2025 i forhold til at kunne holde os under EU’s krav til, hvor stort underskud man må have. Hvis man tager de finansministerielle briller på, ville man sige, at Enhedslistens plan ikke er så rar, fordi vi i forvejen har problemer med at holde os under budgetkravet.«

Det er dog svært at sige, hvilke konsekvenser det vil få, hvis Danmark bryder budgetkravene, understreger Bo Sandemann Rasmussen. Eksempelvis har Tyskland tidligere gjort det uden at blive pålagt sanktioner.

Pernille Skipper afviser kritikken.

»Det går ikke, at vi har en lovgivning, der forhindrer os i at sætte klimaet først og foretage de nødvendige investeringer,« siger hun.

 

FAKTA: Enhedslistens klimaplan frem mod 2030

 

Enhedslistens nye klimaplan indeholder en lang række tiltag, der skal nedbringe Danmarks CO2-udslip med 70 procent frem mod 2030 sammenlignet med basisåret 1990. Her er et udpluk af forslagene:

  • Forbud mod salg af nye dieselbiler i 2022. Forbud mod salg af nye benzinbiler i 2025. Brugte biler kan fortsat handles efter fristerne. Skrotningspræmie på benzin og dieselbiler hæves fra 2.200 kr. til 20.000 kr.
     
  •  Afgiften på diesel hæves fra 2020 med 69 øre pr. liter svarende til 22 procent. Afgiften på benzin hæves ligeledes med 69 øre pr. liter svarende til 15 procent.
     
  • Der indføres en kontant støtte til køb af 250.000 elbiler fra 2020 til 2025. Støtten varierer, så de første købere får 100.000 kr. i støtte, mens de sidste får 50.000 kr.
     
  • Op mod 40 milliarder kroner skal investeres i den kollektive trafik over de næste ti år. Fra 2020 skal alle nye offentlige indkøb være nulemissionsindkøb. Priserne for offentlig transport sænkes med 30 procent fra 2020.
     
  • Der indføres en CO2-afgift for landbruget. Indtægten føres tilbage til landbruget efter en fordelingsnøgle, hvor de landmænd der reducerer mest får den største gevinst. 
     
  • Der indføres en afgift på flyrejser. Afgiftens størrelse vil afhænge af antallet af flyrejser om året, rejsens længde, og om man rejser på business-class eller economy.

Kilde: Enhedslistens udspil ‘En socialt retfærdig vej til det grønne samfund’

Planens mål og midler flugter på mange punkter med Alternativets klimaplan fra efteråret, men går ellers videre end andre partiers udspil.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Marianne Stockmarr
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
  • Gert Romme
John Hansen, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

så må vi jo øge beskatningen af de højeste indkomster !

John Hansen, Marianne Stockmarr, Mogens Holme, Torben Skov, Viggo Helth, Ejvind Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Henrik Peter Bentzen, Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Forskellen mellem det Enhedslisten vil, og det man har besluttet at gøre i Sverige er blot 2 år. Og det har EU intet imod.

Altså - i Sverige har myndighederne besluttet, at efter 1.01.2030 skal der ikke kunne sælges en diesel- eller benzin-dreven bil. Derfor er det da svært at forholde sig til, at EU ikke vil kunne acceptere det samme for Danmark, hvis Danmark indfører det pr. 1.01.2028.

John Hansen, Marianne Stockmarr, Martin Mørch, Torben Skov, Ejvind Larsen, Ole Henriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det er såre simpelt - vi SKAL ud af den forbandede finanspagt eller for at sige som det er : Med Selvmordspagten når vi ikke målene hvilket er det samme som selvmord.

John Hansen, Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Torben Skov, Ejvind Larsen, Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fatter slet ikke at en økonom som Bo Sandemann Rasmussen ikke forstår at hans tid som sprechstallmeister er ovre - han trænger til at få bredbånd mellem ørerne.

John Hansen, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Egon Stich, Torben Skov, Ejvind Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Henrik Peter Bentzen, Anne Mette Jørgensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Det vigtigste i dansk politik er demokratiudvikling. På væsentlige områder som en fredelig udenrigspolitik, en forsvarlig/bæredygtig produktion, en rimelig behandling af de økonomisk ringere/ringest stillede, en offentlig sektor som har ressourcer til at kunne løse dens opgaver, nationalt ejerskab af den danske infrastruktur osv., er der i Danmark stadig opbakning i befolkningen. Så hvis befolkningen får øget indflydelse på politikken - og det gør den KUN gennem øget demokratisering - vil en del politikområder blive forvaltet langt mere hensigtsmæssigt og fremtidsorienteret end tilfældet er nu. Demokratiudvikling er ikke blot et principielt gode, eller en statisk tilstand; demokrati er en evig bestræbelse på at involvere flest muligt mest muligt i samfundets magtudøvelse ... og når dette lykkes, træffes der sjældent alt for tåbelige beslutninger.

Magten tilbage til befolkningen, så almindelige menneskers almindelige behov står i fokus; dette øger også notorisk tolerancen og kapaciteten til at begå sig med omtanke og fremsynethed i konflikter ... samt i livet i al almindelighed. Dette indebærer at magtsluserne på Christiansborg skal åbnes strukturelt - kampene fra hus til hus indenfor den kendte ringmur er tabte på forhånd.

Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Lars Løfgren, Torben Skov, Lars Jørgensen, Ejvind Larsen, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Fint oplæg med gode ideer. Savner lidt fokus på brændselcelle drevne transportmidler; - el-drevne transportmidler taber meget energi i "transformationen", produktion, ledningsnet, batteri og fremdrift. Hybrider er bedre og brændselcelle-drevne er bedst. Lad os nu se, tiden til 2022 & 2025 kan bringe meget nyt.

Michael Andresen

Enhedslisten ønsker jo Danmark udmeldt af EU, hvilket man må formode, er en forudsætning for deres udspil. Al deres politik skal ses i lyset af det.

"så må vi jo øge beskatningen af de højeste indkomster !
"

God ide. Beskat indkomster over 100mio med noget ekstra. Det må være de højeste indkomster. Jeg tror bare ikke der kommer så mange klejner i kassen.

Som udgangspunkt er det korrekt, at et produkt, som er lovligt fremstillet eller markedsført i et EU-land, og som opfylder relevante væsentlige krav, skal kunne markedsføres frit i alle EU lande.
Det er dog muligt at forbyde en produkttype, bare man ikke gør forskel:

I EU kommissionens vejledning om gennemførelsen af EU's produktregler skriver man:
EU-Domstolens retspraksis, især sag 120/78 (»Cassis de Dijon«-sagen), fastsætter de centrale elementer for gensidig anerkendelse. Denne retspraksis har følgende virkning:
— Produkter, der lovligt er fremstillet eller markedsført i én medlemsstat, bør principielt have fri bevægelighed i hele Unionen, hvis sådanne produkter opfylder tilsvarende beskyttelsesniveauer som dem, der pålægges af bestemmelsesmedlemsstaten.
— Hvis der ikke er fastlagt EU-harmoniseringslovgivning, kan medlemsstaterne fastlægge lovgivning inden for deres område, dog med forbehold af traktatens bestemmelser om varernes frie bevægelighed.

Hindringer for den frie bevægelighed, der følger af forskelle i den nationale lovgivning, accepteres kun, hvis de nationale foranstaltninger:
— er nødvendige for at opfylde uomgængeligt nødvendige krav (som f.eks. sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse)
— tjener et legitimt formål, der berettiger tilsidesættelsen af princippet om varernes frie bevægelighed, og
— kan begrundes med hensyn til det legitime formål og står i forhold til målene.
Et generelt forbud mod markedsføring af benzin- og dieselbiler bør kunne begrundes i et nødvendigt krav om sundhed, sikkerhed forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, hvilket er et yderst legitimt krav, og i mine øjne vil der være overensstemmelse mellem mål og midler, så kom bare i gang.

Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Michael Andresen.
Det er bestemt ikke en forudsætning, at Danmark meldes ud af EU. Professoren taler om "Budgetloven" og dermed Finanspagten, som Danmark frivilligt og ikke bindende har vedtaget. Folketinget kan blot vedtage, at den ikke skal gælde længere.

Sverige har i modsætning til Danmark valgt at stå udenfor størstedelen af finanspagten!

Marianne Stockmarr, Mogens Holme og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Et generelt forbud mod markedsføring af benzin- og dieselbiler bør kunne begrundes i et nødvendigt krav om sundhed, sikkerhed forbrugerbeskyttelse og miljøbeskyttelse, hvilket er et yderst legitimt krav, og i mine øjne vil der være overensstemmelse mellem mål og midler, så kom bare i gang."

Vil det ikke forventeligt blive EU-domstolen som tager stilling til om et sådant forbud kan være legitimt?

Bettina:

Det vil i sidste ende være domstolen der skal tage stilling til et forbud, men så længe vi ikke diskriminerer, og vi holder fast i at det er af hensyn til miljø og sikkerhed, skal olielobbyen have den store tegnebog op for at overbevise dem om at det ikke er i overensstemmelse med den eksisterende markedsføringslovgivning.

Anne Mette Jørgensen
Hybridbil er en bil, der både kører på benzin og el. De fleste er grundlæggende benzinbiler, som har en teknologi, der opladerer el i bilen, mens den kører og derved kører bilen skiftevis på el og benzin. Det sparer benzin og formindsker CO2 udledning.

Det er dog en hage, disse biler er dyrere og mere kompliceret i vedligeholdelse, idet der er flere systemer, der skal holdes vedlige.

For fuldstændighedens skyld skal det også påpeges, at der et 2 ryper af hybridbiler:
- Alm. hybrid hvor motoren og f.eks. bremsesystemet lader ind på batteriet, der forsyner bilens elmotorer.
- Plug-in-hybriderne (også kaldet lade-hybrider), hvor man foruden ovennævnte også har større batterier, så man kan lade bilen med el hjemmefra eller fra lade-systemer i oplandet.

Og så er der altså lige dette - måske vigtigste, at ikke alle hybrider har en lille diesel- eller benzinmotor, der starter og lader efter behov. For nogle har faktisk små brændselsceller, der skaber strøm til batterierne direkte, og fungerer helt uden forbrug af fossile brændstoffer. Og jeg tror, at dette bliver fremtidens biler.

Alt dette viser, at det globale klima skal takles globalt og ikke nationalt.
At gøre det partipolitisk er fejl nr to. Danmarks medvirken udadtil skal være tværpolitisk. Fint med et oplæg, men bedre med et samarbejde mellem alle partier.
Vi er alle i samme båd.

@ Leo Nygaard,

Jeg tror faktisk, at Danmark og hele Europa netop har brug for et miljø-parti, der dyrker sin sag på en social ligeværdig måde. For ellers tror jeg, at det er samfundets små, der kommer til at hænge på regningen. Og jeg tror ikke, at noget Dansk parti er klar til at gøre det.

Det er jo sådan, at verdens 10% rigeste personers levevis står for lige så meget CO2-udledning som verdens 50% fattigste.
Og det er jo også sådan, at højere miljø-afgifter på fossile produkter eller produkter der forurener (måske ved transport jordens rundt) rammer de fattige langt hårdere end de rige, der har råd til at betale.

Men det er altså ikke socialt retfærdige løsninger, som jeg hører fra Europas politikere. Og måske er det i virkeligheden kun lappeløsninger uden stor effekt, men som kan gøre fattige fattigere.

Torben K L Jensen

Gert Romme - den der med brændselsceller er lige smart nok når du brænder den af uden at fortælle at det kræver brint og det tilhørende distributionsnet. Den største fordel ved hybrid-biler er ar de har færre bevægelige dele der skal produceres og vedligeholdes feks. gearkasse. Desuden er motoren til en hybrid mindre brændstofforbrugende fordi den som regel har et lille slagvolumen.

Gert Romme
"Jeg tror faktisk, at Danmark og hele Europa netop har brug for et miljø-parti, der dyrker sin sag på en social ligeværdig måde "

Ja, men for at et sådant parti skal kunne samle et flertal, skal den traditionelle rød/blå modsætning sættes på pause.
Man skulle tro, at de 90% eller bare en stor del heraf kunne stå sammen. Men det kræver en folkelig bevidsthed i det meste af verden. Det er virkelig op ad bakke for "demokratierne".

Torben K:

Der findes udmærkede brændselsceller hvor man katalytisk omdanner metanol og vand til til brint og CO2.
De har en ganske fin energitæthed, og metanolen kan sagtens laves uden brug af fossile råvarer.
Men det er helt korrekt, at olielobbyen har brugt masser af kræfter på at fremføre problemerne med brug af rent brint til transportsektoren.

Ved godt at det er off-topick, men noget andet er, at jeg har hørt om en proces, der katalytisk kan omdanne våd organisk spildevandsslam til kulbrintekæder med en forudbestemt kædelængde. (Fra rå-olie til rent brint og CO2) Jeg har desværre ikke hørt hvor langt man er med systemet, og om der er opstået uoverstigelige problemer, men der et et flot pilotanlæg i et laboratorie på Aalborg Universitet.
Hvis der kan lykkedes, kan vi pludselig få CO2 neutralt diesel og benzin.
Det løser ikke de øvrige miljøproblemer ved forbrændingsmotorerne, men det kunne da være fint i en overgangsperiode, da det kan udnytte den eksisterende infrastruktur.

@ Torben K L Jensen,

Tak for din interesse og kommentar.

Til orientering har man i forbundslandet Bayern faktisk haft et distributionsnet for to forskellige brintsystemer til 2 forskellige brintbiler med hver sin teknik i mange år efterhånden. Det er selvfølgelig korrekt, at det er en forsøgsordning, men den har altså kørt i fuld skala i en længere årrække. Og forsøget er etableret på helt fri basis - altså uden skattepenge.

Det ene system går på, at man tanker brint, som fremstilles på tankstationen - faktisk i standeren - i salgsøjeblikket. Dette er til Audi-biler. Og i det andet system, der er til BMW-biler, tankes der ferskvand og el, derefter skaber bilen selv brændslet i brugsøjeblikket.

I Bayern sælger man altså brintbiler helt frit. Og det kan man også gøre i andre lande, hvis landene lovgiver for tankanlæg til formålet. Men lige nu tænker både lovgivere, brændstofbranchen og bilfabrikkerne ganske traditionel. Og man skulle faktisk tro, det var løgn, men Olieselskabet Saudi Aramco har underskrevet en aftale med amerikanske Air Products om at bygge den første brintankstation i Saudi Arabien, så det er på vej.

Men lige nu er der omkring 10 brintstationer i drift i Danamark, og bilerne er på markedet - Hyundai Nexo, Toyota Mirai, Mercedes Benz GLC F-Cell og så videre - find selv flere.

http://brintbiler.dk/

Torben K L Jensen

Tak for det Gert - interessant er det også at bruge brint-tog på ikke-elektrificerede strækninger feks. det i nordtyskland. Bremen ?

Torben K L Jensen

Leo - I Tyskland har man jo de fremstormende "Die Grünen" der har overhalet SPD og anses som et reelt bud på et regeringsparti - et tidligere venstrefløjsparti der er blevet en smule borgerligt,for tiden meget lig de radikale i Danmark. Også et parti der er i samme grønne gruppe i EU-parlamentet som SF der har Margrethe Auken som repræsentant.

Gert Romme
Fraunhoferintituttet er i gang med at udvikle en anden måde at udvikle et batterier på. Batteriet fylder mindre og stavene stables over hinanden og har en slags bypass, som solceller har.

Fraunhoferintituttet er Europas mest avancerede institution i forskning af solceller. Jeg har arbejdet sammen med dem om nogle byggerier.

Torben - Lyder godt. De skal så ikke bare blive større - de skal formå at få andre med.
Det kan EL ikke. Alternativet kan - måske !