Læsetid: 7 min.

Fagfolk: Økonomien overskygger alt andet i arbejdet med familier på integrationsydelse

Socialrådgivere oplever, at de har svært ved at løse opgaven, når det handler om familier på integrationsydelse, fordi økonomien overskygger alt andet. Vi har talt med fire socialrådgivere, der fortæller om deres oplevelse af en hverdag på den lave ydelse
Suhad Hamad er familiekonsulent i organisationen Sivitas, men i arbejdet med familier på integrationsydelse oplever hun – ligesom flere andre socialrådgivere – at det eneste og altoverskyggende emne for samtalerne er økonomi. 

Suhad Hamad er familiekonsulent i organisationen Sivitas, men i arbejdet med familier på integrationsydelse oplever hun – ligesom flere andre socialrådgivere – at det eneste og altoverskyggende emne for samtalerne er økonomi. 

Andreas Bang Kirkegaard

21. februar 2019

Socialrådgivere skal ifølge lovgivningen hjælpe børn i Danmark med at opnå de samme muligheder for personlig udvikling og sundhed som deres jævnaldrende, hvis de er i en udsat position. Samtidig skal de arbejde med at få deres forældre i job.

Vi har talt med fire socialrådgivere, der fortæller, at de ofte må træde et skridt tilbage, når de arbejder med familier på integrationsydelse, som svarer til SU-satserne og er cirka halvdelen af kontanthjælp.

De må hjælpe dem med at finde løsninger på deres økonomiske situation i stedet for at arbejde direkte med børnenes udvikling eller forældrenes jobindsats.

»Vores arbejde kom til at bestå i at vejlede dem i, hvordan man kan købe billigere madpakkemad«

Suhad Hamad, familiekonsulent i Sivitas

Samtalen falder næsten altid på økonomi, når familiekonsulent Suhad Hamad ankommer hos familier på integrationsydelse. Hun arbejder for organisationen Sivitas, som samarbejder med kommuner om at sikre børns udvikling og trivsel.

I øjeblikket rådgiver hun en flygtningefamilie med fire børn, som går i skole, børnehave og vuggestue. Kommunen har hyret hende til at hjælpe børnene med at få et socialt netværk i Danmark. Her står økonomien i vejen.

»Der er ikke råd til så meget som en gave til ti kroner, når børnene skal til fødselsdag. I dette tilfælde vil forældrene forsøge at gøre alt for at finde pengene. Men det er svært for dem at give børnene adgang til sociale aktiviteter, når de har mellem 2-3.000 kroner tilbage at leve for om måneden,« fortæller Suhad Hamad.

En anden familie, Sivitas arbejder med, havde ifølge familiekonsulenten ikke råd til madpakker sidst på måneden. Det resulterede i, at forældrene lod deres børn blive hjemme fra skole.

»Vores arbejde kom til at bestå i at vejlede dem i, hvordan man kan købe billigere madpakkemad – for eksempel at de undgår kødpålæg og i stedet giver rester med fra aftensmåltidet,« siger Suhad Hamad.

Organisationens familiekonsulenter, som blandt andet er uddannede pædagoger, lærere og socialrådgivere, fortæller, at økonomien tydeligt påvirker børnene i de 20 familier på integrationsydelse, de arbejder med.

For eksempel har de støttet en dreng, som blev ved med at sige til familiekonsulenten, at han ikke ville gå i SFO. På et tidspunkt blev det klart for familiekonsulenten, at det handlede om, at drengen vidste, at det ville være forældrene, der skulle betale for SFO’en. Det havde de ikke råd til.

Der blev derfor søgt om friplads, som efter nogen tid blev bevilget, og drengen kom i SFO.

En dreng i en anden familie ville ikke have venner på besøg, da han havde fødselsdag, fordi han var flov over, at de boede meget småt.

En tredje dreng blev ved med at ringe til familiekonsulenten for at spørge, om han kunne komme med på lejrskole. Først dagen inden, klassen skulle afsted, fik de svar fra kommunen om, at det kunne bevilges som en enkeltydelse, så han kunne komme med.

»Pointen er ikke, at de ikke kan få hjælp til enkeltydelser og friplads, men at det skaber en konstant usikkerhed for og hos børnene,« siger Suhad Hamad, som tilføjer, at hun oplever forældre så belastede af en dårlig økonomi, at det fører til andre sociale problemer for såvel børnene som for forældrene.

Derfor frygter forældrene også ofte, at kommunen vil tage deres børn fra dem, siger hun.

»De er bange for anbringelse og tør ikke at spørge om hjælp.«

En familie med en nyfødt fik lukket for varmen

Karina Andersen, gældsrådgiver, Den Frie Rådgivning i Odense

Karina Andersen rådgiver familier på blandt andet integrationsydelse i Odense. Hun ser, hvordan økonomien kan skade forældrenes evne til at passe på deres børn. Det skyldes blandt andet ifølge hende, at forældrene har svært ved at have råd til at betale el- og varmeregninger til tiden.

»Det resulterer i, at der bliver lukket for vand og varme. Jeg havde en familie med tre børn og en nyfødt, der fik lukket for varmen. Så ringede jeg til kommunen for at bede om hjælp. De sagde, at hvis der ikke er varme på, og der er en nyfødt i hjemmet, så kan det ende som en børnesag,« fortæller Karina Andersen.

Hendes erfaring er, at når der er rod i økonomien, så kommer der også problemer på mange andre fronter.

Hun fortæller, at gældsrådgivningen arbejder med familiebehandlere og familiekonsulenter, som for eksempel har gang i traumebehandling hos forældrene for at undgå sekundær traumatisering eller arbejder med børnenes sociale udvikling.

»De henviser virkelig meget til os, for de siger, at de eksempelvis slet ikke kan arbejde med far, fordi far slet ikke har overskud til at være far. Det, der fylder, er, at der ikke er penge til noget som helst.«

Integrationsydelsen

  • I 2015 besluttede regeringen at indføre en særlig lav ydelse for de personer, der har opholdt sig i Danmark i mindre end seks ud af de seneste syv år. Sidenhen er reglerne strammet, så det gælder for dem, der har opholdt sig i Danmark i mindre end ni ud af de seneste ti år.
  • Integrationsydelsen svarer til cirka halvdelen af en kontanthjælp.
  • Enlige forsørgere modtager 12.143 før skat.
  • Gifte forsørgere modtager 8.498 før skat.
  • Omkring 50.000 mennesker i Danmark er berørt af integrationsydelsen, heraf er 20.000 børn fordelt på 8.000 familier.
  • Regeringen har som følge af finanslovsaftalen for 2019 besluttet at omdøbe integrationsydelsen til selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen.
  • I samme ombæring bliver ydelsen beskåret med 1.000 kroner for forsørgere og 2.000 kroner for enlige forsørgere efter tre år. På det tidspunkt har familierne optjent ret til halve børnepenge. Reglerne træder i kraft i 2020.

»Jeg frygter, at vi nu kommer til at se børn, som bliver dårligere sundhedsmæssigt«

Trine Vestergaard, socialrådgiver i Syddanmark

Trine Vestergaard arbejder i integrationsafdelingen i en kommune og fortæller, at boligsituationen er et problem for familier på integrationsydelsen. De bor nemlig ofte småt.

»Vi har oplevet, at der er udlejere, som kommenterer på, at der bor for mange folk på ikke særlig meget plads. Det kan give et dårligt indeklima, når der bor så mange på lidt plads. Hvis man for eksempel står og bruger tid på at lave mad, giver det mados og damp og dårlig luft,« siger hun.

Det er dog svært for kommunen at finde løsninger på for små boliger, fordi der ikke er penge til at flytte dem i noget, der er mere passende i størrelse, fortæller hun. Både i forhold til bolig og mad er det hendes opfattelse, at det rammer børnene.

»Jeg frygter, at vi nu kommer til at se børn, som bliver dårligere sundhedsmæssigt, fordi forældrene skal finde det billigst mulige mad for at kunne brødføde deres familie. Det er jo reel fattigdom, de kommer til at være i,« siger hun.

Problemerne afledt af økonomien kommer ifølge hende også til at stå i vejen for kommunens indsats for at få forældrene i arbejde.

»Vi ser tydeligt, at det er rigtig svært at få en borger til at fokusere på målet om at komme i arbejde. Når de har sociale problemer, som er altoverskyggende i hverdagen, så er det rigtig svært at holde sig motiveret til at lære om jobsøgning og arbejdsmarkedet i Danmark.«

Integrationsydelsen umuliggør vores arbejde

Signe Færch, socialrådgiver i Gentofte Kommune og tidligere medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten

Som socialrådgiver i Gentofte Kommunes familieafdeling møder Signe Færch både børn omfattet af integrationsydelsen og børn af kontanthjælpsmodtagere. Særligt dem på integrationsydelsen er hårdt ramt, oplever hun.

»De er simpelthen fattigere. I dag er situationen så presset, at vi er meget bekymrede for nogle familier, fordi vi ikke kan se, hvor de kan skære. De prioriterer udelukkende husleje og mad. Og de har endda svært ved at prioritere ordentlig mad,« siger hun.

Hun har svært ved at se, hvad disse familier skal stille op, når ydelsen falder.

»Jeg frygter, at vi kommer til at skulle tilbyde forældre at anbringe deres børn alene på grund af økonomien, hvilket ville være en absurd og ulykkelig situation,« siger hun.

I sit arbejde møder hun forældre, der er stressede over økonomien og derfor udelukkende optaget af at få pengene til at slå til.

»Når de konstant går og bekymrer sig om, hvordan deres barn kan få passende vintertøj og sikre, at det kan få sund mad, så er det svært at finde overskud til mange andre ting, eller herunder at være en nærværende forælder og søge arbejde.«

Hun hæfter sig ved, at socialrådgivere arbejder efter serviceloven, hvis ene formålsparagraf er, at udsatte børn i Danmark skal have de samme opvækstbetingelser som andre børn. Mens hun og hendes kolleger føler, at de gør et arbejde for at få børnene til at falde godt til i Danmark, så oplever hun, at der er en anden del af systemet, der gør det modsatte.

»På den ene side bruger vi rigtigt mange penge på et hjælpesystem, som skal få de her børn på vej, og så kommer man med den anden hånd og umuliggør det arbejde,« siger hun.

Areen Taher er på integrationsydelse og fortæller, i et interview med Information, at hendes økonomiske situation især rammer hendes børn: »Mine sønner vil gerne have nyt tøj og gå til svømning. Min lille dreng vil gerne spille klaver, men det er for dyrt. Min store søn har lige haft fødselsdag, og han ville gerne holde fødselsdag. Men jeg sagde nej, for det var for dyrt,«.
Læs også
Der er familier i Danmark, der er så fattige, at det er i strid med grundlovens krav om, at alle skal have et eksistensminimum, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder i ny rapport.
Læs også
Serie

Danmarks nye fattigdom

Den historisk lave integrationsydelse, som gives til flygtninge uden for arbejdsmarkedet, har skabt en fattigdom i det danske samfund, som af forskere beskrives som særligt dyb. Nu vil regeringen sænke ydelsen igen. I denne serie sætter Information fokus på, hvordan det er at leve på integrationsydelsen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • John Hansen
  • Anne Eriksen
  • Runa Lystlund
  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Kurt Nielsen
Alvin Jensen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Anne Eriksen, Runa Lystlund, Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Marianne Stockmarr og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er jo blot den ekstreme udgave af, at det offentlige arbejdsmarked ikke længere mener, at man skal betale for den abejdskraft, man forbruger. Det offentlige skulle ellers gå foran og sikre, at man altid blev betalt efter tariffen og fik sine rettigheder respekteret.
Det er det samme overalt: et misbrug af den ultimative magt, der ligger i, at man kan lovgive sig til andres værdier. Men det er, hvad et demokratisk samfund aldrig kan byde sine borgere - ligesom offentlige medier heller ikke kan byde folk, der stiller sig til rådighed kunstnerisk eller på anden vis, at de ikke modtager et sædvanligt honorar.

Birthe Lauridsen, Alvin Jensen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Absurd at en socialrådgiver med løn fra det offentlige skal bruge sin arbejdskraft på at få familier på integrationsydelse til at klare sig for det usle beløb fra det offentlige!

Alvin Jensen, Rikke Nielsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte P1-Morgen tale med Venstres udsmidnings/Integrationsordfører Mads Fuglede, Der fandt vedtagelsen af "udsmidningsloven" var et opgør med den holdning at flygtninge var indvandre og der for skulle smides hjem så hurtigt som muligt og derfor skulle de have det så dårligt, at de rejste hurtigt hjem eller blev NØD til at finde et arbejde så de blev selvforsørgelse.
Som om at nedskæringer er den eneste årsag til at det ikke er jobmuligheder til flygtningene. Fuglede sagde at folk, der ikke kan arbejde pga. lidelser mv. kan få anden hjælp - MEN er det nu rigtigt???

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Humanisme er vist længere noget man kan forbinde med dansk politik.

Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hvordan det kommer til at gå med den kommende økonomiske nedtur med faldende beskæftigelse og lavere indtjening vil kun tiden vise. Men kønt bliver det ikke!

Eva Schwanenflügel

"På den ene side bruger vi rigtigt mange penge på et hjælpesystem, som skal få de her børn på vej, og så kommer man med den anden hånd og umuliggør det arbejde,« siger hun (Signe Færch, socialrådgiver i Gentofte kommune og fhv. medlem af byrådet for EL)

Desintegration for fuld udblæsning.

Man sikrer sig, at flygtningefamilier får så dårlige økonomiske muligheder, at deres børn i sidste instans må tvangsfjernes af hensyn til deres tarv.

Klaveret spiller igen den DF'ske skomager-polka "Skadefryd er den bedste fryd", efterfulgt af valsen "Hånd i håndjern med SOS'erne", og der afsluttes med fællessangen "Det sku' være så godt, men vi gjorde det skidt".

Birthe Lauridsen, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Rikke Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar